Endelig GLAD igen!!!

Så er det vist på tide jeg kommer frem i solen...

Jeg lever endnu og det endda i bedste velgående - langt om længe!!!

Det har været en lang og sej kamp at nå hertil, hvor jeg er i dag. Mit liv har på alle måder taget en drejning og i dag kan jeg endelig se lyset og glæde mig over hvor jeg er på vej hen.

Det nye for mig er bl.a. at jeg ikke længere arbejder som sygeplejerske. Den dør har været smækket MEGET hårdt i, men jeg kan dog mærke, at jeg, i takt med jeg har fået det bedre, bløder lidt op på det punkt. Pt. er jeg i revalidering i et engros firma, hvor jeg dels arbejder på lageret og dels i systuen. Det har været godt for mig at komme langt væk fra omsorgsbranchen og finde ud af, at der faktisk stadig er noget jeg kan. Jeg var nået helt der ud, hvor jeg overhovedet ikke på nogen som helst måde kunne give mere af mig selv og det kunne ikke forenes med sygeplejefaget for mit vedkommende.

Den største forandring har dog været at jeg er blevet alene med mine drenge. I efteråret 2013 meddelte Palle, at han ikke længere havde nogen følelser for mig og umiddelbart efter nytår flyttede han. Det har været svært, at opleve at den man troede ville være der for én i medgang OG modgang pludselig ikke magtede mere.

Det er nu lagt bag mig med hjælp fra en helt fantastisk psykolog og støtte fra mine drenge, mine forældre og mine brødre med familier. Skulle de finde her ind og læse med her, så får I her en STOR tak med på vejen :-)

Højt at flyve, dybt at falde

Mange gange har jeg tænkt på denne min blog de sidste godt tre måneder. Jeg blev i september ramt af en depression udløst af stress. Det har været en hård omgang og jeg var totalt færdig. Tappet fuldstændig for kræfter og uden overskud til noget som helst. L A N G S O M T er jeg ved at kæmpe mig tilbage. Jeg har fået hovedet lidt op igen, men har stadig problemer med koncentrationen og "rod i hovedet", der giver træthed og ind i mellem søvnbesvær. Men jeg er på vej og jeg skal nok komme helt op og stå igen. Visse ting i mit liv vil dog blive forevigt forandret. Bl.a. kommer jeg sandsynligvis ikke til at lave blogindlæg så ofte som jeg tidligere gjorde. I første omgang vil jeg prøve om jeg har overskud til at lave et enkelt indlæg om ugen. Det vil ikke blive på nogen fast dag, men når jeg føler mit overskud til det er tilstede. Er du én af dem, som stadig kigger forbi i ny og næ, så er jeg oprigtigt glad for, at du måske stadig har lyst til at læse med. Inden jeg begiver mig ud i dagen, vil jeg lige ønske jer derude en rigtig glædelig jul.

Som jeg dog fryder mig

Nu må vi jo så bare se om det varer ved. Før jeg fik børn ønskede jeg i mit stille sind, at jeg fik en pige. En jeg kunne lege med dukker med og en jeg kunne pynte. Sådan er det jo så bare ikke lige gået. Fire drenge er det blevet til og ikke én af dem ville jeg bytte væk for en pige. Og nej vi skal ikke prøve igen, der er lukket og slukket for flere børn, nu må vi vente og håbe på søde svigerdøtre. Mit "pynte-gen" bliver derfor mest brugt på mig selv, for man kan jo ikke pynte en dreng... Eller kan man?

Faktisk har tiden lært mig, at drenge godt kan pyntes. Mine drenge har altid fået skjorte på når vi skulle i byen f.eks. til fødselsdag eller andet, da de var små. Efterhånden som de er blevet ældre, er de selv begyndt at skifte til skjorte, når vi skal noget og faktisk bruger de også ofte skjorte til hverdag. Jeg synes drenge ser velklædte ud i skjorte. Det kan de selvfølgelig også godt i andet, men jeg kan li' skjorten. Bortset fra når de skal stryges... Nå, men vi ved jo godt, mange af os, at det absolut ikke er sikkert at teenage drenge er enige med mor, når det kommer til tøjsmag . Så meget desto mere frydede det mig i går, da ældste sønnen havde været med far på handlen. Han rejser til London med skolen på lørdag og havde brug for lidt nyt, eftersom han vokser med raketfart. Hvad mon han selv havde valgt skulle med i kufferten? To nye skjorter.

I morges kom han glad og viste frem. "Mor, har du set hvad far og jeg købte i går? Er de ikke bare seje?" Og jo, moren synes de er vildt seje og jeg fryder mig, lige så længe jag kan. Så gør det jo ikke noget at favoritlæreren, som skal med til London bliver kaldt skjorteMichael og er vildt populær blandt de ældste elever. Om det er ham, Anders spejler sig lidt i, eller om lidt af det skyldes tøjvalget i opvæksten, det er for så vidt hip som hap. Skjorterne - de kommer i hvert fald med til London :-)

Sommertid

Så er den her igen, sommertiden. Ingen tvivl om at det er en skøn tid vi går i møde, med mere udeliv og havehygge end i den mørke tid. Jeg er bare ikke til det der med at skulle stille uret. Specielt ikke her om foråret, hvor vi kommer til at mangle en time. Det er simpelthen utroligt. Jeg kan mærke det i kroppen i flere uger efter. Hold nu op, det var svært at komme op i morges, da uret ringede og drengene, som plejer at være oppe før en vis mand får sko på var også sværere at vække end normalt. Jeg har aldrig rigtig forstået formålet... Nå, men uanset hvad, så er foråret i fuld gang og i min have blomstrer de smukkeste Krokus. På dem kan jeg se, at vinteren ikke har været så lang i år, for de har været fremme tidligere end de var sidste år. Billedet her under er taget sidste år i april. I år er der mange flere og de har allerede stået længe og lyst fint op. - I LOVE IT !

Når den unge vokser fra børneværelset

må man prøve at følge med, så nu er der indkøbt farve til vægge og lak til gulvet, et nyt skrivebord og en ny sovesofa, kommer også til at finde sin plads, men foreløbig er vi ved at være færdige med at male. Anders har selv valgt farverne lime og turkis. Vi har sammen fundet stof til gardiner, de er syet og Anders, ja han er vist i grunden godt tilfreds og glæder sig til vi er helt færdige.

En skøn langfredag

I går blev han fejret med manér, ham her og han var vist i det store hele godt tilfreds med dagen. Skønne gaver og overbevist om, at han alene var skyld i det skønne vejr, moren var heller aldrig i tvivl, han er en skøn unge;)

Særligt glad var han for de to månefisk han fik til det nye akvarium, som han og faren i sammensvoren fællesskab er blevet enige om skulle skaffes til huse. Navne til de to nye "kæledyr" er stadig under overvejelse.
Egentlig ville han gerne have haft en slags leguan, men der sætter jeg grænsen, dét må han vente med til han engang er flyttet hjemmefra. Fisk, kan jeg gå med til, de er smukke at se på og dejligt beroligende.

Desværre skal jeg arbejde her i weekenden, så der er ikke meget påske til mig. Godt jeg havde ønsket fri i går. Jeg håber du får nogle gode påskedage.

Næsten voksen

I næste uge begynder en helt ny epoke for Anders. Min ældste har fået sit første fritidsjob. Han er så glad. Har længe spurgt om han ikke på en eller anden måde kunne få et job og tjene lidt penge. Han er skrevet op til avisruter, men der er ikke så mange af dem, når man bor i en lille by. De som i forvejen går på ruterne, bliver ved længe. Da jeg var ung havde jeg job som bogopsætter på biblioteket og jeg tænkte, at det måske også kunne være noget for Anders. Heldigvis for ham, er mormor ansat på biblioteket og vi bad hende finde ud af om man stadig bruger bogopsættere og om Anders kunne skrives op. I går blev han så ringet op, i dag har han været til samtale og introduktion og på tirsdag starter et nyt kapitel for ham. Så bliver de altså pludselig store de børn. Det var så flot. Han gik selv ind og spurgte efter hende han skulle tale med og fulgte alene med rundt. Vi mødre ved jo godt de kan, men man skal lige vænne sig til at give slip. Jeg kørte ham der ind og gik lidt rundt mellem reolerne og holdte mig på afstand. Han skulle selv og han gjorde det:)

Bip bip

Jeg fik en sms i går: Kunne du mon være interesseret i noget af mors tøj? Jeg tager hjem til mor i morgen. Hvis du har lyst til at komme er du velkommen. Så kan du selv kigge. Knus din kusine.

Min kære kusine, mistede i forrige uge sin mor, som desværre, som så mange andre, tabte kampen til kræften. Min kusine skal nu i gang med at tømme sin mors hus og hun er helt alene om det. Min kusines mor har for mange år siden været gift med min onkel og det kom der min kusine ud af. De blev skilt, da min kusine var helt lille, og min "tante" valgte karrieren og min kusine frem for en ny mand og flere børn. Jeg er kommet meget hos min kusine og hendes mor, da jeg var barn. Vi boede i nærheden af hinanden og vi er jævnaldrende og hyggede os i hinandens selskab. Min kusine har aldrig selv fået børn og blev skilt fra sin mand sidste år, så det er nok lidt tvivlsomt om hun i det hele taget får nogen. Hun har stadig sin mormor, men hendes far, min onkel døde for 3 år siden også af kræft. Så hun er meget alene om denne triste opgave. Efter et par flere sms'er kunne jeg høre, at hun gerne vil, at jeg kommer og er sammen med hende i dag, så det gør jeg, uanset om jeg så kan bruge noget af hendes mors tøj eller ej.

Vores oldemor...

...bliver 85 år i dag.

Det er ingen sag at blive så gammel, når man ellers er frisk og har det godt. Det er hun, vores oldemor, min mormor. Hun bor stadig i sin egen lejlighed og har kun hjælp til rengøring hver 14. dag. Ellers klarer hun alt selv. Hun elsker at lave os en dejlig middag og siger aldrig nej til at sidde hos vores børn, hvis vi skal til møder eller en lille kaffetår hos venner. Det er skønt med sådan en oldemor og ungerne elsker hende. Som Frederik sagde i forrige uge, hvor vores veninde var død. Mor: "det er nu godt for os, at det ikke var oldemor, der er død". Og ja, den kan man så tygge lidt på, for selvfølgelig vil det være rædsomt at miste vores oldemor, men at miste en veninde på kun 46 år er også rædsomt. Men veninden er selvfølgelig ikke det samme for vores børn, som oldemor er:)

Nu er oldemor heldigvis rigtig meget i live, og hun holder fødselsdag i dag. Vi skal på kro til middag og hun skal have en gave. Men hvad er det lige man giver en pæn ældre dame på 85 år. Hun har jo alt, hvad hun mener hun har brug for. Jeg ved der er blevet købt en krydsords ordbog og et abonnement på et ugeblad hun holder af at læse. Derfor har vi valgt at give hende lidt godt til ganen. Hun sætter stor pris på en god kop kaffe og lidt god mørk chokolade. Favoritten er Feodora chokolade, så selvfølgelig er det den er er blevet købt i dagens anledning.

Eutanasi

også kaldet aktiv dødshjælp er til stor diskussion hos os for tiden. Hende her fik endelig fred i aftes, efter at hun siden i mandags har ligget og ventet på at døden skulle indtræffe.

Vi er slidte og meget påvirkede af hvor hurtigt det nogen gange kan gå. Hun havde ikke været vågen siden i mandags og hvem ved om hun de sidste dage havde nogle tanker der farede rundt inden i og om hun stadig følte noget. Kunne hun mon høre hvad vi sagde, hvad hendes børn og mand sagde. Vi ved det ikke. Hun var så dopet af morfin og der var ikke længere nogen reaktion. Kun ventetid. Her er det begrebet eutanasi kommer til diskussion. Vi undrer os over hvor humant vi putter vores kæledyr til den evige søvn, når det er på sin plads, mens vores nærmeste kan ligge i dagevis og måske kæmpe en indre dødskamp, uden der bliver løftet en finger. Vi er enige her hjemme. Det er et stort og svært etisk spørgsmål, men vi mener godt man kan lave en differentieret lov, hvor man i særlige tilfælde på en værdig måde hjælper døende af dage.

Har du en holdning til eutanasi?