Viser opslag med etiketten J.F.Willumsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten J.F.Willumsen. Vis alle opslag
tirsdag den 19. juli 2016
torsdag den 12. november 2015
J.F. Willumsen: Den belgiske fange
J.F. Willumsen - Den belgiske Fange. (De tre slags fanger) - 1918
Se også:
torsdag den 1. oktober 2015
J.F. Willumsen: To svævende drenge
J.F. Willumsen: En moders syn. To svævende drenge (1910)
Portrættet blev malet til en amerikansk moder til to døde sønner. Efter 10 år var billedet færdigt, men J.F. Willumsen kunne ikke få kontakt med hende, så maleriet blev i Danmark.
torsdag den 14. august 2014
J.F. Willumsen: Krigsinvalider
J.F. Willumsen: Krigsinvalider (1928)
Under 1. verdenskrig arbejdede J. F. Willumsen med motiver fra de franske skyttegrave i en række tegninger og litografier. I 1928 tog han motivet op igen for at give det en endelig og monumental udformning. I forgrunden ses tre soldater iklædt franske militæruniformer. De er frygteligt tilredte, men dog i live. Bag dem ses fire sortklædte kvinder. Det er enkerne efter de soldater, der ikke overlevede. Billedet er et dybt personligt opgør med krigen og dens konsekvenser. Det er udtrykt i et ekspressionistisk formsprog, hvor formerne er forvredne og karikerede, og farverne er drevet ud i grelle kontraster.
mandag den 21. april 2014
J.F. Willumsen: Jægerpigen i skoven
Jægerpigen i skoven, J.F. Willumsen, 1934
Den danske maler Jens Ferdinand Willumsen malede mange af sine værker i en mere eller mindre vitalistisk stil. Dette maleri fra 1934, Jægerpigen i skoven, er meget udpræget i sin fremhævning af den sunde, nøgne krop. Jægerpigen går gennem skoven med bue og pil, på udkik efter bytte. Meget veltrænet og muskuløs, langt fra en kvinderolle som bly og svag kvinde. Den stærke krop er næsten androgyn, men har samtidig de kvindelige kurver med brede hofter. Hun må være en ualmindeligt dygtig jæger, siden hun går på jagt uden pilekogger, og med kun én pil. Så er hun nødt til at ramme i første forsøg, hvilket kan være svært når det tilsyneladende er fugle hun jager.
For mange vækker vitalismen minder om nazismens kropsdyrkelse, netop også gennem vitalistiske kunstværker. Jeg mener dog at det er helt misforstået at se vitalismen som noget nazistisk, når der bestemt ikke er noget facistisk i det at værdsætte sundhed og kræfter. En meget skematisk analyse og fortolkning, med afsæt i bestemte symboler, går ofte galt i byen.
Jægerpigen er måske et portræt af den unge franske danser og maler Michelle Bourret, som han var flyttet sammen med fire år tidligere. Nu var hun kvinden i hans liv, og dermed også et vigtigt motiv i hans kunst. En række af disse portrætter er dansebilleder, og jægerpigens graciøse bevægelser i skoven kan jo også ses som en dans. Brugen af grønne og gule farver går igen i portrættet til højre. På den anden side er "Jægerpigen i skoven" videreudviklet til et ekspressivt genrebillede, i stedet for at være noget så "trivielt" som blot et nøgenportræt.
lørdag den 8. marts 2014
J.F. Willumsen: En bjergbestigerske
J.F. Willumsen - En bjergbestigerske - 1904
G.A. Hagemanns Kollegium (206 x 169 cm)
G.A. Hagemanns Kollegium (206 x 169 cm)
Et kendt og ikonisk maleri, er "En bjergbestigerske", som Jens Ferdinand Willumsen malede i 1904. Et stærkt symbol på kvindefrigørelse og den moderne kvinde. Billedet er et portræt af Edith Wessel, der blev hans anden kone, og kan ses som en stor kærlighedserklæring. Hun er skildret som en monumentalt stærk kvinde, ved verdens top. Ikke en bly og tjenende kvinde, som ellers var typisk i malerkunsten. Med nutidens fortolkning er det "blot" et flot kvinde-billede, men i datiden vakte det en heftig debat, som et grænseoverskridende billede. I en analyse kaldte litteraturprofessor Vilhelm Andersen det for "en hedensk altertavle", en nordisk og førkristelig herskende valkyrie.
Som billedhugger udskar Edith Willumsen selv rammen i mahogni. En ørn og en fuglekonge fra en gammel fabel understreger maleriets ide, som symbol på styrke, overblik og klogskab.
Til en nordamerikansk udstilling af skandinavisk kunst i 1912/1913 kunne J.F. Willumsen ikke låne billedet af køberen, G.A. Hagemann, så efter en rask beslutning malede han en ny udgave, ”idet jeg denne Gang magtede det, jeg ikke formaaede at gøre ved det første Forsøg. Det blev stærkere i Linje og Farve, rigere i sin Virkning og fik mere Natur og Sandhed”. Det kan siges at den første udgave med sine hvidere farver fik et æterisk præg, en slags engel, hvor den nyere udgave er mere jordnær, og med sine mere levende farver markerer landskabet endnu kraftigere. Det passer også godt til den vitalistiske stil. Livskraft, og med en nyere ord, kvindekraft.
J.F. Willumsen - En bjergbestigerske - 1912
Statens Museum for Kunst (KMS3413, 210 x 170,5 cm)
Statens Museum for Kunst (KMS3413, 210 x 170,5 cm)
mandag den 1. juli 2013
J.F. Willumsen: Ægteskab
Ægteskab af J.F. Willumsen (1886)
Den unge kunstner raderede i 1886 denne overmåde realistiske illustration af hvordan han havde set at et ægteskab kunne være. Pisk og undertrykkelse.
tirsdag den 26. februar 2013
J.F. Willumsen: Trilogien Tizian Døende
Titlen er dog en klar henvisning til den berømte italienske renæssance-maler Tizian, der døde i 1576, og som J.F. Willumsen var en stor beundrer af. Kunstneren var selv ved at være en ældre mand, i 70'erne, og må have tænkt over sin egen dødelighed, også selv om han levede videre mange år efter at han nåede "støvets år".
Det første maleri fra 1935 viser hvordan han styrter, og har tabt palette og pensler. Han falder ind i en mørk hule, og kan ikke fortsætte sin gerning. En fortolkning kunne være at se det som et slagtilfælde, eller et hjerteanfald. Uden svinkeærinder fra et aktivt liv til dødslejet. En forholdsvis nådig måde at dø på.
Trilogiens andet værk fra 1937 har titlen "Stenstatuen. Ikke se, ikke høre, ikke ville". Nøgen ligger han i dødskamp på sit leje i den mørke hule. En krampagtig liggestilling. En solstråle skinner ind, men når ikke om til den grå og magtesløse statue. Med bind for øjnene er hans lys slukket. Døden indtræffer selv om han ikke vil.
Kun hans kunstværker gav ham muligheden for at leve videre efter døden.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
|
|
|