Ole sad på en knold og sang,
la la la la la, la la la la la
får og beder omkring ham sprang
Tra la la la la, la la la la la
Lyngen sused, og skyen gled
la la la la la, la la la la la
udflugtslængsler i hjertet sved.
Tra la la la la, la la la la la
Heden stænged, og mindet spandt
la la la la la, la la la la la
moders øjne dog stærkest bandt.
Tra la la la la, la la la la la
Snart den ting dog blev åbenbar
la la la la la, la la la la la
minder gør ikke sagen klar.
Tra la la la la, la la la la la
Stak så Ole en dag i trav
la la la la la, la la la la la
stod med eet ved det store hav.
Tra la la la la, la la la la la
Øjet skinnede, tåren randt,
la la la la la, la la la la la
intet mere i verden bandt.
Tra la la la la, la la la la la
Over havene hyrden fór
la la la la la, la la la la la
fårene står der endnu og glor.
Tra la la la la, la la la la la
Ej kan bede og får forstå
la la la la la, la la la la la
længslers tog over bølgen blå.
Tra la la la la, la la la la la
Tekst: Jeppe Aakjær, 1899
Melodi: Alfred Tofft, 1911
Denne gamle sang af
Jeppe Aakjær bliver ofte fremført som en energisk og munter sang, nærmest en børnesang, selv om den mere handler om en flugt fra snævre livsvilkår. En helt umiddelbar tolkning er at den handler om en hyrdedreng, der ikke vil lade sig nøje med et liv som fårehyrde, og drager væk da hans udlængsel bliver for stor. Men hvorhen førte hans frihedstrang?
En meget pragmatisk fortolkning kunne være at det bedre liv måtte være at drage til byen og måske få en uddannelse. Blive arbejder på en af industrialiseringens fabrikker. Dette historiske og socialrealistiske perspektiv afspejler hvad der skete omkring 1899, da Jeppe Aakjær digtede sangen. Det har dog ikke meget med tekstens indhold at gøre.
Ole vandrede i stedet mod det store hav. Det kunne ligne en parallel til den kendte roman
Vredens Børn, som Jeppe Aakjær udgav i 1904. Den skabte stærk debat om vilkårende for landarbejdere og tyende. Hovedpersonen Per kæmper en hård kamp mod manglende uddannelse, og forsøger at være "hyrde" for sløve og hjælpeløse landarbejdere. Til sidst forlader han Danmark, for i stedet at søge drømmen om det gode liv i Amerika, på den anden side af det store hav. Atlanterhavet. Og "fårene står der endnu og glor". Jeg bemærker også at "beder" er et udtryk for kastrerede væddere, der altså taber sine drifter.
En mere poetisk analyse kunne være at se en parallel til
Den lille havfrue af
H.C. Andersen, hvor havfruen kaster sig i havet, en slags selvmord for at få et bedre liv efter døden. Tåren randt, og intet mere bandt hende i den håndgribelige verden. En enklere udlægning kunne være at konstatere at Ole bliver voksen, og må udskifte barndomshjemmet med at skabe sig sit eget liv. Gøre sig fri fra at lade sig nøje med det liv som hans omgivelser fører, de "får og beder" der springer omkring ham.
Jeppe Aakjær kan ikke have været ganske ukendt med hvordan fårehyrden nogle gange får et mytologisk skær, som en arketype over det frie og ubundne liv, med masser af tid til at dyrke sang og musik. En mindre realistisk idylisering, og alt det tra-la-la kunne ses som en kende ironisk.
Men måske handler sangen egentlig bare om hvad "bede og får ej kan forstå". Et budskab til dem der
kan forstå. Dem der kan længes.