Stilhed - men der er liv!

Her er stadig liv!!! Omend det ikke vises så meget herinde pt. :)

Jeg har travlt på flere fronter. Meget fokus er blevet flyttet over på mit lille job som journalist og fotograf på vores lille avis. Og chiliplanterne har også taget mere fokus end de plejer. Og da jeg får fyldt depoterne op med disse ting, er der ikke så meget krudt tilbage.

Så inden for den sidste lange periode, har jeg stort set ikke fået lavet noget som helst kreativt. Jeg strikker lidt, hækler lidt og laver bitte små ting. Men jeg får ikke blogget om dem :)

Men hæng på! For bloggen er ikke i nærheden af at blive nedlagt. Og hvis du stadig vil følge lidt med i hvad jeg render og laver... så postes der lidt mere her på min haveblog!

Men jeg har da leget lidt med noget fotosjov. Så helt stille står det ikke ;)

Nu vi er ved disse fotos... mon så der er nogen derude der ligger inde med mønstre til lignende kjoler?

Helst med bådhals eller rund hals. Og kjoledelen skal være rundskåren. Jeg kan sagtens sy tøj, men ikke uden et idiotsikret mønster ;) Så hvis nogen har noget jeg må få/købe en kopi af, så ville jeg blive meget glad!

Jeg har nemlig kigget lidt på eBay og andre lignende steder. Men er opskrifterne gamle originaler, så koster de spidsen af en jetjager. Og da jeg ikke ved hvor godt et resultat jeg kan finde ud af at få, vil jeg ikke betale SÅ meget for et mønster :) Og jeg behøver slet ikke gamle originale mønstre.

Men lysten til at sy er der.... så der skal smedes mens jernet er varmt!

Et æble om dagen

Mens en ny portion chilisauce stod og buldrede på komfuret, fattede jeg kameraet og måtte forevige et stort smukt røde æble, jeg havde fået af en jeg kender.

Det er det største flotteste æble jeg længe har set. Og det kaldte simpelthen på at blive fotograferet :)

Så det blev til lidt leg med lys og skygge. Så jeg hoppede i en sort bluse, så min krop ikke kom med i fokus.

Det næste foto kunne næsten repræsentere alt det æblechutney med chili, jeg fik lavet :) For hold nu OP jeg har skrællet mange æbler og haft meget gang i gryderne, de sidste par dage.

Og så mangler jeg stadig at lave den appelsinmarmelade jeg har ævlet sådan om :)

Et æble om dagen, holder doktoren væk, siger man.... Jeg har fået mange æbler den sidste uge. Mon ikke også min søde farfar har fået mange af dem i sit liv? Han fylder 98 år, her i december og han har efter eget ønske fået en plads på vores lokale plejehjem :) Det er SÅ dejligt at se at han gerne vil det, at der er blevet lyttet til hans ønske og at hele familien er omkring ham og hjælper ham i processen.

Når jeg kigger på min farfar, vil jeg også gerne blive 98 år gammel. Han er åndsfrisk og kan stadig fortælle alle mulige historier, fra et efterhånden langt og rigt liv. Vi er en stor familie, så der er skabt mange gode anekdoter igennem tiderne. Så under oprydningen i hans hjem (ikke alt, kunne der blive plads til på plejehjemmet jo), er der dukket mange små sjove ting op, som vi børnebørn lavede da vi var børn.

Vi har været heldige har vi! Vi har haft nogen vidunderlige stunder hos vores bedsteforældre. Vi har lært at snitte i træ, lave rødgrød med fløde, hæklet, strikket, podet æbletræer, kende forskel på planter, skære pilefløjter, blevet introduceret for H.C. Andersens eventyrer, bagt småkager og bagefter dekoreret dem med glasur i alle farver.

Der er nærmest ikke det vi ikke har prøvet i deres hjem :) For ikke at tale om campingturene.... og de der små ture i campingvognen. Hvor farfar bag rattet, kørte og kørte oooog kørte.... for at holde ind på en rasteplads, åbne campingvognen og serverede kaffe og kage sammen med farmor. Vi unger legede så i den tilstødende skov i mange timer og var overbevist om at vi havde været ude på en lang tur.

I virkeligheden var farfar kørt 3 km udenfor byen, ud til en rastplads jeg ofte kører forbi idag. Men han havde taget nogen omveje og vi unger anede det ikke. Men jeg husker tydeligt den dag... det var den dag jeg lærte at skære en pilefløjte.

Så min pointe er vel egentlig, at jeg synes min farfar fortjener en alderdom, LIGE efter hans hoved. Præcis som han vil have det, DER hvor han vil være :) Så da han selv udtrykte sit ønske om plejehjemmet, så er det dejligt at han har fået det præcis som han ville. Vi skylder ham og farmor SÅ meget! :)

Puuuha

Jeps og der startes med pizza ;)

Jeg er lidt stille for tiden - jeg ved det :)

Det er kun fordi Nanna er ved at flytte hjemmefra! Her den 1. juni, fik hun nøglerne til sin og venindens lejlighed. Og siden da har jeg rendt rundt derinde og hjulpet med at male, gøre rent og gå til hånde.

Vi har brugt mange timer i fælleskab derinde. Men nu er der også pænt over det hele. Væggene er blevet pæne hvide og der er gjort grundigt rent i hver en krog. Det var ikke svært at se, at to ungkarle havde boet der før ;)

I morgen flytter vi så de sidste kasser ud i lejligheden og dermed må man sige at min datter til fulde er flyttet hjemmefra :) Sengen har stået derude en tid, men nu hvor de sidste kasser ryger derud, føles det ret endeligt.

Jeg vil dog sige, at intet kan slå følelsen af at hun rykkede et år til USA. Puuuueha den var hård, kan jeg huske :) Hvorimod dette føles helt helt anderledes.

Denne gang har jeg overskud til at føle en inderlig stolthed over at min pige er blevet stor, selvstændig og ikke mindst yderst fornuftig :) Da hun tog til USA, var jeg bestemt også stolt af at hun turde - men savnet overskyggede næsten alt.

Nu ved jeg at hun kun bor kort herfra og det er på en HELT anden måde jeg kommer til at savne :)

YAY første møbel samlet efter malingen af lejligheden ;) (ironi kan forekomme)

Så stoltheden fylder mest ..........og nå ja, en uendelig træthed. Jeg kan GODT mærke at jeg er pensionist af en grund, så kroppen er godt brugt nu og trænger til pause. Og pause tager jeg i den kommende uge - HELE ugen! Jeg siger det bare ;)

Men hvor jeg dog har nydt at se hende glædes over lejligheden - se pigerne juble over "Vi har vores EGET salt - EGET piskeris ... EGET EGET EGET!! ;) Jeg har nydt at se dem knokle for at tingene skal blive som de kan lide det. Jeg har nydt at se fornuften ose ud af dem, over budgetskemaer, aftaler på papir, regler og gode og fornuftige holdninger, til det at dele lejlighed.

Hvis de kan overholde bare det halve af det de har aftalt, så skal det nok blive rigtig godt :)

Senere, når jeg er kommet ovenpå igen og måske når vejret er køligt udenfor og ikke til jord under neglene, SÅ skal jeg igang herhjemme. Jeg ønsker mig en mindre sofa med chaiselong (grå - og så har jeg to hvide klippan sofaer i bytte), så jeg kan få gjort stuen mere luftig, nu vi ikke er to der skal ligge og slænge om aftenen.

Jeg ønsker mig også et lækkert lille skrivebord i afsyret træ (eller hvidt), når jeg nu får plads til kreaværelse. (så skal jeg ikke længere lede i halve timer, for at finde der små pink pom pom'er, jeg lige havde tænkt skulle bruges til et projekt).

Jeg kommer ikke til at kede mig - og aaalt den tid jeg får på hænderne, nu det er MIN tur til at tage ind til Nanna og roommate og blive serviceret med lækker aftensmad og så rejse mig fra bordet og kaste mig på sofaen og se tv-serier, mens de rydder af bordet og vasker op ;) Eller jeg kan kigge ud på udsigten, du kan se på nederste foto ;)

Naaajs udsigt fra deres stue :)

Johnny Logan i Lunderskov

Igår havde vores lille by besøg af Johnny Logan. Og jeg var én af mange tilhørere :)

Og jeg skal love for at han stadig kan levere varen!

Læderbukserne sidder som de skal, vokalerne sidder lige i skabet og humøret var højt ;)

Og bedst af alt - jeg fik det interview jeg kom for! Og endda et med god tid og hygsom snak... det gør jeg gerne en anden gang !

Vil du læse artiklen der kom i avisen, kan du se den her... klik den evt. op i stor størrelse :)

Sku man?

Min mor har denne Morten Ingemann kalender stående på sit køkkenbord. Og jeg spottede dagens kalenderblad og måtte grine lidt ;)

For når man ser ambulancer i tv er det ofte sådan en rigtig hot ambulancefyr... Måske jeg skulle have taget chancen? ;)

Nå, synes lige det var godt med lidt humor i det trælse ;)

------------------

Jeg var ved lægen idag og det var da ærlig talt en fesen oplevelse. Jeg fik 3 minutter af hendes tid!!  Som gik med at sætte et par krydser på nogen forsikringspapirer og en sætning som "Du kan jo bare skrive xxxxxx" ....Nej søde læge, jeg kan ikke BARE skrive! Det er til en forsikring - det handler om mit helbred - og jeg vil ikke sidde og formulere noget der kan skade min sag.

Dernæst ved jeg, at der på piskesmældsforeningens hjemmeside står: At nogen faresignaler der gør at man bør søge egen læge, efter en piskesmældstur, er kvalme/opkastning (chek), snurren i fingre eller arme (chek), armen føles tung og uden normale kræfter (chek).... og ALLE disse ting nævnte jeg og spurgte om der evt. så skulle en røntgen til, da der ikke er blevet taget en sådan.
Men næææ disse ting var HELT normale... om jeg ikke havde været ved fysioterapeut endnu? Øhhh NEJ jeg har jo ikke fået nogen henvisning eller noget og ved slet ikke hvad der skal til, og hvad der ikke skal til?!?!?

Men så kom forklaringen - hendes opmærksomhed var ude i venteværelset. For der skulle et barn ind til hende, som vist var utrygt. Men hvorfor spurgte hun så ikke om jeg ville lade barnet kommet ind først og så mig bagefter??

Jeg blev så paf og reagerede ikke dernede. Selv min mor som var med mig, blev totalt paf og reagerede heller ikke ordentligt før vi hver især kom hjem!

Men i morgen ringer jeg derned og siger at jeg synes det var yderst urimelig behandling. Jeg booker 15 minutter og regner med at få 15 minutter. Og ikke mindst, at den første læge jeg møder giver mig den info jeg mangler - beroligelse - forklaringer og fyldestgørende hjælp til at besvare vigtige spørgsmål korrekt. Jeg ved ski ikke selv om smerter i skulder og fingre, stammer fra nakken eller det sted på ryggen der gør ondt, midt mellem skulderbladene. Eller om alt er een og samme skade!!!

Nå, men det hele løser sig vel på et tidspunkt!! I hvert fald har kvalmen været liiige knap så insisterende idag og DET er ski da positivt! :)

Bum crash bang

Bilen efter den er slæbt væk fra ulykken

Puha sikke nogen døgn, jeg lige har oplevet! De af jer, der følger mig på facebook, er nok allerede mættet af det her - jeg beklager, men jeg har brug for at skrive det hele ned.

Mandag morgen står jeg op... og det eneste der fylder i mit hovede er, at det er min første dag som ikke-ryger. Smøgerne er lagt på hylden og jeg tænker over om det kommer til at gå. Og ikke mindst fordi jeg senere på dagen, skal ned til vennerne i sønderjylland. Og da de begge ryger, bliver det nok hårdt.

Men jeg glæder mig, for Louise og jeg skal hygge og strikke :) Eftermiddagen bliver brugt på strikkehygge og kaffeslaberas. Og efter aftensmaden bliver Louise og jeg enige om at vi fortjener en lille køretur ud og tage sol. Kroppen har værket på det sidste, så det vil blive dejligt at blive varmet igennem. Så der er ikke langt fra tanke til handling.

Vi starter bilen og kører ned på en tank for at veksle penge og købe en cola. Men de har ikke den cola der ønskes, så vi bliver enige om at snuppe solen først og så køre hen til en anden tank på vej hjem.

Da vi har været i solen, har jeg lige ligget derinde og joket med en kammerat og vil derefter sende et foto til ham, men kommer fra det. For vi knævrer, som vi altid gør.... og da vi er nok 500 meter fra den tankstation vi skulle ind på, møder vi en følgevogn og en lastbil med een af de der store tårne til en vindmølle. Han fylder rigtigt meget på vejen og vi sænker farten og trækker ud i rabatten.

Jeg undrer mig over en manglende følgevogn bagved, men tænker så ikke over det. Vi kører videre, hvad jeg tror svarer til nogen hundrede meter. Hen til en sidevej fra vores højre hånd.
Der ser jeg en følgevogn komme blæsende ud mod hajtænderne, uden tilsyneladende at tage farten af. Jeg når så at sige til Louise: "Det når han ikke"... og stemmer så fødderne i gulvet. Vi kan ikke undvige til venstre, da der kommer en modkørende. Det gør Louise heldigvis ikke - hun bremser og forsøger at undvige, det der er plads til. Men intet kan nåes.... Jeg tror ikke engang den stakkels mand nåede at se os komme.

Og aldrig så snart sætningen er sagt, kommer det vildeste brag jeg har hørt og en grim lyd af krøllende metal. En meget surrealistisk oplevelse. Jeg når lige at tænke: "shit - jeg kan ikke se noget - hvorfor kan jeg ikke se noget?!" Indtil det går op for mig, at kabinen er FYLDT med støv og røg fra airbagen, der er gået af. Så vi kan ikke se hinanden eller se UD.

Louise rækker en hånd over og rører ved mig og spørger om jeg er okay. Er jeg okay, tænker jeg? Og jeg løfter hænderne op og mærker migselv i ansigtet. For jeg kan mærke at ansigtet summer, som efter en mega monster lussing. Men der er ikke noget blod at mærke.... så jeg får svaret at jeg ikke ved om jeg er okay, men at jeg tror det. Louise siger hun skal ringe til sin mand og ALT ligger og roder i bilen og vi kan intet finde. Hun låner sig frem og ringer hjem....

Jeg rækker så ud for at åbne døren, for jeg føler at jeg ikke kan få luft for alt det røg og støv der er i kabinen. Jeg åbner døren på klem, kigger ned på asfalten og ser en våd pøl af væske der breder sig. Og jeg har vist set for mange film, for jeg tænker: "SHIT- BENZIN" - og siger til Louise at vi nok skal gå ud af bilen. (Senere finder jeg ud af, at hvis jeg var blevet siddende, havde de klippet taget af bilen... )

Vi står begge ud, efter at et meget nervøst vidne har kigget forsigtigt ind ad Louises dør og ham der kørte ind i os, kiggede ind ad min. Det slog mig, at de så meget skræmte ud... og så kunne jeg mærke chokket der kom bølgende. Og folk render rundt og råber om 112 og "Jeg ved ikke hvor jeg kører henne" (manden med følgevognen er ikke stedkendt). Louise kigger på det ene vidne og siger meget bestemt: "Jeg skal ha en smøg!! Har du en smøg! - Jeg skal altså ha en smøg!" Nå ja - tænker jeg, jeg ryger jo ikke mere.

Jeg er forvirret og kigger rundt på, hvad jeg tænker er alt for mange biler og mennesker. Jeg aner ikke hvem der er involveret og hvem der ikke er. Men begynder af uransaglige grunde at tage billeder af den smadrede bil. (Jeg kan ikke huske jeg gjorde det før sent igår...).

Jeg siger til Louise at jeg synes vi skal gå over i siden af vejen, da jeg har en følelse af at vi står midt på en trafikeret vej. Jojo vi står på en vej, men trafikeret er den ikke, lige nu.
Men jeg går over og sætter mig på autoværnet og får ringet til min mor. Min nakke gør ondt og jeg ryster heeeelt vildt. Jeg har åbenbart nævnt nakken ovre ved bilen, for pludselig kommer en mand og siger: "Din veninde siger du har ondt i nakken? Nu holder jeg lige ved dit hovede og du må hverken nikke, ryste på hovedet eller bevæge det - du skal bare sige ja og nej, okay?."

SÅ kommer panikken rigtigt rullende og jeg tænker at guuud er jeg alligevel kommet til skade? Jeg kan godt nok også smage blod - hvor kommer det fra?

Øjeblikket efter kommer en ambulance med blink und alles. Jeg tænker: "Aj rolig nu, her er jo ikke sket noget",, mens min krop værker mere og mere og jeg ryster som en gal.
Nogen hænder kommer forbi og lægger en jakke om mine skuldre. Jeg ser ikke menneskerne... jeg ser bare fødder. Jeg kigger kun ned - på intet tidspunkt kigger jeg rundt på dem der er der....

Så kommer en ambulancemand med en krave og siger at den skal jeg lige have på. Pludselig er der mange hænder rundt omkring. To mand lægger krave på... en anden snakker og spørger om alt muligt... en anden roder rundt bag mig med noget jeg ikke ved hvad er. Men de begynder at forklare mig at pga. adrenalin kan jeg ikke mærke om jeg er kommet til skade, men da jeg klager over nakkesmerter, tager man ingen chancer.

Så kigger falckmanden mig ind i øjnene, smiler og siger: "Har du nogensinde set det der 112 på tv?". Jeg når lige at tænke: "Klaphat - vil du snakke tv nu?" Inden det går op for mig, at han bare forsøger at sige: "Så ved du hvad der skal ske nu".... Han fortsætter: "der står to mand bag dig med et spineboard, og vi lægger dig nu ned, du skal bare følge med og ikke røre dig."

Jeg rystet for sindssygt og er irriteret over at jeg ikke kan kontrollere det. Jeg undskylder hele tiden overfor ambulancefolkene, at jeg græder, at jeg ryster, at de skal bøvle med mig, for der er jo ikke sket noget... ooog så videre. Lidt pinligt, nu jeg tænker tilbage.

Men de forklarer jo selvfølgelig at det er okay og at jeg bare skal prøve at slappe af. Jeg begynder at kunne mærke hvor selen har klemt, hvor airbaggen har ramt, mit skinneben gør ondt og fingrene på min højre hånd dunker.

Men inden vi næsten når at lukke ambulancedørene, skal jeg først høre Louise, som sidder foran, om hun er okay og om hun har ringet hjem. Det har hun og hun er okay, men ca. lige så forslået som jeg. Og vupti, så er vi allerede ankommet til sygehuset. DET var dælme hurtig, tænker jeg... indtil jeg får forklaret, at vi faktisk er kørt galt kun en kilometers penge fra sygehuset. Så hjælpen var nær, kan man sige.

På sygehuset bliver jeg undersøgt på kryds og tværs og jeg tror de trykker på samtlige knogler på min rygrad, ribben, ben, kraveben osv. Og jeg synes at oplevelsen er surrealistisk. De vender mig om på siden, tre mand på 1 - 2 - 3! Og jeg smiler lidt og tænker: Det her er altså helt skørt - det plejer jeg jo kun at se i tv. Og i øvrigt rører min ene hånd ved skridtet på den mand der holder mine hofter... jeg smiler lidt.  Man tænker altså underlige tanker under sådan et forløb ;)

Jeg bliver kort efter frikendt for brækkede knogler. Jeg får, af nogen søde sygeplejersker, nogen opvarmede tæpper pakket rundt om mig, så jeg igen kan få varmen. De tog min jakke af ude på ulykkesstedet og der lå jeg så på det hårde brædt, med et tyndt tæppe på. Så jeg frøøøs.

Jeg får så en masse info om nakkesmerter, chok, hjernerystelse og søvn. Jeg tror jeg kan huske en brøkdel af det, da vi endelig bliver sluppet løs igen.

Louise, bliver undersøgt for mavesmerter, men bliver heldigvis også løsladt igen. Og så står hendes mand og svigerfar og venter på at køre os hjem.

Jeg har INTET overblik over tidsforløbet overhovedet. MEN F*CK hvor skal jeg altså bare RYGE! Så rygestop fik fingeren og jeg tændte rystende en cigaret! Og derefter tog vi ud og kiggede på bilen.... Louise og jeg havde brug for at se stedet det skete - og se bilen.

NØJ den var krøllet, den stakkels lille bil. Det begynder at gå op for mig, hvor taknemmelig jeg er for at vi kørte i hendes bil og ikke min. Ikke pga. at bilen nu er krøllet og skal erstattes. Men jeg tænker at min bil ikke har airbags eller nogen former for sikkerhedsudsyr, ud over seler. Og med det smæk vi fik, havde det ikke set godt ud, i min bil.

Da vi har kigget på bilen og sikret at alle ejendele er ude af den - kører vi hjem til Louise igen. Der står hendes svigermor klar med kaffe og en lytter. Louise og jeg plaprer i munden på hinanden! Noget vi gør de næste mange timer.... det er tydeligt at høre, det er chokket der taler. Vi gentager os selv og finder hele tiden små nye ting vi ikke kunne huske lige før.

Kl 2 om natten forsøger vi at gå i seng - for næste dag, ville to små børn stå tidligt op. Jeg ved allerede på forhånd at jeg slet ikke føler mig træt. Men jeg prøver alligevel.
I det øjeblik hovedet rammer puden, letter jeg som en raket igen. Er du sindssyg jeg har ondt i nakke, skuldre, skinneben, tunge (jeg har pircet migselv med en hjørnetand - deeerfor smagte jeg blod på ulykkesstedet) og hovedet. Bare det at tøj rammer min nakke, gør ondt. Og min hage/hals gør ondt og svider.... og jeg finder ud af at airbagen har givet mig et brændmærke.
Så jeg bruger de næste 4-5 timer på at vende mig om på den anden side, med 3 minutters mellemrum.
Tankerne kører på warpspeed og jeg kan sleeet ikke finde ro. Samtidig med at jeg tænker på hvor heldige vi var.

Endelig kan jeg høre liv i huset, så jeg står op igen..... jeg tror jeg har blundet en time. Og så kører vores knævr igen. Vi er slet ikke færdige med at snakke. Heldigvis kommer der hele tiden nye mennesker ind ad døren, der vil lytte. Der skal også ringes til forsikring osv.... og dagen går med det. Dagen skriver jeg, og kommer i tanke om, at der er klokken kun 11 om formiddagen.... Normalt ville jeg først være ved at få morgenkaffe der.

Jeg begynder at få kvalme og blive svimmel og har det ikke ret godt. Nakken er virkelig øm og jeg er utilpas. De andre siger at vi hellere må få det tjekket - for det havde de sagt på hospitalet. Så vi ringede derind og de bad os komme igen. Så for anden gang på et døgn, fik jeg set Åbenrå sygehus indefra. Men atter blev jeg frikendt, men fik noget bedre forklaret (eller også var hjernen mere klar), hvad det har gjort ved kroppen og at både kvalmen og svimmelheden var naturlig. Men jeg skulle smertedække mig bedre.

Hjeeem igen til Louise og snakke videre med en bøvlet forsikring osv. Imens begynder jeg at få hjemve. Jeg får fat i Nanna og siger hun gerne må hente mig. For Louise og Jørn skal bruge min bil de næste dage. Nanna kommer også og henter mig og vi kører hjem til mine forældre, der står med aftensmad. Mine forældre, min bror, Nanna og jeg.... vi snakker og jeg føler mig heldig igen.

Men nakkesmerterne er virkelig ondt og jeg kan næsten ikke bevæge hovedet. Så jeg melder timeout og vil hjem. Hjemme kommer jeg ind på sofaen, stablet op med varmepude, the og tv.
Kort efter kommer min kammerat med the og en RO, som jeg lige trængte til. Det var guld værd! Rolig snak, indtagelse af varm the... aaahh..... Og ikke mindst KNUS.

Det er lidt sjovt - det eneste der har trøstet på 1½ døgn, er en fysisk berøring. Der er sagt mange ord og der har været en del flygtige kram. Men et rigtigt kram og en hånd der nusser een på ryggen og lyden af et hjertes rolige rytme - DET fik pulsen ned, tankene ned på et tempo hvor jeg kan følge med......

Og så skal jeg lige mene at trætheden kom og jeg blev smidt i seng :) Jeg var ellers overbevist om at jeg ikke ville få meget søvn. Både pga nakkesmerter og tankemylder. Men jeg gik ret hurtigt ud som et lys og sov HELE natten. Noget jeg ellers ikke har prøvet i mange mange uger.

Idag sidder jeg med sådan en underlig fornemmelse af at jeg VED det hele skete - kroppen gør jo ondt ad h til. Og en følelse af at det er så underligt fjernt!
Louise og jeg har snakket og det er rart at kunne dele tankerne med een der også var der... jeg tror vi har meget at sige endnu.

Men jeg har lært at : Min bil skal skiftes ud til noget med airbag - når de siger hastighed dræber tvivler jeg ikke mere - at lyden af et sammenstød og krøllet metal glemmer man aldrig - lugten af eksploderet airbag glemmer jeg aldrig - Jeg er DYBT taknemmelig for mennesker der stopper og hjælper, samt alt menageri af falck, politi og redningspersonel! Og så er jeg dybt taknemmelig for at der ikke var bud efter mig denne gang! Alt sammen lyder det så pisse banalt og kliché agtigt.... men ikke desto mindre så er det hvad jeg føler og tænker.

Jeg tror nok, at den følgevogn man kan se her, er den vi ramte.

SPAM

Jeg er virkelig virkerlig ked af, at jeg bliver NØDT til at slå word verification til igen. Så i atter bliver nødt til at skulle skrive trælse ordkoder, for at kommentere.

Men jeg bliver oversvømmet i flere hundrede spam-kommentarer, hver eneste dag! Det er ikke noget jeg har været plaget af før.... men pludselig har pokker taget ved dem derude.

Og jeg giiiider ikke sidde og slette flere hundrede beskeder hver eneste dag :)

Så jeg håber i stadig orker at kommentere herinde, trods det ekstra bøvl.... jeg bliver så glad for jeres hilsner :)

GODT NYTÅR !

GODT NYTÅR til alle jer derude :)

Jeg håber i havde en formidabel nytårsaften! Uanset mængden af festivitas, med noget godt mad og med dem du holder af :)

Jeg kan jo kun tale for mig selv - men jeg havde i hvert fald en rigtig hyggelig nytårsaften. En aften med lige mængder af dejlige mennesker, god og lækker mad, lidt til halsen og en god gang spas!

Dog blev jeg nedlagt af en hidsig kartoffel !! Altså jeg stod der, helt uforberedt og lavede brunede kartofler - og så valgte een af de små hidsige bæster at eksplodere!!!? Det har jeg skisme aldrig prøvet før. Den ikke bare revnede, eller skød lidt - den eksploderede seriøst i stumpere og stykker op og ned ad vægge og langt hen af gulvet og ikke mindst MIN hånd!! Så det kostede lige 2-3 pakker dybfrost, inden min hånd føltes nogenlunde normal.

Jeg anser ikke mig selv for at være en pivskid og har da af og til prøvet at brænde mig på diverse ting. Men det her gjorde indædt ondt i mange timer. Hulens til sukkerkartoffel.... nøj en fryd at sætte tænderne i dem der var tilbage! ;)

Det skulle dog ikke ødelægge min aften - og resten af den blev da også super hyggelig :) Selv hende på 5 år holdt ud til den lyse morgen. Man skal ikke sige til sådan en størrelse, at de den ene dag, må være oppe så længe de kan ;) For det udnyttes!! Så da klokken slog 4 dryssede resten af os i seng.

Men grundet den sene nat, tidligt oppe pga. små børn og mængden af promiller, er jeg først kommet hjem igen nu her for en times tid siden :) Efter godt 24 timer i godt selskab er jeg også godt træt nu ;) Så mon ikke den 3. januar kommer til at foregå i slowmotion?

Jeg har ingen bevingede ord eller nytårsfortsættere til det kommende år - ud over at jeg håber vi alle får et fantastisk år 2013!!!

Messe igen igen

Så er jeg atter engang hjemme fra messe :) Jeg holdt desværre ikke ud en heeel lang dag igen. Kroppen ku ikke mere... men hovedet er også fyldt med idéer, og tasken med nyt guf.

Pulsvarmere fra Dorthe og diverse sjove knapper, der skal laves til smykker :) Og noget sjovt wireagtigt noget, der skal bruges til armbånd.... m.m. :) Uh det bliver godt....

Og jeg fik også mødt nye og kendte ansigter idag, og det er jo altid rigtigt dejligt :)

Men nu er jeg trææææt - på den gode måde, og sofaen kalder på mig. Jeg håber i stadig er mange der nyder messen i fulde drag... I må jo lige hilse Jim Lyngvild fra mig ikke? ;)

Kreative dage

Den skønne Lyngvild! Bemærk hans fede jakke!

Jeg har været på messe i Fredericia, med Kreative Dage! :) Det er jeg hvert eneste år, så det er der såmænd ikke noget nyt i.

Min dag startede egentlig med en, mega voldsomt meget dybfrossen bil!! Det tog godt og vel 3 kvarter om at defroste både min og Nannas bil !! De var simpelthen hyldet ind i et tykt lag, nærmest uigennemtrængeligt panser af is.

Men da den endelig blev tøet op, kunne jeg køre afsted mod Fredericia. Men for at det ikke skal være løgn... så skulle isen ikke være eneste udfordring idag. Midt i motorvejsfletningen mod Fredericia, valgte min bil at smide antennen ad pommern til !! Så hvis i finder en tyk sort antenne, der ligger og flyder derude, er det bare min! ;) Og næææ nej, det er ikke nok endnu ;).... et par kilometer herefter, løber jeg også tør for sprinklervæske.... på en dag hvor vejene sejler i salt og en smule smeltevand.

Jeg vil ikke sige jeg kørte i blinde det sidste stykke vej... meeen det lagde da et fint hvidt filter på forruden... argh ;)

Men SÅ blev det godt igen... jeg trådte ind i hallerne, hvor Dorthe ventede på mig! Og så var dagen skudt igang :) Jeg har set meget, pillet ved endnu mere og købt en smule.
En stor del af dagen i selskab med den skønne Lene.... dejligt at følges med dig ! :)

Og mit lille personlige højdepunkt idag.... jeg "mødte" Jim Lyngvild!!!!!!! Ihhh min lykke er gjort ;) Jeg er intet mindre end forelsket i det skønne menneske, der altid får sin meninger ud... på en måde som er tilpas rap uden at træde på nogen :) Et dejligt menneske der udstråler livslyst og ytrer så mange sandheder om livet, verden og virkeligheden som den ER!

Hold op, hvor ville jeg give højre arm, for en eftermiddag i hans selskab! Om det så var det eneste jeg fik til både jul og fødselsdag, de næste år. (aj ønsker mig nu alligevel nogen småting ;) ). Han er dybt inspirerende.

Hvis du ikke har nået at høre hans foredrag, så kommer han igen imorgen.... så der har du chancen igen... og jeg  højst sandsynligt at finde foran scenen igen igen ;)

Og jeg har ikke slæbt vildt meget hjem i år. Pengene er små, så måtte være meget mådeholdende.... og jeg gjorde det ;) Jeg har et strikkekit med pulsvarmere med hjem fra Garn-Garagen - nogen fede keramik knapper, lidt guf fra Panduro Hobby, samt nogen flere wires til mine strikkepinde.... (noget me for mange hvilende strikkeprojekter) ... Og så fik jeg en gave fra Lene - den smukkeste Bjergkrystal! Min absolutte yndlings sten (?er det en sten?).

Så nu står den på sofa og fødderne oppe.... inden jeg smutter derop igen i morgen! Ses vi ?

Barndom

I sidste uge, havde min mor fået nogen nye krus. Så der var ikke længere plads til de gamle. Og jeg spottede straks mit barndoms krus!! Det krus, jeg fik varm kakao i og elskede!! :)

Ingen tvivl om at det måtte med mig hjem! Tænk at det lever endnu. Der er tydelige spor af theske indeni, men udenpå er den stadig super fin :)

To know me, Is to love me! Står der udenpå... mon det var med til at indgyde mig lidt selvtillid i barndommen. Hvor min selvtillid var ikke-eksisterende? I hvert fald kan de få mig til at smile lidt idag ;)

Så op med benene Poulsen, the i kruset med en enkelt kandisstang.... aaahhhh, det kan jeg lige klare :) Så kan ovnen knokle selv imens.... med at tørre det kg chili-sukker, jeg har lavet. Og som skal forsøde (Forstærke?!) min vinters the! ;)

Vil du dele en kiks med mig?

Garmin og jeg har haft besøg af min lille bonus-niece og hendes mor :) Jeg var lidt spænde på hvordan Garmin tog sådan en lille højlydt pige. Men hold da op hun tog det godt.

Trods høje hvin og en anelse hårdhændet kæl (Pigen er vant til laborador), blev Garmin liggende og delte en mariekiks med Malou ;)

Selv sutteflasken gad Garmin vist godt ;) Og ja så undskylder jeg at baby og kat synes det var bedst at sidde i fotovinklen, LIGE foran min allermest rodede hylde hehe.

Ellers har jeg kun hyggeshoppet med veninden, samt arbejdet lidt mere på min skulptur. Men pyyyh, det er alt for varmt til det :)

Jeg kæmper en kamp for at få de der "bobler" helt bløde i formen, uden "kanter". Men det er ikke så let med de midler jeg har :) Men skal nok vinde til sidst. Og til slut skal der gerne hul i mindst een af de 3 bobler.

Nu må vi se hvordan det ender :) I hvert fald et sjovt og taknemmeligt materiale.

Hjemmedag

Se, en lille snegl, der legede bjergbestigning midt på min terrassedør idag :) Tak for slimsporet kammerat.

Snegl har jeg ikke selv været idag. Jeg har nemlig fået ordnet alle bedene idag. Ukrudt er væk og kultivatoren igennem det hele bagefter. Bagefter ryddede jeg grundigt op på terrassen og fejede og satte på plads. Ihhhh hvor det pyntede :)

Seee bare :) ryddeligt og pænt. Alle chilierne i een side/hjørne. Og bag mig på billedet, er mine 5 tomater og 1 agurk placeret. Så er der styr på tropperne.

Efter den store haverunde, fik jeg lyst til at fotografere. Så jeg gik en tur ved åen. Idag var så bare ikke rigtigt dagen hvor det fængede for alvor. Nogen dage ser man bare millioner af motiver og alt lykkes bare.

Idag var bare en modsat dag. Der var ikke så mange motiver der passede mig og intet ville rigtigt som jeg ville!

Men så er det bare at tøfle hjem igen og vente på bedre dage ;)

Men humlenumserne har travlt og de hvide blomster, som jeg ikke husker hvad hedder, står tæt :) Så DE to ting ku jeg da idfange idag :)

Sommerhi

SKULLE man ikke bare gå i sommerhi ?! :) Vejret er temmelig køligt for en juli måned. I hvert fald kan jeg ikke huske en sommer, med så kolde nætter!

Men naaaah, jeg vælger i stedet en uge i sommerhus! Og lader Nanna blive hjemme og være huspasser....  Jeg tror hun kommer til at nyde at have huset helt for sig selv. Ingen kø på badeværelset, spisetider når man gider, høj musik (skyder jeg på) og afslapning med lige de tvkanaler man gider.

Det er første gang, siden jeg flyttede hjemmefra i sin tid, at jeg smutter i sommerhus. Så det er næsten som om det er første gang nogensinde. Og første gang i Nannas liv at jeg stikker af fra hende i en uge, hvor hun kommer til at stå for alt selv ;) Og HOLD da fast hvor skal jeg nyde det. Jeg tager med bedstevenner og deres børn. Så det kommer til at være med hygge i højsædet.

Det kommer helt sikkert til at handle om spilleaftener, fisketure, gåture, fotograferen, god og hyggelig madlavning osv osv.... Og ikke mindst afslapning på en anden måde, end det man kan gøre derhjemme.

Så måske jeg ikke ligefrem vil gøre som den lille pindgris på billedet. Han tog en lur, lige der, midt på min græsplæne. Han lod sig ikke mærke med at jeg talte til ham, knipsede med ham og lokkede med alskens løfter om god mad, hvis han da lige ville løfte hovedet engang. :) Han sov bare videre...
Og en halv times tid efter, luntede han videre ind i naboens have.

Jeg vil i stedet lunte ud og pakke færdigt og smutte en tur ud i det danske. Nyde den danske sommer, som den nu kan leveres her på vores breddegrader. Tøjet er i orden - regntøj blev indkøbt igår... så jeg er bare SÅ klar!!

Retfærdighed sker sommetider fyldest

Efter en masse roderi, mugne miner og frustration - ser alt nu ud til at falde på plads.

En ny admin kiggede på sagen, med friske øjne og har nu reddet trådene ud med den admin der smed mig ud af gruppen. Alt ok igen, på den front !!

Tekla fik en hilsen fra mig og har bedyret at alle kopivarer er fjernet fra nettet OG endda smeltet om til et FAD?! Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke lige køber det der med fadet.... men okay, de er pillet af gruppens salgsmapper.

Men tænk, flere dage med bøvl, en indmeldelse i CopyDan, alene for at få ret i en sag hvor man rent faktisk intet har gjort forkert!

Men nu vil jeg smile lidt igen og glæde mig til jeg snart har en uges ferie!!!

TUSIND mange tak, til alle jer der har bakket mig op med kommentarer til mig, hilsner til facebookgruppen, samt gode råd mht. CopyDan og alt andet :) Uden jer, havde jeg ikke haft overskud til at kæmpe for retfærdighed!

En træls sag

Sådan en uge kan hurtigt vendes til noget rigtigt træls noget !! Det har jeg måttet sande....

Som mange af jer ved, laver jeg glaskunst. Og for en del tid siden, viste jeg jer den første Sismofyt. Den er nu genstand for tændes gnidsel og træls humør her på matriklen.

Det hele startede med at jeg satte et par af mine Sismofytter til salg inde på en facebookgruppe, kaldet Kolding Køb og Salg. Allerede få timer efter, jeg havde sat et sæt til salg derinde, skrev en kvinde ved navn Tekla, til de kunder der skrev og spurgte efter andre farver, at hun kunne lave dem i aaaalle farver! Vel at mærke i private beskeder, så jeg ikke kunne se det.

Desværre for hende, ramte hun min bedste veninde. Som så kunne fortælle mig at en kvinde ved navn Tekla, forsøgte at gafle mine kunder. Men hun blev ret hurtigt konfronteret, af hhv. veninden, mine potentielle kunder og af mig.

Men så var jeg i weekenden (i lørdags), til Kolding Køb og Salgs offentlige kræmmermarked, inde bag LIVA i Kolding. Og da jeg gik forbi en bod, fangede mit øje en lidt underligt udseende Sismofyt-kopi! Så jeg gik hen til kvinden og spurgte til prisen : "Een for 125, to for 200", svarede hun. Og jeg tænkte, "okay prisen har hun så også kopieret". Jeg spurgte så kvinden om hun ikke tilfældigvis skulle hedde Tekla? Jooo det gjorde hun da. Jeg fortalte hende så, at det var mig der havde lavet de Sismofytter hun nu kopierede og solgte. Straks røg armene over kors og jeg fik at vide, at jeg "jo ikke havde copyright på dem - og at det godt nok var ærgerligt for mig".

Så jeg gik lettere sur og frustreret hjem. Jeg skrev så til en admin inde på Kolding Køb og Salg, da der åbenlyst i deres regelsæt står, at der ikke må sælges kopiprodukter på deres side. Jeg gør ham opmærksom på at Tekla kopierer mine ting og spørger hvordan vi tackler dette. Men svaret var uventet ... Her copy/paste af hans svar:

"Tina Ellegaard Poulsen den gider jeg altså kke blive ved med at høre om du har ikke automatisk copyright på et produkt det søger man om ligesom ved et patent ham siger også hun har "kopiereret" dine sismo fytter for går du ind og google efter finder du da også masser af dem kender da også en glasmager som har lavet dem i mindst et år
jeg vil ikke høre om det mere herinde det er en sag i selv må finde ud af"

Jeg må tilstå jeg ikke forstår hans besked til fulde... men jeg kan samlet set forstå at han ikke tror mig over en dørtærskel og i øvrigt er hamrende ligeglad med hvem der har ret eller uret. Og jeg kunne kun svare ham, at jeg da kunne vise ham skitsetegninger og fotos af "skabelsesprocessen" af disse figurer, med datoangivelse. Men manden bliver ved at skrige på at jeg skal vise ham copyright og nægtede i samme åndedrag at fortælle hvem han kendte, der efter sigende skulle have lavet disse Sismofytter i mindst et år.

Jeg går i seng og tænker at det må jeg løse imorgen....

Dagen efter skal jeg så lave bil, da min bil skal synes. Så hele den dag fra tidlig formiddag, til kl 21, står jeg på min fars værksted. Så jeg ser ikke alt det der sker online imens.... men bliver små- opdateret via SMS beskeder, der spørger om jeg har set på Kolding Køb og Salg idag?

Det viser sig at Tekla nu også forsøger at sælge disse figurer inde på Kolding Køb og Salgs facebookside. Og imens jeg stod på værkstedet har flere dermed forsøgt at bakke min sag op og skrevet til både Tekla og til gruppens admin.

Endda inklusive min glas-underviser, der forsøger at forklare en meget vred Tekla, (der i øvrigt beskylder MIG for at have sismofytterne fra min glasunderviser eller undervisningsmateriale (Det materiale gad jeg nok se) og at både min glas-guldsmed og andet også skulle være kopier af andres ting (det gad jeg også nok se)...) at han altså har siddet og kigget på at jeg har tegnet, klippet papir skabeloner, skåret glas og arbejdet mig frem til den færdige Sismofyt. (samt det andet glas jeg har lavet).... Men uden held.

Dette falder åbanbart ikke i admins smag og JEG får så en email der bedyrer at hvis jeg ikke fremviser copyright idag, bliver jeg smidt ud af gruppen fordi JEG plagierer, da han jo kan se på google at der findes maaaasser af sismofytter derude...Og at han i øvrigt er træt af det uro der er på siden *SUK*, kære admin, skrev jeg så, det er jo mine du kan se på google OG jeg har slet ikke været hjemme, så uroen kan jeg ikke lige styre!!! (når det er sagt, er jeg glad for opbakningen af alle dem der har hjulpet mig på facebook)

Men enden på en aften, da jeg kom hjem fra værkstedet og ikke kunne tale manden til fornuft, da han hverken ville se fotos, skitsetegninger eller andet.... men KUN COPYRIGHT... var at han ikke bare slettede mig fra gruppen, men også blokerede mig fra både den og hans egen profil.

Så nu står jeg her... smidt ud af en gruppe, fordi en ANDEN kvinde, har kopieret mit glas.... Men jeg fremstår nu som skurken som de ikke vil lytte til. Samtidig med at kvinden der kopierer mig, får lov at blive som medlem af gruppen. Admin skriger om COPYRIGHT, men glemmer alt om moral og etik. Og endda om de regler han sikkert selv har været med til at sammensætte, til gruppen Kolding Køb og Salg, om at kopivarer ikke må sælges derinde.
Og er ret rystet over manglen på almindelig fornuft og moral !

Samtidig ærger jeg mig over dem der ventede på at jeg fik lavet nogen sismofytter til dem. Nu kan de så sidde inde på den facebookgruppe og undre sig over hvor jeg blev af.... Bortset fra dem jeg nåede at skrive navnet ned på.

Men ser du en Sismofyt derude, som ikke helt ligner mine, så er det såmænd nok en kopivare..... Jeg synes bare du skulle være advaret. For dem Tekla laver, vil jeg nu alligevel ikke lægge navn til.


Så på to do listen er nu en snak med Copydan!!!!

Chili marmelade

SÅ fik jeg testet min chilimarmelade på et rundstykke idag :) Og jeg kan kun sige, den smager super godt. Den er først og fremmest sød, lige når man får den i munden. Dernæst kommer chilismagen snigende.

Nanna siger dog der er mere bid i den, end jeg beskriver.... Måske det har noget at gøre med det lag "tandsmør" jeg har på mit rundstykker ;) Fedt binder capsaisinerne i chilierne.

Så umiddelbart vil jeg kalde den mild. Hvis man er meget chiliforskrækket, er det måske en anden sag ;)

Uanset hvad, så er det helt bestemt ikke sidste gang, jeg laver chilimarmelade. Og næste gang, skal jeg prøve med en stærk version, der også kan bruges i madlavningen :)

Kirkebesøg

Min mor har i mange år arbejdet ved Skanderup Kirke, her i vores sogn. Hun er stadig afløser som kirketjener deroppe af og til. Det var hun så idag, så vi blev budt op og se kirken, alle andre steder end der hvor man normalt kommer, når gudstjenesten var ovre.

Så inden min mor var færdig med at rydde op, plantede pigerne sig på en bænk og ventede :) Vejret var fantastisk, sådan rent fotomæssigt, da der var flotte dramatiske skyer. Så jeg glædede mig til at komme op i tårnet.

Se bare, det flotte danske flag, op mod de dunkle skyer... det ser da godt ud. Egentlig skulle vi mest derop for at vise Holly hvordan vores kirke så ud. Det er vist meget anderledes end det hun er vant til hjemmefra. Fx. ligger kirkegårdene ikke sammen med kirken i USA.

Se, der kommer min mor gående.... det passede hende vist ikke at jeg knipse hende ;) Jeg har altid været vild med vores kirke....

Men jeg er næsten endnu mere vild med at bevæge mig op i tårnet. Se bare de smukke gamle vinduer! Hvis jeg havde sådan et stort hus med hvide pudsede vægge indendøre, med højt til loftet, fritliggende bjælker osv.... så ville det se vildt godt ud, med sådan et vindue i gavlen.

Billedet allerøverst er fra øverste etage i kirken. Hvor også den gamle kirkeklokke hænger :) Idag er det meste elektronisk styret. Men der er stadig lejligheder, hvor de skal op og slå på klokken med en træhammer ;)

Så nu har du også set min kirke, både ind og udvendigt :) Og Holly fik sammenlignet danske og amerikanske forhold, på det punkt også.

Da vi kom hjem, kastede jeg mig over den vildtvoksende græsplæne, mens Nanna begyndte de indledende øvelser, til at bage Rimboboller. Uhmmmm dem elsker jeg....
De skal i ovnen lige om et øjeblik og SÅ skal der guffes dejlige usunde, fede boller ;)

IKEA

En regnfuld tur til Fyn

Idag vendte Nannas Twingo næsen mod Odense. Vi havde planlagt en tur i IKEA :) Et mekka for småting og alt og intet. Og jeg sad, for en sjælden gangs skyld, bag i bilen og kunne læne mig tilbage og slappe af ;)

Jeg er helt vild med IKEA og kunne bruge mange timer der :) Det var egentlig ikke fordi nogen af os manglede noget bestemt, men mere for at gøre en tur ud af det og for at Holly kunne besøge en IKEA butik.

Det er hårdt at shoppe, så pauser er tiltrængt

Jeg vil dog sige, at jeg begrænsede mig meget! Jeg kunne godt have købt et helt hjem der! Jeg elsker de små udstillings lejligheder de har. Og jeg kunne godt se mit hjem, spækket med de smarte løsninger :) Jeg faldt især for et skrivebord, hvor jeg kunne have min laptop nede under skrivepladen. Og hvor jeg kunne lukke skrivepladen ned, og have kreabord ovenpå. Og jeg var især vil med lukke mekanismen - man kunne ikke SMÆKKE med låget.... det gled stille og lydløst i :)

Dog er der ET lille minus ved bordet.... Hvis det er fyldt med kreating og jeg pludselig skal bruge laptoppen nedenunder, så har jeg et problem... så skal jeg rydde op først ;)

Men jeg nøjes personligt med at købe en æblegrøn glaslampe, en si, nogen tragte og en svævehylde mere ;) Ikke galt, vel ?

Yaaayy, lækre indkøb

Og som i kan se, begrænsede vi os alle. Alle indkøb kunne nemt være på en lille vogn og to gule poser :) Så vi gjorde det godt. Meeen vi havde også en lille smule travlt, da Nanna skulle hjem og læse matematik... der er nemlig eksamen imorgen brrrr !

Sankt Hans

Bedre sent end aldrig, ikke? :) Igår var det jo Sankt Hans og vi ville vise Holly, hvordan sådan noget holdes her i Danmark. Det gjorde vi også, men jeg fik slet ikke blogget om det igår.

Men nu gør jeg det så idag... eller teknisk set, er det faktisk allerede imorgen ;)

Vi var inviteret ud til min kammerat og hans forældre + naboer. De bor ned til Ødis sø, hvor bålet lå klar på en tømmerflåde, da vi kom.

Vi startede med at gå et smut ned til søen, inden vi gik ind hos vores værter. Det er et super hyggeligt sted derude ved søen. Og selvom vinden blæste kraftigt, nød vi da lige udsigten lidt.

Pigerne var selvfølgelig forudseende og havde taget regnjakker på. Og det skulle vise sig at være en super idé! Men i starten var vejret ganske fint, som i kan se. Solen skinnede mellem de store tunge skyer...

Selvom jeg må sige at fodtøjet ikke var lige så velvalgt som overtøjet ;) Men nu ER vi alle altså bare mest til Converse.

Og selvom det faktisk ikke var så varmt, var der alligevel ikke heeelt koldt nok, til at skiltet her gav nogen mening ;) Der var ikke noget is at spotte nogen steder. Men hellere safe than sorry, ikke?

Så efter at have botaniseret lidt og knipset både heks, sø, fauna og skyer, blev vi enige om at søge ly hos min kammerats forældre. Jeg er meget glad for at de ville dele deres Sankt Hans med os.... For selvom vi har været venner i mere end 10 år, var det første gang jeg sad til bords med hans forældre.

Så tak til dem, fordi de ville byde os med til bords, plus en ekstra pige fra den anden side af Atlanten, som de ikke engang forstod hvad sagde ;) Det var hyggeligt.

Men grillen blev startet, på utraditionel vis og kødet lagt på :) Vi fik en lækker grillet mørbrad, kylling og meget andet godt.

Stemningen var super og helt som når det er mest dansk ! :)

Og jeg tror Holly også nød det. Og hun fik helt sikkert mærket lidt til dansk humor ... om det så var godt eller skidt, det ved jeg ikke helt ;) Men nogen var mere modige til at kaste sig ud i gebrokkent engelsk end andre. Nogen troede længe hun var tysker og så var kommunikationen da helt ude på et skråplan ;)

Men jeg håber ikke hun blev alt for afskrækket og at det var bare lidt hyggeligt :)

Men tiden hvor konen herover, skulle brændes af, nærmede sig (bemærk de kreativt formede atributter  ;) ) . Samtidig nærmede sig store tunge sorte skyer - vinden tog til og der begyndte at falde store tung dråber. Øv osse !!! Billedet herover, blev taget tidligere på aftenen, hvor der var bedre i vejret.

Så under hele båltalen, sangen og bålafbrændingen, regnede det! :) Og aldrig så snart "brandfolket i waders" var oppe af vandet, vi havde set bål nok og selv hundene lignede nogen der ville hjem og vi lige nøjagtigt stak næsen indenfor i vores værters hus igen, holdt det op med at regne.... typisk! :)

Men vi fik set det vi ville, hygget igennem på godt dansk og spist os en pukkel til :) Så alt i alt havde vi en fantastisk Sankt Hans !