Mindful spisning - giver mæthed på mange måder

Nu er jeg så småt landet efter 3 uger på Kursuscenter Struer, hvor mit primære formål var, at få taget fat på de overflødige kilo, som jeg igen slæber rundt med.

Nu er det jo ikke fordi, at jeg ikke ved noget i forvejen om kost og motion, men jeg tror, at det er meget godt at få sit fokus flyttet i den rigtige retning igen og at få sig "taget sammen" til "at tage kampen op" - at lade stå til nytter jo ikke rigtig noget og jeg ved med mig selv, at jeg bestemt ikke bliver lykkeligere af at veje alt for meget. Og selvom de mange kilo ikke er helt selvforskyldt - de fleste kom efter min sidste operation og sygdom - så bliver jeg for min egen skyld nødt til at forsøge endnu engang. Men samtidigt er jeg også kommet til et sted i mit liv, hvor jeg ikke vil lade kiloerne bestemme alt og måske skal jeg ikke veje helt så lidt, som min indre stemme fortæller mig og jeg skal også blive meget bedre til at slutte fred med den krop, som jeg nu engang er født i - for jeg ved jo også godt inderst inde, at det med at være lykkelig er meget mere end et tal på en vægt ;)

Noget af det som jeg har taget til mig på de 3 uger er mindful spisning.Når vi fik frokost, spiste vi alle hverdage i tavshed de første 20 min af frokostpausen. Samtidigt blev vi opfordret til at ligge bestikket efter hver bid og tygge maden grundig før vi igen tog bestikket i hånden til den næste bid. Det var i starten en meget mærkelig oplevelse, men det var helt sikkert med til at skærpe ens smags- og synsindtryk og man får meget mere fokus på - hvad man spiser, hvordan de forskellige madvarer er at tygge på og om der er noget af maden, som smager bedre/mindre godt end andet på ens tallerken.
Vi prøvede også nogle få gange, at lukke øjnene når vi spiste og at lugte til maden inden den kom i munden - det gav også en helt anden oplevelse og meget mere fokus.

Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan jeg spiser og også hvordan andre spiser - bliver jeg jo nok nødt til at indrømme.

Jeg var på et weekendophold her i weekenden og der var buffet til aftensmaden og det var faktisk en lidt ulækker oplevelse at se, hvordan der bliver skovlet ind og læsset op på manges tallerkener - nu er jeg i forvejen ikke så glad for buffet og jeg tror bare, at med mindful spisning in mente, så blev det bare ligesom mere understreget, hvorfor jeg ikke bryder mig om "all you can eat" konceptet. Nu er der jo ikke nogen i danmark, der ligefrem sulter og som en af vores undervisere sagde på et tidspunkt: " I skal tænke på, at i får mad igen om 2-3 timer" og det synes jeg bestemt også er en god regel at have med sig - vi får jo mad igen og vi behøver ikke spise, som om det er sidste gang i vores liv, at vi får mad.
Dermed ikke sagt at vi ikke må nyde at spise - tværtimod man skal netop lære at nyde maden og give sig roen og tiden til sit måltid og på den måde opnår man en helt anden mæthedsfølelse - det er noget af det som mindful spisning kan bidrage med. Vi lever i en fortravlet hverdag, hvor mange måltider bliver spist imens man foretager sig alt muligt andet - mange er vant til at se tv imens der spises, eller man er på computer eller Ipad/tablets, måske taler man i telefon, kører bil eller også er ens tanker bare et helt andet sted end omkring det måltid man er i gang med. Ved mindful spisning vælger man bevidst at have fokus på maden og ikke alt muligt andet og det kan godt kræve lidt tilvænning ligesom med mange andre vaner man har tilegnet sig hen ad vejen ;)

Jeg havde engang en vane og det var at spise langsomt - den blev langsomt ændret. Måske fordi jeg var flov over at jeg altid var den sidste, der stadig spiste når de andre var færdige, måske fordi jeg fik for travlt, måske ændrede det sig da jeg spiste for at dulme mine følelser, eller måske fordi det er/var lidt forbudt at nyde maden .....Nu vil jeg tage min gamle vane tilbage og jeg tænker at en lille ændring af vaner kan på sigt gøre en kæmpe forskel for mig - måske er mindful spisning lige det, der skal til for, at jeg stille og roligt kommer de der forbandede kilo til livs - og hvis jeg så krydrer det med lidt motion, så skal det nok lykkes....at blive en lille smule lykkeligere ;) :)

Jeg skal på livsstilskursus

Nogle gange føler jeg, at mit liv går i ring ...eller det vil sige nogle af de udfordringer, som jeg har med min vægt og dermed også mit negative selvværd. Jeg ved godt, at jeg slet ikke er alene om, at have problemer med vægten og at selvværd ikke kun handler om, hvor meget man vejer. Men for mig går de lidt hånd i hånd og jeg er nu igen der, hvor mit selvværd kan ligge på et meget lille sted. Min vægt har atter nået et tal, som jeg virkelig ikke troede jeg skulle stå ansigt til ansigt med igen. Og jeg føler, at jeg en gang til er blevet bombet tilbage til "dengang" jeg var overvægtig og aldrig troede, jeg ville kunne tabe mig og det rammer mig som en bommerang og jeg tænker igen, det er en håbløs kamp, som jeg slet ikke kan vinde...lige meget, hvor meget jeg ønsker det og kæmper.

Jeg havde jo tabt mig rigtig meget i 2014/15 og min vægt holdt sig faktisk stabilt i omkring 1½ års tid derefter. Men i sommeren 2016, hvor jeg blev syg og jeg efterfølgende blev opereret 2 gange ( læs mere her ) har jeg haft store problemer med "bare" at holde min vægt og ikke tage for mange kilo på. Allerede efter den første operation sagde vægten + 7 i løbet af den første uge, så det var lidt af en nedtur. At jeg så oveni har fået konstateret et for lavt stofskifte og også stadig her en del smerter i led og krop gør ikke kampen mindre.

Billedet er fra et tidligere blogindlæg, men igen aktuelt ;)

Trods ovenstående har jeg ikke valgt, at det ikke skal slå mig ud og jeg bliver nødt til at gøre noget selv. Så meget har jeg trods alt lært efterhånden. Men nogle gange skal man have et lille puf i den rigtige retning - til en livsstilsændring og det håber jeg, at mit kommende ophold på Kursuscenter Struer vil være medvirkende til.

Jeg har nemlig ikke ved egen kraft, trods megen viden omkring kost og dens betydning for kroppen været i stand til, at "tage mig sammen" til en helhjertet kostomlægning og få implementeret motionen i min hverdag igen. Jeg trænger i den grad til et kærligt puf, så jeg igen kan tabe mig og komme i gang med noget motion (som jeg synes er sjovt). Endvidere regner jeg med, at få nogle redskaber og noget inspiration, som jeg kan arbejde videre på når jeg kommer hjem igen. ( I første omgang tager jeg 3 uger deroppe -  Ny livsstil uge 8-10 )

Jeg er ret spændt på, hvad dette kursus kan føre med sig - måske kan det give mig det kærlige spark til igen, at tage hånd om mig selv, få gang i noget seriøst motion og have mere fokus på hvad og hvorfor jeg spiser, som jeg gør. Hvorfor er det, at  jeg modarbejder mig selv og hvorfor er det så svært. Jeg vil jo gerne have fokus på min sundhed og være motiveret, så jeg kan gøre noget godt for mig selv og den krop, som jeg nu engang er født i. .....jeg skal bare lige have lidt hjælp

Januar frustrationer

Jeg har virkelig været udfordret her i januar måned. Nu tror du nok, det har noget at gøre med, at sige nej tak til slik og kage eller noget i den stil ;) Det lille problem har jeg ikke haft det rigtig svært med. Men derimod har vores internetforbindelse virkelig været en udfordring. Vi har haft så mange dage, hvor vores internet ikke har virket og det har været virkeligt frustrerende.

Ikke så langt fra , hvor vi bor, er der gang i den helt store byfornyelse og dermed en masse graveri. Der skal graves ud til en masse nye byggegrunde og det er jo fint nok. Problemet er bare, at de ikke nøjes med at grave jorden op. de graver også kabler itu - og når så teleselskabet har fået fikset kablerne, graver de et andet i stykker. Det er ikke nemt at være aktiv på sociale medier, når man ikke har et ordentlig net og jeg tænker bare, at det er godt, jeg har en masse hår på hovedet. For ellers ville jeg være helt skaldet på nuværende tidspunkt over, at rykke mig selv i håret af bare arrigskab.

Jeg havde ellers flere ting, der skulle have været på bloggen her i januar måned og jeg havde virkelig intensioner om, at der igen skulle være lidt mere liv herinde igen.

Nå men det kan jo ikke betale sig, at bruge energi på det og i dag har jeg igen igen fået net :) :) Nu krydser jeg bare for at det værste graveri er overstået og at kablerne til mit internet får fred ;)

I hjertet gemt

Året første måned har været præget af, at vi desværre har mistet to af vores meget nære venner pludseligt, alt for tidligt og med ganske få dages mellemrum.

Vi er en flok på 9 par, der har kendt hinanden i rigtig mange år og har foretaget os mange ting sammen. Jeg mødte de fleste for 36 år siden til en nytårsaften og var næsten lige blevet kæreste med min mand Jørgen. Jørgen har kendt de fleste siden skoletiden og en del allerede fra 1. klasse. Siden hen kom der påhæng i kraft af mænd og koner, men to af parrene har faktisk også gået i samme klasse og har været kærester ligesiden og senere gift. Så det er på mange måder en helt usædvanlig venneflok og det er alle nogle mennesker der står vores hjerter meget nær.

Nytårsaften var flokken samlet som sædvanligt og vi havde en hyggelig, munter og afslappet aften, hvor vi fik vendt en del emner. Både de mere løsslupne og de mere alvorlige. Vi fik faktisk også snakket lidt om livet og om at huske på, at nyde livet, mens vi kan. Set i bakspejlet er det tankevækkende nu og ord får lige pludselig en hel anden og mere dybere betydning.

Nu har flokken eller "slænget" som vi kalder os mistet to dejlige mænd. De vil for altid være savnet og vi vil gemme dem i vores hjerter og aldrig glemme dem.

De to dødsfald har helt naturligt sat gang i mange tanker....om livet, hvad vi vil have ud af vores tid her på jord, om at udsætte ting og at huske på, at vi aldrig ved, hvad morgendagen bringer. Så det er vigtigt at få det bedste ud af livet...livet kan ikke skrues tilbage - det skal leves her og nu.

Året startede ikke som ønsket, men trods stor sorg er der heldigvis oplevelser, som jeg stadig vil se frem og vil glæde mig til. Nogle bliver anderledes og ikke helt som de plejer, men det er jo også en del af de udfordringer livet byder os alle.

I tirsdags - på månedens sidste dag besøgte jeg min mors grav. Hun døde d. 31. januar for 16 år siden. Jeg kommer ikke så tit på kirkegården, men hun er til gengæld stadig og ofte i mine tanker. Hun blev heller ikke så gammel - 55 år. Hun elskede søpapegøjer, så selvfølgelig har hun en på gravstenen :)

Noget af det jeg har glædet mig til at dele her på bloggen er, at jeg er inviteret til Færøerne til strikkefestival. Jeg skal undervise på 3 workshop - 2 med hækling og en enkelt med strik.. Det glæder jeg mig helt vildt til og det vil jeg selvfølgelig skrive meget mere om her på bloggen. Jeg er så småt i gang med forberedelserne til mine workshops og det giver da lidt kriller i maven. Det bliver så spændende.

I næste uge er jeg i Budapest, så der holder bloggen også fri. Men mon ikke jeg så efterfølgende kommer hjem med lidt fornyet energi og så skal der vist gang i bloggeriet igen :)

PS jeg kom forøvrigt på Instagram lige før jul. Den har så også lagt lidt stille, men mon ikke der også snart sker lidt der igen.
Du kan finde mig på instagram under @aslaugmork

Skulle nok have købt et tyndere lys

Billedet er taget i dag og som du nok kan se, er der længe til juleaften hos mig - har ellers købt en "tyndt" lys i år

Med kun en uge til jul må jeg erkende, at jeg ikke når alt det jeg har planlagt i december måned. Min december blev lidt anderledes end jeg havde forestillet mig og der har ikke været den store julehygge her.

December startede ellers med at jeg både var færdig med adventkrans og kalenderlys til tiden i år. Adventskransen er genbrug fra sidste år og den er stadig fantastisk og ser stort set ud som sidst. Er du nysgerrig kan du se den HER

Den 2. december ringede min man hjem til mig. Han ville da bare lige fortælle, at han havde lavet en aftale med maleren om, at de kom i morgen for at spartle, slibe og male lofterne i stuen og køkkenet. Derefter var det væggenes tur. Jeg vidste godt at vi ville få besøg, men regnede bestemt med, at det først ville være efter jul.

Så fik jeg en smule travl eller rettere sagt meget travlt. Vi har en temmelig stor stue og alt skulle tømmes og pakkes væk. En del af møblerne skulle også ud eller flyttes. Derudover har vi en del lamper, indbyggede spots og højtalere som også lige skulle fjernes. Jeg var meget glad for, at jeg ikke havde fundet den store julekasse og kun havde mine dekorationer fremme. I stedet fyldte jeg en masse kasser og hold nu op, man har meget når det hele kommer frem fra skabe og skuffer.

Maleren brugte en uge (minus en fredag, hvor vi var på en planlagt familietur til København og en weekend, hvor vi levede med overdækkede møbler, støv og plastik på gulvet)

Da vi så endelg fik vores hjem tilbage igen onsdag, kunne vi jo tage det ganske afslappet, hvis ikke lige at Andreas  havde spurgt os, om vi ikke ville lægge hus til en julefrokost for 20 unge mennesker. Selvfølgelig kunne vi da det.... flink som man er... Så vi fik hurtig stuen til at se nogenlunde præsentabel ud og havde derfor huset fuldt af glade unge mennesker fredag aften. Det gik heldigvis godt - både de nye hvide lofter og væggene led ingen last :) 

Ikke alle skoene holdt sig på måtten - men det gjorde de unge mennesker til gengæld :)

 Jeg har da også været til juleafslutning i min strikkegruppe på Tørring bibliotek. Jeg havde ikke noget med i år (der var vist også rigeligt)
Jeg var kun lige et smut forbi biblioteket på hjemvejen. For jeg havde lovet Katrine at køre hende til Herning samme dag. Men jeg kom i tanke om, at jeg havde bagt nogle småkager sidste år, som jeg vist aldrig fik på bloggen - det tror jeg nu de kommer i løber af ugen. For de var altså gode og smager lidt af jul :)

Derudover er jeg godt i gang med en ny model af mine efterhånden kendte låg til guf. Denne gang er det en engel. Selvom jeg næsten er færdig, har jeg bestemt mig for, at det må være en opskrift jeg vil smide på bloggen næste år. Jeg skulle jo nødig få jule stress. Den kommer sikkert i god tid før næste jul. Så har man også en chance for at få englen færdig før jul. Jeg synes indtil videre, at englen bliver fin, så nogle kan godt glæde sig til familieforøgelsen.

Jeg startede med at sige at der ingen jule hygge har været....det kommer jo lidt an på hvordan man opfatter julehygge. For trods alt har det været hyggeligt - bare på en lidt anden måde og julen for mig er ikke kun pynt, småkager og julegaver. Jeg er fantastisk glad for min nye stue, Andreas havde en super aften med vennerne, turen til København var rigtig hyggelig..trods regn og der har været mange sjove stunder med hygge og spil med vores store børn. I aften kommer Katrine hjem og skal være her nogle dage og vi skal ud og købe de sidste julegaver...så der er jeg da godt med ;) Måske bliver der også tid til at lave lidt konfekt og andet godt.

Der er ingen forbindelse..

Lige en lille opdatering. Vi har ikke haft internet siden onsdag eftermiddag. Derudover virker vores fastnet telefon ikke og min mobildækning er ikke eksisterende.
Jeg er i dag til brunch hos noget familie og har lige sneget mig til, at få lavet dette indlæg ved hjælp af deres net.
Jeg skulle have udtrukket en vinder af min fødselsdags Give away i onsdags, men jeg bliver desværre nødt til, at udsætte den lidt endnu. Jeg har fået lovning på, at jeg skulle få net igen på onsdag, så det håber jeg sørme på.  Jeg håber på jeres forståelse og håber mine frustrationer snart er ovre, så jeg igen kan kommentere, lave indlæg og være i kontakt med omverdenen.

Orange kontraster

A som i Aslaug kan findes i mit soveværelse ved siden af et J for Jørgen min mand - armbåndet har jeg selv flettet og keramikknappen er købt hos keramiker Else Rasmussen, som laver de fineste håndlavede keramikknapper - blomsten er kunstig og den lever sit liv på badeværelset og frøen er Johgus keramik fra Bornholm og er en del af min efterhånden store samling frøer.

Ugens farve i bloglegen er orange. Jeg har faktisk en del ting i mit hjem, hvor farven er brugt helt eller delvist. Jeg synes, at orange er en dejlig positiv farve og så går den jo også fint sammen med grønt, hvilket også er et plus i min farveverden :)
Orange er også en farve, der bringer minder hos mig. Jeg var barn i halvfjerdserne og den orange farve forbinder jeg meget med denne tid. Jeg havde et hæklet tæppe på mit værelse, hvor bundfarven var orange og mange af de ting som i dag er retro og eftertragtede kunne man finde hjemme i mit barndomshjem. Vi havde blandt andet Erik Kold bøtter med orange låg og blomster og jeg kan også huske, at min mor samlede på nogle kaffekopper med orange blomster på. Vores rullegardiner i stuen var med blomster i brune, gule og orange nuancer og ude i entreen havde vi et møbel med tilhørende spejl, der var orange. Jeg mindes også en orange bluse min strikkede til mig. Den var med rulle krave og i ribstrik og jeg elskede den trøje og brugte den sammen med et par brune bukser jeg havde :)

Den store porcelæns-ko fik jeg, da jeg blev 40 og jeg synes den er skøn og så elsker jeg, når ting er lidt fjollede - den lille keramikfugl har jeg lavet, da jeg var helt ung og næbbet har en fantastisk smuk orange farve - den orangeklædte mand i porcelæn er en af de tre vise mænd, der er tegnet af Mads Stage. Jeg fik dem alle tre til jul, det sidste år min mor levede og de minder mig om hende - hoptimister havde vi også i mit barndomshjem, men denne er ret ny - det orange jordbær er fra pilgrim og jeg købte det engang, hvor jeg havde tabt mig. Jeg gav mig selv en belønning for hver 5 kilo og der sidder flere vedhæng i det armbånd -  broderet søpapegøje med orange næb og fødder er monteret som nålepude på et rundt træskrin. Den broderede jeg på et ophold på Skals - jeg har også malet nogle små billeder med nogle søpapegøjer engang med orange næb og fødder 

Billedet af kvinden med kun et bryst er fra en kalender, som jeg fik for snart mange år siden. Alle billederne i kalenderen var, så vidt jeg husker, alle malet af kvinder med brystkræft - jeg har ikke kalenderen mere, men dette billede hænger på mit arbejdsværelse og jeg synes det er smukt, stærkt og livsbekræftende, men det er måske fordi jeg selv har mistet en del af mig selv. Billedet er malet af Else Smedegaard Buus
Den store orange gulvlampe står i min stue og er en kopi af den klassiske arkitektlampe. Da jeg så den første gang, måtte jeg bare eje den. Det var dog ikke alle i husstanden, der delte min store begejstring. For Andreas mente, at nu kunne han aldrig mere invitere nogle kammerater med hjem. Sådan gik det nu ikke, for der har været masser af besøg siden. Lampen bliver brugt hver eneste dag, for den står ved siden af min sofaplads og er uundværlig når der strikkes, hækles eller broderes

I næste uge er det den gule farve, der er i fokus og sjovt nok er det i påskeugen. Jeg vil forsøge at lave et indlæg uden påskeliljer og kyllinger, men jeg vil ikke love det ;)

Har du fået det nye blad...

Dagen i går smuttede fra mig. Jeg vågnede med en rigtig kedelig migrænelignende hovedpine og det gjorde, at jeg desværre måtte melde afbud til min planlagte strikkeeftermiddag i Århus. Vi er nogle piger, der mødes hver 14 dag på Viby Bibliotek og sidste gang kom jeg heller ikke af sted. Jeg satser på det lykkes om 14 dage, for det er nu så hyggeligt at mødes med pigerne.
I stedet for var jeg hjemme og havde lidt ondt af mig selv. Det var ikke meget jeg fik lavet i løbet af dagen, men jeg fik dog lokket manden til at købe Hendes Verden med hjem til mig. Jeg havde nemlig set at, der i magasinet Sallys skulle være en opskrift på nogle ret søde hæklede håndklæder med prikker og Sallys var netop vedhæftet Hendes Verden i denne uge. Før i tiden købte jeg faktisk Hendes Verden troligt hver uge, men nu køber jeg det kun, når der er noget i som jeg absolut ikke kan leve foruden ;)
Da manden kom hjem var det første han fortalte mig, at han havde været i 3 forskellige forretninger før det lykkes, at få fat i bladene. Det gentog han et par gange - måske hørte jeg ikke lige efter... Det undrede han sig rigtig meget over og der kom sætninger som "hvordan er det muligt, at et blad, der udkommer mandag allerede kan være udsolgt flere steder" og " det er da bare et dameblad og så mange er der vel ikke, som absolut skal købe det samme dag, som det udkommer" og "hvad kan der være i sådan et blad, som er så interessant, at det er revet væk fra hylderne". Ja nu kunne jeg så have sagt: "at der er så meget mænd ikke forstår", men i stedet forklarede jeg ham, at det nok var fordi, der var noget i bladet, som mange kvinder gerne ville have fingrene i. Jeg fortalte ham også, at grunden til, at jeg skulle have bladet denne gang, var opskriften på nogle håndklæder. Det er jeg så ikke helt sikker på, at han rigtig forstod, men jeg er helt sikker på, at det indlæg som Gitte Blinkilde lavede i fredags har været en medvirkende årsag til, at mange skulle have Hendes Verden i går. Det er Gitte, der har designet og hæklet håndklæderne og mon ikke der skal hækles nogle stykker rundt omkring nu.
Jeg drømmer om grønne håndklæder med prikker, men jeg må vist lige slå bremsen lidt i, for jeg har et par hængepartier, som jeg først må kaste mig over. Men nu har jeg opskriften og det er jo altid dejligt.
I bladet var der også en sjov ide til et billede lavet med et gammelt puslespil. Jeg stødte også på en krans lavet af puslespilsbrikker den anden dag, så måske skal jeg også lige have fundet et gammelt spil frem eller måske er det en oplagt undskyldning for at tage forbi den lokale genbrug og lede efter brikker ;)

Tilføjet d. 2.7.2014 - Opskriften på de hæklede håndklæder med prikker er nu lagt ud på Hendes verdens hjemmeside LIGE HER

Så gik der lige en uge...

Denne lille skovspurv, som besøgte min have i dag, illustrerer vist meget godt min uge - jeg har vendt ryggen til  omverdenen og har isoleret mig en smule i ugens løb - nu vender jeg mig om og har igen lyst til at deltage, at være nysgerrig og opsøgende...

Jeg vil lige starte med at fortælle, at det beton-kursus jeg var på i weekenden, var sjovt, hyggeligt og jeg gentager det gerne  en anden gang. Men jeg må også indrømme, at det også har været hårdt både fysisk og psykisk og har tappet mig for en del energi. Det var tre meget intensive dage, hvor der ikke blev tid til mange minutters afslapning. Det var ind imellem meget stressende, fordi det man arbejde på foreksempel skulle tørre til næste dag og alle processerne skulle nåes inden for en tidsramme, der efter min mening var lidt stram. Men nu er jeg også en person, der kan lide at der er god tid til at finpudse detaljer og hellere vil have at ting tager tid og at man ikke skal haste igennem en proces. Der skal være tid til ro og fordybelse og det manglede jeg. Når man som jeg er gået ned med stress flere gange i sit liv, så skal der heller ikke så meget til at aktivere de stress symptomer, som jeg efterhånden kender alt for godt og som jeg normalt lytter til og tager alvorligt.

Mandag morgen var jeg fuldstændig drænet for energi og det er helt sikkert en reaktion på mine strabadser i weekenden, men jeg tror også det har lidt at gøre med, at jeg inden weekenden havde gået og følt mig lidt syg og jeg var ikke helt på toppen. Samtidigt er det også i denne uge, at jeg skulle til mammografi  og efterfølgende til min årlige kontrol på onkologisk afdeling på Vejle sygehus. Det er ikke noget jeg bruger ret meget energi på bevidst, men når jeg tænker tilbage, sker det hver gang det samme, at jeg i ugen op til bliver lidt "syg" og mit immunforsvar bliver lidt slapt. Derfor tror jeg min underbevidsthed arbejder på højtryk og tænker på alt det som jeg ikke har lyst til at sige højt eller helst ikke vil tænke på og det påvirker mig uanset om jeg vil eller ej.

Min kontrol gik godt, alt var som det skulle være og nu er mine skuldre faldet på plads igen og min energi er så småt ved at vende tilbage. Jeg får hæklet lidt på frøen og så har jeg fået kikket lidt på de billeder jeg har taget på mit Make make beton kursus og jeg glæder mig til at vise jer billeder af processen og hvad jeg fik lavet på de tre dage.

Jeg laver hemmeligheder

Lige for tiden føler jeg, at dagene alt for hurtigt er ovre. Jeg synes ikke, at det er mere end et par dage siden det var fredag, men jeg må erkende, at den næste fredag allerede banker på døren i morgen. Jeg får ikke kommenteret meget på blogs, men jeg kikker forbi og læser med så godt som jeg nu formår....
Jeg har haft gang i lidt forskelligt i den sidste uges tid og noget af det er lidt hemmeligt. Jeg har nemlig meldt mig til et blogtræf og det skal afvikles på lørdag. Vi deltagere har fået til opgave at medbringe lidt spiseligt til en fælles buffet. Jeg skal have jordbærtærter med og det er ikke nogen hemmelighed. Den opgave har jeg videregivet til Katrine. Hun har efterhånden lavet en del jordbærtærter, så det har hun helt styr på. Det eneste jeg skal gøre er at handle ind, så søger hun for resten - dejligt for mig.
Derudover skal vi medbringe en personlig gave, som kendetegner det man er god til eller det man ofte skriver om på bloggen. Denne opgave har til gengæld givet mig noget at spekulere over. Jeg synes det er en sjov opgave, men jeg er bare ikke så god til sådan opgaver. De giver mig stress og jeg tænker alt for meget på, hvad jeg skal lave og medbringe. Da jeg "opdagede" opgaven var jeg faktisk lige ved at bakke ud, for mit hoved blev helt tomt og jeg blev faktisk lidt handlingslammet. Jeg synes, det kan være rigtig svært, at give gaver til mennesker jeg ikke kender. For mig er en hjemmelavet gave lavet med kærlighed og omsorg og med mange tanker på den bestemte person, den er tilegnet. Endvidere synes jeg, det er vigtigt, at vedkommende, der skal modtage gaven, vil sætte pris på, at det netop er  hjemmelavet og faktisk også vil bruge gaven. Det er jo ikke så meget ved, at bruge tid og energi på noget som bare bliver smidt i en skuffe og ikke bliver anvendt.....
Jeg har selvfølgelig fået lavet en gave som jeg tager med (eller det vil sige jeg er godt i gang). Hvad det er, kan jeg af gode grunde ikke afsløre her, men mon ikke der kommer et indlæg om gaven, når weekenden er ovre. Jeg glæder mig til at møde alle og det bliver sikkert en hyggelig dag. Blogtræffet fortæller jeg formodentlig også mere om. Nu vil jeg arbejde videre på min gave, så den kan blive færdig til tiden.

Et lille smugkig kan jeg godt vise :)

Bloggen fylder 1 år

Ovenstående er alle billeder, som jeg har haft på bloggen det første år

I dag er det nøjagtigt et år siden, jeg skrev mit første blogindlæg. Jeg kan ikke helt forstå, det kun er et år siden, for det føles som meget længere. Dette skal ikke opfattes negativt - tværtimod har det været en fornøjelse. Hvis man havde spurgt mig for et år siden, om hvad jeg regnede med, det at blogge ville føre med sig, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forventet, at det ville være så givende på mange forskellige måder. Jeg har mødt mange nye mennesker og der er opstået bekendtskaber og selv om det ikke er alle, jeg har mødt i virkeligheden føler jeg alligevel, at der nogen stykker som jeg efterhånden kender lidt til derude. Nogen har jeg været så heldige at møde til blogtræf - et begreb jeg ikke kendte til for et år siden og andre møder jeg til strik forskellige steder.
Et af mine mål med at blogge var, at jeg gerne ville være med til at dele lidt ud af mine ideer og kreativiteter og dermed måske inspirere andre. Når jeg kigger på min sidevisninger kan jeg også se, at de indlæg hvor jeg har lagt opskrifter/DIY og vejledninger ud er godt besøgt og jeg håber og tror på, at der rundt omkring er mange, der har benyttet sig af mine ideer. Det giver mig en stor tilfredsstillelse, at jeg kan bidrage med dette, så jeg vil fortsætte med i ny og næ at lave en lille DIY, som jeg ligger ud ganske gratis. Jeg har fået meget positiv respons i årets og det er jeg  meget taknemmelig for og det driver meget af mit arbejde.

På et tidspunkt læste, jeg at flere rundt omkring i blogland efterlyste flere kommentarer. Jeg kan ikke klage over manglen på disse. Jeg synes, at i er rigtig gode til at lægge en kommentar her hos mig. Det sætter jeg stor pris på og jeg læser hver og en med glæde. Jeg prøver så vidt muligt, at skrive en lille svar kommentar til jer alle. Det synes jeg nemlig er rigtig dejligt, selv at få, hvis jeg har lagt en kommentar på en blog - for mig betyder det, at bloggens ejer har set og læst min kommentar og det gør altså blogland lidt mere levende. Det er ikke altid jeg selv for kommenteret så meget som jeg egentlig gerne ville, men jeg forsøger så godt som tiden nu tillader det. For jeg må jo også indrømme, at før jeg kom i gang med bloggeriet, havde jeg altså lidt mere tid end nu. Det tager faktisk meget af min tid - både at holde min egen blog i gang med  indlæg, der skal skrives og billeder som skal tages og redigeres - men også det at følge de mange faste blogge, jeg efterhånden læser kræver sit. Desuden kigger jeg jævnligt ind til andre, så der er nok at se til. Jeg må også indrømme, at min to do liste er blevet meget længere i årets løb og den fortsætter sikkert med at vokse, for jeg får til gengæld også meget inspiration ved at læse med hos alle jer andre. Nogle gange får jeg også lidt sved på panden over alle de fine ting, der bliver kreeret rundt omkring. Jeg synes ikke, at jeg når nær så meget som andre. Her tænker jeg især på dem, som spytter den ene strik model ud efter den anden. Men så er det jeg også tænker, at det kan da godt være, at jeg ikke får strikket så meget (selvom jeg hedder Strikkefåret) men til gengæld laver jeg så meget andet og når jeg kikker tilbage på året, har jeg faktisk også nået en del. Det er nemlig ikke alt jeg får blogget om, noget bliver påbegyndt og kommer aldrig længere, andet skal prøves af og så er det ikke altid man lige får taget billeder af alt. Det vigtigste er vel også at sætte sit eget tempo og selv vælge ud, hvad man vil have med på bloggen - jeg glemmer det bare nogen gange i farten.

Det var egentlig min mening, at jeg ville fejre bloggens fødselsdag med en Give away. Den må i have til gode. Jeg skal lige finde ud af, hvad gevinsten skal være, men regner med jeg skyder en Give away i gang i løbet af denne måned.

Istedet har jeg lavet en hækleopskrift, som jeg vil dele med jer. Havde håbet på, at have den klar til i dag, men opskriften må i også have lidt tålmodighed med endnu. Den kommer på bloggen i løbet af et par dage. Skal lige have renskrevet opskriften. Jeg er lige blevet helt færdig med den i dag og jeg synes selv, det er en fin juleting jeg har kreeret.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne sige tak - til alle mine faste læsere (og alle jer andre, der også læser med) for jeres store opbakning og fordi i har valgt at lægge vejen forbi min blog.
Gad vide hvad det næste år fører med sig :)

Tur til stranden / Æbledag og åbent hus

Vejle fjordbroen kan svagt skimtes

Chili elsker at være på tur

Forrige søndag var jeg en tur ved Daugaard Strand. Jeg var ikke alene, men havde taget min mand og vores hund Chili med. Det er altid hyggeligt med en tur ned til stranden og jeg er så heldig, at vi ikke bor mere end 5 minutters kørsel derfra. 
Ude på badebroen var der en flok børn, som fangede krabber. En af krabberne var en ordentlig krabat og den måtte jeg selvfølgelig have et billede af.

Lige over for indkørselen til parkeringspladsen var der masser af æbler. Her ligger der nemlig en stor æbleplantage, som så vidt jeg ved tilhører Spejdercenter Æbleskoven og de havde lavet en lille salgsbod med æbler, blommer og lidt brombær.

Det så bare så hyggeligt ud og blommerne var gode :)

 Derudover var der en indbydelse til et arrangement, der foregår lørdag d. 12. oktober
Æbledag & Åbent hus, som er arrangeret af Spejdercenter Æbleskoven i samarbejde med Hedensted Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted. Du kan læse mere om dagen HER
Der bliver også afholdt en æblekage - konkurrence. Inde på deres hjemmeside kan man se opskrifterne på de sidste års VINDER-ÆBLEKAGER lige HER. Mon ikke der er en opskrift, som kunne friste.
Det er jo lige nu, at det bugner med æbler og det skal man da benytte sig af. Jeg har faktisk også et godt bud på en æblekage. Nemlig denne her som jeg tidligere har lagt ud her på bloggen. Den smager efter min mening super godt og er nem at bage.

Opskriften finder du lige HER

Hjem vendt fra ferie

Denne Medusa figur stod på bordet i morges og flagede for mig

Nu er jeg tilbage fra min tur til Færøerne. Den skal jeg nok fortælle mere om på et senere tidspunkt, men jeg har et par hængepartier, som jeg først vil skrive lidt om. Derfor vil de næste indlæg nok blive lidt af en blandet landhandel. Jeg mangler blandt andet at fortælle lidt om de sidste garnbutikker jeg besøgte i London. Derudover begyndte jeg på et hæklet tæppe her i sommer og desuden har jeg lovet for ret længe siden, at jeg ville lægge opskriften på de hæklede blomster, som jeg lavede til krea-hygge-træf, ud her på bloggen.
De næste par dage vil jeg helt sikkert suse rundt i blogland og se hvad jeg er gået glip af. Jeg er af natur ret nysgerrig og lider også en smule af den frygtelige sygdom, der i folkemunde populært hedder: Bange for at gå glip af noget. Derfor vil jeg nok også bruge lidt tid på, at læse de efterhånden mange blogs jeg følger fast, så jeg kan blive opdateret. Det vil jeg glæde mig til.
I morges kom jeg ned til et dejligt morgenbord. Det er fordi, det er min fødselsdag i dag og manden havde været tidligt oppe og gøre klar, så der var rundstykker, blødkogt æg og kaffe til mig. Der var flag og lys på bordet og en dejlig blomsterbuket havde han også købt. En dejlig start på dagen.
Indtil nu har jeg ikke lavet det helt store og resten af dagen skal vist også bare bruges til at lade op til den fest vi skal til i aften. Det er dog ikke min fødselsdag, der skal fejres. Et par af vores venner har en datter som fylder 20 og så er hun også blevet student i år. Derfor holder de fest for hende og vi er inviteret med. Når vi fejre fødselsdag her i huset plejer vi som regel at være ude at spise, så det skal jeg jo sådan set også i aften. Det skal nok blive hyggeligt. Ønsker alle en rigtig god weekend og undskylder lige det lidt dårlige vejr, men der er også andre, som har fødselsdag i dag. Lige nu skinner solen her hos mig - håber den også skinner hos dig.

Buketten fra min mand :)

Katrines tur blev kort

Jeg har tidligere skrevet om, at Katrine skulle på Europatur med veninden. De skulle blandt andet på turen tage billeder til Costume Streetstyle.
Pigerne havde nogle dejlige dage i London og senere også i Paris. Da de ankom til Barcelona var hyggen imidlertid forbi. Katrine blev udsat for et røveri på åben gade, netop som de var steget af den bus, som de var taget med ude fra lufthavnen. Resultatet af dette var at hun stod i Barcelona uden pas, penge, kreditkort og mobiltelefon. Ikke nok med det, så fik hun også stjålet sin nye håndbagage-kuffert, hvori hendes kamera (+ diverse tilhørende linser og objektiver) og en næsten ny bærbar computer lå i.
Jeg blev ringet op natten til onsdag af en meget ulykkelig datter, som kunne fortælle mig, at de lige var blevet kørt ud til deres overnatningssted af politiet. De var ankommet til en låst dør, fordi de kom for sent. De havde i mellemtiden været til afhøring på politistationen, men det havde trukket ud, fordi de skulle vente på en tolk, da det spanske politi ikke var så gode til engelsk. Heldigvis mødte de kort tid efter et par andre danskere, der havde lukket dem ind i et fællesrum, hvor de så kunne være natten over.
Den nat sov jeg altså ikke ret meget. Der er ikke særligt sjovt, at have et barn, der har været udsat for et røveri og det gør det bestemt ikke nemmere, at man ikke lige kan trøste og yde lidt omsorg lige der hvor de er. For selvfølgelig var Katrine rigtig ked af det.
Nu er hun på vej hjem til Danmark igen alene, for veninden fortsætter rejsen og jeg synes, også det er synd for hende. Hun har jo også fået "ødelagt" turen, der skulle have været en fælles oplevelse. Jeg kan godt forstå Katrine ønsker, at komme hjem og jeg kan også godt forstå, at veninden rejser videre - men hvor er det øv for dem begge to.
Inden Katrine kunne komme hjem igen måtte hun forbi den danske ambassade for at få et midlertidigt pas. Det kostede omkring 1000 kroner. Det synes jeg er dyrt, men det er åbentbart prisen.
Katrine var også lige en tur forbi politiet igen. For da hun loggede ind på sin mail (fra venindens computer) i går, kunne hun læse, at nogle havde forsøgt, at komme ind på hendes mail-konto. Hun kunne se på IP adressen og  placeringen, at det var fra Argentina. Disse oplysninger skulle politiet i Spanien selvfølgelig have. Jeg tror nu ikke det gør den store forskel og jeg tror ikke på, det er noget politiet følger op på.
Lige nu er jeg bare glad for at det kun er materielle tab. De kan nemlig erstattes. Pigerne har fået sig en grim oplevelse, men har det fysisk godt og det er det allervigtigste. Lige nu glæder jeg mig til, at kunne slå armene om min "lille" pige igen, give hende et kys og fortælle hende, hvor glad jeg er, for at hun er kommet godt hjem.

Nu skinner solen

Årets første lille åkande titter lige nu frem i vores lille havedam

Indlæg er der ikke så mange af for tiden. Det er ikke fordi, jeg synes, at der ikke er noget af skrive om. Det er mere på grund af årstiden, tror jeg. Jeg nyder dagene og nu kan jeg så nyde dem endnu mere. I går var jeg til en planlagt ekstra kontrol på Vejle sygehus. Jeg skrev for ca. 3 måneder siden om en knude, der blev opdaget i mit bryst ved den årlige kontrol, som jeg stadig går til efter min brystkræft for snart længe siden. Denne knude skulle tjekkes igen, for at være helt sikker på, at alt var som det skulle være. I går var så dagen, hvor jeg op til havde en frygtelig urolig og søvnløs nat. Heldigvis var knuden ikke vokset og nu mener lægen, det er en cyste. I drømmer ikke om hvor dejlig det er at klare frisag. Jeg har tænkt meget på mit sidste forløb med kemoterapi og alt hvad det ellers indebærer, at få en kræftdiagnose. Mine tanker har været meget omkring dengang og at skulle forholde sig til et tilbagefald. Det skal jeg heldigvis ikke bruge mere energi på nu. Nej nu vil jeg nyde resten af sommeren, hvor jeg håber på mere godt vejr.

Lige i dag kan, der ikke skrives noget om godt vejr. Vi har haft regn det meste af dagen og det lyner og tordner også ind imellem. I lørdags havde vi også et kraftigt regnvejr og jeg vil betegne det som et skybrud. For jeg skal da lige love for, der kom meget vand på ganske kort tid. Vi havde fået lukket alle vinduerne i - troede jeg. For Andreas havde lige glemt, at han havde åbnet de to dobbelte Velux-vinduer op på vid gab om morgenen, som er placeret lige over hans dobbeltseng, selvom jeg flere gange spurgte ham, om han havde fået lukket alle vinduer. Dette resulterede i en dobbeltseng med indlagt sø. For da vi kom ovenpå og kiggede ind i Andreas's værelse stod madrassen i en bue nedad fyldt med vand. Så "søen" skulle tømmes og topmadrassen var slaskende våd og temmelig u-handy at flytte. Selve sengen var også blevet ret våd - det var lige før det dryppede ned under bunden på den. Der gik så lige et par dage med at få det hele tørt og rent igen. Ja der er altid noget at gøre for en husmor :)

I mandag havde jeg besøg af pigerne fra min strikke gruppe - østjyske strikketøser. Vejret var med os. Solen skinnede, så der blev strikket og hygget på terrassen under den store parasol. Jeg havde bagt en kage i dagens anledning og opskriften skal i nok få - for kagen er god og dejlig nem at bage. Laver et separat indlæg i morgen. Jeg strikker lige nu på det stribede sjal, som jeg begyndte på lige inden vi tog til Prag. Det er sjovt at strikke på grund af alle farveskiftene og jeg synes det er dejligt med en pind nr. 4 i hænderne til en afveksling. Det er det perfekte strikketøj til lige netop strik sammen med andre.

Har haft en dejlig dag i hyggeligt selskab

Billeder taget i Cafe Tankefryd

I dag har jeg været til Krea-hygge træf i Brande.  Det har været super hyggeligt og jeg er rigtig glad for, at jeg meldte mig til dette arrangement, som Tove har været initiativtageren til. Det vil jeg gerne takke Tove for. Jeg synes, det er beundringsværdigt, når nogen har mod og overskud til at arrangeret sådan noget for andre.
Jeg fik hilst på flere andre bloggere. Nogen "kendte" jeg lidt til i forvejen og andre var helt nye bekendtskaber. Jeg fik ikke snakket så meget med alle, men så vidt jeg kunne fornemme hyggede alle sig på hver deres måde. Jeg har ingen billeder af selve deltagerne. Mine billeder blev ikke så gode - ikke fordi  dem der var på billederne var grimme eller noget i den dur, men lyset var lidt svært at fotografere i, så det blev faktisk kun nogle mørke silhuetter, jeg fik taget billeder af.

Der var "rokkere" og cafeen gav en lækker kage til eftermiddagskaffen

Tove havde en gave til os alle - hjemmelavet sæbe. Jeg havde også en lille gave med til alle - en lille hæklet blomster-broche. Jeg ligger en opskrift ud på blomsten engang når jeg får tid.
Jeg var også heldig, at vinde noget strømpegarn. Dejlig gevinst - for garn kan man aldrig få for meget af.

Jeg havde i forvejen bestemt mig for at tage noget snakkesikkert strikketøj med, så jeg ikke skulle strikke baglæns når jeg kom hjem igen. Jeg kan så fortælle, at det skal jeg heller ikke. Derimod har jeg strikke baglæns det meste af eftermiddagen. Der var nemlig en "fejl" i det strikketøj, jeg havde fået med i tasken, som jeg ikke kunne leve med. Derfor har jeg ikke strikket fremad så meget til krea-hygge træffet, men i  stedet strikket baglæns. Så jeg er på nuværende tidspunkt ikke kommet så meget længere med lige det stykke strik, men nu er der da ingen fejl i mere. Jeg tager det med igen i morgen, hvor jeg skal mødes med nogle søde strikkepiger og forhåbentlig bliver der strikket mere i morgen, end tilfældet var i dag ;))
Nu er jeg træt, for selvom det har været en hyggelig dag, har der også været mange indtryk at fordøje.

Krea-hyggetræf med en lille hemmelighed

Jeg laver noget med disse materialer - nogen kan sikkert gætte hvad det er.

Inspireret af at læse på andre blogs om blogtræf, hvor gaveregn og sponsorgaver også var en del af træffet, fik jeg først på ugen en ide. Jeg fik lyst til at have et eller andet, som jeg kunne tage med til det Krea-hygge træf, som jeg skal til i morgen søndag. Derfor har jeg lavet en lille gave til alle deltagerne. Jeg skulle nok lige have fået ideen noget før, for jeg har haft temmelig travl i denne uge med forskelligt og skulle samtidigt også lave min lille hemmelighed færdig. Ved faktisk ikke om jeg bliver helt færdig ellers må det være som halvfabrikata. Det var faktisk også en ide jeg havde, at jeg kunne tage lidt med til en lille workshop. Nu må vi se hvad det bliver til hel eller halvfærdig ting.
Nu håber jeg så på , at "gaven" falder i de flestes smag. Ellers kender de nok en der kan få glæde af den.
Hvad det er røber jeg ikke nu, men mon ikke jeg efter søndag viser hemmeligheden frem.
Jeg glæder mig meget til i morgen, men det er med en vis portion sommerfugle i maven jeg tager af sted. Jeg er sikkert ikke den eneste , der har det på den måde og det er nok kun lige til, vi har fået hilst pænt på hinanden og lige får kigget hinanden ud, at sommerfuglene basker lidt videre. Min erfaring siger mig, at hvor kreative kvinder mødes, er der ingen problemer med at finde på noget at snakke om.
Nu vil jeg forsøge at blive færdig til i morgen. Jeg har ikke en gang tænkt over, hvad jeg skal have med. Men mon ikke det skal være noget snakkesikkert strikketøj ellers skal jeg bare strikke baglæns, når jeg kommer hjem igen.
Ønsker alle en dejlig solskins weekend - både med og uden krea-hygge :))

Lidt om min weekend

Jeg synes tiden går lidt for stærk lige nu og det er lige før, jeg ikke selv kan følge med. Det er godt nok, at have nogle bolde i luften, men nogen gange er der flere end jeg kan jonglere med på en gang. Jeg har gang i mange forskellige ting lige for tiden og jeg synes, det kan være svært at nå alt det jeg gerne vil. Denne weekend er gået med lidt forskelligt.
For det første har jeg i denne weekend en søn ,som er på Jelling Musikfestival. Jeg kørte torsdag eftermiddag 4 meget forventningfulde og rigeligt forsynede drenge til Jelling medbringende et fantastisk humør. Når der så bliver spurgt pænt, om jeg ikke har lyst til at komme ud med noget mad en af dagene, så siger jeg selvfølgelig ja til det. Jeg tilbyder straks at bage en portion pølsehorn til drengene og det synes Andreas er en RIGTIG god ide. Så fredag eftermiddag blev der bagt pølsehorn til den store guldmedalje og derefter gik turen atter til Jelling for at aflevere forsyningerne.

Pølsehorn klar til de sultne festivaldrenge

Der var en hyggelig stemning som altid i Jelling

Da vi holdt ude foran festivalpladsen fik vi lige en lille bid af Lukas Grahams optræden i ørene og det var rigtigt hyggeligt. Jeg har mange gange før i tiden været til Jelling Festival. Min mand kommer fra denne egn, så vi er nogen af dem, der har været med også dengang, da festivalen kun foregik en enkelt dag og det "bare" var en lidt større havefest. I år er der så 25 års jubilæum og det er næsten ikke til at forstå, at Jelling Festivalen har eksistret så længe. for vi er jo sjovt nok ikke selv blevet ret meget ældre i de sidste 25 år.

Samme aften havde vi en aftale med nogen gode venner om, at køre sammen ud i Uldum kær, hvor man kan høre nattergalen synge. Vi var også afsted sidste år en tur derud og ligesom sidst havde vi pakket en lille kurv med lidt vådt og tørt, tæpper og puder og myggelys. Der er på stedet borde og bænke, hvor man kan sidde og nyde sin medbragte mad. Derudover forfindes der toilet og en shelterplads, så det er rigtigt fint. Vi sad derude og nød det indtil klokken var et godt stykke forbi midnat. Tror det bliver en tilbagevendende begivenhed, for det er super hyggeligt. Jeg tog en del billeder i "kæret", men tror jeg vil lave et indlæg for sig selv med disse - måske i morgen.
Lørdag aften havde vi et par andre gode venner til spisning og det var også meget hyggeligt og bestemt også noget jeg nød.
Så alt i alt har det været en fantastisk weekend med masser af hygge og dejligt samvær.

Denne buket fik jeg lørdag :)

Grejsdalsløbet 2013

Der var fart over feltet

Søndag var der fart over feltet lige her, hvor jeg bor. Der var nemlig Grejsdalsløbet i denne weekend. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed. Selvom vi ikke bor i Vejle, kommer der også rigtig mange cykelryttere forbi vores indkørsel. Så vidt jeg er orienteret, drejer det sig om dem, der har valgt at kører de lange ruter på henholdsvis 170 og 200 kilometer. Hvis du klikker på dette LINK kan du læse lidt mere om løbet og hvis du klikker på dette LINK kan du se et kort over området med 200 km ruten indtegnet og hvor langt ud ruten faktisk strakte sig. Der kommer tit cykelryttere forbi vores hus, fordi vi bor i et område, hvor det åbentbart er godt at cykle rundt i, men når der er løb, kommer der en del flere forbi og det er da lidt festligt.

Jeg havde også besøg af et par fyre, der havde lidt problemer. Jeg spurgte selvfølgelig, om jeg måtte fotografere dem og det måtte jeg gerne. Men de sagde straks:

"vi vil  ikke love, at der kommer de store smil frem i ansigterne på os"

Mon det er her problemet er ?

Der skiftes slange og der var også et lille smil fremme!

Jeg har læst, at mange er utilfredse med, at rytterne bare lader de brugte slanger ligge og flyde, når de har skiftet til en ny. Disse to flinke fyre bankede pænt på min dør og spurgte om jeg havde en skraldespand, hvor de kunne komme den brugte slange i - så det er altså ikke alle, der bare smider om sig med slanger!

Jeg fik endnu en buket i søndags. Det var ikke en morsdags gave fra mine børn, for den havde jeg jo fået for et stykke tid siden, som var denne GAVE . Nej - Blomsterne var fra min søster og de var valgt med omhu.

En weekend med blomster og hygge

Jeg fik tulipaner af min svigermor - Blå Iris af min svigerinde - og kom af med lidt af min engkabbeleje, for svigerinden fik lidt med hjem i en spand, selvom jeg ikke var meget for det ;)

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for alle de mange, søde og positive tilbagemeldinger, jeg har fået angående mine hæklede frøer.  Det er jeg rigtig glad for og samtidigt er jeg også lidt overvældet over det.
Jeg synes selvfølgelig selv mine frøer er supersøde og jeg regnede da også med, at der ville være andre, som fandt dem charmerende, men den respons og interesse, der har været har alligevel overgået mine forventninger.
Endvidere vil jeg også gerne byde velkommen til alle jer nye, der har valgt at følge med/blive fast læser her hos Strikkefåret og også en tak til jer, der har "synes godt om" på facebook.
De sidste dage er tilbragt sammen med familie og venner. Det har været super hyggeligt og dejligt med 4 sammenhængende dage, hvor manden også har haft fri. Vi har fået fejret Andreas' fødselsdag i torsdags (Kristi himmelfartdag) og fredag havde vi det hyggeligt i gode venners selskab. Dagen i dag er ren afslapning og maden er dejlig restemad - oksemørbrad med saltkogte kartofler og en fyldig salat. I morgen kommer der mere familie til frokost og det bliver helt sikkert hyggeligt.
Jeg har ikke haft så meget tid til at læse og kommentere på andre blogs i den sidste uges tid. Tror jeg vil kigge mig lidt rundt omkring i aften, for det er altid spændende og hyggeligt at se, hvad der sker rundt omkring i blogland.