Vi fik lige et dyk med køleskabstemperaturer ovenpå det smukke vejr i sidste weekend, og i dag er det både overskyet og blæsende, så chill faktoren er nok ikke meget over 0. Det er jo typisk for marts i denne overgang mellem vinter og vår, og ikke overraskende for hverken mennesker eller planter. Vi holder os inde i varmen og forårsplanterne holder klogeligt knopperne lukkede. For et par dage siden kom der et kortvarigt snefald fra nord, og da det er den eneste nedbør vi har fået i denne måned tog vi gerne imod. Godt 5 mm.
Inden sneen kom fik jeg lige givet hornviolerne 'dyne på' i form af noget mos, men de skal jo nok klare sig endda:-)

Og ellers går det ganske langsomt fremad mod varmere tider. Vintergækkerne står endnu og strækker sig på tå mens dorthealiljerne dukker op her og der. De er jo også fine.

En enkelt gruppe tete-a-tete påskeliljer er lige på nippet til at springe, og det er så langt vi er nået her - men der stadig længe til påske:-)
Primulaerne er driftssikre i al slags vejr og bedene er ryddet for gamle staudetoppe, mens græsserne allerede skyder nye skud efter de blev klippet ned.
En enkelt gruppe tete-a-tete påskeliljer er lige på nippet til at springe, og det er så langt vi er nået her - men der stadig længe til påske:-)
Bor vi virkelig i det samme land? I dag har vi det smukkeste, ganske vindstille solskinsvejr. Hvad nedbør angår, fik vi regn et par gange I den forløbne uge. Ellers har vinteren i år for en sjælden gangs skyld været tør. Det er en fin buket af påskeliljer, der er på nippet til at springe ud. Vores påskeliljer skal deles i en uendelighed. Ellers kommer der ingen blomster.
SvarSletJeg er ikke sikker Marie, i hvert fald bor vi tilsyneladende i to forskellige klimazoner, trods landets lidenhed:-) Her har vinteren også været tør, og jeg håber da ikke det fortsætter sådan, men sidste år fik vi jo vand hele tiden. Det kniber med balancen.
SletDe små gule kommer troligt hvert år og er vist aldrig blevet delt...
Hilsner fra Ulla
Det var mest haglbyger vi fik i den forløbne uge. Jeg cyklede i en af dem, brrr. Men ja ellers har det faktisk været ret tørt de sidste måneder. Heldigvis har jeg ikke behøvet at tømme vandtønderne i denne vinter, så indtil videre har jeg vand nok.
SvarSletSøde påskeliljer, mine er slet ikke så langt fremme. Heldigt nok når vejret driller sådan. Vintergækkerne og krokus har fået deres dask. Men lige om lidt kommer alle de forårsblå, så bliver det hele blåt.
hilsner Gunvor
Hagl, slud og regn er vel typisk for marts (men ikke sjovt at cykle i). Her er det nu ikke meget nedbør vi har fået i det hele taget, så jeg er glad for alt hvad vi kan få.
SletDet er også kun denne lille tot påskeliljer der er så langt fremme her, men de andre står bare og venter på lunere vejr med knopper parat. De blå har jeg ikke så mange af, men det må være skønt at se frem til! Er der noget bedre end gamle haver med tæpper af forårsblomster?
Hilsner fra Ulla
Du har ret i at vi er i overgangen mellem vinter og forår. Heldigvis kan vi nyde summende bier og fine forårsfarver om dagen trods nattefrosten.
SvarSletJeg tror vores bier er gået i flyverskjul igen - de var ellers fremme for en uge siden. Håber de får en ny chance i denne uge!
SletHilsner fra Ulla
Ja også vi har haft det isnende koldt og meget lidt regn, her er det vist også blevet til ca. 5 mm. Men i nord og Vestjylland har de haft det lunere, det kan man godt blive lidt misundelig over. Men i næste uge lover de mildere vejr og forår, det må vi glæde os over. Vi har lige plantet alle primulaerne fra vindueskarmen ud i bedene, det lader til, at de får gode vilkår i næste uge.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Det er det gode ved primula. Først pynter de i stuen og så gør de gavn ude i bedene. Vi har også haft en kold uge hvor man skal arbejde sig varm derude, så det er ikke blevet til så meget, men sneen gjorde da lidt nytte da den hurtigt smeltede.
SletKnus fra Ulla
Ja, denne vårvinteren er meget spesiell, men egentlig er den sikkert helt normal. Det er alltid så morsomt å se dine snøfall, for det er meget beskjedne mengder du får hos deg, Ulla :-)
SvarSletDet er så deilig å se snøklokker og primula hos deg, og du har også så fine påskeliljer. Jeg lengter meg syk etter våren, og jeg håper at den kommer snart.
Hilsen Marit
Ja, jeg tænker også den er ret normal bortset fra den manglende nedbør. Vi kan sagtens få sne hen i april også, men der er langt imellem de store snefald her hos mig. I 2018 fik vi masser af sne som lå hele marts måned - efter en vinter uden sne.
SletVi længes nok allesammen lige nu, og nu senere foråret kommer des hurtigere går det. Man håber vel hvert år på et langt forår med tid til at nyde det, men vejret kan vi stadig ikke styre:-)
Hilsner og tak fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVi har ingen snö, det kom bara några flingor för en dag sedan, men det är kallt och blåsigt emellanåt. Solen skiner så den lurar en att tro att det är varmt. Det sköna är att det blir varmt och skönt i växthuset, har passat på att så en hel del perenner.
Fantastiskt fint med alla snöklockor och dina fina primula.
Jag har krokus i blom, det är trevligt med några vårblommor.
Hälsningar Marika
Vores lille drys af sne forsvandt også den samme dag, men vi fik da lidt væde til jorden. Lige nu nyder man næsten hver eneste blomst der springer ud og følger med i det hele. Godt du har krokus i din have! Her er primula det mest dominerende lige nu og alle påskeliljer står og tripper mens det er så koldt.
SletHilsner fra Ulla
Det er utroligt, hvis nedbøren i marts skal falde som sne. Vi har fået 4 mm regn i marts, men jorden er heldigvis ikke tør endnu. Det er en fin "sammenplantning" af mos og hornvioler. Vores græsplæne er leveringsdygtig i mos i store mængder, så jeg kan dække jorden i alle potterne. Jeg har sluttet fred med mosset, for ellers var det en kamp, jeg ville tabe.
SvarSletHilsen Elna
Ja, man skal vælge sine kampe Elna, og bortset fra det er lidt tungt at slæbe slåmaskinen rundt i mos, så gør det jo ingen skade... Vi er ikke 'plænemennesker' her, men bare glade når det er grønt.
SletJeg har genbrugt dette mos fra en julepyntning, og så længe hornviolerne ikke vokser, er mosset jo meget pænt at se på. - Og vejret er vel egentlig meget typisk, men lidt lune vinde ville gøre godt:-) Husker stadig marts -18 med en halv meter sne og fygning, og der er vi heldigvis ikke!
Hilsner og tak fra Ulla