Viser opslag med etiketten kartofler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kartofler. Vis alle opslag

7. maj 2012

Karbonade med krydrede kartofler og græsk agurkesalat

min kødpakke fra Gris og ko var der også 2 pakker hakket magert svinekød, den ene pakke blev brugt til denne ret.
1pers. der er sulten!
Et par store kartofler skrælles, skæres i mundrette stykker, og kommes i et ovnfast fad og krydres med

salt

peber

chili

lidt balsamico

1 fed hakket hvidløg tilsættes samt

1 løg i tern

4-5 flåede tomater skæres lidt i stykker, og det hele blandes godt

1 kvist rosmarin

og to – tre kviste timian lægges i fadet og dækkes lidt, sæt fadet i en 200 gr. varm ovn, 1 times tid, vend det lidt rundt en gang imellem.

Lav en grov Tzatziki

skær 1½-2 cm. høje stykker agurk i pinde, blandes med

græsk yoghurt, salt, friskværnet peber, chili, lidt citronsaft og hvidløg.

Steg en krebinet af 250 gr. hakket svinekød, som formes som en bøf og krydres med

salt

peber

Paprika

steg den 8 min. på hver side.
Det hakkede flæskekød, smagte godt og var magert, så det køber jeg gerne igen.

6. maj 2012

Brændende kærlighed.

Der var et stort stykke bacon med i min kødpakke, og af det skar jeg nogle skiver, til en gang brændende kærlighed.
2 pers.
½ kg melede kartofler
ca. 1 dl. mælk
10 gr. smør
salt og peber
250 gr. bacon skåret i tykke skiver
2 løg
persille til pynt


Skræl kartoflerne og skær dem i tykke skiver. Sæt kartoflerne over i kogende vand uden salt i en tykbundet gryde. Læg låg på gryden og kog kartoflerne godt møre. Hæld vandet fra.
Damp kartoflerne tørre ved jævn varme. Ryst gryden nogle gange. Mos kartoflerne.
Bring mælk og smør i kog. Tilsæt det lidt efter lidt under konstant piskning krydr. med salt og peber, og eventuel lidt reven muskatnød.
Skær flæsket i tern. Skær løgene i tynde skiver. Rist flæsket ved ikke for kraftig varme til det er gyldent, sprødt og fedtet afsmeltet. Hæld det afsmeltede fedt af et par gange under stegning (Ikke i vask eller skraldepose, men i en metalbeholder, da det er meget varmt) Læg flæsket på fedtsugende papir og hold det varmt.
Brun løgene i lidt af fedtstoffet, til de er gyldne og klare. Drys lidt salt på løgene.
Anret kartoffelmosen på et fad. Lav en fordybning i midten. Hæld lidt af det varme fedt i hullet. Drys løg og flæsk udenom. Drys med hakket persille over hele retten.
Det er et virkelig lækkert stykke bacon, ikke for meget fedt, og let at stege.

19. januar 2012

Tandoori Kylling

4 pers.
1 dl yoghurt naturel
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
2 spsk Tandoori krydderi
4 stk. kyllingebryst (eller 4 hele kyllingelår) uden skind

Agurkeraita
1-2 agurker
1/2 l yoghurt naturel
1 bdt. mynte
Salt og peber

Tilbehør
1 kg mellemstore kartofler
1 spsk olie
1 lime



Rør yoghurt godt sammen med salt, citronsaft og Tandoori krydderi. Vend kyllingestykkerne i marinaden og sæt dem i køleskabet et par timer eller dagen før. Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i kvarte. Vend dem med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Læg kyllingestykkerne i en bradepande med bagepapir. Sæt det hele i ovnen med varmluftsfunktion ved 225 grader i ca. 25 minutter.
Agurkeraita: Hæld yoghurten i et kaffefilter og lad den dryppe af 1/2 time. Skrab yoghurten ud af kaffefilteret og rør den igennem. Tilsæt groftrevet agurk og finthakket mynte. Smag til med salt og peber.

20. marts 2011

En slags steak med bagte grøntsager.

Jeg fik nogle meget tynde skiver oksefilet med en fedtbræmme. dvs. skåret af en oksefilet som ikke er skåret fri af det yderste lag kød og fedt, fra Årstiderne.
Det er ok, at der er denne fedtbræmme, det giver en god smag til kødet, men at man kan finde på, at skære dem så tynde, er ikke i orden, og billedet der blev vist lignede overhovedet ikke, billedet viste bøffer uden fedt, og noget tykkere, jeg blev skuffet, da jeg fik dem pakket ud, men bruges skulle det jo, og det blev til denne omgang.
____
Bagte grøntsager:
1 rødløg blev skåret i både
1 stor tomat skåret i både
½ rød peber i strimler
4-5 fed hvidløg
olie
Provence krydderi
salt og
peber
lys balsamico
Det hele kommes i et fad der kan komme ovnen.
____
1 stor bagekartoffel vaskes godt og skæres i både, og kommes i et andet fad.
Tilsættes
lidt olie
salt
peber og
et drys oregano
Fadet sættes i ovnen til grøntsagerne på 175 gr. i ca. 40-50 min.
_____
Skiven af oksekød blev kom på en meget varm pande med lidt olie og stegte ca. 20-30 sek. På hver side og blev krydret med
salt og
peber
_____
Og tallerkenen kom til at se sådan ud!Smagen var rigtig god.

26. august 2010

Tun med bløde løg og kartoffelmos med basilikum.

Det er ikke ligefrem nogen opskrift, men en god ide.
Kog kartofler, jeg koger dem med pil, og når de er nok, bliver de pillet og moset, tilsæt lidt varm mælk, krydr med salt, peber og finthakket basilikum, og slut af med en klat smør.
Steg tun bøffen som du kan lide den, steg nogle bløde løg.
Det smager fantastisk godt, og er hurtig lavet.

21. juli 2010

Kyllingelår med majs

Enkelt og ligetil, så det er bare lidt inspiration.
Kyllinge over og underlår stegt i ovn, efter en god gang krydring, med
salt
peber
chili og
lidt olie,
en stor bagekartoffel i både, krydret med
salt,
peber og
oregano bagt i ovn på 180 gr. i ca 40 min. de sidste 10 min. lægges
majskolben ind i ovnen, smurt med
en god gang smør og lidt salt.
Enkelt og lækkert.

23. juni 2010

Skindstegte ørredfileter med nye kartofler og gulerødder

En meget nem menu, som lige passede til i dag, da jeg har det sådan lidt smertefuldt, men da maden er vigtig, især når der også er del medicin med i billedet, så er det skønt, at man lige har sådan nogle øko ørred fileter i fryseren.
Kartofler gøres klar og koges
2 store gulerødder skrælles og halveres, krydres med salt og pakkes ind i noget sølvfolie, og lægges oven på kartoflerne, man kan jo lige så spare på gassen, det skal gerne være så godt som klar/mør inden du fortsætter
2 pæne ørred fileter krydres med
salt og
peber og steges på skindet i lidt smør og olivenolie, vend dem eventuelt lige de sidste sekunder, tag dem af panden og hold dem varme i mens, at du kommer de færdigkogte kartofler og gulerødder på stegepanden og ristes let i smørret fra fisken, krydr eventuelt med lidt salt og peber og vend grøntsagerne med frisk skårne krydderurter.( jeg brugte oregano, basilikum og fransk estragon)
Arranger og - nå ja, vi skal da lige have et par citronbåde til!
Så enkelt, hurtigt og lækkert!

21. juni 2010

Stegt flæsk og nye Samsø kartofler

En gang imellem, får jeg bare sådan en en lyst til stegt flæsk, ok - det skal laves af magert brystflæsk, jeg gider altså ikke sidde og tygge i noget fedt flæsk, men magert, og det skal helst være med svær.
Det bliver krydret med chiliflager, salt, peber og paprika, jeg blander gerne krydderierne i en plastikpose, sammen med noget olivenolie, og så bliver kødet vendt og drejet indtil, at det har fået krydderier overalt.
Kødskiverne bliver lagt på en rist over en lille bradepande, og sat i ovnen på 200 gr. indtil at det er sprødt og lækkert, og sværen er sprød, de bliver vendt nogle gange, men det behøves ikke, jeg gør det, for at have kontrol med, at det ikke bliver for mørkt.
I dag fik jeg nye Samsø kartofler til, de var lidt for søde, syntes jeg, men det rettede en klat smør og noget ekstra salt op på, og derudover fik jeg nogle halverede små tomater til, både kartofler og tomater blev drysset med noget frisk basilikum.
Det var bare så skønt, og nu er lysten til stegt flæsk stillet for en tid!

16. juni 2010

Kalvefilet med rødløgskompot, bagte tomater, Taziki og kartoffelbåde.


I dag havde jeg bare lyst til at smovse i noget lækkert kød, valget var nemt, da jeg havde et stykke kalvefilet i køleskabet, det blev lige saltet ganske let og stod på køkkenbordet 1 times tid.
Her er opskriften, som jeg kreerede undervejs.
1 kg kalvefilet ridses og saltes med lidt salt 1 times tid.
Kødet lægges på en rist over en bradepande krydres med
peber,
1-2 store rødløg i både placeres i noget sølvfolie, som formes til en skål, hæld
2cl. Blomme balsamico og
2-3 cl. Blommesirup over løgene krydr med
olie
salt
peber
Rosmarin
timian
1 gren med tomater lægges i en anden ”folieskål” krydres med
olie
salt
peber
timian
og de to folieskåle placeres ved siden af kødet, se billedet øverst.
Sæt bradepanden i en kold ovn, sæt ovnen på 200 gr.
Sammen med et andet fad med kartofler skåret i både, og krydret med
salt
peber og
Provence krydderier.
Tag bradepanden ud, når kødet har en kernetemperatur på 60gr. - dæk kødet til, og lad det trække,
Tomaterne er klar, men løgene bliver bedre af, at de lige hældes op på en pande, så væsken koger ind i løgene, det tager ikke lang tid.
Lav en god grov Taziki, opskriften finder du HER
Så er det bare at arrangere og servere.
Foran på tallerkenen er der lagt lidt Balsamico glace (Indkogt balsamico)
Jeg bare nød maden, det smagte vidunderligt.

14. juni 2010

Ovnbagt ørred - en gudespise. og Grillet Ørred

Jeg havde købt meget store øko ørreder hjem fra Skagensfood.dk, den ene ville jeg så have i dag, to af dem havde jeg givet min bror, han kvitterede med en opskrift på, hvordan han grillede dem, den ser du nederst, han glemte helt at tage billeder!
Ørreden blev gjort klar til at lægge i et ovnfast fad, med lidt persille og citronskiver i bugen, derudover fik ørreden tre snit på hver side, og blev krydret med salt og peber indvendig og udvendig, i fadet kom noget olie.
Ved siden af ørreden, blev der lagt nogle grillede pebre fra glas, et rødløg i både og nye danske kartofler, det blev krydret med salt og peber, og nogle lime både blev placeret mellem tilbehøret, og nogle pæne klatter smør blev fordelt på både fisk og tilbehør.
Det hele kom i ovnen på 175 gr. i 25 min.
Jeg elsker fisk, men jeg hader fiskeben, så derfor ser fisken noget rodet ud på min tallerken!
Du milde hvor smagte det altså godt, og som man kan se, så er de ikke røde i kødet, hvilket bekræfter at de er økologiske, hvor naturlige og syntetiske pigmenter (f.eks. det røde astaxanthin) ikke må anvendes.
GRILLET ØRRED
Min bror skriver:
Vi fik ørrederne i går søndag, og de blev rigtig gode.
Jeg stegte dem på Weber grillen ved indirekte varme.
Hoved, halen, og finner fjernede jeg,
Skindet smurt med lidt rapsolie (så den ikke klæber for fast på risten) og krydret med salt.
Indeni lagde jeg hakkede krydderurter, citronmelisse, timian og persille fra haven samt rigelig salt.
Ørrederne fik 22 - 23 minutter, noget mere end jeg havde regnet med, men jeg prøvede flere gange med fingeren på skindet og de var svampet på det tykkeste sted og var simpelthen ikke nok - før efter 22 - 23 minutter, de var ikke blevet tørre af den grund, men saftige og havde en meget forfinet smag – skindet blev naturligvis ikke sprødt på grund af den indirekte varme.
Tilbehør:
Brasede nye kartofler i skiver med timian det er altså ikke noget så godt som nye kartofler fra stegepanden.
Blandet salat, grøn pluk salat, rucola, radiser, tomat.
Du må tænke dig til billederne - desværre var jeg så optaget af at spise fisken, at jeg glemte det! - Skrev min bror!

10. juni 2010

Mørbradsteg med det hele.

En hurtig ovnret med smag.

1 svinemørbrad krydres med en krydderolie bestående af
olivenolie
salt
peber
paprika
chili
og lægges i en lille bradepande
ved siden af mørbraden lægges ½ glas grillede pebre
2 tomater i både
¼ gourget i tykke halverede skiver
ovenstående lægges tæt på mørbraden og på den resterende plads, lægges
1-2 store kartofler i tynde skiver, alle grønsagerne krydres med
salt
peber
Fadet kommer i en 200 gr. varm ovn i 5 min. derefter skrues ned på 175 gr. i ca. 25 - 30 min.
Mørbraden bliver lækker saftig og grøntsagerne har meget smag, hvilket klæder mørbraden Skær mørbraden i skiver og server

24. maj 2010

Gnocchi al sugo, på min måde!

Jeg havde købt en pakke gnocchi i Tyskland forleden, og da jeg har spist kød i dag (Baconburger),syntes jeg, at lidt vegetarmad ikke var så tosset.

Kog gnocchi i letsaltet vand, de er færdig når de stiger til toppen, hæld dem i en si
½ rødløg i små tern klares i en gryde i lidt
olie, tilsæt
1 fed hvidløg finthakket, samt
1 stor bøftomat i små tern
1 stor grillet syltet peber i tern
chili efter smag, kog godt igennem og krydr med
salt og
peber, vend
1 håndfuld skåret basilikum i, og vend gnocchi rund i sugo’enHæld blandingen op i en dyb tallerken og riv noget parmesan over.
Hvis du selv vil lave gnocchi, så er opskriften her:
Gnocchi
500 g melede kartofler
1 æg + 1 blomme
35 g smør
125 g hvedemel
salt
peber
50-75 g reven parmesan
Kartoflerne koges, pureres og passeres gennem en si.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Rul dejen ud i en 1 cm tyk rulle og skær ud i 2 cm lange stykker.
Hvert enkelt stykke dej trykkes til med en gaffel.
Gnocchierne Pocheres ca.2 min. minutter i letsaltet vand.

16. maj 2010

Ovnstegt kyllingebryst med grønt og kartoffelbåde.

Jeg har flyttet dagen, hvor jeg skal have min medicin pr. sprøjte, for der går alt for mange hverdage tabt, på grund af bivirkninger, så jeg tog sprøjten lørdag og så skulle jeg gerne, med lidt held, være nogenlunde frisk igen på tirsdag, - ja det er lidt træls, at man skal tænke sådan, de bivirkninger er altså for meget af det gode, og jeg er ikke specielt sart, men det er mere end jeg syntes, jeg kan overskue!

Så det blev til et ovnstegt, godt krydret kyllingebryst med lidt af hvert fra grøntsagsboxen, peber, tomat, courget og løg, som blev stegt med, et par citonbåde blev lagt over kyllingebrystet, og så kom det hele i ovnen på 180 gr. i ca. 25 min. på et andet fad kom der kartoffelbåde, smurt godt ind i olie og krydderier, og de kom ind samtidig med fadet med kyllingebryst og grønt, dertil en enkel tomatsalat.
Nå ja, jeg havde jo noget Tiramisu tilbage fra fredag, så det blev også til dessert:)

3. maj 2010

Bornholmerhane på kartoffel bund

Min veninde anede ikke noget om Bornholmerhaner, så i stedet for at forklare, så lavede jeg en, så hun kunne opleve hvor meget kød der er på sådan et dyr.
Jeg havde den i køleskabet, og havde købt den inden at ræven tog alle mine høns, min veninde spurgte om det nu ikke var lidt blasfemisk, at vi skulle have kylling,(med et smil) men det syntes jeg ikke, for det første, så holder jeg høns for æggene og hyggens skyld, ikke for at de skal ende i en suppegryde, her får de lov at leve så længe de kan, - medmindre ræven blander sig!
Nå men det var Bornholmerhanen dette indlæg skulle handle om, det var det jeg lavede her til aften, og Birthe var slet ikke utilfreds, tværtimod.

5-6 store bagekartofler skrællede i og skåret i tykke skiver, blandes med
1-2 store løg i skiver,
2-3 snack peberfrugter i strimler
3 fed hvidløg finthakket
4 tomater befries for kerner og skæres i ikke for små tern
olivenolie,
et generøst drys Provence krydderi, ca. ¼ dl.
oregano
salt,
peber.
Læg kartoffelblanding i et ovnfast fad,
1 bornholmerhane, parteres i 8 stykker og krydr med
2 tsk. Tørret rosmarin,
2 pressede fed hvidløg,
olie,
salt,
peber og
Paprika, læg kyllingestykkerne ovenpå kartoffelblandingen, pres saften af en citron over kylling/kartoffel fadet

Sæt fadet i ovnen på 190 gr. 1 time og 30-40 min. alt efter om kartoflerne er møre.
En lækker middag som stort set passer selv
Det var en succes, det smagte vidunderligt.

27. april 2010

Kotelet fyldt med hvidløg, persille og citron samt tilbehør

Så er jeg atter klar til at blogge, jeg har fået lyst til igen at eksperimentere, tage billeder, og skrive ned hvad det er jeg gør!
En stor kartoffel vaskes og skæres i både, vendes i olie og krydres med salt, peber, paprika og tørret oregano. Sættes i ovnen i et ovnfast fad på 170 gr.
1tyk svinekotelet lav en lomme fra bunden på koteletten, krydr med salt og
peber

1 fed hvidløg i skiver kommes i kotelet lommen, sammen med
persille, øverst lægges
2 tynde skiver citron, koteletten krydres med
salt
peber og
paprika, samt
citronsaft og lægges på en pande, med
lidt olie, og ristes 10 min. på hver side, ved ikke for stærk varme, de skal jo ikke være sorte.
1 rødløg skæres i både
2 fed hvidløg uden skal, samt
2 tomater i både, og kommes i panden, krydr med
salt og
peber, samt
lidt, men god balsamico,
læg nogle friske krydderurter ved grøntsagerne, jeg brugte
persille, oregano og rosmarin
Sæt panden ovnen på 170 gr. i ca. 20 min.
Og så er det blot at arrangere, og væsken fra panden hældes over koteletten.

Det smagte vidunderligt og var en dejlig start, efter min blogpause.

23. april 2010

Oksebøf med skønne krydrede grøntsager

Jeg skulle bare have et eller andet, i en fart, for jeg er blevet fanget af bogen "Kvindernes Krig" af Anne-Cathrine Riebnitzsky og læste til kl. 19.30, og jeg ville jo også se All Stars på 2eren, så nye udenlandske kartofler blev sat over i en gryde,
1 rødløg i smalle både
1 fed hvidløg i skiver
5 tykke skiver courgette
2 blommetomater i både
1 snackpeber i skiver ristes let i noget olie
1 oksebøf lægges på panden sammen med grøntsagerne, det hele krydres med salt og peber
grøntsagerne desuden med chiliflager, vend bøffen og hæld lidt god balsamico over grøntsagerne, ca. 2 cl.
Når bøffen har fået nok tages den af panden, det samme med grøntsagerne, smid nogle friskkogte kartofler på panden og lad dem lige riste lidt.Arranger og server,
Det blev godt nok lavet i en fart, men det blev bare rigtig godt!

20. april 2010

Helstegt oksefilet med tilbehør

I dag ville jeg forkæles, så den stod på helstegt oksefilet, halve bagte kartofler, tomater og bønner, og jeg smovsede.

Jeg fandt 1 stykke oksefilet i Rema 1000 til 95 kr. for små 1200 gr.
Den blev ridset, på kryds og tværs, og krydret med
salt
peber
og kom i en 220 gr. varm ovn, efter 20 min. skruede jeg ned på 190 gr. hvor den stod i 30 min. derefter trak den i 20 min. under sølvfolie og viskestykke.
Samtidig med at ovnen blev skruet ned, kom et fad i ovnen med halverede bage kartofler og tomater der lige havde fået et kryds i toppen, begge dele var krydret med
salt
peber
kartoflerne fik også paprika
tomaterne fik lidt oregano
Det blev i ovnen efter stegen var taget ud, kartoflerne skulle jo være møre.
Imens kogte jeg en håndfuld friske bønner i letsaltet vand, med et fed hvidløg i kogevandet.
Og så var det da bare at få det hele op på en tallerken, med en stribe balsamicomousse!

Det smagte bare vidunderligt, og var lige det rigtige efter et par dage, hvor madlavning ikke lige var det, jeg var mest vild med.
Nå ja forresten, - kødet var så mørt som smør, og i morgen tror jeg bestemt, at der bliver spist smørrebrød med oksefilet, her i huset.

16. april 2010

Gnocchi i kødsauce

Her er en ret som tager lidt tid, men hvis du har modet, så vil du få et måltid, noget anderledes end alm. Pasta og kødsauce, man kan købe Gnocchi, de smager udmærket.

Kødsauce
1 stort løg i kvarte ringe ristes i lidt
olie sammen med
2 fed hvidløg i skiver,
300-400 gr. magert oksehakkekød tilsættes enten i små klumper eller smuldret,
tilsæt 1 gulerod i små tern
1 dl. rødvin, og kog det næsten væk, tilsæt
1 dåse hakkede tomater og
1 spsk. tomatpure, krydr med
salt
peber
paprika
chili, frisk eller i flager
timian - spar ikke på krydderierne!
2½ dl. vand tilsættes
Lad det hele koge på et svagt blus i 45 min.
Jeg rundede kødsaucen af med lidt fløde.
Gnocchi
500 g melede kartofler
1 æg + 1 blomme
35 g smør
125 g hvedemel
salt
peber
50-75 g reven parmesan
Kartoflerne koges, pureres og passeres gennem en si.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Rul dejen ud i en 1 cm tyk rulle og skær ud i 2 cm lange stykker.
Hvert enkelt stykke dej trykkes til med en gaffel.
Gnocchierne Pocheres ca.2 min. minutter i letsaltet vand.
Så kom de færdige Gnocchi i selve kødsaucen og blev lige kogt op, riv evt. lidt frisk parmesan over retten.

6. april 2010

Den skønneste oksebøf med Ratatouille

I dag skulle der en ordentlig bøf på bordet, mør og lækker!

Ratatouille

1 stort løg i smalle både
3 tomater i både
2 store pebre i ringe
2 fed hvidløg i skiver
salt
peber
olie
balsamico
ovenstående blandes i et fad og sættes i ovnen på 190 gr. i ca. 3 kvarter, bland
grovhakket Basilikum rundt i fadet

1 stor skive oksefilet ca. 250 gr. krydres med
salt og
peber, og ristes på stegespanden 1 min. på hver side.
Sammen med nogle kogte kartofler der er krydret som man har lyst til.
Bøffen og kartoflerne kommes op i et fad og kommer i ovnen i 10 min sammen med ratatouillen.
Bøffen vil da se sådan ud.Så er maden klar.