
Bogstav K i alfabet-legen står for min kære KRISTUSKRANS. Jeg har den om håndledet hele tiden - til hverdag og fest. Om natten ligger den på natbordet på toppen af bogstakken. Det er den svenske biskop Martin Lönnebo, der har udformet Kristuskransen, og den er tænkt som en hjælp til bøn i lighed med fx. Rosenkransen, som den romersk katolske kirke bruger. Der findes mennesker, som kan koncentrere sig i bøn, men det er min erfaring, at mange er glade for den hjælp, som KRISTUSKRANSEN giver.
Lönnebo har skrevet fine bøger om perlernes forskellige betydning. Erfaringen siger, at jo mere man bruger KRISTUSKRANSEN, jo lettere bringer perlerne én i forbindelse med virkeligheden, de dækker over: Alle de aflange brune er stilhedperler, der bruges til at "vaske tavlen ren".
Guldperlen = Guds-perlen, hvor bønnen lyder:
"Du er grænsløs - du nær. Du er lys - og jeg er din". Den lille hvide = Jeg-perlen, Den store hvide = Dåbs- eller den nye begyndelses-perle, Den brune = Ørken-perlen, Den blå = sorgløsheds-perlen, Den første røde = Kærligheden jeg modtager, Den anden røde = Kærligheden jeg giver, De tre så hvide = hemmelighedsperler, hvori jeg lægger mine forbønner, Den sorte = mørkets- og dødens-perle og Den hvide = Opstandelse-perlen.
Jeg har holdt en del retræter over KRISTUSKRANSEN, vi bruger den til børn, unge, voksne og ældre. Det er klart, at ikke alle synes om den. Men mig er den kær!