Der er et haverum, som jeg sjældent inviterer ind i, og det er 'børne-haven'. Et haverum, der ejer 100% af familiens børn. Og nu er det derfor Filippas have, da hun er den eneste i husstanden under 18 :)
Viser opslag med etiketten Børnehaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnehaven. Vis alle opslag
tirsdag den 22. september 2020
mandag den 27. juli 2015
Man lærer hele tiden!
For få dage siden glædede jeg mig til at få et par timer til at plukke løs af havens sødkirsebær og gå i gang med syltning mv.
Men tiden løb fra mig, og regnen kom med kraftige vandmasser i mellemtiden. Og nu er det meste af høsten gået helt i vasken. Næsten alle kirsebær er gået til. Sprækket pga. al for meget nedbør!
Her i haven har vi fire pænt store sødkirsebær fordelt på 3 forskellige sorter: 'Sunburst', 'Victor' og 'Van'. De danner vægge og loft i 'Børnehaven' - området med gyngestativ og sandleg.
'Sunburst' er smagsmæssigt min klare favorit. Desuden er træet med afstand det, der udvikler sig smukkest, og kunne jeg vælge om, ville jeg i stedet valgt 4 stk. af denne type. Eller det vil sige - det troede jeg indtil i dag.
(Og ja - 'Sunburst' er selvbestøvende, så det kunne godt have stået alene her.)
Men hvorfor nu det?
(Og ja - 'Sunburst' er selvbestøvende, så det kunne godt have stået alene her.)
Men hvorfor nu det?
Jo - Victor bærer meget mindre bær, og de bliver ikke nær så søde, som 'Sunburst'.
'VICTOR'
Træet 'Van' er ikke nær så smukt som 'Sunburst' - til gengæld er frugten næsten lige så lækker i smag. Det bærer bare ikke ret megen frugt her hos os. Måske fordi det er afhængig af de andre kirsebærtræer for bestøvning.
Men da jeg i dag var ude - for at tage fotos af de triste kirsebær - opdagede jeg noget nyt.
TRÆET 'SUNBURST' - RET FINT
'Van' er meget bedre til at håndtere vandmængderne. På trods af massivt regnvejr nu i flere dage - som i den grad har ødelagt alle 'Sunburst' bærrene - så er rigtig mange af 'Van's bær stadigvæk intakte og hænger flotte på træet.
... SÅ - juhu - der er stadigvæk lidt høst tilbage. Inden længe kan naboerne se mig (højgravid!) på stigen i trætoppene og plukke de sidste gode bær ned. Og så skal der nydes hjemmedyrkede bær - i regnvejr :-)
Herover et lille stemningsbilledet fra den våde dag:
Studenternelliker fra tante Grøn og Syrenprinsen.
søndag den 31. maj 2015
Alt det grønne
Her på kanten af maj vil jeg lige lægge en status fra haven - fra hele den sydlige del af haven. Lysegrønne bøgehække, buksom og kirsebærtræer farver hele haven grøn - heldigvis er der også lidt sorte linjer i alt træværket, terracottaens orange i alle krukkerne og lidt farveglimt i bedene. Se med...
| Fuglekassen her er fyldt med unger, der pipper døgnet rundt efter mad... |
Rigtig god søndag til dig!
- Solen kigger frem ind i mellem, og det ser ud til at blive en dejlig dag :)
mandag den 12. maj 2014
De(t) nyeste haverum
Ja, egentlig er det to nye rum vi fik ud af plantning af hæk midt i den store græsplæne. Måske læste du med, da jeg skrev om at "Børnehaven" fik vægge?
Nu er hækken næsten sprunget helt ud, og det er blevet et rigtigt rum inde bag hækken. Børn, der kommer på besøg i haven, bemærker det ligefrem. Og de synes, det er super hyggeligt, at gyngerne nu er lidt skjulte. Tror sjældent gyngestativet har været så flittigt brugt på denne tid af året.
Nu er hækken næsten sprunget helt ud, og det er blevet et rigtigt rum inde bag hækken. Børn, der kommer på besøg i haven, bemærker det ligefrem. Og de synes, det er super hyggeligt, at gyngerne nu er lidt skjulte. Tror sjældent gyngestativet har været så flittigt brugt på denne tid af året.
torsdag den 17. april 2014
Børnehaven fik vægge
Pallen stod i den bagende sol, så jeg tog konsekvensen og gik straks igang.
En skøn eftermiddag i haven med godt vejr - trillebør, spade og vandslange!
tirsdag den 15. april 2014
Første spadestik
Det viser sig for alvor at blive en rigtig havearbejdspåske alligevel.
Godt nok har vi mange hyggelige vennebesøg og -visitter til gode i de kommende dage, men i dagtimerne... der skal jeg i haven!!
Godt nok har vi mange hyggelige vennebesøg og -visitter til gode i de kommende dage, men i dagtimerne... der skal jeg i haven!!
lørdag den 3. juli 2010
bØrnEhAveN
En have, der også beboes af børn, skal være et hyggeligt sted, hvor der er mulighed for leg, og der må gerne være gemmesteder. Det sidste er svært i en ny have, men nu hvor haven er ved at være 12 år, og vi efterhånden har fået skabt så mange rum, er det faktisk ved at være muligt at lege gå-i-dåsen i haven!
Trampolinen, der kom til for nogle år siden, ligger i kanten af den cirkel træerne danner. Den blev gravet ned i terrænet samtidig med, at vi byggede til huset for nogle år siden. Vi var begge lidt trætte af at se på dette monstrum, der syntes at fylde hele haven, og samtidig kunne vi godt se, at pigerne havde meget glæde af den. Så da vi så vores snit til det, kom den ned i niveau. Hullet er lavet som en forsænket terrasse (derfor træpladen der skjuler en trappeskakt). Når så pigerne en dag ikke gider trampolinen mere, kan vi fjerne den og have en terrasse her i stedet.
Gyngestativet har været i haven fra de første år. Gyngerne har været skiftet ud mange gange - de går ganske enkelt til - men gyngestativet har holdt og det bliver stadigvæk brugt med jævne mellemrum, selvom mine piger nu er 8 og 11.
Men haven rummer også helt lige-ud-af-landevejen børneaktiviteter. Disse elementer er primært placeret i den del, vi kalder bØrnEhAveN, som indrammes af fem efterhånden pænt store sødkirsebærtræer.
Jeg klipper normaltvist kirsebærtræerne en gang om året, for at de ikke skal blive for store og tage for meget sol fra bØrnEhAveN, men i år har min yngste tvunget mig til at love ikke at klippe dem. Hun ønskede sig en kirsebærskov - og det har hun fået!
På grund af sommervejret er der nu et midlertidigt indslag - et badebassin. Jeg holder mig til at købe de mindre versioner. Så bruger jeg vandet til havevanding efter en uge og putter nyt vand i igen. Bassinet er lige nu placeret i nærheden af køkkenhaven. Inden jeg fylder det næste gang, får det en ny placering, så græsset ikke når at tage for meget skade.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)