Viser opslag med etiketten Anderledes grønt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anderledes grønt. Vis alle opslag

1. februar 2012

Lækker Entrecote med sauce Parisienne

En gang imellem skal der bøf på bordet, og så gør det jo heller ikke noget, hvis saucen og tilbehøret er skønt.

2 entrecoter (bøffer af oksefilet)
olivenolie

1 æggeblommer
1/4 tsk. salt
½ spsk. hvidvinseddike
½ spsk. citronsaft
½ spsk. Dijonsennep
1½ dl olivenolie
½ dl vindruekerneolie
½ spsk. grov sennep
½ lille løg
½ fed hvidløg
Persille
Salt og peber

½ kg kartofler
Salt og peber

2 store løg
2 store tomater
Salt og peber


Steg bøfferne ved høj varme ca. 3 min. på hver side. Servér f.eks. med blandede grønne salater vendt i en god olie-/eddikedressing.

En god bøf skal altid steges ved høj varme, så den kødsaft, der siver ud, brænder væk i stedet for at koge. Olivenolie og smør er noget af det bed-ste at stege i, fordi det netop kan klare en meget høj varme uden at branke

Æggeblommerne røres med salt i blender eller foodprocessor. Hvidvinseddike, citronsaft og dijonsennep røres med. Tilsæt olien i en fin, tynd stråle, til saucen er tyk og luftig. Hak løg, hvidløg og persille og vend det i cremen med den grove sennep. Smag til med havsalt og friskkværnet peber.

Kartoflerne skrælles og skæres i grove både. Krydres med havsalt og friskkværnet peber og vendes med olivenolie. Steges på bagepapir i en bradepande ca. 1 time ved 180°. Krydres evt. med timian, basilikum eller lign.

Smør et ovnfast fad med olivenolie og krydr med havsalt og friskkværnet peber. Løgene deles på langs, men pilles ikke. Fjern kun det yderste af roden, så løget stadig hænger sammen. Lægges i fadet med skærefladen nedad. Tomaterne deles, lægges med skærefladen opad og krydres med havsalt og friskkværnet peber. Bages ca. 45 min. ved 200°.

30. september 2010

Kotelet i fad med det hele.

Jeg sad og så ”Aftenshowet” på DR her til aften, hvor der blev lavet mikroovn mad, og nu er jeg ikke så vild med at lave mad i mikroovnen, og jeg syntes i øvrigt, at det virkede meget bøvlet, med den ene tallerken efter den anden, så jeg skulle selvfølgelig gøre det lidt mere praktisk, set med mine øjne, nemlig at lave det hele på en gang i ovnen, vel at mærke i den almindelige ovn.
I et fad kom der nogle kartofler krydret med
salt og
peber og
en sjat olie
og det blev sat i ovnen på 200 gr. og så gik jeg i gang med resten
en kotelet som kom i et fad, sammen med
1 snakpeber i strimler
1 løg i smalle både
1 tomat i store tern
10 cm. gourget i tern
1 fed hvidløg, krydret med
salt og peber samt
en god sjat blomme balsamico og
olie
Fadet kom i ovnen, som blev skruet ned på 180 gr. og efter ca. 20-25 min. var det hele klar.

21. august 2010

Lidt laks og grønt

I dag kom jeg nemt omkring middagen, og den blev faktisk rigtig lækker
Små tomater
tykke skiver gourget
hakkede krydderurter
1 stor kartoffel i smalle både, og
1 stykke laks lægges på en rist i en lille bradepande med et par skiver citron, det hele dryppes med
olivenolie og krydres med
salt og
peber, og på gourget skiverne lægges de hakkede krydderurter, kartoflerne får desuden lidt
paprika.
Det hele sættes i en 180 gr. varm ovn i ca. 20 min.

16. august 2010

Oksebov i godt selskab!

Det kunne godt minde om en vinterret, men jeg vil påstå, at det er en perfekt ret til det vejr vi har i øjeblikket, især når man ikke spiser kartofler til.
En skive oksebov ca 700-800 gr. uden ben krydres med salt og peber, og lægges med lidt olivenolie i et lågfad og sættes i ovnen på 180 gr. i en ½ time
Kødet løftes op og nedenstående hældes i lågfadet.
3 løg i store tern
3 tomater i store tern
1 gourget i store tern
1 aubergine i store tern
1 grøn peber i store tern
3 fed hvidløg skiver
½ dl god balsamico
salt
peber
Olivenolie
1-2 kviste rosmarin
3-4 kviste persille
Kødet lægges tilbage over grøntsagerne, låget lægges over, og steges i ovnen på 180 gr. efter et par timer, skulle kødet gerne være mørt.
Jeg spiste ½ flute til retten!

En slags luksusbiks!


En gang imellem skal køleskabet ryddes, og i mit var der kogte kartofler, champignon der skulle bruges og små tomater, samt en svinekotelet.
Koteletten blev stegt.
Kartoflerne blev ristet ret godt i olivenolie, inden champignon blev tilsat og de sidste 5 min. kom de små tomater også på panden sammen med koteletten der lige blev varmet igennem
Af krydderier blev brugt salt, peber, paprika og chili, og lige før at det hele var færdig, røg der lige en lille klat smør på panden.
Det kan man da godt kalde luksusbiks:)

6. august 2010

Poussin med dagens grønt:)

Jeg har det ikke særlig fantastisk i øjeblikket, og derfor er fantasien i sving, når der skal laves aftensmad, det skal helst lave sig selv, eller i hvert fald være nemt at gå til, og det blev så resultatet i går aftes.
1 poussin, blev klargjort og saltet indvendig
en limebåd blev stoppet ind i dyret, derefter blev fjerkræet dryppet med
olie og
krydret udvendig med
salt,
peber og
paprika, lagt i et lille ovnfast fad og sat i ovnen på 180 gr.
efter 20 min. blev der yderligere sat et fad i ovnen med
kogte kartofler,
en håndfuld frosne bønner og
en håndfuld friske tomater, det hele blev krydret med
Salt og
peber. - Tomater og kartofler fik
lidt tørret chili og bønnerne fik
lidt finthakket hvidløg, alt blev dryppet med
olivenolie og sat ind i ovnen, hvor det hele fik yderligere 30-35 min.
og så var maden klar.

5. august 2010

Kalvesteak med champignon, bagte halverede tomater og blomkål/broccoli gratin

En gang imellem skal selv de små skiver kalvesteak bruges, og det giver jo en anledning til at lave lidt anderledes tilbehør, for man skulle jo gerne blive mæt.
Start med gratinen
½ blomkål
½ broccoli
50 g smør
50 g mel
2 dl mælk
3 æg
revet ost og evt mozzarella til at lægge øverst.
evt. rasp
Tænd ovnen på 180 C. Damp blomkålen i vand med salt i nogle få min. tilsæt broccoli giv det yderligere et minutter Lad den afdryppe og læg den i et smurt gratinfad.
Afbag smør og mel, tilsæt kogende mælk gradvist og lad det koge op under omrøring, smag til med salt og peber og lad det afkøle lidt i en stor røreskål. Del æggene i blommer og hvider og rør æggeblommerne i sovsen en ad gangen. Pisk æggehviderne helt stive, vend dem forsigtigt ned i sovsen med en dejskraber og vend revet ost i til sidst.
Drys med rasp, eller læg nogle skiver mozzarella over gratinen.og bag gratinen 40-50 min.
Læg nogle halverede blommetomater i ovnen samtidig med gratinen, og evt. nogle store halverede Kartofler(ikke nødvendig).
Åbn ikke ovndøren undervejs.
Ca. 10 min. før at gratinen m.m. er færdig, steges steaken og champignon ristes.

20. juli 2010

En anderledes kyllingesalat!

I går aftes fik jeg en skøn salat med varm kyllingebryst, tørret spødstegt skinke og tomater, det smagte dejligt og var en anden måde at lave en kyllingesalat på.
¼ icebergsalat i rimelig store stykker, jeg rev det fra hinanden,
vendes i en olieeddikedressing, som bestod af
3 dele olie
1 del hvid balsamico
salt
peber
¼ agurk skåret i tern blandes med ovenstående, for at få lidt sødt i salaten
brugte jeg lidt
Granatæblekerner
1 kyllingebryst krydres med
chili
salt
peber og kom i et ovnfast fad sammen med
en håndfuld
små tomater, olie dryppes over,
2 skiver tørret Parmaskinke rives lidt i stykker og fordeles rundt i fadet, som sættes i en 180 gr. varm ovn i 15-20 min.
Kyllingebrystes skæres i skiver og fordeles over salaten sammen med tomaterne og skinken.
Det smagte da bare helt vidunderligt, alle grundsmagene var der!

19. juli 2010

Grill ruller af nakkesteg.

Her er igen en god grill ide fra min bror og svigerinde, denne gang brugte de en lille grill uden låg.
Kødet skæres ud af
nakkesteg, ca. ½ cm tykke skiver og inden i lægges hakkede krydderurter af
timian,
rosmarin,
citronmelisse og
sølvbede, (det kunne også være spinat) - der drysses med groft
salt (fingerspids) over krydderurterne inden kødet rulles og sluttelig fæstes med to gammeldags tandstikker.
Rullerne krydres udvendig med lidt
cayennepeber,
gurkemeje,
paprika,
salt og
peber og lægges på grillen indtil man kan måle 75 grader inden i rullen, - de skal vendes ofte. De spises med frisk opgravede kartofler.
De var bare rigtig gode.

27. juni 2010

Andebryst med stegte grøntsager!

I dag ville jeg have et andebryst, det er nogle jeg har købt hjem fra Skagensfood.dk, hvor de solgte en pakke med fire stk. skotske andebryst, jeg glædede mig til at smage det, da jeg normalt får fat i franske eller danske andebryst, og det var faktisk rigtig godt, meget kødfuldt og lækkert.

Til brystet ristede jeg lidt grøntsager på panden, hvorefter de kom i ovnen, så de kunne blive lidt ragout agtige, og det var ikke ringe, slet ikke!

1 stk. andebryst, ridses og krydres med salt, og steges på panden, (brug en pande der kan komme i ovnen) ved ikke for hård varme på fedtsiden i 15 min. hvorefter det vendes og steger videre i 5 min.
Brystet tages af panden
1 fed hvidløg i skiver og
½ løg i skiver ristes i andefedtet, tilsæt
½ gourget i tykke halverede skiver samt
1 rød peber i strimler og
10 sherrytomater, samt
4-5 kogte kartofler i mundrette stykker, Krydr med
salt
peber
chiliflager,
Læg andebrystet i panden og sæt den i ovnen på 180 gr. i 10 min. tag brystet ud, og lad det trække, og bland grøntsagerne med en pæn portion skårne basilikum, skub panden ind i ovnen igen i yderligere 10-15 min.
Tag grøntsagerne op på tallerkenen, skær brystet i skiver og arranger.

23. november 2009

Andebryst med ristede champignon, stegt mango og ostegratinerede kartofler


Pr. pers.
1 andebryst (2 stk. andebryst rækker til 3 pers.)
100 gr. champignon renses og halveres
salt, peber, paprika og citronsaft
¼ mango skæres i skiver
salt; peber, oregano
pæreeddike
kogte kartofler i kvarter
lidt olie
1 tsk. Provence krydderier
salt og peber
Krydderier og olie blandes med kartoflerne i lægges i et ovnfast fad.
75 g reven ost (mozzarella eller emmentaler)
Drys med reven ost og bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 15 min. til osten er let sprød.

Rids andebryst, krydr med salt og friskkværnet peber, og læg det på en kold pande, med skindsiden nedad, tænd for blusset, og lad brystet stege stille og roligt i 10 -15 min. vend derefter brystet og lad det stege ca. 10 min.
Lad det trække 10 min. på en tallerken.
Hæld næsten alt fedtet fra panden, og rist mangoskiverne, krydr med salt, peber oregano og en anelse pæreeddike.

Rist champignon, krydr og tilsæt saften fra ½ citron.

Skær andebryst i skiver og arranger på tallerkenen, sammen med det øvrige.

Jeg hældte 1 cl pæresirup på tallerkenen foran andebrystet, og det var absolut ikke nogen dårlig ide, tværtimod!
Velbekomme!

22. august 2009

Andebryst med gratinerede grøntsager, trøffelbalsamicomousse og blommesirup.


Jeg havde lyst til andebryst i dag, og det måtte gerne være lidt specielt, og det syntes jeg også det blev, - det blev virkelig godt, og min ny kreerede taglagte ostegratineret grøntsagsret, var lige som jeg forventede og spillede godt sammen med resten på tallerkenen.

Hæld lidt olie i en ovnfast fad Læg nogle skiver
aubergine taglagt i bunden, (krydr med salt og peber mellem lagene)
derefter et lag courgette, et lag
rødløg, og et lag grønpeber, derefter et lag
tomat og lidt timian
dryp med olie, spray lidt hvid balsamico over grøntsagerne og læg et lag
mozzarella, samt noget reven parmesan, dryp olie over og sæt fadet i en 180 gr. varm ovn i 30-40 min.


Læg det ridsede saltkrydrede andebryst på en kold pande, med fedtsiden ned af, tænd for blusset, ikke for hård varme, og lad fedtet smelte af brystet, i ca.7-8 min. vend brystet og steg yderligere 5-6 min. Tag brystet af panden og lad det trække.
Nogle nykogte kartofler lægges på panden krydr med salt, peber og paprika, og ved meget svagt blus, ristes de i andefedtet, lige før at kartoflerne er klar tilsættes
1 håndfuld grovhakket basilikum, de bliver lækre og sprøde, og lægges sammen med kartoflerne på tallerkenen.
Skær andebrystet i skiver, og arranger!

Den mørke stribe på tallerkenen er trøffelbalsamicomousse, den gyldne sauce er blommesirup.
Hele kombinationen blev virkelig en pragtfuld oplevelse!

4. august 2009

Mozzarella gratineret krebinet med græske kartofler m.m.


Jeg blev enig med mig selv om, at den Bøffelmozzarella, der lå i køleskabet i en skål, skulle bruges i dag, de kan sagtens gemmes nogle dage efter de er kommet ud af posen, blot man sørger for, at de i en skål med den væske som er i posen, og er dækket af væsken og film, men der er grænser hvor længe, så jeg måtte finde ud af at få den brugt.
Derfor blev det til aubergine tomat med mozzarella og mozzarella gratineret krebinet med græske kartofler.
Start med at gøre kartofler klar og få dem i ovnen!

Krebinetten skal lige steges et par min. inden den kommer i ovnen på 200 gr. med Mozzarella

Jeg brugte en skive aubergine, en skive grøn tomat, en skive rød tomat, og krydrede med lidt salt og peber, - over tomater lagde jeg et basilikumblad og rev lidt Parmesan over, derefter kom en lidt klat mozzarella øverst, og det blev sat i ovnen, samtidig med krebinetten.