Viser opslag med etiketten Bålhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bålhaven. Vis alle opslag

onsdag den 30. august 2017

lounge, piletræ og en trampolin

Jeg har i en periode været allermest aktiv på Instagram, og så glemmer jeg helt at få skrevet lidt her på bloggen. Men i dag vil jeg nu alligevel lige få hævet blikket og vise et par fotos af haven syd for vores hus.

Loungen her har været et hit i store dele af sommeren.

mandag den 13. juli 2015

Et længe lovet indlæg om bålhaven

Jeg har fra flere sider fået spørgsmål om, hvordan vi har bygges vores loungebænk. Jeg har desværre ikke tegninger fra ende til anden, da meget af det er aftalt efterhånden og løst med håndskitser, men hvis du skal i gang med et tilsvarende projekt, så tænker jeg her alligevel er lidt hjælp at hente. Nu kan jeg i hvert fald prøve at beskrive, hvad vi har gjort.

Udgangspunktet var at blive enige om bænkens tværsnit. Min tanke var, at designet skulle passe til de mange sorte listehegn vi har i haven, så disse lister danner fladerne til ryglænet:

Selve kassen er en lukket kasse på det meste af bænken. Dog er der 2 meter, hvor siddefladen er et låg, så rummet i selve bænken kan bruges til opbevaring af diverse udstyr til bålet.

Alt træ til bænken er lærk. Det har en høj holdbarhed i haven og når vi nu skulle bruge så mange timer på at lave projektet var vi enige om ikke at gå på kompromis med trækvalitet (og så slipper vi for trykimprægneret træ).

De store dele blev samlet inde i garagen kolde uger i foråret og ligeledes en del af malingen. Primært de store planker, der går ned i terrænet, blev malet, inden den blev sat på plads, så træet her har fået godt med træbeskyttelse.

Herefter var der et stort arbejde med at få bænken på plads på græsplænen, og få det hele i vinkel/vater. Bænken er bygget op omkring og imod tre relativt store platantræer, og de viste sig at have en del store rødder i overfladen, så det krævede lige lidt ekstra graveri mv. at få det hele til at gå op.

Herunder kan du lidt bedre se konstruktionen af selve kassen med tværstivere, der fungerer som underlag for de vandrette planker, der danner siddefladen.


Undervejs malede jeg alt, hvad jeg kunne, når vejret var til det.

Flere dage stod projektet dog stille, da vi havde travlt med arbejde...

... eller fordi det regnede!


Straks bænken var færdig rykkede havefolket ind. Her er det et par teenagepiger, der strækker en dejlig forårsdag ved bruge af en strandparasol. (I dag står platanerne med fuldt udsprungne kroner, så nu tager bladene aftenduggen og gør at loungen på lune aftener, kan bruges langt ud på aftenen.

En ting har dog pint mig....

At jorden i græsset hele tiden slog op på siderne af loungen. Så - i år blev vi enige om at få langt fliser i hele området.

Og selvom tidspunktet var lidt ubelejligligt pga. en forestående konfirmation, brugte vi midten af april på belægningsprojektet. Og det har vist sig at være en fantastisk investering.

Så snart vejret er bare en anelse sommeragtig, kan man på bare tæer gå fra hus til lounge i bare tæer - og så kommer vi meget mere herned.

Nogle gange for bare lige at snakke lidt efter arbejde. Andre gange for at lægge hynder og puder i bænken - fyre op i bålet - og hygge her om aftenen med vin og snak.

Har du spørgsmål. så skriv endelig bare herunder. Så skal jeg svare, så godt jeg kan :-)


søndag den 31. maj 2015

Alt det grønne

Her på kanten af maj vil jeg lige lægge en status fra haven - fra hele den sydlige del af haven. Lysegrønne bøgehække, buksom og kirsebærtræer farver hele haven grøn - heldigvis er der også lidt sorte linjer i alt træværket, terracottaens orange i alle krukkerne og lidt farveglimt i bedene. Se med...





Fuglekassen her er fyldt med unger, der pipper døgnet rundt efter mad...


Rigtig god søndag til dig!
- Solen kigger frem ind i mellem, og det ser ud til at blive en dejlig dag :)

mandag den 27. april 2015

En hel weekend i haven

Det er jo egentlig det vi går og længes efter - hele vinteren. At kunne få en hel weekend i haven med lune dage og gerne sol.



I denne weekend har vi så netop igen gået derude og fået årets haveprojekt lavet færdig.



Det er så dejligt at se noget færdigt efter at have tegnet på det over vinteren.

Der ligger jo mange overvejelser bag et design, og i dette tilfælde har det også været lidt af en investering. Både tidsmæssigt og økonomisk - for dette projekt især for trappen, der er bygget af klinker. Jeg overvejede undervejs at ændre til beton og spare lidt på materialerne, men nu er jeg rigtig glad for, at jeg holdt fast i de første planer om klinker.

Fliserne ved loungen er i mørk beton fra IBF - 40x40 - og det samme er alle trædefliserne, der sørger for, at vi kan gå tørskoet fra terrassen ved huset til den nye terrasse nede i haven.

Nu skal græsset lige have fat og få lov at vokse til omkring de nye flader. Så kommer det forhåbentligt til at se ud, som om det har været her hele tiden og er en helt naturlig del af haven.

Nu har vi jo lidt regn i vente, så mon ikke græsset snart skal få fat.

Og så kan jeg henover dagen tage en lille pause fra arbejdsopgaverne og gå ud med kosten og feje sand ned i fugerne mens jeg nyder forårssolen og fuglekvidder.

Det er altså slet ikke så tosset at arbejde hjemmefra en stor del af ugen :)

Rigtig god uge til dig!
Kh. Lone





tirsdag den 21. april 2015

Nye toner i bålhaven

HAVEFOLKET skrev jeg i går lidt om, at vi er ved at lave om i haven. Ønsket var en ny terrasse og en flisebelagt sti der forbinder vores overdækkede terrasse ved huset med vores nyeste havehjørne - den nye loungebænk i bålhaven.

Indtil videre har vi fået lavet flisebelægningen under selve området i bålhaven. Nu mangler kun trappen mellem de to niveauer og trædefliser, der forbinder det hele.

Som du kan se herunder, er trappen kun lige påbegyndt. Den bliver vi vist først færdige med næste weekend (lige nu har dagligdagen godt fat i hele familien).

Trappen går på tværs af havens lange staudebed. Her har længe været en bakke med græs, og det har ikke rigtig fungeret. Om sommeren er den lige rigelig stejl til at det er behageligt at gå her, og om vinteren bliver den i tillæg frygteligt glat.


Selvom vi ikke er færdige, synes jeg nu, at billedet ser godt ud. Det tegner til at lykkes, som jeg havde tænkt det.

De store krukker er fra vores krukkeshop på terracottakrukker.dk - de hedder PILONE LISCIO, KVADRATISK, og vi har pt. 8 på lager, hvis du skulle være interesseret :)

Nu ser jeg frem til at plataner og figentræer springer ud, så sommerferiestemningen indfinder sig :) Indtil da nyder jeg de fantastiske forårsaftner i haven, mens jeg sår lidt i køkkenhaven, vander krukker mv.

Rigtig dejlig aften til dig & dine!
/ Lone

fredag den 2. januar 2015

Havedrømme

Det er altså slet ikke så tosset at tænke på. At der nu venter et helt nyt og ubrugt haveår forude. Gad vide hvad vi finder på i år. Jeg har flere planer, jeg gerne vil tage hul på, men ved jo også at eet år ikke kan rumme dem alle. Så der skal vælges :-)

Et af de største ønsker er at få lagt belægning ved vores bålhave. Med trædesten fra terrassen, trappe i niveauspringet mellem de to haveniveauer og så en kvadratisk flade ved bålhaven.

fredag den 14. november 2014

På pension

For halvandet år siden købte jeg 4 store kurve til planter på terrassen, da jeg ikke kunne finde frem til de kummer, jeg drømte om. De har gjort det super godt og har været rigtig hyggelige, men levetiden er som bekendt ikke imponerende.

Så nu hvor jeg endelig har fundet de rigtige krukker til terrassen, er kurvene kommet på pension. Og her i haven betyder det et liv på 1. klasse i hyggekrogen :-) Lidt platanblade fanger de og ellers er de såmænd bare til pynt.

Nå ja, der er lige én, der har en opgave lidt endnu, mens den venter på sin afløser. Men - afløseren er lige om hjørnet, så inden længe kan den også holde fri.

Og - det skal vi andre også snart.
Weekenden er nemlig også lige om hjørnet :-)

Rigtig god weekend til dig!
kh. Lone

søndag den 29. juni 2014

Så langt, så godt

En hel dag går der efterhånden med klipning af buksbom - næsten i hvert fald.

Men hvad gør det - når bare jeg synes, det er hyggeligt. Og det gør jeg. Man kan tænke rigtig mange tanker på en hel dag i haven. Få ryddet op på øverste etage, mens der genskabes linier...


mandag den 2. juni 2014

Et indlæg af de lange

Sikke en aften!



Varme, sol og summen af bier, der går amok i digitalis - må simpelthen lige sige det igen: Sikke en aften! 

mandag den 12. maj 2014

De(t) nyeste haverum

Ja, egentlig er det to nye rum vi fik ud af plantning af hæk midt i den store græsplæne. Måske læste du med, da jeg skrev om at "Børnehaven" fik vægge?


Nu er hækken næsten sprunget helt ud, og det er blevet et rigtigt rum inde bag hækken. Børn, der kommer på besøg i haven, bemærker det ligefrem. Og de synes, det er super hyggeligt, at gyngerne nu er lidt skjulte. Tror sjældent gyngestativet har været så flittigt brugt på denne tid af året.

søndag den 11. maj 2014

Kig til projektet!

Det står næsten stille lige nu. Det står nemlig ned i stænger.

Set inde fra køkkenet 

Men vi arbejder lidt på træ og maling i garagen, så det går langsomt fremad. Jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat. Indtil da må I nøjes med disse regnvåde statusfotos - og ja, som nogen gættede. Det er et nyt loungeområde med en kæmpe sofa ved bålstedet i nederste del af haven.

Ryglænet er snart på vej - det er i sorte lister som alle vores hegn og havelåger.




mandag den 5. maj 2014

Næsten som at være her selv

Væk det meste af weekenden, så græsset er alt for højt og i dag falder regnen let og lægger sig som dråber på alt i haven. Det hele står stille - jo også pga. det igen er arbejdsuge - men derfor inviteres du nu alligevel med på en havevandring. I dag med så mange fotos, at det næsten er som at være her selv. Måske kan du fornemme, at der er noget i gærde.

torsdag den 23. maj 2013

Frodigt

... efter masser af regn i den her uge. I weekenden skal der helt sikkert luges, men lige nu lukker jeg øjnene for ukrudtet og nyder frodigheden. En aftengåtur på tværs af haven...

Først "det blå bed".






Og til sidst en flig af bålhaven.