Viser opslag med etiketten djævlehue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten djævlehue. Vis alle opslag

tirsdag den 26. juli 2011

Djævlehue(r) eller Voksenbaby.dk...

... Må man kalde sit indlæg det??? Altså voksenbaby.dk... Forklaring følger!

Jeg har lært at strikke - næsten pænt, ikk!

Ja, jeg ved godt at maskerne "ligger" ned...
Og så har jeg jo noget med djævlehuer. Jeg elsker dem og vil gerne have at Andrea har en på, ja faktisk gerne hele tiden! Og så vil jeg jo også gerne lave dem selv, se fx her og her.

Men det viser sig, at djævlehuer ikke har det ret godt med mig. Eller noget. For se bare her:

Den strikkede djævlehue
Den hæklede djævlehue

De 2 kumpaner sammen...
Og for at det skal give mening (for nogen vil måske tænke, at det da ser fint ud), ja, så passer de begge MIG! Ok, den hæklede er lidt lille, men den strikkede er til gengæld lidt stor.

HVAD SKER DER LIGE!!

Jeg ved det jo nok godt - det er det der med at lave en prøve først. Men altså...

Nå, men jeg har altså lært at strikke her i ferien!:-)

torsdag den 23. juni 2011

Jeg skylder vist...

... et par indlæg.
Blandt andet om hæklede babyfutter og udstukket fondant. Men fordi jeg er dårlig til to-do lister (jeg laver mange af dem, men glemmer at jeg har lavet dem eller smider dem væk!) og springer fra ting til ting pga svigtende barselshjerne, kommer her et indlæg om en hæklet djævlehue. Jeg prøver nemlig igen! Hvor svært kan det også lige være at hækle fastmasker ligeud?



I hvert fald så svært at holde regnskab med, at jeg har allieret mig med en post-it, som jeg kan lave streger på. Så gælder det bare om, at kunne huske at sætte en streg!
Published with Blogger-droid v1.6.8

tirsdag den 7. juni 2011

Det er da gået helt galt...

... med den der djævlehue!!!



Da jeg begyndte at samle den gik det for alvor op for mig, at den aldrig ville komme på hovedet af nogen som helst - jo, den kan bruges til mobiltaske, men ALDRIG baby-hue. Jeg syntes også at det var ret svært at forestille sig, da jeg var færdig. Og jeg har med vilje valgt en nål, der var ½ str større end den anbefalede. Jeg må virkelig hækle stramt!!!

OM IGEN!