Farveholdningen her er mest purpur og orange blomstringer - kombineret med mørke blade på spiræa. Den purpur farve kommer blandt andet lige nu fra denne pragtskær. I forgrunden er det blomsterne fra kertepileurt.
De orange dahlia har jeg haft nogle år (husker ikke navnet). Sidste år stod de i højbede i køkkenhaven, men i år har de fået sig en krukke.
Også kæmpeverbena har jeg i krukker. Jeg har dem også i bedene, men jeg er nu mest begejstret for dem, når de står i krukker. Her udvikler de sig super flot. Et år havde jeg dem i en vintønde - det var et vildt fantastisk syn (gense det evt. her).
Her får du lige et close-up af pileurten og edderkoppeplanten. Ret fine former og farver :)
Også bladene fra kertepileurt er ret fine. Disse planter skal helt sikkert have lov til at vokse videre i det lange staudebed til efteråret - tæt på kanten vil den være rigtig god, tror jeg.
Kh. Lone