Viser opslag med etiketten Anna Ancher. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anna Ancher. Vis alle opslag
mandag den 23. marts 2020
søndag den 28. juni 2015
lørdag den 31. januar 2015
Anna Ancher: Småpiger med en torsk
Anna Ancher: Småpiger med en torsk
Et af Anna Anchers mange interiørbilleder fra Skagen kan fortolkes som rummende mere end det umiddelbart hyggelige og stemningsfulde umiddelbare indtryk. Oliemaleriet forestiller jo to piger, som stolt fremviser en torsk. Bag dem to rollinger, som er med ved den "store begivenhed". Historien må være at de har været nede ved fiskerne på havnen, for at hente en torsk til et godt måltid. Den har de glade båret hjem, med en hånd i hver mundvig på den døde torsk. Nu skal der laves mad, hvor pigerne skal være med til at tilberede måltidet.
De har fået en god anskuelsesundervisning, ikke blot i at få et naturligt forhold til maden (der jo ikke blot er noget der sættes på bordet), men også i hvordan et dyr ikke længere lever, men nu er et stykke mad. Alt levende skal jo dø, før eller senere. Også de glade piger, selv om det næppe er det de tænker på lige i motivets øjeblik. Den analyse kommer de til bagefter.
lørdag den 10. januar 2015
søndag den 14. september 2014
mandag den 25. november 2013
Anna Ancher: Solskin i den blindes stue
Anna Ancher: Solskin i den blindes stue (1885)
Mange af malerierne af den mest kendte kvindelige skagensmaler Anna Ancher er impressionistiske værker, med stor fokus på lyset spil i en rolig komposition. Dette oliemaleri, Solskin i den blindes stue, har samtidig en nærmest ekspressionistisk kontrast ved at portrættet af den blinde gamle kone viser at hun mangler de øjne, som formidler lysets spil i verden.
Hun sidder roligt i stolen, og har det måske godt. Måske venter hun på nogen. Der er en tom stol i rummet, en fortolkning kunne være at det er hendes mands. Det ses ikke om han er ude på havet, eller om han blev der ude. Om hun er enke, der venter på nogen. Måske blot på døden, mens hun sidder med gode minder om sit lange liv.
Samme stue og samme kone er afbildet i et to år ældre maleri, En blind kone i sin stue, hvor hun blot sidder i den anden stol. Den stue er måske hele hendes verden. Hun sidder der i det smukke lys, som hun aldrig får del i. Så må hun jo blot nyde verden med sine andre sanser.
Hun behøver ikke den analyse som tilskueren forledes til.
Anna Ancher: En blind kone i sin stue (1883)
fredag den 30. september 2011
Sorg, udtrykt af Anna Ancher
Skagensmaleren Anna Ancher markerede sig især med impressionistisme malerier, hvor lysets spil på et interiør er i centrum, ofte med en indadvendt stille kvindefigur. Meget rolige billeder uden symbolismens invitiation til fortolkning af en verden af omhyggeligt udvalgte symbolske objekter. Med det meget atypiske billede "Sorg" fra 1902 har hun dog med udgangspunkt i en drøm malet et mere symbolistisk eller ekspressionistisk kunstværk.
Anna Ancher - Sorg (1902) - Skagen Museum
Drømmetydning minder om symbolisme, netop fordi vejen til at finde en forståelse er analyse af de enkelte elementer, og hvor en tolkning kræver at se symbolerne i en sammenhænge, i stedet for at regne med en "facitliste".
Det mest sandsynlige er at den knælende nøgne kvinde er Anna Ancher selv, og den strenge sortklædte ældre kvinde er hendes meget religiøse mor, Ane Brøndum, med hårdt knugede foldede hænder. Korset er et symbol på den kristendom, som i datiden markerede sig som et stærkt indremissionsk miljø i Skagen. Titlen "Sorg" står næppe for en umiddelbar sørgen over et dødsfald, eller sorg i almindelighed, men markerer konflikten mellem de to verdener der mødes.
Anna Ancher - Ane Hedvig Brøndum (1905)
Anna Ancher efter tidens normer var en moderne frisindet kvinde, der ikke definerede sin eksistens indenfor religionens hårde dogmer. Den kendte roman "Fiskerne" af Hans Kirk giver et billede af hvor brutal kristen fundamentalisme kan være. Selv om Ane Brøndum næppe har været blandt de mest sorte kristne, må modsætningen mellem mors og datters livssyn have været en sorg for begge.
De kan ikke mødes, korset er grænsebommen mellem deres verdener. Her kan kærligheden mellem mor og datter ikke føre til en forening.
onsdag den 24. august 2011
Anna Ancher malede livet fra den blå stue
Fru Ane Brøndum i den blå stue, Anna Ancher (1913)
Skagensmaleren Anna Ancher portrætterede i 1913 sin mor, Ane Hedvig Brøndum, i den blå stue på Brøndums Hotel i Skagen. Billedets impressionistiske strøg sætter fokus på hvordan solens lys spiller på den gamle kvinde, og på væggen bagved. Der fremlægges ikke en historie om hvorfor den 87-årige moder sidder dér i sin kurvestol, men lader det være op til beskuerens egen oplevelse at nå frem til en fortolkning, eller måske uden analyse blot "nøjes" med at lade det smukke billede tale til følelserne. Ansigtet er afbildet som fjernt, uden at invitere til kontakt.
Fru Ane Brøndum i den blå stue, Anna Ancher (1913)
En mulig udlægning er at moderen som gammel og svagelig matriark blev hjulpet til at sidde på en god plads. Med omsorg blev hun pakket godt ind i tøj og et varmt tæppe, for endelig ikke at sidde og fryse. Nu sidder hun eftertænksomt og ser tilbage på et godt liv, som hun kan være veltilfreds med. Nu er livet i sin sidste fase, "den blå time". Måske blunder hun lidt, mæt af dage.
Hun drev i mange år hotellet på egen hånd, og lod trods sin strenge kristendom datteren have et frit og selvstændigt liv. Dengang var det ikke sædvanligt at lade en datter studere kunst (på Vilhelm Kyhns malerskole), og gøre andet end at forberede sig på at være hustru og mor. Et stort talent fik lov at blomstre, også efter ægteskabet med Michael Ancher.
Et andet kendt billede af Anna Ancher er "Solskin i den blå stue", malet i år 1891. Samme blå væg hvor solens lys får udtryk gennem den impressionistiske stil. Her er det datteren Helga Ancher, der sidder indadvendt i sin egen verden. Ingen historie, ud over at pigen sidder med sit sytøj. På andre portrætter sidder Helga sammen med sin bedstemor, også med sytøj.
Solskin i den blå stue, Anna Ancher (1891)
En anden mulig kobling til det 25 år nyere billede af Ane Brøndum som gammel matriark er at der på væggen her hænger et helgenagtigt billede, der holder øje med den lille pige. Samtidig er der en tom plads hvor bedstemoderen senere tronede i sin kurvestol.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
|
|