Viser opslag med etiketten Åbne haver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Åbne haver. Vis alle opslag

torsdag den 18. juni 2015

Haven ved Falsled Kro

En af de ting, jeg virkelig nyder ved at være en del af HAVEFOLKET, er, at jeg er tvunget til at tage mig tid til at komme ud og se på haver. Det er og bliver en af mine yndlingsbeskæftigelser.

Denne forsommer har dog været revet væk til aktiviteter med udbredelse af vores magasin til forhandlere over hele landet, men ind imellem har der da også været tid til at tage kameraet op af tasken og nyde haverne. Det SKAL der bare være tid til.



I går var vi i Sønderjylland, på Fyn og også på Sjælland. Alle steder på en og samme dag.

Og da vi lagde vejen forbi Falsled, gik et gammelt ønske om at få tid til at se haverne her endelig i opfyldelse.



Kroen har både urtehave og egen køkkenhave. Begge steder dyrkes der afgrøder med det formål at bruge elementerne i køkkenet.

Herudover så er alle bygningerne velplaceret i et smukt haveanlæg.

Her er virkelig masser at gå og nyde.

Se lige disse velvoksne buksbom. Og bemærk hvordan trækarrene står på jernstativer - ret flot!

En æblelund er her selvfølgelig også.

Jeg vil frygteligt gerne tilbage en dag med min søde mand - til lidt forkælelse af ganen :-)


torsdag den 9. april 2015

Houghton Hall Gardens


På vej ud af naturreservatet Pensthorpe tager regnen fat. Inden længe står det ned i stride strømme, men selvom vi egentlig er på vej til et fly senere på dagen, så kan vi ikke droppe overvejelserne om lige at tage een have til. Vi har nemlig fundet frem til en have - Houghton Hall Gardens - der ser noget fristende ud. Og det er ikke så tit, at vi er i Norfolk på haverejse, så bilen sætter kurs mod Houghton, og så glæder vi os imens over gode gummistøvler og paraplyer :-)


Houghton Hall har en lækker muromkranset have, og det er her, vi skal ind.


Kig til venstre - takshække med takker i. Lidt sjovt - men tegner godt :-)



























Herunder et kig langs en af de græsgange, der gennemskærer haven og deler rummene.


Langs den ene ende af haven finder vi et fint parterre med klatrende klematis og en bund af lækre mix af sommerblomster.




Fin Kombination her af heliotrop og chokoladeblomst!





Next step: Rosenhaven:








Et helt grønt rum med græs, stier og lindetræer:


Og så er vi tilbage i køkkenhaven. Den har vundet mit hjerte.

På stativerne med ærteblomster hænger der sakse til fri afbenyttelse. Pluk en buket er opfordringen - og hold imens blomstringen i gang.





Imens vi går rundt her tager regnvejret for alvor fat. Man skal godt nok være bidt af en gal havepassion for at vandre videre ufortrødent - så det gør vi :-)





Ja - ok. Helt sjovt er det her ikke. Billederne viser vist tydeligt, hvordan det regner - nu også vandret.




Ude af sidste haverum søger vi et kaffested, så vi kan få tørret bukserne inden vi skal tilbage i bilen og mod lufthavnen.


Og et hyggeligt spisested er her selvfølgelig også. Selvom køkkenet er ved at have lukket for frokosten og er i gang med eftermiddagsteen, så finder en venlig ung mand frokost frem til os og laver os en varm kop.

Det hele serveres til de våde mus her i de lækre lokaler. Varmen får fat i os igen, og inden længe er vi klar på at drage videre: Lufthavnen og Danmark venter.

Var det godt, vi tog forbi her? Ja, det var det. Og måske bliver jeg nødt til at komme her igen en dag i solskin eller morgendis. For haven var fantastisk og fyldt med massevis af fin inspiration. Den fortjener at blive set uden vand i store mængder :-)

Så - herfra vil jeg sige tak til dig, der var med! Det var super hyggeligt. Jeg ved, mange har læst med og dermed også får glæde af de mange fotos, jeg ikke kan lade være med at tage :-) 

I år er der desværre ingen ny haverejse til mig - for jeg er nemlig gravid og venter mig en lille pige til sommer. Så haverejser til udlandet er udskudt til næste år. Men så skal jeg garanteret også afsted igen. Og jeg glæder mig allerede!

Vi ses forhåbentlig her på sitet inden længe - når jeg byder på forår fra haven.
Rigtig dejlig torsdag til dig!


HER ER VI
Houghton Hall
King's Lynn
Norfolk
PE31 6UE
www

Har du været med fra starten af denne virtuelle haverejse? Hvis ikke, skal du 
vide, at du er hoppet ind i slutningen af en sensommerrejse til Englands smukke haver. 
Du kan finde alle indlæggene fra haverejsen her.