Vejret er kølet lidt af og det er vist meget godt hvis jeg skal nå at nyde udspringet i maj måned.
Trods stadig mangel på regn blomstrer mange frugttræer netop nu. Pæretræet som snart er helt overgroet med efeu har stadig toppen fri til en flot blomstring. Her har jeg forsøgt at tage et billede i modlys henad aften. Pæretræet er havens største træ og et refugium for fugle, der gemmer sig for vinterkulden blandt efeu-blade og bygger reder her i sommertiden. Jeg har slet ikke overblik over alle beboerne, men nyder det liv der udfoldes i det gamle træ.
Trods stadig mangel på regn blomstrer mange frugttræer netop nu. Pæretræet som snart er helt overgroet med efeu har stadig toppen fri til en flot blomstring. Her har jeg forsøgt at tage et billede i modlys henad aften. Pæretræet er havens største træ og et refugium for fugle, der gemmer sig for vinterkulden blandt efeu-blade og bygger reder her i sommertiden. Jeg har slet ikke overblik over alle beboerne, men nyder det liv der udfoldes i det gamle træ.
I pæonbedet er der fuld gang i kirsebær, paradisæblet Golden Henry (æblerne bliver gule) og viburnum-busken underneden, der alle blomstrer i hvidt.
I græsbedet vokser ingen træer, men alle tulipanerne står i blomst og Hortensiaen er ved at folde de hvid-filtede blade ud her bagved Spring Green.
Sødskærm er ved at være godt etableret i skyggen rundt omkring og den bakker alt det øvrige hvide op med sine små blomsterskærme. Bladene er så kønne synes jeg.
I kolonihaven er der en del blomster på espallieret. Det er Pigeon-æbler som kan gemmes helt til jul hvor de små røde æbler både smager dejligt - og pynter.
Det er virkelig flott blomstring hos deg nå, Ulla! Det er så vakkert å se på bilder av fruktblomstringen hos deg nå. Spring Green er også vekdig vakker.
SvarSletKlem fra Marit
Ja, frugttræer er så dejligt nyttige men sandelig også kønne, og lige nu i maj er jeg så glad for dem i min have. - Og Spring Green har vist sig at være holdbar i flere år, så den er jeg også meget glad for:-)
SletKnus og tak Marit!
Ulla
Ja ingen nattefrost mere tak. Der skulle gerne blive masser af æbler. Og øvrige frugter osse. Der var godtnok en snert frost da miabellerne blomsterede, men forhåbentlig var der blomster nok der overlevede. Frugttræer er bare så dejlige, de giver glæder flere gange i sæsongen.
SvarSletJeg forstod I ingen regn fik forleden? Vi fik 6 mm over hele det døgn. Slet ikke nok, men bedre end ingenting. Jeg har allerede givet de planter der blev plantet i det tidlige forår vand flere gange.
hilsner Gunvor
Nej, nu vil vi have lidt lune vinde - og meget gerne noget regn! Vi havde udsigt til torden og lyn og et tæt gråt regntæppe lige på den anden side af fjorden forleden, men 5 dråber her, så det blev en meget lang næse... Godt du dog fik en smule - jeg vander det nye.
SletFrugttræer er mine yndlings-have-træer tror jeg, i hvert fald har jeg mange af dem:-) Det er en fornøjelse når planter giver flere årlige glæder i en lille have.
Hilsner og tak Gunvor!
Ulla
Professoren er virkelig køn. Men det er alle frugtblomster vel i grunden. Nu går de professionelle frugtavlere sikkert rundt og frygter for nattefrost.
SvarSletJa! Den kan jeg godt anbefale, både på grund af dens lave/brede vækst, men også æblerne der er orange og meget dekorative. Jeg tror ikke vi får frost her så tæt på vandet, men der er da en snert i luften i dag. Bare 12 grader midt på eftermiddagen. Godt jeg ikke er frugtavler, men blot avler lidt frugt:-)
SletHilsner og tak Marie!
Ulla
Du har mange flotte frukttrær i blomst nå. Så dermed blir det nok avling til høsten.
SvarSletJa, jeg regner med der bliver rigeligt med frugt Martin og i år måske også dejlige kirsebær i juli. Noget at glæde sig til:-)
SletHilsner og tak fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletEn härlig syn då fruktträden blommar. Om det är någon gång jag saknar både äppel och körsbärsträd så är det på våren när de blommar. Vädret hos oss är varierat, det kan vara riktigt varmt ena stunden för att plötsligt bli kallt. Kvällar och morgnar är ganska kyliga.
Hälsningar Marika
Det er også temmelig køligt her - men smukt vejr - og frugttræerne står flot. Jeg håber de får besøg af bier nu mens de blomstrer, og så håber jeg på regn meget snart! Denne tid er altid spændende:-)
SletHilsner og tak fra Ulla