Onsdag aften var jeg på venindebesøg.
Vi har været kolleger i 10 år. Og vi har fulgt med i hinandens børn, helbred, ægteskab og meget andet.
Vi er også blevet mere og mere kreative sammen, og vi har været på et utal af kurser sammen, hvor vi altid er kommet hjem med en ny hobby.
På et tidspunkt underviste vi også sammen (arbejdsmæssigt altså), og vi var et Dream team!!
Men firmaet valgte af ukendte årsager at fyre hende, og nu sidder jeg alene på job, og savner hende hver dag!
Det var forfærdelig, den dag hun blev fyret. Det kom som et chok for hele afdelingen!
Hun blev meget vred og skældte dem huden fuld...total fedt og sejt gjort. Jeg havde nok bare tudet.
Men ikke hende her....så da hun kørte hjem og ringede til mig, måtte hun trøste mig.
Nu skulle hun jo hjem og hygge sig, mens jeg skulle sidde der på job uden hende.
Jeg følte mig helt ladt alene, og græd mange tårer....tanken om ikke lige at få en sludder hver dag, ikke lige at kunne vise hvad jeg/hun havde lavet om aftenen, ikke se billeder af hendes børnebørn.
Det tog mig lang tid at vænne mig at være alene derinde på pinden.
Ja, jeg ved godt, at jeg er meget egoistisk i min tankegang, - for det var jo hende som ikke havde noget job. Men hun har hele tiden taget det stille og roligt og troet på, at hun nok skulle finde noget andet. Hun er total sej!! Min heltinde og veninde!
Men nu har vores kollega-skab udviklet sig til et endnu varmere venskab, og vi sms'er sammen næsten hver dag.
Onsdag aften var jeg så nede hos hende.
Vi skulle hygge og spise, og vise hinanden vores kreative ting, og jeg skulle have ordnet hår af hendes datter, som er en rigtig dygtig frisør. Jeg stoler blindt på datterens evner til mit hår...også selvom jeg har haft skrig-orange hår, - det blev der lagt mærke til selv i Los Angeles, hvor man ellers ser lidt af hvert! Jeg fik mange komplimenter pga håret.
Min veninde havde lavet flødekartofler, ærter (det sunde indslag) og lammekølle......pyha hvor var jeg mæt bagefter. Men fik dog plads til en nutella muffin senere!
Når vi er sammen, har vi to problem nu:
1. Vi har så mange ting vi skal have fulgt op på! Ting som vi førhen lige snuppede henover reolen. Men vi overvejer at skrive lister med spørgsmål og emner vi skal ind over, så vi ikke glemmer noget, når vi ses.
2. Vi har altid for lidt tid!!! Vi bliver nødt til at tage på ferie sammen, så vi har en hel weekend eller uge til at tale sammen!
Det var trods alt for kort tid en dejlig aften
'"Du og jeg, Emil"
Lene
