Monkey boy

Det er lykkedes mig at fræse 5 par bukser igennem maskinen fredag og lørdag ved at bruge små sypauser fra familie, køkkenfærdiggørelse (det bliver såååå fedt forøvrigt!), reception og tusinde ture til Silvan efter småting...

De tre par bukser til yngstebarnet er ikke specielt interessante, det er bare tre forskellige udgaver af tulle/joggingbukser. Ældstebarnet har også bare fået joggingbukser, men jeg har peppet dem lidt mere.

Men aktionbilleder må vente, begge bukser blev tisset i øjeblikke efter de kom på - og inden jeg fik taget billeder. Han er nemlig ved at bletræne - eller ubletræne eller hvad man kalder det (igen efter sommerens succes og efterfølgende fiasco i vuggestuen...) og det går kun mellemgodt, hvis jeg skal være ærlig...

Nåmenaltså,  her er den stencil jeg har lavet på låret af det ene par jogginbukser til drengebarnet. Det andet par fik applikerede stjerner.

Tina, Martin og Ketil

Det kan da godt være Tina Dickow spiller nu på Carlsberg. Men det gør Martin og Ketil altså også. Så det ser vi altså...





- Posted using BlogPress from my iPhone

Snip snip

Vi bliver klippet i køkkenet. Det trængte vi godt nok også til.



- Posted using BlogPress from my iPhone

Med ungerne alene hjemme

Lørdag var min kære gemal til polterabend, så jeg var alene med ungerne. Det gik fint og bæd på en masse af det her




Og det her




Men nok ikke helt nok støvsugning kan jeg se på billedet.

Heldigvis bød det også på det her




Den er strikket i drops karismagarn, og det er godt nok ikke mit favoritgarn. Næste gang bliver det i merino uld.

Min skønne præmie

Så snart børnene og jeg havde pakket den skønne gave ud jeg vandt hos kirkesjov, SKULLE ældstebarnet spise af det.

Det er meget meget smukt. Tak.

Sikke en udsigt

Jeg ved simpelthen ikke hvilken udsigt er bedst, min datter som lige er faldet i søvn, eller vores nyudsprungne æbletræ i haven...

Så mange spørgsmål

Det er en ny verden! Min kære mand har ejet en ipone3, og har i går modtaget sin iphone4. Det betyder at jeg har arvet hans 3'er. Og nøj hvor jeg glæder mig til 5 min alene med den. Men hvilke app's skal jeg have?

Desværre er det med 5 min til mig selv langt væk, for jeg er alene med børnene i weekenden. Gemalen er taget til Jylland med drengevennerne, så til søndag eftermiddag er jeg alene på skansen. Hvad er det nu man laver alene med ungerne i 2 dage?

I det mindste er det lyst

Vi er ved at lære børnene at sove i samme værelse. Det går ikke specielt godt, for så snart vi har fået yngstebarnet til at sove, ældstebarnet til at falde til ro - og forlader værelset, så vågner han op til dåd og ligger og kalder på sin søster. Helt stille og forsigtigt, men alligevel nok til at hun vågner.

Det er virkeligt irriterende, men alting taget i betragtning så er årstiden i det mindste velvalgt, for i aftenlyset kan jeg sidde og strikke...

...eller læse den aldeles fremragende Norwegian Wood af Murakami som jeg er i gang med

Ih hvor jeg havde glædet mig til fredag aften. Min kære gemal skulle ud at spille for Dong, og jeg skulle max hurtigt pakke ungerne i seng, så jeg rigtig kunne sy. Jeg er i gang med bukser i størrelse 86 til yngstebarnet. Det er jo helt absurd. Hun bliver 1 år på søndag.

I præcis tre måneder er jeg mor til én på 1 og én på 2.

Nå, tilbage til historien. Jeg puttede børn, og puttede børn, og puttede børn. Efter over én time og en stigende frustration fik jeg børnene til at sove, gik nedenunder og satte mig til at sy. PRÆCIS en halv time senere vågnede yngstebarnet, og nægtede derefter at sove i 2 timer. Ja, du læste rigtigt - 2 hele timer brugte jeg på at få en grinende, fjollende, hoppende tosse-unge.

Så der fik jeg ikke syet.

Resten af weekenden gik med arrangementer, hvilket var skønt - men der fik jeg jo heller ikke syet. Så nu ligger der et bælte, 5 bæltestropper og klippet stof til et par lækre fløjlsbukser. Men jeg får da ikke gjort noget færdigt.

lillestorbyferie

Nu har min kære gemal og jeg snart 2 års bryllupsdag. Sidste år brillierede jeg ved halvt at glemme dagen og halvt ikke at have overskud til at gøre noget. Og min mand brillierede ved at indspille en cd til mig med en sang han havde lavet til mig til vores bryllup + skrive alle vers på sedler til vores Ingo Mauer lampe.



Det her er altså ikke vores lampe, det er bare et billeder af den jeg fandt på hans hjemmeside.

Det er ikke den dag i mit liv jeg har været allermest stolt af mig selv. Men for pokker da, jeg var stadig i fødselssymbiose med vores yngste som kun var 1 måned gammel.

I år skal det være anderledes! For laaaang tid siden begyndte jeg at overveje en fed ting vi kunne gøre sammen. Hurtigt fandt jeg på noget med overnatning uden børn + god mad. Jeg tænkte på gode hoteller i København, jeg overvejede en krominiferie (du ve' dem man ser reklamer for i aviserne), men jeg er landet på en overnatning i Malmø på det her hotel. København føltes lidt for meget som; åhnej, vi har glemt tandbørsterne, jeg cykler lige hjem efter dem. Og kroferie er vist ikke for mit segment i virkeligheden. Og nej, jeg ved egentligt ikke hvad mit segment er, men eftersom jeg har svært ved at se mig selv på kroferie, så regner jeg med at jeg falder udenfor målgruppen.

Så nu tager vi på lillestorbyferie. Jeg vil osgå gerne invitere ham ud at spise noget lækkert. Men nu starter problemerne først, for jeg ved da ikke hvor man spiser i Malmø.

Måske kan du, kære læser hjælpe mig med en god restaurant i Malmø?

Schweiz

Ingen billeder, men en masse er sket. Vi var en uge i Schweiz i vinterferien. Ski er jo min store passion - helt ind i maven elsker jeg at stå på ski, og eftersom jeg ikke har været afsted 3 år i træk pga. graviditeter og den slags ting skulle det være i år. Jeg var selvfølgelig slet slet slet ikke nok på ski (nok på ski = hver dag fra 9-16). Men til gengæld havde jeg den store fornøjelse af at se min søn elske ski, og i løbet af ugen få mere og mere mod på at stå selv. Han kan hverken dreje eller bremse, men han griner når han kører hurtigt. Så nu er min kærlighed til ski blot dobbelt stor.

To dage efter vi kom hjem tog jeg så afsted på forretningsrejse til Schweiz i 3 dage. Og i løbet af de tre dage lærte yngstebarnet sig at rejse sig op og gå med gå-vogn. OG hendes fader afvænnede hende at blive ammet 1-2 gange om natten.

Så at dømme ud fra mine børns udvikling, så bør en eller flere fra familien konstant være i Schweiz...

4x2x1x1x1 = uendelig?

Ja, jeg skal jo ikke klage - for jeg har faktisk verdens skønneste børn og mand. Men nøj hvor er de/vi meget syge denne vinter. Ikke for at blære mig (altså omvendt-blær); men siden start december har vi haft:
4x mellemørebetændelse (incl sprængt tromhinde)
2x skoldkopper
1x lungebetændelse
1x influeza
1 x brystbetændelse

Vi har konstant været på penicillin og/eller ligget i sengen. Så jeg har vist omkring 4 par bukser liggende som bare lige mangler den sidste detalje før de er færdige.

Det eneste jeg har fået syet er denne mei tai til Maja Lykke:

Du kan læse om den her

Skoldkopper

Ældstebarnet har skoldkopper... Vi har indtilvidere talt en million. Han har dem i munden, i øret, i svælget, på den tynde hud knapt ude af øjet.

Så det er ikke meget jeg får tid til at være kreativ. Men en masse omsorg får jeg givet. Og så gør jeg mig klar til at yngstebarnet også skal igennem turen.

Så må man mindes bedre tider

Når man er alene hjemme med to syge børn må man jo bruge de mikroskopiske pauser man har på at mindes bedre tider... Billeder fra cykelturen på min fødselsdag. På det første billede kan min nye Raleigh skimtes, ungerne er pakket i vores elskede Trio.

Syet får jeg ikke, men kaffe får jeg da drukket - heldigvis.

Fødselsdag og cykel og vinder

Ja, jeg havde en skøn dag i går - tak fordi du spurgte :) Søndag var familiemiddag med hjemmelavede burgere og øl. Og mandag morgen kom min søster og mine forældre forbi til morgenbrød. Min kære gemal havde taget fri, og vi brugte dagen på at hygge, gå ture i solskinnet (man skal jo prøve alt én gang), og slappe af.

Jeg er nu den lykkelige ejer af en ny cykel - og jeg kan allerede mærke cykelglæden vokse i mit liv igen (corny but true). Min gamle cykel gjorde, hvad den kunne for at tackle al cykelglæde i mit liv, ved systematisk at være elendig at køre på, arbejde for en elendig balance, have dårligt gearskifte, og være for stor hvilket gjorde, at jeg konsekvent havde ondt i ryggen når jeg cyklede den. Den nye cykel har intet af ovenstående.

Også fik jeg en rulleskærer og et skærebræt som jeg virkelig havde ønsket mig - så nu kan patchwork bare komme an!

Desuden har min mor været Fru Lykke - og adspurgt om et tal mellem 1 og 18 (mit eget svarindlæg fratrukket) valgte hun nr. 11. Ved at tælle ned igennem kommentarerne, og spring mit eget indlæg over - får jeg:

Familien Asmussen som vinder! TILLYKKE! 

(vil du sende mig en mail, så kan vi lige finde ud af farver og størrelse?)

På sysiden har jeg lagt min i selen for at færdiggøre juniors vinterjakke - og håber sørmer at blive færdig inden vinteren er det...

Drømme

Vi skal på skiferie! For første gang i 3 år skal vi på skiferie.Og jeg er glad.

Først var jeg gravid med ældstebarnet, så var han kun et halvt år i skisæsonen, og så var sgu gravid igen i skisæsonen...

Hvert år når den første frost rammer græsset, og luften om morgenen får den der helt specielle klare duft og skønne kolde følelse på kinderne, starter drømmene. Drømme om ski - mange og ofte - og det er til at holde ud med månedsvis af skidrømme når jeg har en klar forventning om hvornår jeg skal på ski. Men månedsvis af skidrømme, når jeg ikke skal afsted. Det er grusomt. Drømmene bliver mere og mere hektiske som månederne går, og oftere og oftere drømmer jeg, at jeg ikke kan nå afsted, at skiene er væk, at jeg bliver væk fra de andre, at jeg ikke kommer ud at stå.

Når frosten er væk om morgenen, så er drømmene det også. Men inden frosten er væk i denne omgang - så har jeg været afsted!!

Bare så I ved det.

Pyh for en weekend

Jeg har ikke været til stede på bloggen hele ugen, for vi holdt barnedåb for Wencke aka solsikken lørdag. Huset lignede inden forberedelserne ikke ligefrem noget fra Bo Bedre, og eftersom vi skulle have 43 spisende gæster til frokost, så skulle der gøres en del.

Billeder følger!

Nu vil jeg gennemgå alle de skønne blogs jeg følger, som har skrevet en masse fede indlæg her i løbet af ugen. Det er næsten som at komme tilbage fra ferie - uhhh, massere af ny inspiration fra blogistan.

Og så har jeg ellers et par kaninskindsveste jeg skal i gang med.

p.s.: barnedåben var i mine øjne en stor succes, så jeg er vildt glad. Og vildt træt.

GDS notesbog

Min kære søn er ved at få en kindtand. Eller det håber jeg i hvert fald for ham, for SÅ irriterende har man kun lov til at være om natten, hvis man har smerter...

Vi brugte hele natten på at rode rundt i sengen, han smed sutten på gulvet, råbte suuuuut, jeg kravlede rundt på gulvet og fandt den, han nægtede at tage den i munden, han ville sidde op og have vand, ville ikke have vandet, ville sove i sin egen seng, og ville sove hos mig. Jeg var ved at råbe ham ind i hovedet, at nu skulle han for fanden i helvede sove - men var politisk korrekt og undlod. I stedet sang jeg meget 'hvem kan sejle foruden vind' på halvt svensk, halvt dansk. Langt om længe fik jeg ham til at sove. Lidt tid gik, jeg småblundede. Yngstebarnet ville ammes, jeg listede over i den anden ende af sengen og ammede, faldt delvist i søvn, vågnede ved et spjæt da ældstebarnet igen smed sutten på gulvet. Og så kan du kære læser bare hoppe op til afsnittets begyndelse og læse hvordan min nat fortsatte.

Så jeg sidder i dag og tyller kaffe som aldrig før, bæller juice og æder cookies. Jeg forestiller mig at en kombination af sukker og koffein kan få mig igennem dagen. Så jeg syr heller ikke. Men vil alligevel vise et lille gør det selv projekt fra nogle år tilbage.

Konceptet er enkelt: Jeg har taget billeder af min mor, mormor og oldemor, og kopieret på papir i A6 format. Så har jeg klippet og klistret arket med de kopierede billeder over på kraftigt pap i A5 størrelse, klippet sort papir til, og klistret på indersiden af for- og bagside, klippet en bunke A4 papir til A5, og gået til Vester Kopi og fået dem til at sætte spiralryg i. Tidsmæssigt ikke specielt krævende, med Vesterkopi ved altså godt hvad de skal have for spiralrygge...

For- og bagside er måske ikke robust nok til at ligge i en taske og rumle rundt i månedsvis, men jeg bruger min udgave til at skrive et par linier om yngstebarnets udvikling uge-for-uge her det første år. Så kan hun selv få den når hun bliver stor, og på den måde have lidt om sig selv med tipoldemor, oldemor og mormor på.

Det kunne måske også spille med lækkert tapet, eller billeder af ungerne... tænke tænke tænke

Almost famous

Vi var til barnedåb i weekenden, og ud over at være til en skøn fest i øsende regnvejr. Så hyggede ældstebarnet sig simpelthen så meget, han spillede wii (læs: viftede vildt i luften med wii remoten), dansede og hyggede med de andre børn. Yngstebarnet sov det meste af tiden, hvilket gjorde at forældrene også kunne slappe lidt af - jae, eller i hvert fald en af gangen.

Audrey, moderen til den smukke lille pige som blev døbt, svingede kameraet en del; og fik tage det her skønne billede af min søn:

Og det her af mig og yngstebarnet (ja, hun er begyndt at blive rødhåret)

Pause Poul

Klokken er i skrivende stund 10.34 - og det er første gang i 4 uger hvor jeg har helt ro hjemme i huset. Sommerferien sluttede mandag morgen, og samme dag startede indkøring af Wilfred i ny vuggestue - hvilket betyder meget korte dage i institution, hvilket igen betyder meget lange dage for mig. Men i dag er han alene derned fra 9.30 til 11.45, så han kan nå at spise frokost med. Wencke har ud af det blå lært sig selv at falde i søvn selv - uden piv eller noget. Jeg lægger hende ud i barnevognen, og så sover hun bare.

Så nu, i dette øjeblik, sidder jeg og kan drikke en kop kaffe og være på nettet i ro og mag, og ud over at jeg skal støvsuge førstesalen og rydde op på mit sy+arbejdsbord, så er det med god samvittighed.

På mange måder er det ikke så hårdt at have to børn med 21 måneders mellerum, som jeg troede det skulle være, især fordi den lille pige er så rolig og tålmodig og smilende. På andre måder kan det være utrolig hårdt, for når ungerne sover om aftenen er jeg helt flad, og sidder bare i sofaen og ser ud i luften (at der står et tændt fjernsyn i vejen bliver kun nævnt i forbi farten i denne sammenhæng). Så lige for tiden bliver sy/krea-tid simpelthen nedprioriteret.

Jeg skal have lagt min kære faders bukser op - hvilket jo er et projekt jeg ser meget frem til.(..) Og så skal jeg finde tapet til vores to toiletter som vi er ved at sætte i stand (mere om det en anden gang). Men ellers skal jeg vist bare læse andres blogs et par dage og fortælle mig selv, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed.