Snyder du også familien for dine feriebilleder?

Familiebillederne. Feriebillederne. Min dårlige samvittighed.

Dengang jeg lige havde fået mit første barn, var jeg sådan én, der tog billeder, fik dem fremkaldt på fotopapir, satte dem i album og skrev tekst til. Det er ved at være 11 år siden, at jeg var sådan... Faktisk elsker mine børn og jeg selv at kigge i de albums, der efterhånden er så mange år gamle, at der ikke er nogen billeder fra det hus, vi flyttede ind i for syv år siden, eller nogen billeder af vores kat, som har boet hos os i to år nu. 

Hvis du læser min blog, er der mulighed for, at du er sådan én, der selv har en blog, som du tager masser af billeder til. Måske tager du bare en masse dejlige billeder af din familie, dine børn, din hund eller din have. Billeder der fortjener at komme ud af computeren og frem i lyset. Og jeg har afprøvet en metode, der nemt gør det muligt. Af firmaet Pixum blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at afprøve deres software til at lave fotobøger og skrive lidt om det på bloggen. Til gengæld fik jeg så en fotobog i hånden med mine egne billeder.

Ud af mine tusindvis (!) af billeder, der ligger i min computer (og på en ekstern harddisk) vidste jeg, at jeg måtte vælge mig et tema. Det kunne jo være "mine drenge gennem tiden", eller "mine seneste hækleprojekter", men det jeg har sjoflet mest i de mange år, jeg har taget digitale billeder, er nok feriebillederne, og det er synd, for jeg tager, hvis jeg selv skal sige det, nogle ganske gode billeder på de skønne ferier vi er på hver sommer.

Valget faldt på vores tur til Öland for snart to år siden. Jeg valgte billeder ud og lagde dem i en separat mappe for at danne mig et overblik over antal og motiver. Nogle billeder egner sig godt til at blive blæst op i størrelse og fylde en hel side, andre kan fint være mindre og sættes sammen i en serie.

På pixum.dk downloadede jeg softwaren til at lave fotobogen. Det var nemt nok. Herefter kommer mange valg som størrelse på bogen, format og skabeloner. Jeg har valgt at have hvide baggrunde, og så skifter jeg mellem, hvor mange billeder, der er på hver side. Jeg synes, programmet drillede mig lidt i starten, men efter at have redigeret et par sider, kørte det bare. På hjemmesiden kan man også lave kalendere, krus og alle de der ting, som jeg ved, at mine forældre elsker at få til jul.

Nu, hvor jeg har modtaget fotobogen med vores feriebilleder fra Öland, har vi alle fire kigget i den mange gange, og den ligger fremme på bordet, fordi jeg nyder at se på den. Så mangler jeg bare at få lavet bøger med billeder fra de 17 andre ferier...

Tilbage fra en uge i varmen

Feriebilleder er bare så meget bedre med sol på end med sne på - i hvert fald for en sol-elsker som mig. Hvis jeg kunne bestemme havde vi sommer året rundt! Derfor var det også skønt at tage en uge ned til solen på Gran Canaria i sidste uge. (Ja, ja, Vesterhavet er da flot, men shorts og bare tæer ved stranden i februar er altså bare for fedt!)

Leguanerne hyggede sig vist også!  

Dyrebillederne er fra Cocodrilo Park, som måske er lidt primitiv i forhold til andre dyreparker jeg har været i rundt omkring i Verden. Men tanken om at pengene fra indgangsbilletten går til at hjælpe de dyr, der indleveres i parken efter at have været vanrøgtet, forladt eller mishandlet var grund nok til, at jeg ville besøge den igen, hvis jeg fik muligheden. Og man kommer virkelig tæt på krokodillerne!

Nå ja, mine drenge mente bestemt, at vi skulle have beviser med hjem på, at det var varmt...

Vores hotel - Blue Bay Beach Club - lå direkte ud til vandet. Så skønt. 

Cafe con leche til mor - drengene fik smoothies. 

Havenisser, hvorfor? Spørg mig ikke, men de stod i en forhave og så så sjove ud!

Vi havde en vidunderlig tur. Tilbage i kolde og våde Danmark og allerede i gang med hverdagen igen. Heldigvis med et godt forråd af solvitaminer.

My sons and I went to Gran Canaria last week. We had such a nice time. Visiting Cocodrilo Park and walking on the beach. Drinking smoothies and cafe con leche. Enjoying the sun and the warm weather. Now back in cold and wet Denmark, but with our batteries recharged.

Statusopdatering og et hækletip

Som det ses, har jeg ikke meget tid til at blogge - hverken at få lavet indlæg på min egen blog, eller at få kigget med hos jer andre. På en måde savner jeg det (især de dejlige kommentarer fra mine læsere), og på en måde er det fint nok med mere tid til det helt nære - familien, og tid til det kreative - mit håndarbejde. 

Jeg har travlt for at nå deadline, der hedder lørdag d. 1.12., for der skal Lis og jeg en tur på Roskilde Julemarked og sælge ud af vores gode sager. Så skulle der bare også gerne være nok af de gode sager, ikke?

I går havde jeg en skøn aften med syv kollegaer, der kom hjem til mig og spiste og hyggede. Jeg var alene med begge drenge og havde bare så travlt hele dagen. Jeg følte mig som en dårlig mor, da jeg sendte dem i Fakta efter frysepizza og Faxe Kondi, men efterrationaliserede og besluttede mig for, at det er et godt led i opdragelsen at finde ud af, at man selv kan handle i Fakta og på den måde sikre sig artens overlevelse - selvom det var på en flad pizza med peperoni...

Hele ugen har været hektisk, og det var sidste uge også, og og... du kender det sikkert... Men torsdag blev jeg ekstra opmærksom på, at de sidste par uger har været lidt for meget 110 i timen uden at nå at mærke efter, for jeg skulle i Blodbanken til min 24. tapning. Sygeplejersken måtte stoppe tapningen, fordi min blodprocent var for lav, og hun spurgte venligt, om jeg havde lidt for meget om ørerne for tiden. Årh mand, jeg glemmer stadig at lytte til mig selv engang imellem, og jeg var virkelig ved at falde om af træthed. Så skal man have en helt udenforstående til at sige det til én, før man fatter det...

Nå, sorry. Det blev en lidt lang opdatering. Hvis du er med endnu, ville jeg egentlig give dig et lille hækletip. Jeg sætter vinterens hyacinter i gamle geléglas med hæklede bånd omkring, og jeg har for længe siden lavet en DIY på dem, så måske har du lyst til at lave et par stykker til dit eget hjem? Ellers er de også gode som værtindegaver til alle julens sammenkomster. Klik her for opskrift.

Hav det rart derude! Og tak fordi du læser med:)

A hectic week. A deadline hanging over my head. Christmas Fair in Roskilde coming up next weekend. I love to work but right now I'm so busy, that I sometimes forget to rest...

Would you like to make some nice crochet to wrap around small jars for flowers or candles? It would make a lovely gift for your friends, and it's easy to make. I made this DIY a long time ago and it's written in Danish, but with lots of pictures, I'm sure you will understand it anyway.

Have a nice weekend! And thank you for reading and commenting:)

11 år

I dag fylder min ældste søn 11 år, og vi fejrer det i Berlin. Kærlighed til familien. Det er det største. 
Tillykke Silas, din dejlige dreng!

Sidste år ved denne tid...

Today is my son's birthday and we're celebrating in Berlin. Love to the family. The greatest thing.
Congratulations Silas, my wonderful boy!

Same time last year...

For at starte bagfra så ligger han her i sin seng efter en dejlig dag. Sylvester, min yngste søn, med nogle af de bedste bamser, han har. Fra venstre: Charlie, kaninen, der ikke har noget navn, men som jeg fik af min oldemor, da jeg var helt lille, Morgenthaler, Sylvester og Drage. Drage har fulgt ham siden den dag, han blev født, så som han sagde her til aften, har Drage jo også fødselsdag i dag...

Jeg viser ikke så mange billeder af mine egne børn, og det er egentlig ud fra en tanke om, at de billeder også vil kunne findes på nettet, når de engang bliver ældre, og vil de så synes om, at jeg bare har vist dem frem på en masse sjove, skøre eller søde billeder? Og hvad vil deres kammerater sige? Min ældste søn på 10 bruger en hel del tid på internettet, og han vil ikke have, at jeg lægger billeder ud af ham. Det accepterer jeg selvfølgelig. Sylvester har selv givet lov til, at jeg viser billedet af ham og bamserne:)

Just for the record: Det blev en skøn sensommerdag med smukt solskin, præcis som den dag for otte år siden, hvor jeg fødte Sylvester på Frederiksberg Hospital. Efter en nem fødsel spurgte jordemoderen, om min mand ville klippe navlestrengen? "Nej tak", det ville han ikke. "Nå, men det vil jeg da godt så", sagde jeg og fik saksen.

En meget lidt æstetisk og absolut u-økologisk kage til Sylvesters klasse, men hans melding, da han kom hjem om, at alle var vilde med den gør, at det er helt i orden, ikk?

Dagen sluttede med middag på hans yndlingsrestaurant, og nu ligger han her og sover ved siden af mig. LOVE!

My son turned 8 today. We celebrated him from early morning till late evening. If you want to read more about it, please use google translate:)

Taknemmelighed

Et indlæg fra i onsdags var forsvundet fra min blog. Jeg tror, det er vores til tider ustabile netforbindelse (ikke et ord om Stofa...), der er skyld i det.
Jeg havde skrevet noget om, at jeg glæder mig over de små ting i livet. 


"Glæder mig over, at jeg vågnede op i morges, at solen skinner, og at jeg har evnen til at hækle. Af de større ting glæder jeg mig over at være elsket af min familie, og at jeg i eftermiddag skal se mine sønner, som er de dejligste drenge i verden."


Og så lovede jeg i indlægget, at jeg snart vil vende tilbage med nyt på hæklefronten. Den seneste tid har været lidt trist pga. begravelsen i tirsdags. Indtil jeg har nyt kan du være med i min giveaway, hvor du kan vinde en hæklet smykkepose, jeg har lavet)


Feeling grateful today. Thinking about the small wonders in life. Waking up in the morning, the sun shining, the ability to crochet. I'm loved by my family and I'm looking forward to seeing my sons this afternoon. They're the best.


Wishing you a wonderful day!


(Promise to be back soon with new crochet projects. In the meantime you can enter my giveaway. You have the chance to win a crochet necklace I made.)

Et sidste farvel...

"Hej kære søde Erik. Jeg kan huske da vi gik ture. Især da vi var på kastanjetur, og da vi holdt jul. Det var skægt. Kære Erik. Jeg elsker dig." Skrevet af Sylvester, 7 år.


D. 10. juli fik vi beskeden om, at et af vores nære familiemedlemmer var død. I dag var vi til hans begravelse. Mine sønner var ikke med, men de har gjort sig mange tanker om døden her i sommer. De har tegnet fine tegninger og skrevet breve, der blev kastet på kisten i dag. Et sidste farvel. Deres egen måde at sige det på. Sådan skal det være. Vi har læst "Så blev farfar et spøgelse" mange gange og talt om døden, og hvad der sker, når vi dør. Jeg kan virkelig anbefale bogen (af Kim Fupz Aakeson) til andre, der har børn og får spørgsmål om døden. Den er god at tale sammen om.


Og så vil jeg lige tude lidt mere over en kop kaffe.


A member of our family died and we went to his funeral today. My sons made drawings and letters as a last goodbye. We will miss him.

Det jeg ikke købte på loppemarked...

Stemningsbilleder fra et loppemarked vi var på i går. Jeg tog mest billeder. Købte kun den lille and med alpehuen. Skønt vejr til en køretur ud i det blå.


Pictures of the flea market finds I didn't buy yesterday - except from the little duck with the blue beret. Really lovely weather for a trip with the family.

En picnic ved Ringvejen?

Jeg læste forleden dette dejlige indlæg om et hanami party i Tokyo. Ofte kører jeg forbi et stort japansk kirsebærtræ, og jeg har tænkt på, hvor dejligt det ville være bare at tage et tæppe med og sætte sig under det og spise en sandwich og drikke et glas vin. Men træet står lige ved ringvejen, så det er ikke sikkert, det ville være så hyggeligt som i en japansk park. Nogle gange burde man nok bare følge sit hjerte, og gøre mere ud af de skøre idéer man får... 
Ville du ikke synes det så herligt ud, hvis du kørte forbi et træ ved vejen, og der sad en familie under det med tæppe og madkurv?


I read this lovely post about the Japanese tradition hanami parties the other day. Sometimes I drive past a beautiful tree with cherry blossoms and I often wondered, if I should go there to have picnic. It's just beside a big road, so I'm not sure it would be as wonderful as sitting in a Japanese park. However, I would love the sight of a family sitting on blankets under the tree having a picnic...

Godt at blive mindet om det...

I den seneste tid har jeg haft mange dage med et forsvindende lille overskud. Jeg har grublet over store beslutninger i mit liv, og det har sommetider været børnene og manden det gik ud over, når lunten var kort. Jeg håber snart at være sikkert ude på den anden side, og imens må jeg glæde mig over de små ting i livet; som f.eks. en lille seddel skrevet og hængt på døren af min yngste søn, Sylvester på 7 år. De små ting, som i virkeligheden er de store - at have en familie, der elsker dig uanset hvad.

Idé til julegaven du kan nå at lave inden jul

Man tager:

• et styks blank kalender
• en stak billeder (eller printer dem i Bilka eller hos fotohandleren)
• sin samling af masking tape (hvis man har én... Det bliver i hvert fald lidt sjovere med farvet tape. Ellers må du bruge limstift til billederne)
• stempler og klistermærker

Så er det bare at sætte billeder fast med tape på hver side. På den kalender jeg havde fået fat i, stod månedernes navne ikke særlig stort, så jeg gav mig til at stemple med bogstaver.

Neonklistermærker spiller stadig, og så har jeg brugt et par Posca-tuscher til at tegne lidt med. I de måneder, hvor der er fødselsdage i familien, har jeg skrevet det ind på dagen.

Det er da let nok, ikk? Og jeg ved, at hende der skal have kalenderen bliver superglad for billederne af mig og drengene. Faktisk burde jeg lave en til mig selv også, for det er alt for sjældent, jeg printer billederne fra digitalkameraet ud. Kender du det?

Sorte streger

Fødselsdagsparty

Bagerforretning

Ninjaridder, sneboldkamp og to hunde, der siger hej

Min søn, Silas, på 10 år, gider heldigvis stadig at tegne. Forleden sad vi med hver vores sorte tusch og skriblede lidt på det samme papir. Vi startede i hver vores hjørne, men snart måtte vores tegninger interagere og flere af figurerne mødtes på papiret, talte med hinanden, købte kager hos hinanden og kom til fødselsdagsfest hos hinanden.


En helt igennem dejlig beskæftigelse - at sidde der ved køkkenbordet og tegne og digte små historier. Måske du skulle prøve det?

Sådan laver du stempler af dine børns legetøjsfigurer

Jeg kan ikke få nok af trekanter lige nu. Jeg pønser på at pakke gaverne til jul ind i hvidt papir med en masse forskelligfarvede trekanter stemplet på.


Jeg gider ikke rense stemplerne, hver gang jeg har brugt dem, så det nemmeste er at lave flere af det samme stempel (hvis det er et simpelt mønster som en trekant), og så bare bruge et stempel til hver farve.


Jeg laver stadig stempler af viskelæder, og du kan se her hvordan.


I går sad manden, drengene og jeg i køkkenet og tegnede, og det var bare så superhyggeligt. Jeg fik den idé, at jeg ville lave de små stempler med trekanter og bruge dem på vores tegning - Silas og jeg lavede en fælles tegning. I kassen med små legetøjsdimser fandt jeg to figurer, der passede i størrelsen, limede viskelæderstemplerne i bunden - og voila! - gav mig til at stemple lystigt.


Hvis du vil have inspiration til at lave stempler selv, kan du tage et kig her.

Længes efter søndag...

Det var så hyggeligt. Søndag formiddag. Længes lidt...


I dag er det tirsdag. Tidligt op. Skynde på ungerne. En hurtig kop kaffe. Har glemt at købe muesli. Men jeg skal på konference i dag, og det skal nok blive spændende.


Og senere i dag kan jeg fortælle mere om noget interessant, der er hændt mig...

Jeg er jo ikke mad-blogger...

og jeg kan ikke få mad til at tage sig totalt lækkert ud på et fotografi, 
MEN DET SMAGTE GODT!

Kylling i kanel og karry

med grøntsager og perlespelt - mmmmmhhhh.....

Det er aftensmad på den nemme måde.

Det er et madkit fra Urtekram.

Og jeg der elsker kits - alt pakket sammen i en kasse; lige til at gå i gang med.

Nå ja, du skal selv købe kød og grøntsager, men ellers...

Der er tale om en familiepakke - til det vil jeg sige, at kyllingen kun lige slog til hjemme hos mig og mine sultne drenge, men det smagte så skønt, at de bare kunne blive ved.

Tak for mad, Urtekram:)

Her bor jeg

"House of love" - har manden skrevet foran hoveddøren. Er han bare dejlig eller hvad?
"Love you Mor" - har yngste søn, Sylvester, skrevet ved siden af.


Jeg er omgivet af kærlighed. Jeg bor i Kærlighedens Hus. Jeg har den mest fantastiske mand og de skønneste børn. Jeg får masser af kys og kram hver dag. Jeg føler mig elsket.


Lige nu er det nat. De sover alle tre. Her sidder jeg og filosoferer - og tuder lidt.
I morgen drager jeg til Århus for at arbejde på min drøm. Jeg må undvære manden og drengene indtil søndag. Det gør lidt nas, men jeg har jo selv valgt det.
Uden drømme var jeg ikke Puk. Og uden mine drenge og Jesper kunne jeg ikke drømme. Giver det mening for andre end mig selv?


Jeg føler mig bare så utrolig heldig.