Kugletæppe. Sådan døbte jeg det meget hurtigt. Fordi det blev ret tungt - lidt som en kugledyne. Men siden det var tiltænkt et lille-bitte-nyfødt-menneskebarn, fortsatte jeg trofast, for de skulle eftersigende godt kunne lide, at blive pakket tæt og godt. Så jeg fortsætte. Selvom jeg mange gange overvejede at droppe projektet. For helt ærligt, hvem finder så på at hækle et baby-tæppe med bobler. På nål 3. Ja, nål tre! Men siden jeg begyndte på det, da jeg var et sted, hvor det var den eneste hæklenål der var, så var det sådan det blev.
Det er for længst afleveret den unge verdensborger - der faktisk skal døbes på lørdag. Så nu synes, at tiden er inde til at få tæppet op på bloggen.
Så her har i et par fotos fra processen. Først på Ingolfs kaffebar på Amager. (Hvor man i øvrigt kan dreje barnets navn, hvis man ikke selv kan vælge. Ret sjovt fordi den lille filur på det tidspunkt ikke havde et navn).
Og så i egen have.
Det helt færdige tæppe incl lille-bitte-baby-kærlighed kommer senere.
På torsdag starter jeg en give away - den er blød og der er også oplevelser i den. Og så er der oven i købet gode vinderchancer. Uh, spændende! Så stay tuned, der kommer mere på torsdag.
KH
tina