Viser opslag med etiketten Fingerbøl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fingerbøl. Vis alle opslag

lørdag den 5. september 2015

Mellem bygerne

... kommer solen frem og så stråler måneskinsbedet, der står fyldt med fennikel.


Også fingerbøl, roser og hvide floks glæder. Og ikke mindst en fin lille genblomstring af de hvide natvioler.



Men det er helt klar fennikel, der dominerer. Og de skal faktisk klippes ned, så snart jeg har tid. Hvilket ikke lige bliver i dag :-)


Vi har nemlig gang i et byggeprojekt - inde i huset. En opholdsstue er ved at blive ombygget til børneværelse.

Og har jeg så tid til at blogge? Nej - faktisk ikke. Nu skal vi nemlig i gang med at sætte filt op efter grunderen har tørret nogle timer. Ville bare lige sige hej - og ønske en rigtig god lørdag til dig!



søndag den 12. juli 2015

Lidt mere fra den hvide have...

Stille aften uden regn eller vind - men heller ingen sol.
Stemning fra måneskinsbedet :-)






onsdag den 11. juni 2014

Digitalis 'Camelot cream'

Også i måneskinsbedet er der en del digitalis/fingerbøl. Nemlig 'Camelot cream', som jeg såede fra frø sidste år (købt over nettet ved T&M i England).


De er altså ret lækre og den cremefarvede nuance er ret god sammen med fx de limefarvede blomsterstande fra purpur-vortemælken.





Der kom desværre kun 3 planter ud af såningen, men de fylder ret godt.

Og mon ikke jeg skal i gang med at så dem igen næste år, så jeg sikre dem også i de kommende år.

mandag den 9. juni 2014

Det lugter lidt af cottagehave

Fingerbøl i haven drejer stilen i retning af cottagehaven. I hvert fald i de bede hvor den huserer.

Udover at byde på den hyggelige summen fra humlebier på arbejde, så er de lange smukke spir også vildt smukke i bedene.

Dem kan man næsten ikke få for mange af.

Herunder fotos fra aftenhaven der i disse dage er domineret af fingerbøl...











mandag den 12. august 2013

En ny stjerne i haven

... er denne Digitalis 'Dalmatian Cream'.

Såningen gav ikke det store udbytte - kun tre planter - men den er skøn og passer perfekt i måneskins-haven.

Andre successer i bedet er Chokoladeblomster, mørk trifolium og lammeøre.


Andre er til gengæld på vej ud af bedet igen. Både den ellers ret flotte bronzefennikel, der skal holde flyttedag inden længe, og så den rosa lupin, som jeg tror, at jeg kender én, der tager imod med kyshånd (den skulle have været hvid, men ... nej, det er den jo ikke lige, så den må desværre videre).




søndag den 1. juli 2012

Frodigt


Også ukrudtet vokser voldsomt!

Selv under tætte blade vokser ukrudtet stædigt frem. Heldigvis har vejret jo været skønt her i weekenden, og der har lige været tid til at par timers lugning.




































Nogle af blomsterne, der er i haven lige nu...

  Fra øverste venstre hjørne mod nederste højre hjørne: 
Staudesalvie, blå klokke, geranium, valmue, treblad, nøgleklokke, natviol, mystic merlin, knopurt.

Fra øverste venstre hjørne mod nederste højre hjørne: 
Dahlia 'Boy Scout', Dahlia 'Rocco', digitalis, kalla, Rose 'Mary Rose', klematis, hosta, bakkestjerne, lodden løvefod.