Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

onsdag den 29. juni 2011

Festen i lørdags...

... var rigtig hyggelig, men jeg havde også lidt travlt hele tiden med at varte op. Derfor fik jeg ikke taget billeder af... ja, noget som helst!
Og dog - for cremen til chokoladekagen fra Mette Blomsterberg nåede ikke at blive rigtig kold til gæsterne kom om eftermiddagen. Så den blev først pisket og "duttet" på søndag, da svigermor kom på besøg.

Kagen, da den kom ud af ovnen.

Kagen efter pyntning
Jeg synes selv, at den blev ret fin, og den smagte helt fantastisk! Og så er den nem at lave!

tirsdag den 14. juni 2011

Jeg har så mange ting...

... jeg gerne vil nå! Men med et barn der (stadig!) ikke sover så meget, er det svært at nå alle de ting. Så jeg prioriterer.... Eller... Nej... I øjeblikket laver jeg faktisk kun noget efter pludselig indskydelse (når Andrea sover) og resten ligger som bogmærke på computeren!

Men i dag besluttede jeg, at jeg ville lave fondant. Jeg har ingen kage, der skal pyntes (endnu) men jeg var bare nødt til at prøve. Jeg nåede ikke at tage billeder undervejs, så her det færdige produkt.

Køkkenbordet bagefter...

Færdig fondant...

Er konsistensen mon rigtig??

Jeg fik opskriften her. Jeg læste lige kommentarerne inden jeg gik i gang. Men jeg er stadig ikke sikker på jeg ramte den rigtige konsistens. Jeg har kun haft indtørret modellervoks i hænderne, så jeg er i tvivl om, om den er for blød! Men så kan jeg jo bare ælte mere flormelis i:-)
Jeg glæder mig til imorgen, hvor jeg skal prøve at stikke noget ud med de her forme fra IKEA.

Håber virkelig at det bliver godt! Og ikke mindst at jeg finder tid!