En stille 2 års fødselsdag... og taknemmelighed..

I dag er det 2 år siden min smukke datter Vera kom til verden - et fantastisk øjeblik..

Lykke og flag kort efter fødslen inden lynet slog ned..

Det viste sig dog at hun var syg - ubeskriveligt syg - for syg til at være i verden et langt liv - hun var her i et forår - 89 dage..
89 dage fyldt med de smukkeste og mest forfærdelige øjeblikke. Fyldt med håb og håbløshed.
I dag er hun her ikke mere, men i dag, d. 7. marts, er Veras dag, Veras fødselsdag, som vi markerer i familien med forskellige traditioner.. Fejre at vi fik lov at lære hende at kende og at hun var en del af vores verden.. og at hun altid vil være en del af vores familie, vores 3. barn, vores datter, B og L's lillesøster og nu også V's storesøster.
Mens drengene og T er afsted nyder jeg nogle helt stille timer - hvor tankerne flyver og lander lige der hvor jeg så min smukke datter for første gang for 2 år siden.. og alt det der kom efter...
Jeg har en rastløs og meget tom fornemmelse i min krop denne dag - samtidig med en dyb taknemmelighed over mine 3 raske og ubeskriveligt skønne drenge og en taknemmelighed for at jeg er lige her i denne familie:)

En paddehat er skudt op..

på Veras gravsted... og to i vores have...

De hoppede ned i kurven i Rema1000 i går... Dem måtte jeg bare eje...

Der er noget særligt over paddehatte - de minder mig om alfer og feer, eventyr, mystik osv.

Og så glædes jeg over alle mine skønne stauder.. Jeg er vild med stauder - nyder deres tilbagevenden og deres skønhed...

Men ihhh hvor ville en nats regn eller 4 være SKØNT!!! Blomsterne og jorden higer efter regn.. Jeg vander (indrømmet) men nogle steder i haven ligner det alligevel Saharaørken under planerne...

Tror jeg vil driste mig ud i en regndans i aften...

Et hjerte bliver til..

.. oppe på Veras grav - fyldt med kærlighed og millioner af tanker..
Det har fyldt ubevidst og bevidst i lang tid, vi har snakket og tænkt over hvordan Veras gravsted skulle formes? Tiden har været god...  og i går var dagen hvor vi følte os parate til at tage et nyt skridt.. et skridt mod en mere permanent anlæggelse af Veras gravsted..

Vinterenglen fløj væk...og et hjerte blev til...

...et lille fuglebad har også fundet vejen derop... ( vi drømmer også om en lille bænk... på et tidspunkt)

Tanken er at hjertet skal fyldes med flere og flere løgblomster... Vi har snakket meget om stenen, om vi skal have en mere permanent med indgraveret navn osv. men det er ikke endnu...
Veras malede sten er den vi forbinder med Vera:) Så sådan skal det være lige nu..

Dejligt at der er rum til forandringer og ændringer.. også på gravsteder..

Glimt fra i går..

Dagen i går, hvor Vera ville have været blevet 1 år, var fyldt med solskin, tårer, stilhed, tid til bare at være og mindes og snakke om Vera. 
Men også af dejligt besøg af hele børnehaven der gik rundt i byen i deres udklædning og sang fastelavnssange, Ludvig sang stolt sammen med alle de andre skønne unger... Senere varm kakao oppe på kirkegården ved Veras gravsted sammen med familie (flere glimt her), storebrorgaver, hygge derhjemme med dejlig mad og gode snakke og grin.. En dag med sorg og glæde. tårer og grin. 
Det er sådan vores liv er fyldt med kontraster.. fyldt af ting der giver den dybeste mening kontra meningsløsheden.. lykken/sorgen osv.. Og følelserne ligger meget tæt på hinanden..


Vera 1 års dag var en dag fyldt med et stort savn og tomrum, men også dyb taknemmelighed - nærhed og kærlighed.. 

Tusind tak for ord og tanker - det betyder meget:)

1 års fødselsdag uden Vera

Solen skinner fra en skyfri himmel.. - idag ville Vera være blevet 1 år..

solen varmer i ansigtet..

..det er den skønneste fornemmelse, følelsen af forår.. de første dyrebare stråler.. jeg sidder et rigtigt dejligt sted - foran mig ligger hækletøjet.. drengene leger med gode venner.. jeg kan høre de griner og snakker..

Jeg sidder bare lige her og nyder denne første spæde varme.. Sidder i min egen lille verden, med en krop der er tungere end normalt, om 2 dage er det Veras 1 års fødselsdag - og hun er her ikke.. Forkertheden mærkes i kroppens tyngde..

Men solens varme i ansigtet gør godt og i øjeblikke forskydes og letter tyngden.. Det er godt med forår.. Jeg suger øjeblikke til mig..
..om ikke ret længe er det tid til hængekøjen - som er fantastisk at ligge i.. sneen har næsten sluppet sit tag i haven.. og om en måned eller halvanden kan det se sådan her ud...

forårsglimt fra haven 2010

En brik i det dårligste bankospil..

3 uger af gået.. Det blev pludseligt nødvendigt med en blogpause.. Tiden er fløjet afsted i sneglefart:) Følelsen af pludselig at være en brik i et kæmpe bankospil, hvor præmierne er "hadegaver"; uden varsel at blive trukket op af posen.. Hvor hænderne der holder brikken er kolde, urimelige, grænseoverskridende...og og.. Jeg blev rystet i mine grundvolde.. og rystelserne sidder der stadig, men jeg er ved at finde fodfæste igen...i det "nye landskab"..
Alt er bedst i metafoer, for jeg har ikke lyst til at det er alt det dumme der skal fylde og der er også fortsat mange uafklaretheder og ubesvarede spørgsmål..., alt dette har heldigvis ikke noget at gøre med min lille skønne familie.. Men Ihhh hvor smitter tingene af.. når omvæltningerne er så indgribende...

...Dejligt at skrive igen her på bloggen, kan jeg mærke.. Jeg har fulgt lidt med hist og her.. Jeg nyder at blive inspireret og læse om hverdagsøjeblikke, finurligheder, store spørgsmål...og alt det andet bloguniverset indeholder..

Hos os er tiden lige nu, også præget af, at vi nærmer os Veras fødselsdag.. På mandag ville hun blive 1 år...
Tænk, for 1 år siden var vores liv et helt andet - jeg var højgravid - og vores liv var fyldt med forventning og snak om alt det gode og spændende der skulle ske, lige om lidt når vi ville blive en familie på 5. Tiden var fyldt med drengenes og vores forventning og glæde over snart at skulle møde et lille nyt menneske der skulle være en del af vores familie - vores lillesøster og datter...
En masse drømme... drømme jeg ikke ville være foruden men men men ihhh hvor slår det hårdt når de idag sammenlignes med virkeligheden... og hvad der skete for snart 1 år siden...

Nyt perspektiv

Hov...indlægget blev udgivet med kun overskriften.. Måske ikke helt tilfældigt.. Da der ikke er så mange ord der dækker lige nu...

Jeg er blevet overrasket og overrumplet over hvor svært det er at vende tilbage til hverdagen.. og hvor gennemgribende min sorg er..

Det kræver små og måske nye skridt.. eller andre stier? Ikke flere ord..denne søndag..

Nøglen til 2011

Ja, gad vide hvordan nøglen til 2011 ser ud?

Jeg er vild med nytårsaften og hos os er den forbundet med gode venner, fest, hygge gode snakke, spas og ballade..
Vi fejre og mindes året der gik og det der kommer.. (sådan bliver det også i år )
Jeg plejer altid, i dagene op til et nyt år, at stoppe op og tænke over det forgangne år,med alt hvad netop dette år har indebåret på godt og ondt...

Da jeg sprang ind i 2010, var det med forventningen om et helt fantastisk og "lyserødt år".. Med glæde, spænding og forventning.. Jeg var netop gået på barsel.. foran mig lå 12 måneder først med ventetid og spænding om hvornår, vi ville møde vores datter og lillesøster, tanker og drømme om barsel, derefter sommer med barnevognsture, søskende hygge, osceaner af tid til familien, i haven, med en lille baby på armen osv..
Men 2010 blev slet ikke sådan..2010 tog en drejning som jeg ikke i mit værste mareridt havde kunne forestille mig..

SYGDOM-UVISHED-ANGST-TÅRER-AFMAGT-VREDE-KAOS-SPLITTELSE-DØD-SVIGT-SORG.. blot nogle af de ting der har fyldt rigtigt meget..
I 2010 blev jeg mor til den smukkeste lille pige, Vera, som fra fødslen havde et ben i himlen og derfor blev 2010 også året hvor jeg mistede en datter, blev flået op indvendigt og jeg mærkede hvilken sviende smerte og tomheds følelse der opstår når man mister det dyrebareste..

Men midt i dette mørke jeg lande i den 7. marts, oplevede jeg STÆRK LYS  og 2010 har også været kendetegnet af KÆRLIGHED både til og fra andre-MODERKÆRLIGHED- SAMMENHØRIGHED-ØJEBLIKKE AF DYB LYKKE-TAKNEMMELIGHED-EKSTREM SKØNHED-OPRIGTIGHED-SAMMENHOLD-LIV-KNUS-SMUKKE ORD&TANKER-ÅBENHED og STYRKE.

Ekstreme modpoler, som har vendt vores hverdag og liv ikke bare på hovedet, men blandt, splittet,tilføjet og overmalet alt det kendte og trygge.. intet er som før..

Alt er ikke blevet sort eller gråt.. det er som om, at noget er blevet kulsort, andet kridt hvidt.. Samtidig er der kommet flere, for mig ukendte farver til.. både nogle, der er varme og rare at kigge på.. og andre som skær i øjnene, blænder og skaber ubehag..

Jeg føler jeg på de sidste knap 9 mdr. er blevet 30 år ældre...

Jeg tror ikke at 2011 "kan åbnes med en nøgle", livet er blevet et andet - som vi skal forme en hverdag i.. Jeg sprang ind i 2010 med EN nøgle i hånden, i år bliver det med et helt bundt... For jeg tror, at der bliver behov for at åbne mange forskellige døre i 2011..

En af nøglerne er denne lilla nøgle..

Den lilla nøgle lyser op mellem de andre, fordi den indeholder visheden om, at min lille familie og jeg, besidder et særligt bånd - en særlig kærlighed og styrke..
..og at det er øjeblikket der er det vigtigste.. og at vi nok skal klare det:)

Jeg glæder mig til nytårsaften, glæder mig til at springe ind i det nye år.. omgivet af gode venner..

Jeg stødte netop idag på denne skønne pink paryk
Glæder mig til at få pink nytårshår..

..og vi har et hav af nytårshatte, fyrværkeri..og lommetørklæder. hvis det er det, der bliver nødvendigt..
Vi tage til nytårsfest, fordi der er plads til "Vera" og tomrumsfølelsen, drengene og os (lige som vi er) - det skaber tryghed, glæde og frihed...og derved lyst til at feste:)

Nytårshattene, parat til at blive valgt:)

AFGØRENDE MØDE MED BLOGUNIVERSET 
-som helt sikkert er en nøgle i 2011

denne nøgle - et symbol på bloguniverset
Der åbner nye døre..

..2010 var også året, hvor jeg bevægede mig ud i et for mig ukendt univers; bloguniverset..
Tak for alle jeres skønne blogge, inspiration, kommentarer, ord og tanker i dette år.. Jeg er overvældet over den varme og "cypernærhed" jeg har mødt.. det luner langt langt ind...

RIGTIGT GODT NYTÅR TIL DIG...

Rørende overraskelse fra "Miss Vera"

..I dag blev jeg overrasket, rørt og ubeskrivelig glad langt langt ind, over disse ord og den helt fantastiske ekstra gave fra Camille, der har den skønne og inspirerende blog hverdagshjem..
Ekstra gaven er fra Camilles eget mærke "Miss Vera".. og er ganske særlig..

Billedet har jeg tilladt mig at låne fra hverdagshjem
Camille har den skønneste webshop

Jeg mangler ord til at beskrive hvor meget denne gave, betyder for mig.. på mere end et plan..

Hvor er det smukt at opleve denne varme... En varme der går lige i hjertet.. og lagres der..
Tusind tak:)

Life is not measured by how many years you live

But by the kindly things you do and the happiness you give.

Julens dobbelthed..

Den mest kontrastfyldte juleaften i mit liv.. Med kulde, sne, savn og tårer overfor varme, hygge, liv og nærhed..
Det hele udsprunget af kærlighed og omsluttet af kærlighed..

Det er så forkert at Vera ikke er hos os..

men helt fantastisk med disse to nisser..

1. juledag.. hvor vi vågnede lige så stille.. og hvor der er blevet køkkenhygget, snakket, leget, spillet og drukket kaffe til den store guldmedalje.. og varm kakao efter færdiggøring af de skønne isborge i haven (design onkel P og drengene) og den herligste sneboldekamp, med slæde/katapult angreb.. og borgdækning:) sne i nakken, grin og skønne røde kinder hos alle..

et øjeblik af skønhed og stilhed efter stormen..
(den sjoveste sneboldkamp - det er længe siden jeg sidst har lavet så mange snebolde)

Juletræstæppet.. nu, med en lille engel

Vores juletræstæppe lavede jeg i 2006, og hvert år syr jeg nye ting på.. Det startede med kirken hvor vi boede, et juletræ, så flyttede vi og så kom der en ny kirke på, gaver, B voksede og L kom til.. Drengene er mere og mere med for hvert år der går.. Sidste år tegnede B, ham og L, som prinser med kroner på, så klippede jeg tegningerne i stof og syede dem på.. T og jeg, blev også tegnet og kom på:)
Jeg nyder at det er et fælles projekt og det er vigtigt for mig, at det ikke skal passe ind i en bestemt skabelon, de ting der kommer på tæppet, det kommer på af lyst og lige fra hjertet..

B var ikke i tvivl om, at der i år, skulle være en talebobbel med hans navn i..

L ville også gerne have en, med kun med gule bogstaver. Yndlingsfarve nr.1

..Julemanden, nye juletræer og gaver kom også til..

Mens tankerne kredsede om Vera.. Sidste år havde jeg glædet mig til at i år skulle der en lille pige på tæppet, men virkeligheden blev ændret til mareridt.. Vi mistede Vera, men hun er stadig en del af vores familie og vil altid være det..

Hvordan kunne hun få en plads på juletræstæppet?
Drengene var ikke i tvivl, de synes hun skulle være en engel.. og i aften føltes det pludseligt rigtigt... Det startede med lyserødt filt, så kom der bånd og en lille sut, fra en af Veras gaver.. og så kom skyen af en lille flig af mit brudeslør, som indeholder alle de gode drømme og lykken:)

ideen til englen opstod

..og så voksede en lille engel frem..

Glimt af juletræstæppet, med vores engel Vera og de andre nye ting på..

Julegaven til Veras grav - en lille pige svøbt i englevinger
 og en krans af gran fra vores juletræ

..det er ubeskriveligt hårdt, at Vera ikke er her, hun skulle have oplevet sin første jul og vi skulle være en familie på 5..

Klik her hvis du har lyst til at læse mere om Veras julegave

Det betyder så meget..

..at Vera bliver nævnt..

Jeg nyder, at være omgivet af en stor gruppe mennesker både venner, familie og bekendte, fra nær og fjern, live og i cyperspace, der nævner vera, kommenterer, drager Vera ind i vores snakke og ind i vores hverdag.. Det betyder så meget..

et dejligt øjeblik med en afslappet, sovende Vera

.. Som i går til julefrokost med 6 gode venner, hvor snakken går lystigt om stort og småt, sjovt og alvorligt.

Vores snakke rummer alle elementer og foregår på kryds og tværs, vi sider 8 mennesker om et bord til lang ud på den lyse morgen og vi kunne sidde der i flere dage.. vi har altid flere ting vi lige skal snakke om. Der er en ganske særlig stemning, der springes ind og ud af emner, der stoppes op og spoles, der dykkes ned fx. i en snak om en ny film, en pudsig oplevelse osv  Og så bliver der helt naturligt spurgt ind til, eller fortalt om Vera, kan I huske til Veras begravelse fx.. Det betyder så uendeligt meget at andre nævner hendes navn og det varmer og rammer et ganske særligt sted, når andre fortæller om Vera.. De har kun mødt hende ultra kort, men hun har rørt dem, og det ligger de ikke skjul på, vores datter har en plads i deres hjerter, som vores andre børn også har - og det er guld værd. Og disse mennesker har mod og en naturlig tilgang til Vera.  Og gør at det er mennesker man kan grine rigtigt meget sammen med.. fordi man også kan græde med dem.

Der er plads til at blive rørt, men det bliver ikke liggende i dette univers, der kan sagtens grines kort efter og denne blanding af følelser, emner.. som livet består af er helende, hverken at alt bliver sort, eller alt bliver lyserødt..og mest af alt smelter liv og død sammen i nuet, og der er rigtigt godt at være..

..I dag er det 1/2 år siden..

..Vi mistede vores lille datter, lille Vera, der var alt for syg til at være i denne verden.. Hun døde i den smukkeste solnedgang på den klareste juni dag..

..Tiden og verden er blevet en anden.. Minutter og øjeblikke kan føles som timer, alt er blevet mere barskt, men også mere skarpt og smukt..
I dag fylder savnet rigtigt meget.. men også taknemmeligheden over at hun var i verden i 89 dage og vi lærte hende at kende..

Lysets engel

..går med glans, gennem himmelporte..

Denne salme betyder meget for mig og jeg var ikke i tvivl om at jeg ville forsøge at lave en engel i gran oppe på Veras grav, nu hvor der skulle gøres jule/vinterklar med gran..

Her til formiddag landede denne engel...

..og vi tændte lys..

Et Øjeblik - fra sidst på eftermiddagen..

Man kan vælge, at forbande mørket eller tænde lys... Hørt i weekenden.. Meget tankevækkende.. 

Min næse ville vokse som pinocchios...

og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde at jeg er sikker på at denne dag bliver rigtig god - men samtidig rigtig svær..

Vi skal til stor fest blandt bedste venner, en fest vi blev inviteret til, for længe siden, da Vera lå i min mave.. Så hun blev allerede der "tænkt med i festen", i mine tankler..
Jeg glæder mig til at skulle være med til at fejre vores dejlige venner på denne særlige dag, men ih... hvor kan jeg samtidig mærke at savnet fylder indeni...

Tågen der kommer og går..

Da jeg kørte i bilen er til morges i den tykkeste tåge, tænkte jeg, at det er en rigtig god beskrivelse af hvordan jeg har det inden i, en tåge der kommer og går..

Jeg har øjeblikke hvor det er svært at se fremad, hvor sorgen og savnet af Vera smyger sig om mig og svøber mig ind..

Men disse øjeblikke ændres, lidt som det skete i morges, da jeg pludselig kørte fra tæt tåge ind i solskin og høj klar himmel, og hvor verden med et pludselig fremstod mere skarpt, nærværende og "rigtigt".

Disse kontraster er mit liv lige nu.. Det er ikke sort/hvidt men en tåge der kommer og går..
Jeg ved dog aldrig hvornår tågen kommer og hvor længe den bliver.. men når det ser allermest tåget ud og det ikke synes muligt at finde en vej ud.. Pling - så skinner solen og glæden/nærværet og rigtigheden fylder min krop..
Jeg er ikke bare en sørgende mor, jeg er en mor der nogle gange sørger og er ked af det, men også en mor der begejstres, griner, bliver vred og gal i skralden, glædes, undres, nyder.. osv..

Jeg tænker at det er disse nuancer, der hos mig gør at jeg overlever sorgen og savnet, bearbejder og lever imens.. og nyder at være lige her...

Sammenhørighed

Tårerne fik frit løb i eftermiddag.. Mindegudstjenesten i vores lille kirke var rørende og en meget stærk oplevelse..
Da Veras navn og efternavn blev nævnt, og da der efterfølgende var et øjebliks stilhed.. hørtes Ludvigs lille fine stemme, henvendt til Torben "det er vores Vera, ikke?"..."Jo det er VORES Vera" svarede Torben...og så trillede mine tårer endnu stærkere.. Vera er VORES- hun er en del af os, af vores lille familie, selvom hun nu bor i himlen, og det er helt spejlvendt og fjernt fra de drømme og forventninger vi havde...
Tiden vi fik lov at have hende i, og vores prioritering af, at drengene og vi, var så meget alene sammen med hende på OUH, gør at vi alle 4 nåede at lærer hende at kende.. Vi fik en historie sammen med Vera - og en historie sammen os 5 som familie - idet hun aldrig kom med hjem...Øjeblikke der vil betyde uendeligt meget resten af vores liv..
Jeg tror at dette gør, at vi i dag føler at hun er vores, VORES VERA... og det er ikke kun en følelse vi, som forældre har, men også drengene føler dette:-)..
..Det gør mig stolt, rørt og ufattelig glad..

                                                                                    
Et fotografisk tilbageblik til 12. juni 2010, hvor Vera blev begravet..
Disse Smukke blomster er fra min bror og kæreste.
Vera fik en buket på graven og vi fik tilsvarende herhjemme.
Smuk symbolik, synes jeg, på sammenhørigheden mellem Vera og os..
Vi er en familie på 5 selvom det er på en helt forkert måde... 

Jeg nyder at sidde lige her i sofaen og bare "være", alle sover i huset... Jeg føler en lethed i kroppen, der er blevet mange tusind tårer lettere.. Dagen har været hård men også ufattelig smuk og solskinsfyldt..

Lysets engel..

..går med glans.. sang vi både til Veras barnedåb og begravelse.. pludselig hørte jeg torben spille den her til aften.. og jeg blev ramt og rørt.. langt langt inde.


Vera og vores skytsengel, lavet af en fantastisk ven

 I morgen skal vi til mindegudstjeneste i vores lille kirke, drengene og os, i morgen mindes man de døde, en smuk tradition, men helt forkert at små børn dør.. jeg vil mindes min morfar, farmor osv. jeg havde ikke i mit vildeste mareridt forestillet mig at denne lørdag i november skulle jeg gå og forsøge mig mentalt på dagen i morgen, forberede mig på at "mindes" min datter..

I år er der 2 der er blevet begravet i vores kirke, ja vi lever i et lille samfund, men dødsfaldene i år er helt forkerte; en yngre kvinde og vores elskede datter..

I morgen bliver Veras navn læst op.. Åh det bliver hårdt men også smukt..Et bevis på at vi er 5 i vores lille familie, selvom der kun dækkes op til fire...

Tårene, sorgen og savnet  sidder lige indenfor her til aften.. I morgen ville Vera havde blevet 8 måneder, ja lige om lidt, hun er født 2.23