Viser opslag med etiketten Principper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Principper. Vis alle opslag

fredag den 19. marts 2010

Ammupude - tjek

Først projekt færdigt: Ammepude.

Endda incl. en lille bonus til min lillesøster som skal føde ca 5 uger efter mig (jep, smart familieplanlægning ik'?)

Jeg havde arvet en meget standard ammepude med krøyerkugler fra min kusine, som jeg brugte mens junior blev ammet. Jeg blev aldrig glad for den, for kuglerne gled væk fra, hvor jeg gerne ville have dem, og den var faktisk for lille.

Det har jeg i den grad kompenseret for denne gang. Nu har jeg lavet en som er 125x35cm. Den er fyldt med speltskaller (herfra), som skulle være gode fordi de ikke er fyldt med flammehæmmere, og fordi de vist skulle blive hvor de skal være.






Da jeg nu var igang med ammepuder og "usynlige" lynlåse syede (tutorial her) jeg også lige et nyt betræk til den ammepude min søster har arvet. Så hun også kan være lidt amme-lækker.



Derudover er jeg vældig stolt, fordi jeg har brugt noget liberty-stof købt i UK, og Kokka-stof købt i US, som jeg jo har en besynderlig tendens til at mene er for fint til i virkeligheden at bruge. Det betyder, at stoffet får lov at ligge en en bunke i uendeligheder, mens jeg ser på det, og igen og igen beslutter, at det ikke skal bruges til dette og hint projekt.

søndag den 26. juli 2009

Meget underlig idé

Jeg må nu gå til bekendelse, og indrømme noget virkeligt pinligt og besyndeligt ved mig. Jeg har en virkelig underlig og dårlig vane, som ses ved, at jeg:
  • Gemmer det bedste af maden til sidst - den sidste bid skal være rigtig god - men jeg er ofte mæt inden
  • Køber mad ind som er dyrt, skal gemme det til en særlig lejlighed - og kan smide det ud når det er for gammelt
  • Køber stof ind som skal gemmes til en helt særlig ting, som jeg bare ikke kan finde på
  • Hvis jeg får penge tilbage i skat skal de gemmes til noget helt særligt, og de ryger så bare ind på en opsparingskonto
Nu må det være slut med at gemme til natten, og jeg har med stor selvovertalelse og personlig kamp brugt noget af det tilsyneladende "fine" stof til en så banal ting som hagesmækker til junior. Her de to første. Nu er jeg kommet ind i kampen, og må producerer en masse hagesmækker af det iiihhh-så-fine-stof.


tirsdag den 14. april 2009

2 virkeligt mærkelige principper

Jeg købte et Eurowoman i dag på vej til arbejde. Stod i DSB butikken og fornyede månedskort, da jeg blev grebet af en umådelig lyst til at købe et modedameblad. Det er ellers en ting jeg af princip aldrig gør; for jeg bliver skuffet hver evig eneste gang. Der står aldrig noget som jeg føler beriger mit liv, og jeg får mindreværdskomplekser af lækre damer i smart tøj, og bitter over, at jeg ikke tjener flere penge til at købe lækkert tøj HVER ENESTE gang jeg køber et.

Nu kunne det tænkes at du kære læser tænker; "hvorfor får hun ikke bare et abonnement på sit månedskort, så undgår hun dsb-kiosker og fristelsen?" Joo, det ville også være vældig smart, men det hænger sammen med et andet af mine principper. Nemlig at månedskortabonnementer er dsb's grusomme måde at lokke penge fra os stakkels københavnere på. Altså jeg ved rationelt at det ikke er rigtigt, men alligevel føles det som om det...

fredag den 13. februar 2009

Sådan er det bare

Forleden så jeg en debat på SB, hvor én spurgte om man havde nogen fjollede/uforklarlige/uforstålige principper - sådan nogen principper man har FORDI. Først kunne jeg ikke komme på nogen, men nu er jeg kommet på i hvert fald tre:
  • Denim hører ikke til på babyer - alt på babyer skal være blødt og rart
  • Næsespray/dråber er djævlens værk, jeg er sikker på, at det er vanedannende og gør problemet værre - jeg har ikke belæg for dette, men jeg er sikker alligevel
  • Lige efterfulgt af de fleste læbepomader. Jeg har vistnok engang læst et sted at producenterne putter udtørrende stoffer i dem. Pure evil.
Jeg må have flere... tænke tænke...

Even better IRL

IRL - det er sådan et smart webutryk jeg har lært (=in real life). Men det passer altså her; det er bedre i virkeligheden end på nettet. Jeg købte de her bånd forleden i Tyskland, og de kom i dag. Og de er simpelthen så fine at jeg er nødt til at sy noget med dem asap (endnu en smart forkortelse, denne gang fra arbejdet). Jeg har egentligt en principiel modstand mod cowboybukser til junior da han er så lille, meeen jeg har lidt denim liggende, og jeg tror det vil se super frækt ud med en linie af et af disse bånd på sådan et par bukser.