Jeg lever stadig...

Efter to uger uden for hospitalets mure lever jeg endnu, trods bloggen har tydet på noget andet.
Status:
Jeg er medicineret, jeg er træt og jeg drømmer mærkelige ting om natten.
Jeg kan ikke huske, hverken hvor jeg satte min kaffekop, eller hvad der skete sidste år, eller hvad dag det er, og det irriterer mig voldsomt.
Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor skabe og skuffer hele tiden står åbne...og så kommer jeg i tanker om, at jeg ledte efter et eller andet vigtigt, jeg ikke kan huske hvad var.
Jeg mister tit balancen. Jeg fumler og taber ting. Meget non-lady-like.
Jeg har ikke så mange synsforstyrrelser som før, til gengæld hører jeg endnu dårligere end jeg plejer.
Jeg har ingen appetit, og jeg har meget svært ved måltider og alt hvad der dertil hører af fællesskab omkring madlavning og opvask.
Jeg er stadig 8 kg under min normalvægt.


MEN jeg lever! OG jeg strikker! OG jeg syr! OG jeg har været ude i verden på egen hånd:

I torsdags overraskede jeg venner og herrebekendtskab på Dineren, og selvom jeg rystede af skræk og nervøsitet til at starte med, gik det godt.
Fredag endte jeg med grædende at forlade to cafeer og en housewarming, såeh, ikke en udpræget succes.
I lørdags var jeg i Herning til MGP for at heppe på mine to papkusiner der deltog med sangen "Følelser", som jeg oprigtigt synes er megagod.
Det kræver beroligende/antipsykotisk medicin og masser af hvile at være steder, hvor der sker så meget. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at det nogensinde bliver bedre. Men det gør det forhåbentlig.

Min søster og Jeg smækkede lige nogle hårnåle, noget mascara og en rød læbestift i hovedet, og så var vi klar til den røde løber i Boxen. Det er første gang jeg havde make up på siden November, tror jeg.

Fra hospital til hospital

(Billede lånt her)

Idag har jeg været på hospitalet for at få taget blodprøver og en hjerte-etellerandet-prøve med elektroder på hele kroppen. Så der er noget praktisk ved at have strømper i hofteholdere - når der skal elektroder på anklerne, selvfølgelig! Jeg fik også taget en blodprøve.
Typisk mig, så faldt jeg i snak med sygeplejersken, der var tidligere syerske, og vi snakkede indtil min arm var helt blå.

Jeg skulle have tjekket mangel af vitamin og evt. stofskiftesygdom, da disse kan øge muligheden for at blive ramt af angst og depression.
Undersøgelserne skyldes, at jeg var på sygehusets psykiatriske afsnit igår til den første af en række afklarende samtaler med en psykolog, der skal finde ud af hvordan jeg kan hjælpes. Min tilstand forværres, jeg er mere deprimeret og modløs, jeg er meldt helt ud af studiet og jeg har ansøgt om sygedagpenge. En rigtig øv-situation.

Igår var jeg også forbi Holstebro sygehus, hvor min bedstefar lige er blevet indlagt. Jeg bliver altid ked af at se ham sengeliggende, selvom han stadig er ved sine fulde fem og i godt humør. Nogle gange kan min hjerne simpelthen ikke acceptere at livet ikke varer evigt. Jeg er så heldig at have begge mine bedsteforældre + en meget ungdommelig mormor endnu, og jeg havde to oldemødre indtil jeg var 14, og den anden oldemor til jeg var 17 eller 18.

Jeg regner også selv med at blive en gammel og glad dame. Med en masse katte og skøre strikkeprojekter. Men hey, så mangler jeg jo bare kattene og at være glad!

Mangler du en sofa?

Jeg ville gerne skrive et fyldestgørende indlæg om hvad der sker i mit liv, men det kan jeg ikke lige nu.
Men jeg kan sige, at jeg står i den situation at jeg har tømt min lejlighed og fundet en lejer for en måned siden. Jeg regnede med overtagelse d. 1. November og lejer ville købe min sofa og nogle andre småmøbler ved overtagelsen.
Min udlejer, som åbenbart er mere uintelligent end hvad nogen der kommunikerer med mennesker burde være, havde dog forhindret at hun flyttede ind men ikke henvendt sig til mig. Og så løj han om det og så ville han have penge for November også, og ih, hvor kan jeg ikke klare mere usikkerhed i min situation.
Summen af kardemommen: Det er kun sofaen der står tilbage, og jeg skal af med den hurtigt så jeg kan komme ud af lejligheden og væk fra den utilregnelige ignorant, der kalder sig udlejer.

Den skal bare afhentes og jeg sætter prisen til 400 kr (Selvom banansofaer i god stand ofte går for mindst 1000,-)  Her er en annonce på DBA. Så hvis du kender nogen der kender nogen der kan bruge en charmerende lille sag som denne, må du meget gerne sige det videre!

Når alting sejler

Er det godt at finde ud af, at jeg har virkelig gode venner og veninder.

At de er der for mig, selvom jeg ikke har noget at give. 

At jeg rent faktisk godt kan handle i Aldi - og de endda har lidt økologi.

At jeg kan nøjes med at spise 2 gange om dagen, og spise havregryn og brød temmelig ofte.

At jeg kan sælge ting jeg er glad for, for at skaffe penge.

Og finde ud af at at jeg trods denne kriselignende tilstand ikke mister modet!

Attention fashionistas & vintage lovers!

"Sharing is caring" og jeg vil så utroligt gerne dele dette med jer!

Det bedste ved Herning er, at den har en second-hand tøjbutik, at den er super god og den er der endnu!
Det giver mig håb for tilværelsen, at noget sådant lykkedes - i Herning.

Indehaversken Sita, er måske den mest imødekommende og omsorgsfulde fremmede jeg har mødt. Hun kan virkelig redde dagen, når Herning er grå, dum og kedelig. Sita og butikken er en rigtig opkvikker, om man køber noget eller ej. Hun har et dygtigt øje for stil, detaljer og trends.
Alle varer i butikken er nøje udvalgt, af høj standard og aldrig "mainstream".

Der er så mange seje, fine og specielle ting i butikken, og der er konstant udskiftning. Der kommer udvalgte varer fra både Paris, New York, Italien, England, Japan og Danmark. Priserne er yderst rimelige. De kan faktisk konkurrere med H&M der ligger og troner lige ved siden af. 

Her findes både fine paillet-sager, stilige 70'er kjoler, 60'er klassikere hvis du er heldig, gamle militærjakker, gakkede striktrøjer, skøre 80'er kjoler, mærkevarer fra svundne tider og store gallaskrud.

På facebook-siden kan du se hendes tidligere vindues-dekorationer i butikken, de er altid fascinerende! Siden opdateres også med nye varer, igen, helt casual og aldrig påtrængende.

Se lige disse fotos af noget af det tøj der har været igennem butikken:

 (den gulvlange kjole er der endnu, jeg har prøvet den, den er skøn!)

(Min søster prøvede denne kjole, den er klassisk og feminin og hænger er til salg endnu!)

I sidste uge havde jeg en hyggetjans med at åbne butikken og stå bag kassen for Sita, og jeg havde virkelig nogle hyggelige dage blandt dejligt tøj og søde kunder.

Stemningen i butikken er ikke sælger-agtig med påtaget sukkersødme i stemmen, og det passer mig bare så godt. Jeg havde nogle hyggelige timer, noget af tiden sammen med en gammel klassekammerat fra TEKO.

Her har vi udvalgt nogle favoritter og leget udklædning:

(Wonder woman goes prom!)

(Nederdel i ren silke..Mmm)

En dag kom min klassekammerat fra tekstilformidlerstudiet forbi med en kurv fyldt med varm kaffe, kold mælk og hjemmelavede romkugler!

Hvor heldig kan man være?

Åbenbart heldigere endnu, se de her ting jeg har hængt til side til mig selv:

Uldcardigan med v-hals (har man kendt magen?) og roser der ligner korssting på afstand.

Guldvest! Jeg er normalt overhovedet ikke til veste, men denne har vundet mit hjerte. Jeg bliver nødt til at sy en hvid skjorte og et jakkesæt for at bruge den rigtigt!

Skjorten på bøjlen indenunder er til mit herrebekendtskab. Ovale, facetslebne glasknapper. Franske manchetter. Lurextråde på forstykket. Stivede flipper. Jeg siger det bare..

Denne skræddersyede 1960'erkjole har Jeg, Sita og flere veninder beundret og sukket over, da den kom ind i butikken. Den er mikro-lille i taljen og har absolut intet stræk! Jeg tænkte ved mig selv at jeg måske var lille nok, men turde ikke prøve ad. Den hang der endnu da jeg kom og da jeg var alene i butikken tog jeg chancen. Den var som syet til mig! Jeg er så heldig at jeg skal til bryllup på lørdag, sååååh jeg "mangler" jo en kjole. Og Hr. herrebekendtskab mangler skjorten.

Velournederdel med blomster. Jeg har ikke hængt den til side men overvejer det godt nok stadig. Den er meget eftersårsfin!

(Herlig 3-delt pepitaternet spadseredragt i ren ny uld)

Når du nu, kære læser, har fulgt med hele vejen herned til indlæggets bund, fortjener du at få et lod i min give away! Jeg vil så gerne udbrede budskabet om denne fantastiske lille perle, så jeg giver et gavekort på 500 kr. til Magpie Lane til en heldig læser.

Alt du skal gøre er at lægge en kommentar, hvor du skriver et par ord om hvornår/hvilken anledning du kommer til Herning. Ikke fordi jeg skal kontrollere det eller hænge nogen op på noget, bare for at sikre at du har overvejet at det ligger i Herning, og at du selv skal komme og indkøbe præmien på dit gavekort. Det ville være så ærgerligt hvis det gik til spilde. 

Du må selvfølgelig også kommentere på dette indlæg uden at deltage.
Give away'en lukker den 30. November og vinderen trækkes d. 1 december. Det er Magpie Lanes 1 års fødselsdag! Så kan du nå at få jule- eller nytårskjolen i hus eller måske bruge det på en julegave. Held og lykke til alle, og tak fordi I vil være med!

Del gerne denne give away med ovenstående billede. Så' du sød.

Butikken ligger i en passage ved Hernings gågade. Bredgade 24f.

Åbningstiderne er onsdag til fredag 12.00-18.00 og lørdag 11.00-15.00

60'erne i nye klæder

Gammelt tøj har den højst skattede modeplads i mit hjerte.

1940'erne er min favorit, men 1930'erne og 1950'erne er lige i hælene.

1960'erne har jeg aldrig heeelt fanget mig ligeså meget. Men jeg var alligevel lidt in love da jeg fandt denne dragt  i skarp blå (sammen med 3 kjoler) 5 minutter før lukketid i den lokale genbrug og bare købte bunken uden at prøve det rigtigt på.

Nederdelen sidder perfekt! Jakken var en stor, underlig kasseform. 100% sikkert fra 1960'erne. Farven og de kraftige stikninger gav lidt af den "de glade 60'ere" feel jeg trods alt godt kan lide. Jeg sprættede ærmerne af og syede jakken ind i siderne. 8 cm i alt foroven og forneden, 15 cm i tajen. Ærmerne er da for store til kuplen når omkredsen af kuplen er reduceret, men det lykkedes mig at fordele mervidden med to rynketråde som "hold" i ærmet, der giver det smukke skulder-hold der er i fint tøj.

Jeg flyttede også knapperne en hel del for at få resten af vidden fordelt og få taljen markeret yderligere.

En pæn spadseredragt har været et stort, stort ønske i årevis, og selvom dette ikke opfylder lige netop den drøm er det et skridt på vejen.

Dragten er stadig 60'er når vi snakker farve, knapper, stikninger og materiale. Men pasformen er nutidig og mere klædelig på mig.

Jeg elsker sæt og ting der matcher.

Jeg hørte engang Uffe Buchard udtale at det var ret mormor-agtigt at farve-koordinere alt i sit aoutfit. Jeg blev faktisk ret glad.

Totalt handywoman.

Pfafftræf

Sammen med min skønne veninde har jeg lavet symaskinekoncentrationslejr i Herning. Hun har ferie fra den uddannelse jeg gik på og jeg gør alt jeg har lyst til for at være glad. Det er som sagt syning der rykker lige for tiden, jeg skal til bryllup på lørdag og jeg har store planer om et skrud men det er ikke så meget som klippet ud endnu. Jeg har blogget om forventingerne her.

Jeg har også planer om en herlig kjole i velour (viscose og silke, det er så lækkert!) Jeg har modeludviklet i mønsterpapir i flere dage og lavet to prøver, så nu tror jeg, den er der.

Den er lidt mumie-inspireret.

 Jeg har købt en lækker koksgrå silkevelour (det kalder jeg den altså, selvom det ikke er the real deal). Det er helt nyt for mig med grå. Jeg tror ikke jeg ejer noget gråt tøj - eller noget som helst andet gråt for den sags skyld. sølvglimmerstrik med grå bund er det eneste. Men jeg er helt forelsket. Den er så smuk!

Strudsefjersbåndet er kommet hele vejen fra kina, og skulle have været en lækker turkis, men det var pudderfarvet! Det er selvfølgelig en fejl, men jeg synes faktisk den er flot.

Jeg har også fundet frem til, at jeg synes den står godt til den grå. Altså, det er en helt ny verden for mig! Ingen blå?!

I samme øjeblik jeg ser det flotte i kombinationen, dukker den op alle vegne.

Vi har siddet her i 6 dage nu. Fra formiddag til midnat. Det er simpelthen bare herligt.

Jeg er selvfølgelig ikke helt u-blå og har da også gang i et pausestrikketøj. Det er 100% cashmere. Aaahhh....