Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgenmad. Vis alle opslag

tirsdag den 7. august 2012

Øllebrød

Fattigmandsspise har jeg hørt det omtalt som! Det er meget muligt at det nu om stunder er en fattigmandsspise, men så lad den være det......jeg er ligeglad, for i vores familie kan vi nemlig rigtig godt li´ en god hjemmelavet øllebrød.....og rige det er vi bestemt ikke, så ja fattigmandsspise = øllebrød ....eller noget!

Igennem årene har jeg nok eksperimenteret lidt med den og såmænd også lavet den uden nogen opskrift og også uden øl, men den her opskrift er nok den der falder bedst i smag. Før i tiden lavede jeg den altid med helt almindelig sukker, men efter at ha´ prøvet med farin, så bruger jeg det hver gang, det gi´r en helt fantastisk mild og afrundet smag og øllebrøden er er ikke hvinende sød som med almindeligt sukker.

Med flødeskum


ØLLEBRØD  6 - 8 pers

1000 gram mørkt rugbrød uden kerner
2 KB mørkt hvidtøl
1½ l vand
225 gram brun farin
3 tsk vanillesukker
2 spsk citronsaft

Rugbrødet skæres i tern og øl og vand hældes over (nogen sætter brødet i blød, men det gør jeg aldrig). Blandingen bringes i kog og koges videre i ca 20 - 30 min ved svag varme. Omrøres indimellem. Pisk igennem for at få det glat og uden klumper (hvis du vil ha´ det helt glat, så kom det gennem en si eller brug en blender)
Farin, vanillesukker og citronsaft tilsættes og øllebrøden varmes igennem inden den serveres med en klat flødeskum eller som i mit barndomshjem, hvor der blev serveret æggesnaps til øllebrøden......det er en smagssag og begge dele smager rigtig godt :-)
med æggesnaps



onsdag den 15. juli 2009

Müsligrød

Til 1 pers
½ dl havregryn
3/4 dl axa gold müsli (andet müsli kan også bruges, men denne er min foretrukne)
1½ - 2 dl vand
lidt salt
½ banan

Havregryn, müsli og vand kommes i en gryde og koges ca 2 min.
Smages til med salt ( ca en knivspids).
Grøden kommes på en tallerken og der toppes med skiver af en halv banan.

Sammen med en skive grahamsbrød med mager ost, har du en dejlig, sund og mættende morgenmad, der gi´r masser af energi til resten af dagen.

Opskriften er min egen.