Hækle og drikke kaffe...

Afslapning for mig - en kop kaffe og et par omgange på et hækleprojekt. I dag har jeg haft nogle timer alene hjemme - hvilket stort set aldrig sker. Manden var til møde, og børnene er sendt på vinterferie hos mine forældre. 
Bare sidde i stilhed og hækle og lade tankerne flyve...

PS. Sidste chance for at vinde et abonnement på "Maries ideer" er i morgen.

Total relaxation for me - a cup of coffee and a few rounds on a crochet project. Today I had a couple of hours at home all by myself - something that happens very rarely. My husband was at a meeting and my sons are on vacation at my parent's.
Just to sit there crocheting and letting your thoughts wander...

Tanker om kreativitet (ADVARSEL: Megen tekst, men også lækre billeder)

De sidste mange uger har været rigtig travle pga. forberedelser til julemarked i Roskilde. Det er nok lidt tarveligt at skrive det nu, hvor det hele er overstået, men jeg har ikke haft tid til at lave blogindlæg om alle de ting, jeg har lavet.

Nu er markedet slut, og det har været fedt, men jeg skal ærligt indrømme, at det føles som om mit liv begynder igen nu, hvor markedet er vel overstået.

Jeg talte med flere, jeg mødte på markedet, om, at det bliver rart at lave ting med sine hænder, som er eksperimenter.Ting som ikke SKAL sælges, eller ting som ikke nødvendigvis lykkes. Det er en stor del af det at være kreativ - at prøve sig frem, forsøge sig med noget, kassere, tænke nyt. Derfor kan det godt føles som et pres at skulle lave ting med salg for øje - kvaliteten skal være i top, og der skal laves flere af den samme slags. For mig, er det at være kreativ, lidt lige som at være opfinder; tænke nye idéer, prøve teknikker af, lave mærkelige og ufornuftige ting, fordi de mærkelige ting pludselig kan vise sig at være det nye, geniale.

Samtidig er det jo også skønt på et julemarked at møde en masse mennesker, der synes, det man laver, er fantastisk, og når de så køber ens ting, er det bare en dejlig fornemmelse, og man ved, man har fundet på en god idé, eller at man bare kan sit håndværk.

Håber I kan følge mig... I hvert fald er markedet overstået på bedste vis. Har mødt enormt mange søde mennesker og solgt en masse. Nogle af resterne bliver nok sat til salg på IG, så kig med, hvis du er nysgerrig.

Nåmen, jeg ville sige noget mere om at være kreativ... Gennem Instagram har jeg fået kontakt til denne her knalddygtige, italienske pige. Hun hedder Gaia Segattini, og hun har lige udgivet en bog. Sådan en bog, der sætter gang i kreativiteten, og indbyder dig til at lave fede ting af stof og garn. Noget er upcycling, andet er fine idéer til små projekter. Hun har lovet mig, at der i bogen er masser af billeder, så selvom man ikke kan italiensk, kan man godt finde ud af at lave tingene, bare ved at se på billederne.

The last few weeks have been very busy. I've been making stuff for a Christmas Fair in Roskilde. Now, when it's over, I'm happy to be able to make other things - not only salable stuff.

I think it's a part of being a creative soul - to make projects and trying things out. Testing new techniques and making stuff that might not turn out the way you thought they would.

Speaking about being creative - I met this sweet Italian girl through Instagram. Her name is Gaia Segattini, and I'm only mentioning her because she's a fun and talented person. AND she has just written a crafting book. It's in Italian, but Gaia promised me, that the abundance of pictures will guide you to make the projects even if you don't speak Italian.

Jeg synes, det ser rigtig lovende ud, og jeg omtaler hende kun fordi, jeg synes, hun er dygtig, og hun laver nogle skønne ting. Du kan købe bogen på nettet, og du kan finde hende på Instagram. Hun har også en blog.

The pictures from the book look really promising. The book can be purchased online and you can find Gaia on Instagram or on her blog.

Hvad med dig?
Er du selv kreativ og laver smukke ting med dine hænder?
Laver du så meget, at du sælger ud af det?
Tør du lave ting, der ikke lykkes?

Det kunne være sjovt at høre dine tanker.

How about you?
Are you a crafty person and make lovely things with your hands?
Are you making so much stuff that you're considering selling some of it?
Do you dare to make things that does not succeed?

I would love to her your thoughts on this subject!

Snyder du også familien for dine feriebilleder?

Familiebillederne. Feriebillederne. Min dårlige samvittighed.

Dengang jeg lige havde fået mit første barn, var jeg sådan én, der tog billeder, fik dem fremkaldt på fotopapir, satte dem i album og skrev tekst til. Det er ved at være 11 år siden, at jeg var sådan... Faktisk elsker mine børn og jeg selv at kigge i de albums, der efterhånden er så mange år gamle, at der ikke er nogen billeder fra det hus, vi flyttede ind i for syv år siden, eller nogen billeder af vores kat, som har boet hos os i to år nu. 

Hvis du læser min blog, er der mulighed for, at du er sådan én, der selv har en blog, som du tager masser af billeder til. Måske tager du bare en masse dejlige billeder af din familie, dine børn, din hund eller din have. Billeder der fortjener at komme ud af computeren og frem i lyset. Og jeg har afprøvet en metode, der nemt gør det muligt. Af firmaet Pixum blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at afprøve deres software til at lave fotobøger og skrive lidt om det på bloggen. Til gengæld fik jeg så en fotobog i hånden med mine egne billeder.

Ud af mine tusindvis (!) af billeder, der ligger i min computer (og på en ekstern harddisk) vidste jeg, at jeg måtte vælge mig et tema. Det kunne jo være "mine drenge gennem tiden", eller "mine seneste hækleprojekter", men det jeg har sjoflet mest i de mange år, jeg har taget digitale billeder, er nok feriebillederne, og det er synd, for jeg tager, hvis jeg selv skal sige det, nogle ganske gode billeder på de skønne ferier vi er på hver sommer.

Valget faldt på vores tur til Öland for snart to år siden. Jeg valgte billeder ud og lagde dem i en separat mappe for at danne mig et overblik over antal og motiver. Nogle billeder egner sig godt til at blive blæst op i størrelse og fylde en hel side, andre kan fint være mindre og sættes sammen i en serie.

På pixum.dk downloadede jeg softwaren til at lave fotobogen. Det var nemt nok. Herefter kommer mange valg som størrelse på bogen, format og skabeloner. Jeg har valgt at have hvide baggrunde, og så skifter jeg mellem, hvor mange billeder, der er på hver side. Jeg synes, programmet drillede mig lidt i starten, men efter at have redigeret et par sider, kørte det bare. På hjemmesiden kan man også lave kalendere, krus og alle de der ting, som jeg ved, at mine forældre elsker at få til jul.

Nu, hvor jeg har modtaget fotobogen med vores feriebilleder fra Öland, har vi alle fire kigget i den mange gange, og den ligger fremme på bordet, fordi jeg nyder at se på den. Så mangler jeg bare at få lavet bøger med billeder fra de 17 andre ferier...

Hovedløs hækling

Når jeg skal have et hurtigt hækletøj med i tasken, bliver det for tiden ofte et nøgle bomuldsgarn og en nål nr. 3. Så hækler jeg en lille pung i fastmasker med en mønsterhæklet klap. Jeg hækler uden opskrift, bare derudaf. Det er en virkelig god måde for mig til at få tankerne væk fra al den snak om lockout, aftalt spil og kritik af lærerstanden, der foregår lige nu. 

Og så skal der lyde en stor og varm tak for alle de søde kommentarer jeg har fået angående mit nye job - både her på bloggen, på Facebook, mail og sms. Det var helt overvældende, og nu ved alle vist, at jeg skifter job.

When I want something to crochet on the go, I pick a skein of cotton yarn and a needle size 3. I make these small purses without a pattern and without a lot of thinking. It's a good way for me to let the thoughts go.

Rigtig godt nytår!

Kære læser

Du ønskes et rigtig godt nytår. Jeg håber, du kommer godt ind i 2013 og at det nye år vil bringe dig alt det du håber på og drømmer om.
Jeg er meget glad for, at du har læst med her på The Puk Project i det forgangne år, og jeg ser frem til mange flere indlæg, dialoger, billeder, opskrifter og meget mere i det kommende år.
Vi ses.

Kærlig hilsen Puk

Dearest reader

I wish you a happy new year. I hope you'll jump safely into 2013 and it will bring you everything you hope for and dream about.
I'm very grateful that you have read my posts here on The Puk Project in 2012 and I'm looking forward to writing new posts, answering questions, posting pictures and crochet patterns and much more in 2013.
See you.

Love from Puk

Poetisk...

Jeg havde gæster forleden. En af dem havde ikke været hos os før. Hun kaldte vores hjem for poetisk. Det gjorde mig glad.

Der er flere ting, jeg gerne vil vise frem på bloggen, men jeg mangler lys nok til at fotografere. Jeg er sjældent hjemme, før det bliver mørkt, så det er lidt svært i disse mørke decemberdage. Jeg håber, du hygger med stearinlys og julebag.

Some guests came to my house the other day. One of them had never been here before. She called our home poetic. It made me happy.

I have some things I want to show you, but I need light for photographing. I'm seldom home before dark and that makes it a bit difficult. I hope you're enjoying December in candlelight.

Statusopdatering og et hækletip

Som det ses, har jeg ikke meget tid til at blogge - hverken at få lavet indlæg på min egen blog, eller at få kigget med hos jer andre. På en måde savner jeg det (især de dejlige kommentarer fra mine læsere), og på en måde er det fint nok med mere tid til det helt nære - familien, og tid til det kreative - mit håndarbejde. 

Jeg har travlt for at nå deadline, der hedder lørdag d. 1.12., for der skal Lis og jeg en tur på Roskilde Julemarked og sælge ud af vores gode sager. Så skulle der bare også gerne være nok af de gode sager, ikke?

I går havde jeg en skøn aften med syv kollegaer, der kom hjem til mig og spiste og hyggede. Jeg var alene med begge drenge og havde bare så travlt hele dagen. Jeg følte mig som en dårlig mor, da jeg sendte dem i Fakta efter frysepizza og Faxe Kondi, men efterrationaliserede og besluttede mig for, at det er et godt led i opdragelsen at finde ud af, at man selv kan handle i Fakta og på den måde sikre sig artens overlevelse - selvom det var på en flad pizza med peperoni...

Hele ugen har været hektisk, og det var sidste uge også, og og... du kender det sikkert... Men torsdag blev jeg ekstra opmærksom på, at de sidste par uger har været lidt for meget 110 i timen uden at nå at mærke efter, for jeg skulle i Blodbanken til min 24. tapning. Sygeplejersken måtte stoppe tapningen, fordi min blodprocent var for lav, og hun spurgte venligt, om jeg havde lidt for meget om ørerne for tiden. Årh mand, jeg glemmer stadig at lytte til mig selv engang imellem, og jeg var virkelig ved at falde om af træthed. Så skal man have en helt udenforstående til at sige det til én, før man fatter det...

Nå, sorry. Det blev en lidt lang opdatering. Hvis du er med endnu, ville jeg egentlig give dig et lille hækletip. Jeg sætter vinterens hyacinter i gamle geléglas med hæklede bånd omkring, og jeg har for længe siden lavet en DIY på dem, så måske har du lyst til at lave et par stykker til dit eget hjem? Ellers er de også gode som værtindegaver til alle julens sammenkomster. Klik her for opskrift.

Hav det rart derude! Og tak fordi du læser med:)

A hectic week. A deadline hanging over my head. Christmas Fair in Roskilde coming up next weekend. I love to work but right now I'm so busy, that I sometimes forget to rest...

Would you like to make some nice crochet to wrap around small jars for flowers or candles? It would make a lovely gift for your friends, and it's easy to make. I made this DIY a long time ago and it's written in Danish, but with lots of pictures, I'm sure you will understand it anyway.

Have a nice weekend! And thank you for reading and commenting:)

Jeg pønser på en giveaway...

Jeg læste sådan et godt citat for noget tid siden. Det er min ven fra Holland, Giova, der havde vist det på sin Facebook-side. Det lyder sådan her:

"Greatness is measured by your gifts, not your possessions"

Jeg har tænkt meget over det, og derfor skal jeg selvfølgelig give noget af min overflod til jer, der læser med her på bloggen. Giveaway coming up:)
PS. Og hvis du ikke kan vente, har Giova gang i en rigtig fin giveaway lige nu, hvor du kan vinde et Uppercase magasin.

I read a really good quote a while ago. It is my friend from Holland, Giova, who showed it on her Facebook page. This is how it goes:

"Greatness is measured by your gifts, not your possessions"

I've thought a lot about the words, and I've come to that conclusion that I'm giving some of my  abundance to you. A giveaway is coming up:)
PS. If you can't wait, Giova has a really nice giveaway on her blog right now. You have the chance to win an Uppercase magazine.

Tøsehygge

Tøsehygge for én. Måske nogen har lyst til at være med en dag?:)

Min stil

Jeg synes, det er så modigt af Ida, at hun tør vise sine flotte outfits frem på bloggen gang på gang. Jeg vidste ikke, om jeg selv turde... Jeg er nemlig ikke så vild med, at manden skal tage billeder af mig i fuld figur, men nu er det afprøvet. Som det ses, bor vi på en stille villavej, hvor de fleste er på arbejde fredag formiddag, hvor billedet er taget. Pyha, så var der ikke nogen af naboerne, der så os...

Trine var så sød at opfordre mig til at vise flere billeder af min stil - derfor sprang jeg ud i det! Man skal vel prøve noget nyt en gang imellem?!

Støvler fra Bullboxer fra sidste efterår
Jeans fra H&M
Strik - genbrugsfund
Frakke fra Vila
Neglelak - Holiday fra Chanel
Ørenringe fra Pilgrim

I think Ida shows a lot of courage when she's showing off her outfits on her blog. I wanted to see if I dared... I'm not very fond of my husband taking full figure pictures of me. Well, now it's done! 

Trine encouraged me to show a bit of my style on my blog - that's why I tried! I guess you have to try something new once in a while?

Giv dig tid...

Tid til at slappe af. Tag en pause. Smæk benene op.
Tid til at le. Vær glad. Lav noget sjovt.
Tid til at elske. Vær noget for nogen. Vær dig selv.

En snegl har givet sig tid til at lave graffitti på væggen. Jeg giver mig tid til at nyde det.
Har du tid?

Nye smykker og gamle koner?

Jeg har købt nye smykker - et sæt - for at være helt præcis. Min kommentar til manden var, at jeg vist er ved at blive gammel, hvis jeg tænker i sæt...?! Jeg har altid mixet tøj og smykker på kryds og tværs og på den måde skabt min egen stil, men nu fandt jeg mig selv i de her overvejelser om, at dette smykkesæt ville se godt ud til en ensfarvet kjole, jeg har hængende i skabet.
Er det lidt gammelkoneagtigt? 
Nå, jeg synes i hvert fald smykkerne er fede, og jeg skal have dem på til et bryllup om et par uger.

I've bought some new jewelry. It's a set and I feel a bit like an old lady, when I'm preferring a set instead of mixing jewels and clothes as I used to do. What do you think?
Well, I like the jewelry and I'm wearing the set to a wedding in a couple of weeks.

Var du kreativ som barn?

Det er bare ét af de spørgsmål, jeg svarer på ovre på Trines blog - Meraki - i dag. Trine har spurgt mig (og en hel masse andre spændende kvinder) om, hvad jeg tænker om kreativitet. Håber du har lyst til at læse med:)

Trine, with the blog Meraki, asked me a few questions about creativity. You can read my answers here.

Hej Hverdag! (Hvad vil du?)

Det var da lige forleden dag, jeg sad med tæerne i poolen og slikkede sol på Bornholm... 
Nu er jeg tilbage på job; det samme er manden; og drengene er startet i henholdsvis 2. og 5. klasse. Og pludselig er man fanget i den igen - hverdagen... med bordtennistræning, smøre madpakker, huske at putte før det bliver alt for sent, op igen før fanden får sko på (hvornår er det nu lige det er...?), cykle til skole, til møder, huske legeaftaler, forældremøder, cirkusforestillinger OG ALT DET DER! 

Den har simpelthen sneget sig op på ryggen af mig og bidt sig fast. Hverdagen. Jeg prøver at forklare mig selv, at jeg også holder af hverdagen (men tænker, at det kunne Dan Turell da sagtens sige, når han skrev digte, røg smøger og drak øl på den lokale, og lod konen om at få ungen i skole og smøre madpakker?!). Jeg prøver at fortælle mig selv, alt sådan noget klogt noget som, at det er godt, at vi har hverdagen, for ellers ville vi vel ikke glæde os lige så meget til ferierne...? Jeg synes bare ikke det virker!

Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg bliver så megakreativ efter mørkets frembrud, når resten af huset sover. Og jeg kan da heller ikke gøre noget ved, at jeg elsker at sove til kl. 8 og starte dagen med kaffe på terrassen, vel?

Årh, er det kun mig, der er blevet lidt forskrækket over den farlige hverdagsmus (?) med de lange knurhår???

Taknemmelighed

Et indlæg fra i onsdags var forsvundet fra min blog. Jeg tror, det er vores til tider ustabile netforbindelse (ikke et ord om Stofa...), der er skyld i det.
Jeg havde skrevet noget om, at jeg glæder mig over de små ting i livet. 


"Glæder mig over, at jeg vågnede op i morges, at solen skinner, og at jeg har evnen til at hækle. Af de større ting glæder jeg mig over at være elsket af min familie, og at jeg i eftermiddag skal se mine sønner, som er de dejligste drenge i verden."


Og så lovede jeg i indlægget, at jeg snart vil vende tilbage med nyt på hæklefronten. Den seneste tid har været lidt trist pga. begravelsen i tirsdags. Indtil jeg har nyt kan du være med i min giveaway, hvor du kan vinde en hæklet smykkepose, jeg har lavet)


Feeling grateful today. Thinking about the small wonders in life. Waking up in the morning, the sun shining, the ability to crochet. I'm loved by my family and I'm looking forward to seeing my sons this afternoon. They're the best.


Wishing you a wonderful day!


(Promise to be back soon with new crochet projects. In the meantime you can enter my giveaway. You have the chance to win a crochet necklace I made.)

Rainy days

De håndtrykte notesbogomslag, som jeg lavede til min "craft it forward"-leg på bloggen, passer bare lidt for godt til disse sommerdage. Det ene øjeblik er vinden kold, og det trækker op til regn. Man suser ind med vasketøjet, der hænger til tørre på terrassen. Det næste øjeblik skinner solen, og det er for varmt med lange bukser og trøje. Hmm... sådan er den danske sommer vel bare...


These handprinted covers for notebooks were made for my craft it forward participants. They suit the weather these days. I guess it's just how the Danish summer is...

R.I.P. Bellis

Indtil for et par dage siden havde vi to katte. Bellis og Frank. Nu går Frank rundt alene og mjaver, for Bellis er her ikke mere... Jeg troede sgu ikke, at sådan et egenrådigt dyr som en kat, kunne få mig til at tude, når det en dag var væk, men det skulle blive løgn!


I torsdags hørte vi en masse måger nede ved togbanen, som er lige bag vores have. Mågerne skreg og kom tæt på. Vi undrede os, og allerede der fik jeg en dårlig fornemmelse indeni. 


Fredag så vi ikke noget til Bellis, men intet underligt i det, for hun strejfer jo som alle andre katte, tænkte jeg. 


Lørdag tog jeg trods varmen lange bukser, gummistøvler og havehandsker på. Jeg kravlede over hegnet bagerst i haven og hev mandshøje brændenælder og skvalderkål op, indtil jeg kunne kravle op på banelegemet for at se efter katten. Pissefarligt, sagde min mand, og det havde han da ret i. Jeg gik langs med skinnerne, indtil jeg ikke turde mere, af frygt for at der skulle komme et tog susende forbi og skubbe mig i grøften. Fandt ingen kat og syntes det var tåbeligt at lede videre, for hvis hun var kommet noget til, ville hun helt sikkert gemme sig i de høje planter.


Søndag - i dag - løb jeg en tur i morges. Jeg kiggede tilfældigvis ned langs skinnerne, da jeg løb over jernbanebroen. Var det ikke noget sort, der lå dernede? Langt nede, mellem skinnerne? Omtrent nede ved vores hus? Løb min tur. Spiste morgenmad. Gik i bad. Kunne ikke slippe tanken om, hvad det var, der lå på skinnerne i det fjerne. Havde jo kun set en sort plet. Jeg forklarede mine drenge situationen, og de var straks med på at tage kikkerter med ned til jernbanebroen for at se, hvad det var. "Mor, det er bare noget stof", sagde Sylvester, og jeg åndede lettet op. Jeg lånte kikkerten og ville se det selv. Desværre var der tre krager, der hoppede rundt om det sorte, som Sylvester mente var noget stof. Bange anelser igen. Vi gik hjem. Jeg banede mig igen vej gennem krattet og op på togskinnerne. Og der lå hun. Smukke Bellis, som har været en del af vores familie i fem år. Mit første kæledyr. Med smadret kranie og hugget i af de lede måger. Jeg stortudede, og Jesper råbte på mig, at jeg skulle komme tilbage. Jeg prøvede at samle hende op. Kunne simpelthen ikke. Nu græd drengene også, selvom de ikke kunne se katten - heldigvis for det - men de kunne høre mig græde gennem buskene. 
Jesper måtte gøre det. Løfte hendes smadrede krop og putte den i en pose. Vi begravede hende i en skotøjsæske nede ved drivhuset. Silas plukkede den smukkeste rose i haven og lagde derned. Sylvester skrev på korset.


R.I.P. Bellis.


My cat died, and I'm very sad. She was my first pet, and we had her for five years. She got hit by a train and I found her today. We buried her in our garden. R.I.P. Bellis.

En tårevædet afsked...

I går var både trist og god på én gang. Det var meget trist at sige farvel til min dejlige 6. klasse, som jeg har haft i matematik og en del andre fag i tre år. Som afslutning havde klasselæreren og jeg skrevet en personlig hilsen til hver af børnene, og jeg havde hæklet et hjerte til dem hver. De kom op én efter én og fik kortet i hånden, og hjertet blev sat fast på deres bluse. Vi krammede og tudede. 
Hvor bliver man bare tæt knyttet til sådan nogle børn, når man er sammen med dem i mange timer hver uge. Og tænk at man ser dem i alle mulige situationer og følger med i deres udvikling fra små børn, der har sår på knæene, til store pubertetsunge med bumser på næsen.


Det gode var selvfølgelig udsigten til knap seks ugers ferie og en fest med kollegaerne til at skyde det hele i gang. Intet mærkeligt i at det hele har gået lidt i slowmotion herhjemme i dag.


Yesterday I had to say goodbye to my lovely students in 6th grade. We've had so much fun over the years, so it was tough letting them go. We gave everyone of them a personal greeting card and a crocheted heart as a farewell gift. We hugged and cried...


One good thing is the six week holiday lying ahead of me.

Bare den bedste aften!

Onsdag aften og planen hed hækleskole for en håndfuld kvinder, der mødes hver anden uge for at strikke, hækle og snakke. 

Vi mødtes hos Mette, der boede fantastisk fint. 

Det er også Mette, der står bag det smukke betræk til klapstolen her. 

Hun er en sand mester til at hækle, så i virkeligheden havde hun og flere af de andre ikke den store brug for, at jeg kom og underviste dem. Men hvor er jeg glad for, at jeg fik lov! Vi havde den hyggeligste aften, og jeg er rigtig glad for at have mødt kvinderne fra strikkeklubben. 

På køreturen hjem, var jeg nødt til at holde ind til siden og fotografere fjorden. Klokken var næsten 22.30. Jeg ELSKER bare de lyse nætter! 

Da jeg kom hjem til vores eget hus, blev jeg fyldt af taknemmelighed. Kan ikke helt beskrive det med ord... 

Her bor jeg. Jeg er mig. Tak.


PS. Mette gav mig den mest fantastiske, hæklede gave, som jeg lover at vise frem i morgen.


This evening turned out to be so wonderful. I was teaching a handful of women how to crochet. They we're very talented - my help wasn't really needed - but I had a lovely time in their company. Feeling grateful...


PS. Mette, the hostess, gave me the most wonderful, crocheted gift. I will show it to you tomorrow.

Farvel Yarnfreak; goddag frihed!

Jeg har tænkt og tænkt over, hvordan jeg skulle "break the news" til jer, der kender mig og/eller læser med på min blog, og jeg er ikke kommet frem til andet end, at jeg gerne vil sige det højt: Jeg forlader Yarnfreak. There, I said it!


Farvel bekymringer
Farvel stress
Farvel arbejde hele tiden
Farvel sure mor, der skælder ud konstant
Farvel forsvindende lyst til at hækle
Farvel fraværende kone
Farvel koldsved over regnskaber
Farvel urolige tanker om momsafregning


GODDAG FRIHED!


Camilla kører butikken videre, så jer der har støttet os og elsket vores koncept fra starten, kan stadig få lov til det. Tak for jeres ros og opbakning i tiden, der er gået.


Jeg selv er ved at komme ovenpå igen. Min hæklelyst er vendt tilbage. Stressen på tilbagetog. Jeg vil stadig gerne afholde workshops i hækling og andre kreative projekter - det er jo det, jeg er uddannet til! Første workshop er d. 20.6. i Vejlø. Hækleidéerne vil også strømme fra min blog, som de tidligere har gjort. Jeg kan mærke det hele komme tilbage til mig, og det er jeg taknemmelig for.


Jeres kommentarer betyder meget for mig. De har gennem tiden hjulpet mig til ikke at miste troen på mig selv og mine evner. Tak.