Feodora

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker chokolade. Især mørk ædelbitter chokolade. Én af favoritterne er Feodorachokolade. Den lækreste chokolade fra Tyskland.

Vidste du, at Feorodorachokoladen er opkalde efter en tysk prinsesse, som var søster til den sidste tyske kaiserinde?

Feodora blev født i 1874 og voksede op på slot Primkenau i Niederschleisen som den yngste af i alt 4 søskende. I 1879 blev hendes ene søster forlovet med prins Wilhelm af Preussen, som senere blev Tysklands sidste kaiser. I 1910 bevilligede kaiserinden personligt, at Feodoras underskrift sammen med våbenskjoldet for Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg måtte anvendes sammen med den ædle chokolade.

Prinsessen var en meget talentfuld malerinde. Hun har malet mere end 300 skitser og billeder.

Hvorfor nu al denne snak om en tysk prinsesse...

Det er såmænd fordi den omtalte guide fra i går fortalte historien om prinsesse Feodora. En historie, som fandt sted på Gråsten Slot. Det siges, at prinsessen tilbragte sommermånederne i Nordtyskland på slottene Sonderburg (Sønderborg), Augustenburg (Augustenborg) og Gravenstein (Gråsten). Hun udviklede her en stærk hjemstavnsfølelse. Hun følte en dyb forbundenhed med de stille, stærke mennesker, skønheden i landskabet og den dybe nordtyske himmel, som prægede hele hendes liv og frem for alt hendes kunst. Hun blev ofte set sidde med et staffeli neden for slottet og male udsigten ud over bugten. Det siges da også at den lille bugt foran slotshaven kaldes Feodoras bugt, netop efter hende.

Jeg synes altså historie kan være særdeles spændende. Og nu er jeg næsten helt sulten efter et stykke lækkert chokolade - gerne Feodora - naturligvis:-)

Oldemors vidunderlige brunekager

har igen fundet vej til kagedåserne.

Hele formiddagen er gået med at bage, men jeg havde også lagt dej af 1 helt kilo mel. Så håber jeg de rækker til jul. Både den gamle orange og den gamle brødskærer kom frem fra skabene og der er spillet julemusik på anlægget, så bliver småkagerne nemlig bedst. Mangler du en opskrift på en lækker sprød brunkage, så kan du finde den lige her.

Nu vil jeg lægge mig en time til drengene kommer hjem, for en irriterende forkølelse har sneget sig ind på mig og sidder godt fast i kroppen, så et lille hvil må gøre godt inden vi også skal have gang i vanillekransene. Dejen har ligget i køleskabet et par dage, så den er vist ved at være klar.

Tak for kaffe

Sidste dag i denne lille pinseferie endte med en dejlig tur ud i det våde regnvejr. Palle og jeg blev inviteret på kaffe i Tornby Gl. Købmandsgård og det må siges at være et sted der er et besøg værd. I Mettes kaffestue fik vi kaffe og dejlige hjemmebage boller og lækker hjemmebagt kringle. Mens vi sad her kunne vi kigge på nogle fine gamle effekter fra den gamle købmandsgård. Bl.a. en fin gammel kjole og et gammelt servantestel.

Inde i den gamle købmandsbutik var der ingen grænser for hvad der kunne fås af sjove "gamle" ting. Efterligninger af gammelt trælegetøj, små kaffestel og spil men også tekrus og kander, fine stofservietter til brødkurven, emaljerede skilte og lokale lækkerier som f.eks. bjesk, honning, marmelade osv. Ud over muligheden for at handle disse lækkerier, var der også en fin udstilling af "varer" fra dengang købmandshandlen havde sin storhedstid. Det var sjovt og spændende og bestemt anbefalelsesværdigt.

Vi siger i hvert tilfælde tak for kaffe, mor og far det var en hyggelig tur:)

En skøn overraskelse

Travlhed på arbejdet og syge kolleger betød en vagtomlægning i denne weekend til dagvagter. Det er helt uvant, men faktisk dejligt at at stå op og tage afsted før huset vågner. Jeg har altid svært ved at komme hjemmefra på aftenvagt i weekenderne. Derfor var det heller ikke svært at sige ja til omlægningen. Endnu skønnere blev det, da jeg kom hjem her i eftermiddag. I bedste Mette Blomsterberg stil havde Palle og drengene lavet kanelsnegle og hindbærlagkage. Uhmmm! Er der noget at sige til, at jeg elsker den mand:)

Lidt lækkerier

Er blevet købt med hjem fra Norge denne gang. Jeg har fundet en skøn lille garnforretning i Olso City, et storcenter, som ligger lige midt i Olso centrum. Det er nemt at komme dertil med trikken (som sporvognen i Oslo hedder). Hvor heldig var jeg lige at ramme lige ind i Drops supersale, som åbenbart ikke kun er gældende her i Danmark. Det blev til lidt Kid Mohair, som skal bruges til "Cirkelblusen" af Lene Holme Samsøe. Lidt "Karisma" som skal bruges til denne her og endelig Drops Delight, lige nok til dette skønne tæppe. Jeg kan næsten ikke vente med at starte nyt projekt og luksusproblemet er nu blot, hvilke et af dem jeg skal i gang med først. Hov, jeg glemte da lige at fortælle om den sorte arwetta i forgrunden, den skal bruges til kant på tæppet i stedet for fabel... Den er IKKE fra Oslo, Nej! Jeg var nemlig en lille tur i Saltum i lørdags - til uldfestival. Jeg skulle mødes med Charlotte og vi gik og blev enige om at alle de store smil i enhver kvindes ansigt, bestemt måtte skyldes at her i så rigelig grad var basis for at alle sanser kunne tilfredsstilles i stor stil. Er man én gang til fibre, så ved man det er stærkt vanedannende og i Saltum kunne man se, røre, mærke, føle og ikke mindst købe - kort sagt få alle behov tilfredsstillet.... UHMMMMM!!!

På slump

Normalt er jeg bedst, hvis jeg følger en opskrift. Sådan er det både når jeg strikker og bager. Sådan lidt på slump er ikke lige mig. I dag har jeg dog gjort en undtagelse. Jeg skulle bruge lidt drys på min yoghurt her til morgen og Brugsen havde kun de usunde varianter med masser af chokolade og sukker og uden de anbefalede mærker for fiberrighed mm. Så kan jeg vel lave noget selv, tænkte jeg. Så jeg tog lidt havregryn, nogle solsikkekerner, et lille drys hørfrø samt lidt kokos og en lille håndfuld mandler. Hældte lidt honning på en varm pande og ristede frø og flager til de var sprøde.

Uhmmm! Det var lækkert og helt på slump.

Ulempen er, at man jo ikke kan få samme variant igen, men med samme fremgangsmåde, kan det vel ikke gå helt galt, vel!

Lækkerier for øje og gane

Aldrig i hele mit liv har jeg spist så vidunderlig en kartoffelmad. Ikke nok med at det var en nydelse for ganen, også øjnene blev fristet. Det er en skøn måde at få sin mad serveret på, for man nyder og nyder, med alle sanser og når man gør det, bliver man hurtigere mæt og spiser ikke så meget. Der var dog plads til en lille hindbærtærte efter kartoffelmaden og jeg er sikker på, at jeg hørte englene synge.

Lækkerierne blev indtaget efter vi havde forsynet os med de sprødeste, friskeste, lækreste (jeg kan blive ved) grønsager og bær vi længe havde set. Er du blevet fristet, så skal du skynde dig. Fristelserne kan fås i Naturbruget Vasens café og de har kun åbent i sommermånederne, men hver dag fra kl. 10 - 18. I år slutter de sæsonen d. 15. august, fik vi at vide.