Etsy-loving

Hæklet radisse som halskæde. ÅÅÅÅH! Jeg vil have sommer igen. NU.

Francine Schokker fra COWshop er designeren bag.

Det er lang tid siden, at jeg har præsenteret fine fund fra etsy. Men her er et igen. Du kan i øvrigt læse et interview med Francine lige her hos FLOW.

I øvrigt har jeg selv nogle hæklede grøntsags-planer i ærmet. Men det går laaaangsomt. Sådan er det åbenbart med mig og det der småtteri-amigurumi-værk. 

I dag skal jeg ud og danse for første gang i tusind år. I flere år i hvert fald. Jeg er både spændt og lidt nervøs. Kan jeg overhovedet danse i længere tid uden at skvatte om? Skal jeg hældes ind i en taxa efter en halv time? Vi får se. 

Indtil da vil jeg nyde solen og sneen som begge deler er i fuld gang udenfor lige nu. 

Hov, i øvrigt dansede jeg til min egen fødselsdag i november. Det var verdens mindste fest, og jeg lavede stop-dans. Alletiders løsning på en langtidsopbygget frustration over, at jeg ikke har haft kræfter nok til at bevæge mig ud på dansegulve ude i byen. Og det virkede og var så dejligt.

KH

tina

PS. Ikke sponsoreret, rent lovelink og jeg bringer billedet med ok og tak fra Francine Schokker.

Fest: nej-tak. Ro: ja-tak

En af de allerstørste gaver jeg har fået af at blogge er, at jeg er faldet helt til ro med ikke længere at være en fest-monkey. Det var jeg engang. Det er jeg ikke længere. Og det er helt i orden. Og lige så langsomt, så kommer den gamle dame, som altid har boet inde i mig, ud. Hun hækler, tegner, strikker, graver i haven. Nu hvor hun er ude, har jeg opdaget, at hun slet ikke er gammel. Det var hun kun, da hun var indeni, og jeg faktisk var lidt flov over hende. Hun har lige præcis min alder. 

KH 

tina

PS: Illustration Lovelink: KelseyDavisDesign/etsy

Krammedyr - og to vigtige erindringer

Her den anden dag havde jeg sådan en flad dag. Jeg har dem ret så tit, og jeg er blevet en sand mester i at opdage det og straks krybe ind i alkoven. Kunsten er at flankere mig med gode ting og sager, så der bliver mægtig rart at være.

Jeg har været igang med et hemmeligt evighedsprojekt af dimensioner på det sidste. Men derudover har hæklingen ligget stille for mig. Men pludselig fik jeg lyst igen. Dagen før havde jeg været inde i lejligheden og grabbet nogle kugler garn og Lutter Løkker-bogen.



Jeg havde fuldstændig glemt, hvor fedt det er at lave et lille projekt. Hygge, hygge, hygge og bum, så er du færdig og har haft det top-hyggeligt imens - hvilket klart nok fungerer allerbedst med simple opskrifter ligesom den her. En almindelig amigurumi var aldrig gået for mig på sådan en dag (okay faktisk ever-never: aaaarhhhh flænse, rive, flå og se rødt). Men sådan to kvadratiske stykker som skal hækles sammen, det er top-hyggeligt. Så tak til Jeanette for den finestes og dejligste opskrift. Fordi det mindede mig om det, som jeg startede med at være helt pjattet med ved hækling: at du starter med lidt garn og ender ud med en dims.

Det var den ene vigtige erindring: glæden ved at lave en dims ud af ingenting. Den anden vigtige kom som en gave. For da jeg skrev om min alkove-retræte på IG, fik det en anden IG'er til at hækle. Fordi hun kom i tanke om, hvor fedt det er at hækle, når man har en off-dag. Og lige der, da hun skrev det, gik det hele op i en højere enhed for mig.

Som jeg skrev om i sidste blogpost, kan jeg godt miste fodfæste om formålet med min blog og IG, fordi det hurtigt kan komme til at handle meget om "doing". Men hvis jeg kan være med til at minde og lære andre om glæden ved at hækle, så er min lykke gjort. Jo! Sådan er det. Ikke så meget alt det med at hækle meget og hækle nyt sådan i sig selv. Jeg kan aldrig nogensinde synes, at det er vigtigt absolut at nå at hækle en flagranke for at holde en børnefødselsdag. Men hvis man er flad og har brug for ro, så vil jeg klappe i mine små hænder, hvis det får en til at sætte sig ned og hækle 20 flagranker. For repetitionen og garn kan være en lise for sjælen.

Hækling er fantastisk for HSP (særligt sensitive), depressive, angste, urolige, bekymrede usw. Det er der alle mulige fine lægelige forklaringer på. Men helt basalt får det os ned i gear og rammer "being", hvor vi er med det, som er. Hvor det handler om det taktile - om garn og stoflighed og farver og håndens arbejde. Især hvis vi kan lade den indre BS og kontrollen på hylden og bare være i det, uden at det skal være perfekt på kontrol-måden, men derimod perfekt på den måde, hvor øjnene på ranglen gerne må være udstående (fordi du afskyr at hæfte ender) og fyldet ender med at være et gammelt viskestykke (fordi det var det, som var). Og lige præcis derfor kunne min kramme også blive færdig i ét hug istedet for at ende som en UFO i håbet om, at den skulle være "perfekt".

Nu jeg er ved, hvad der er godt for sensitive, så har jeg ikke puttet raslehalløj eller bjælder eller klokker i ranglen. Seriøst, jeg ville blive helt bims af at skulle hækle på noget, som larmer. Og så forestillede jeg mig at være en lille baby, som blev leget med af de voksne, ved at de vinkede med noget bjælende-rasle-halløj lige foran mit ansigt. Jeg ville give mig til at græde på stedet. Eller bare blive totalt overstimuleret og bims. Så var den beslutning taget og det er altså Verdens Mest Stille Rangle, jeg har lavet. Voksne er dog velkomne til selv at tilføje lyde: brrriiiiiiingggg wrrrooooommm.
 
Wooop, det skete vist lige der, at jeg fik rystet noget af græsplænen af ryggen og kom på banen her på bloggen igen efter en lang juli. Glæder mig til at høre, om du er enig og kan genkende noget? Eller er helt uenig?

KH
tina

PS. Mønsteret hedder Kramme og er som sagt fra Jeanette Bøgelund Bentzens (aka Lutter Idyl) bestseller Lutter Løkker.  Jeg har lavet den version der hedder kanin. Selvfølgelig har jeg det. Og selvfølgelig har jeg en hel opslagstavle på pinterest kun med kaniner. Så deeeet…..

Kolonihaveglimt fra julidage

Julidagene i kolonihaven. 

Med et spontant bed som er blevet mit yndlings. Med squash som kaster sig rundt og indover alt, de finder på deres vej. Og med stolte kavalerer og en agurk, som jeg plantede i den tro, at den var en squash. Med pralbønner med dannebrogsblomster. Og hjemmesylt og pølse fra skønne venner til min kærestes fødselsdag. En anden slags natlige gæster, engletrompeter og blomster, der er så store, at en bi ikke er nok.  Juli var en god måned.

KH tina

PS. Nu vi er i havehjørnet: Der er groet en rigtig fin, ny blog frem i bloghaven. Tag godt og kærligt imod: Natskygge.

PPS. Nu vi er ved natskygge, så har Signe Parkins netop lavet en natskygge-illustration. Jeg er fan. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Og nu har jeg oven i købet set en udstilling med hende. Mere om det senere. Hvis ikke jeg bliver grebet af natskyggen, selvfølgelig. 

PPPS. Illustrationen er et lovelink bragt med tilladelse fra Signe Parkins.

Hækling er den nye hund

Hækling er den nye hund. Hvis du hækler offentligt, er der ret stor sandsynlighed for, at nogen nikker indforstået, smiler til dig eller ligefrem falder i snak. Omvendt er det også en god mulighed for at sidde lidt for sig selv, hvis man er ude blandt andre. Hvis al voksen-kedlig-snakken bliver for meget, kan man altid lege lidt med hunden, lege gemme med børnene eller ja, hækle.

Til fejring af hæklingens lyksagligheder har jeg derfor startet tagget #herhæklerjeg. Brug det frejdigt når du er ude på de vilde vover med hæklenålen. Jeg kan slet ikke vente med at se, hvor i verden du og andre finder på at nørkle. Det er nemlig ikke så få steder, har jeg en fornemmelse af. Fx så jeg for nyligt den gode Astrid fra rocknrollhausfrau, havde haft gang i garnet på musikfestivalen Copenhell. Det er da så ROCK - og får mig til at tænke på finsk metal-hækling. Det vender jeg lige tilbage til.

Først skal der nemlig lige være plads til nogle kolonihaveglimt fra juni:

Og nu er juli så landet og sommeren danser sin søde dans med mig. Det er så skønt. Det betyder også, at jeg for det meste har jord over det hele og er i gang med at lave endnu et nyt bed ude i kolonihaven (selvom jeg godt ved, at få nye bede giver mere sikker succes - men hey, nu sad jeg på mine hænder hele sidste år, så nu kan jeg altså ikke stoppe igen).

Og nu tilbage til sammenhængen mellem metalmusik og hækling. Måske har du læst med herinde før og kan huske, at jeg skrev om den finske hækler Molla Mills? Hun blevet en stor star …. på et black metal online magasin inferno. Artiklen lå i starten af året længe nummer 1. Wihiii, to meget nørdede verdener mødes. Molla Mills hækler simpelthen metalmusik-logoer og arbejder på at få mænd til at hækle. Og i det hele taget på at bruge hæklingen til at rykke vores opfattelser af æstetik.  

Du kan se den finske artikel med fotos på inferno (fotoet er Molla Mills eget - og her er hendes blog).

Okay, jeg stopper nu før jeg associerer ud af endnu flere tangenter. Men en sidste ting: taaaaak for jeres skønne kommentarer og spørgsmål her og på instagram. Jeg læser dem og smiler og klukker - de gør mig altid glad-i-låget (også selvom jeg ikke altid får svaret)! Hvis du har konkret brug for hjælp - fx til at knække koden på harlekinshåndklæder, så er det smartest at hoppe ind på Instagram og poste dit spørgsmål der. Lur mig om der ikke er nogen i samme knibe som dig. Jeg kan ikke huske opskriftens tal og detaljer. Men det er der mange andre mere talkløgtige folk som kan!

Hav nu en rigtig sødmefyldt sommer! Håber du vil dele med mig og alle andre, hvor du har fragtet dig og dit hækletøj hen med tagget #herhæklerjeg. Ses vi på tagget?

KH
tina

Lovelink: Hæklede overdele fra Phildar

Jeg elsker hæklet tøj. Måske fordi det er lidt sværere at få hæklet tøj til at lykkedes, end det er med strik. Strik er elastisk og let. Hækling bliver hurtigt fast og uelastisk. Men især fordi, at når hækling så lykkes, så er det så ekstremt lækkert. 

Derfor er der også lidt ekstra skattejagt over at finde flotte, hæklede modeller. Sådan nogle der ikke er en hæklet kæmpe-granny med stropper eller et rent flæsehav. Faktisk er det en af mine største passioner er at finde designs og designere, som holder 100% og som rammer mig. I låve it! 

Her er et af mine nyeste fund. Det er Phildar Design Team, som har nogle ret sprøde modeller. 

Billede 1: Veste n°7 Phildar

Billede 2: #090 Modèle pull manches courtes au crochet

Billede 3: Amber Mays Sunny Jacket 

Lige en detalje fra den øverste trøje: 

Billedet er lånt hos Phildar og viser, hvordan kombinationen af forskellige stingtyper gør hele forskellen. Yummi.

Der er meget mere fra Phildar Design Team på ravelry. Via linket overfor kommer du direkte til deres hjemmeside. Phildar er helt nyt fra mig. Og jeg har desværre absolut ingenting at tilføje. For alt er på fransk - inklusive opskrifterne. Ak og suk. Der går nok et par år, før der er fransk-kurser kun målrettet hækling. Sådan nogle kurser, hvor man helt springer over at lære at købe en croissant ved bagen og en steg hos slagteren, men hopper direkte til halve stangmasker og bobler. Men når det kommer, så er jeg den først tilmeldte.

Du kan finde meget mere inspiration og mønstre på min pinterest opslagstavle, som er helt spækket med lækre fund på hæklet tøj. 

KH

tina

PS. Dette indlæg er ikke sponsoreret og er et rent lovelink, fordi jeg ikke kan lade være. 

PPS. Der er stille her på bloggen for tiden. Af flere grunde. Det kommer I til at høre mere om. Men for nu havde jeg mere lyst til at dele nogle fede fund end at skrive om mig selv. 

Hæklet mistelten og juleskilt

Sidste år vandt jeg julegaver fra skønne bloggere. De skal da på bloggen. Hæklet unika-mistelten lavet af Christine Clemmensen og et håndskåret jule-skilt fra Jette hos no21. 

Jeg er knus-vild med begge to og det var så dejligt at hænge dem op i år igen.

KH

tina

Glædelig første december

Sådan. Så er julemåneden i gang. I den anledning har jeg fundet de fineste, strikkede nisser og en lille animation til jer. De er lavet af Anna Hrachovec (som har bloggen mochimochiland).

Men ikke før nu. Jeg har det nemlig ret meget som Maren.

Der er en del af mig, som stædigt hænger fast i sådan en post-teenage vrissen tilgang til julen. Jeg hænger fast i en rille, hvor jeg står og jodler noget med tvangs-hygge med tvangs-snaps med blinkende rensdyrhorn og over-forbrug i butikker med over-mange-alt-for-store-grimme-kugler og over-overflade og over-kapitalisme og over-mange-mennesker, som løber rundt og pisker en stemning op om, at de har SÅ travlt, for de SKAL altså nå at lave den guirlande af det specialindkøbte retro-papir og pynte den med det glimmer, de har købt over etsy - og selvfølgelig bage den der kasse med småkager. 

Men nu har jeg besluttet mig for at komme over det. Se julen i øjnene og gøre den til det, som jeg selv gerne vil. For hende post-teenageren stemmer meget dårligt overens med den Tina, som har en hel flyttekasse med julepynt, som troligt kommer op hver år. Og hun stemmer dårligt overens med den Tina, som ææææælsker at være til juleklip med gløgg ud af ørene. Det passer simpelthen ikke sammen.

Så jeg har besluttet at den voksne, juleglade-Tina skal tage den sure post-teenager ved hånden. Og så finder vi en rigtig fin måde at afvikle julemåneden på, så den passer med det, vi gerne vil. I stedet for at være fortørnede over det, som nogen andre (måske og måske-ikke) gør. For det er simpelthen for nemt og for småt.

Så nu går jeg all-in på hyggen på min måde. Så fx er jeg med i julepyntsudvekslingen:

Hvis du vil være med, så har du lige nå det indtil klokken 14 i dag.

KH

tina

PS. Al strik og animation er lavet af Anna Hrachovec og er bragt med hendes tilladelse.

Historisk fin e-bog på dansk - og australsk e-magasin

Maja Hansen har nemlig udgivet en hel samling af opskrifter på sine legendariske, historiske figurer. Hele 21 små, hæklede amigurumier som ikke er nuttede (meget atypisk amigurumi), men som mimer folk som Marx, Darwin, Mandela, Gandhi og Kleopatra, Pocahontas, Jomfru Maria, Monroe (endnu mere atypisk amigurumi). Læg mærke til hvordan baggrunden til personerne passer helt perfekt til deres personlighed. 

Du kan hente hele Maja Hansens e-bog Historiske Hæklerier helt gratis (åbner som PDF). 

De er så fine de figurer. Jeg ville eksplodere, hvis jeg selv skulle hækle dem. Det er simpelthen så småt. Men de fortjener virkelig en deling her på bloggen, så der er nogle af jer andre, som kan lave dem. 

Stod det til mig, skulle der havde været flere kvindelige, historiske personligheder med i bogen. Ovenfor nævnte jeg faktisk alle de fire, som er med ud af bogen 21 figurer. Hvad med Hildegard af Bingen, Dronning Victoria, Marie Antoinette, Jean D'arc. Oh, og jeg får også lyst til en hel bog med galleriet af de danske dronninger - sådan en slags antologi over Maria Hellebergs persongalleri med kvinder som Anna Sophie Reventlow og Magrethe den første. Uh, og helt nutidigt vil jeg rigtig gerne have en Tine Bryld (RIP). Hele danmarks frelsende engel.

Maja Hansen skriver i bogen, at man gerne må sende billeder af alternative figurer, som hun så viser frem på hendes blog Håndarbejdsom. 

Så bolden er givet op! (Ej, skrev jeg det? Nå, jeg orker ikke at finde en ikke-boldsmetafor med garnnøgler. You get the point (som giver dobbelt op på kvalme for dem, som hader billig sportsmetaforik OG dansk/engelsk-sprogblanding. He).

Anyways (ooops, I did it again): Hvem vil du gerne hækle som gave eller påmindelse?

KH

tina

PS. Nu jeg er i gang med reklame for gratis e-bøger med hækling: Pip Lincolne er netop udkommet med sit e-magasin The Good Stuff Guide: Issue 3. Blandt andet med gaveideer til bloggere ;-) 

PPS. Der er meget fuss om sponsorater og skattekroner blandt bloggere lige nu, så jeg er lidt ekstra tydelig med det for tiden (selvom loven faktisk kun tilskriver, at man skal gøre opmærksom på det, hvis indlægget er sponsoreret). Helt grundlæggende: Hvis jeg har sat etiketten Lovelink på mine blogposter er de altid u-sponsorerede. Jeg kan så godt lide at finde goodies rundt omkring og dele dem med jer. Det har jeg ikke tænkt mig at lave om på, selvom der er fare for, at det virker som skjult reklame.

PPPS. Alle fotos af Historiske Hæklerier er bragt med tilladelse fra Maja Hansen // Håndarbejdsom.

Mandagssmil: Caveman Family Meeting

Så er det mandag igen. Vær søde ved hinanden derude. 

KH

tina

PS. Animationen hedder Caveman Family Meeting og er bragt med tilladelse af kunstneren: Anna Hrachovec // mochimochiland

Hvilken kat er du i dag?

I dag er jeg er en .... supercat! Jeg har nemlig overlevet at være i Verdens Mest Væmmelige Føtex. Men jeg brugte da bare mine super-powers. Og også lidt en hippy cat for lige om lidt laver jeg noget yoga. 

Hvilken kat er du i dag?

KH

tina

PS. Jeg har desværre ikke et direkte link til illustrationen. Den er lavet af den evigt skønne Gemma Correll. (Hvis du går ind på linket, bliver du med garanti en weird cat, fordi du kommer til at sidde limet fast til skærmen med store åbne øjne et par timer. Mindst. Så er du advaret.

Garnpyramider, farveægthed og bæredygtighed

Den anden dag sad jeg kækt og skrev et svar her på bloggen om, at jeg foretrækker farveægte bomuld. Hvad er det?, blev der spurgt tilbage. Så opdagede jeg, at jeg faktisk ikke anede, hvad jeg snakkede om. 

En hurtig googling gjorde kun spørgsmålet sværere. For jeg landede på hecht-johan-hjemmesiden, hvor der introduceres et utal af forskellige ægtheder - farveægthed, vaskeægthed, vandægthed, svedægthed (!) , gnideægthed, havvandsægthed (relevant hvis man nu har lyst til at hækle sig en bikini - og ja, det har jeg altså lyst til. Måske fordi jeg ikke kan huske 70'erne). For bare at nævne nogle af dem.

Bum. Jeg gætter på, at håndarbejdslærere og tekstildesignere lærer om sådan noget i timevis. 

Men hvad med os andre? For mig har det indtil nu været sådan trail and error. Jeg har opdaget, at noget garn fnugger helt crazy. Eller at det mister farven i vask. Jeg har også bemærket, at de hæklede bomuldssager, som jeg har arvet fra min farmor, holder sig helt vildt godt i farven og stadig er bløde. De grydelapper jeg selv lavede for et års tid siden er ikke længere rigtig sorte og de fnugger. Meget. 

Udover selve kvaliteten og holdbarheden undrer det mig, at der ikke er mere fokus på, hvor og hvordan garnerne er producerede. Har der stået indiske børn og soppet rundt i kemiske farvedampe? Eller har der stået en gæv dansk mand fra Sønder Omme og rørt i et kar med plantefarve? 

Jeg tror, det ville blive et hit, hvis producenterne gav mere viden fra sig. Så hey, producenter. Et helt gratis staldtip: Vi vil vide, hvor fåret kommer fra, og hvor og hvordan det er blevet til garn. Og om det holder farven i vask. På en skala fra 1 til 5. Og en smiley - he he. Gjort på den rigtige måde, er jeg sikker på, at det kunne blive en succes. Oplysende garn-banderoler vil totalt give baghjul til skrammelgarnet. Lidt som Claus Meyer giver guldbageren baghjul.

Eller er det bare mig? Har du et forhold til det garn, du bruger? Hvordan og hvor det er produceret? Hvordan det holder sig i vask og brug?

KH

tina

PS. Illustrationen med The Yarn Pyramid er lavet af Karen Templer fra bloggen Fringe Association - knit and let knit og bragt med tilladelse herfra.

PPS. Meget apropos har pickles 50% på deres økologiske og plantefarvede bomuldsgarn weekenden ud. Jeg kender ikke garnet, så det er et blot et tip.

Mandagssmil: Kend din ukrudt

Oh, mandagsgriner.

Det minder mig om mig selv, da jeg lå en lørdag i juli og nynnede: "Væk med al den ukrudt, så mine frøkenhatte kan komme til".

Nogle uger efter opdagede jeg, at det var mine frøkenhatte, jeg havde rykket op.

KH

tina

PS. Tegning lånt hos Cartoon Blog.

Filmtid: Yokoo og om at leve dit liv

(Link: yokoo flickr)

(Link: Yokoos etsybutik)

(Link: yokoos etsybutik)

Måske kender du hende allerede. Yokoo. Hun er en af dem, som kan leve af at have en etsy-butik, hvor hun sælger sine egne designs, som alle er hæklede. Det er i sig selv ret sejt.

Hun har sådan en fin og poetisk video om sig selv og hendes måde at arbejde på. Den har jeg lyst til at dele med jer i dag. Både fordi mange af jer var så glade, for den film jeg lagde op med Sara Becker i går. Og fordi dagen i dag er endnu mere indendørs end i går. I dag er der nemlig udgangsforbud og orkan-varslet er ved at leve op til forudsigelserne. Udenfor er der er fløjet stykker af taget fra bygningen overfor. Så jeg tænder et lys mere. Drikker mere ingefær-the. Hækler lidt og lytter lidt. Og nu byder jeg altså med indenfor til at se denne lille, inspirerende film om en meget kreativ sjæl:

Yokoo har et verdenssyn og en poetisk sans, som jeg føler mig meget hjemme i. Citat fra filmen: "I think we should create ourself a sub-world to protect us". Og videre: "You've been giving your live to life, not just to exist". Det lyder som en kliche. Men når du hører hende på videoen er det tydeligt, at det ikke er en kliche. Det er en sandhed, som giver så stor mening i netop hendes tag på verden. Så jeg vil ikke citere mere her. Jeg vil ikke tage det ud af kontekst. Men som du nok har opdaget, vil jeg anbefale dig at se filmen.

Du kan læse meget mere om yokoo hos The New York Times (hvor der i øvrigt er bunkevis af kommentarer, som er rigtig rar læsning om at drive kreativ virksomhed).

Update: Så opdagede jeg lige et interview med Yokoo på etsy fra september 2013. Det skal I da også have fornøjelsen af. 

KH
tina
- hvis du ikke allerede har gjort det, så find mig på facebook. Hvis du tør.