Grønne hørebøffer og agurkeliv

I dag er en hestebønne og en agurk kommet til verden i min vindueskarm.

I dag er jeg også for træt til at tage til min gode vens kandidatfest. Selvom der er mange sociale arrangementer, som jeg ikke kommer til, så synes jeg stadig, at jeg har nogle helt vildt seje venner, som får uddannelser, børn, villaer og ægteskaber i vildskab de her år. Som er i GodaftenDanmark og ALT for damerne og bare seje i deres eget liv. Jeg hepper helt vildt. Også selvom jeg ikke altid selv har overskud til at være der, når der skal fejres.

Jeg kan snildt blive ramt af nag og mismod, når jeg godt kan blogge, men ikke orker at bevæge mig til fysiske, sociale begivenheder. Men der er virkelig stor forskel på at tale med en ny agurk og skrive lidt om det fra sofaen og så være i et rum med mange nye og gamle bekendtskaber. Skriver jeg mest til mig selv. For mine venner og familie ved det godt. Det er migselv, som kæmper den kamp fra tid til anden. Men hvis jeg ikke var på bloggen af dårlig samvittighed over godt at kunne det, men ikke kunne socialisere som jeg kunne engang, så var det først for alvor surt.

Jeg sidder og får lyst til, at der fandtes stille-fester. Sådan nogle fester, hvor man ikke snakker sammen. Men bare er der og danser og spiser og smiler og griner. Måske må nogle gerne larme. Men det skal også være okay at have neon-grønne hørebøffer på, som lukker al lyd ude. Sådan nogle som babyer har på, når de tager på festival. Måske skal jeg bare have mig sådan et par. Og så et skilt på maven: "Jeg er ikke sur eller baby. Jeg har bare brug for ro".

Nå, men I kan lige hilse på de små, nye, grønne tingenoter. En bønne, en agurk og en fjeder. Hvor agurket er det ikke. Agurke-fjedere. Jeg er vild med dem. Virkelig. Også selvom jeg er en skurk, der gør livet svært for agurkerne, fordi de ikke får noget at slynge deres fangarme omkring. I stedet bliver de darlings på bloggen. Det er da også en slags agurkliv. Here goes:

Nok om planter. Nu til musik. Alle sange fra 90´erne holder big time. Voldhørte jeg dem dengang, elsker jeg dem stadig. Sådan er det bare. Især i regnvejr. Fx den her, som jeg lige har klippet ind til jer. Do not read beauty magazines, they will only make you feel ugly. Hvad andet har man brug for at vide?

Egentlig skulle jeg trække nogle vindere i dag. Men spændingen trækkes lidt endnu, så du kan stadig være med, indtil jeg får taget mig sammen til at lege lykkens materalistiske pamfilius.

KH
tina

Kolonihaveglimt uge 20

Så er der nye kolonihaveglimt. Det er fordelen ved gråvejr. Så kommer jeg ikke ud i haven, men får kigget lidt på mine billeder og min blog. Så her er lidt pinsebilleder.

Læsning i den fantastiske bog Naturens Spisekammer af den skønne Annette Eckmann medførte, at der blev spist ristede mælkebøtteknobber og skvalderkål. Og så har jeg fået anskaffet mig nogle nye haveredskaber. Godt nok er der et skur spækket til tagspir med alt muligt. Men det er mange år siden, at der har boet havenørder. Så der er mest alt muligt og ikke så meget der-er-lige-dén-jeg-har-brug-for.

Jeg hækler stadig. Lige nu mest på en uldplaid på nål 10. Jep. Sådan en sag som mange hader. Sådan en rigtig tung en. Lige præcis sådan en, som jeg har savnet hele vinteren, når jeg lå under min lette uldplaid og hopfrøs. Det er et fedt projekt. Alt andet end en evighedsplaid. Grand Prixet i går gav en hel bane. Og hey, hvor fedt var det ikke lige, med det Grand Prix. Jeg er kæmpefan. Og nu kommer det til DK igen. Nice.

Inde i min stue er der stadig spirring. Alt vokser og gror og jeg har ingen anelse om, hvordan i alverden jeg skal få det udenfor i jorden. Så indtil videre er det husplanter. Skvalderkål og mælkebøtter i kolonihaven. Fennikel, agurker, tomater, squash, kamille, anisop og citronmelisse i lejligheden. 

Lige da jeg troede, at jeg havde vundet så meget, at jeg ikke kunne vinde flere giveaways, så opdagede jeg, at jeg også havde vundet Dorte Kvists nye bog: Byhaven - Kål, kartofler og kærlighed. Perfekt pinseregnslæsning. Kan bestemt anbefales!

Du kan stadig nå at være med i min giveaway med hele 3 vindere (meget passende synes jeg selv, nu jeg har vundet så meget på det sidste). Deltag lige her.

KH

tina

PS. Flere kolonihaveglimt ...

CC #3: Violet blomsterflor

 Dagens farve er lilla. Violet. Aner ikke om det egentlig er samme farve. Men den farve jeg får inde i hovedet minede mig om de blomster, som sidste år var i en af mine venners nyttehave. Du ved, hvem du er.

Åhr, det var rart. Og tænk, det bliver lige så rart igen. 

Så her er der altså lige lidt at glæde sig til.

Naturen er fantastisk.

KH

tina

Hækling til byhavefolket

Det er endnu ikke lykkedes mig at få kolonihave eller nogen anden slags have. Men til gengæld har jeg en box med jord i en byhave.

Sidste uge fik jeg en ekstra box året ud. Målt på graden af min panik over, om jeg ville nå at plante en "helt perfekt" lille have her i august, er det nok meget heldigt, at jeg ikke har ansvar for en hel have.

Lidt ala:

(kilde)

Men jeg er vild med min byhave, og derfor har jeg selvfølgelig også hæklet noget til den. Ikke fordi det er nødvendigt, men bare for at lave en kærlighedserklæring, har jeg hæklet en lille taske til at hente krydderurter og grøntsager i. Det er noget fjol, men det var et hurtigt og hyggeligt projekt.

Hvis du også vil lave fjol til din have, så har jeg til inspiration brugt knyttegarn, for at få tasken til at være solid, og så har jeg hæklet i fastmasker i bagerste lænke.

kh
tina

Hæklede babyfutter

Hrm. Nu rømmer jeg mig lige og forsøger at komme i gang igen. Siden jeg i forvejen går rundt i en boble af fremmedgjorthed de her dage, kan jeg passende vise de her billeder, som det føles ret mærkeligt at lægge op.  

For de hæklede babysko på billederne var egentlig en gave til en af mine veninders nyfødte. 

Men han har ikke fået dem og er vel vokset til dobbelt størrelse. Jeg har ikke set ham endnu - ikke fordi jeg ikke vil, men fordi størstedelen af mine dage stadig er i slow motion. Det er meget mærkeligt: imens jeg er rullet op i mig selv, knobskyder andre og bliver til små familier.  

Anyways: Jeg har fulgt denne opskrift fra farmorfabrikken. Jeg har lavet nogle småjusteringer - men det er så længe siden, at jeg ikke helt kan husker hvilke. Men i hvert fald har jeg efter båndet hæklet rundt med fastmasker - jeg synes det er svært at få vendinger til at blive pæne og synes det er rarere bare at hækle rundt.  

kh

tina 

PS. Tak for al jeres support omkring mit 1 års blogjubilæum. I er virkelig seje og det er så rart, at I kan skrive mig lidt på plads, når jeg ikke selv kan se konturene. Indtil videre har jeg besluttet at stramme badehætten, og gøre lidt som jeg plejer.  

Follow me on bloglovin'

Sidste nyt fra garneriet

Hvad har jeg egentlig gang i på garnfronten?

Jeg har faktisk ikke helt selv overblik. Men her er de projekter, der ligger øverst pt. 

Den sidste trekantpude har set ud, som den gør i midten her. Det gør den slet ikke længere og den er faktisk lige ved og næsten færdig. Hvis altså jeg kan holde fingrene fra den trøje jeg er begyndt at strikke. 

Oh, der er altid noget at lave i garneriet :-)

kh

tina

Halsedisse til forår og søulke

Jeg har kastet mig ud i noget med stof (gisp!) og haft min veninde som modella.

kh

tina

Grønt kvarter

Jeg var forbi Grøn Dag i dag. Planter til plantning, en ny rosenhave, et sommerfuglespot, popcorn over bål, et nybeplantet kontor, kaninen bob, byhavehøns og sol på en bænk, jeg kunne hækle på

 Så er det, at jeg bliver sådan her: 

(Den skønne: whatshouldwecallme)

I min taske var et brev, som jeg fik sent ud i verden.

kh

tina

The Pothole Gardener - og forårskådhed

Sidste år blev jeg opfordret til at blogge om guerilla gardens. Og med foråret udenfor, kan jeg godt starte op. Jeg lægger ud med The Pothole Gardener. En supersej person fra England ved navn Steve, som faktisk er blevet sådan lidt youtube-kendt på det sidste. Og ikke uden grund:

(Kilde)

(Kilde)

Hans første video er pt utilgængelig på youtube, men så kan du passende se den video, hvor han fejrer foråret i stedet. Gør dig selv en kæmpe tjeneste og se den. Du kan højst risikere at blive glad i låget og forårskåd:

kh

tina

Mere grønt for øjnene.