Sider

Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pude. Vis alle opslag

fredag den 5. juli 2013

Westmose på Facebook og sidste nyt fra systuen...

Langt om længe har jeg fundet ud af at oprette en salgprofil på Facebook - ikke fordi det er svært men det tager jo tid det hele og den er langt fra færdig....men hvis du har lyst til at følge mig her fra den spæde start så like Westmose HER. Her kommer løbende en masse tøj til salg for selvom jeg har fire børn kan de umuligt nå at bruge alt det tøj, der kommer igennem maskinerne lige i øjeblikke...

Jeg har fået syet en fødselsdagsgave til Ida med Minnie - et stort pudebetræk havde det fine motiv.
 Retro shorts / knickers med grøn rib i benene....
 Pude til barnevognen i patchwork, lynlås i bunden og de kære lyseblå elefanter...

torsdag den 27. juni 2013

Lækkert stof med trekanter....

Jeg er ved at flænse et fint dynebetræk jeg engang har købt - indtil nu er der kommet et par shorts og et pudebetræk ud af det.......kig forbi min Amio butik, hvis du er interesseret i nogle af delene.


Emil tjente lige en lille skilling - derfor står han så roligt :-)




onsdag den 11. april 2012

Tremme-sofa

Jeg har tyvstjålet en genial idé jeg så hos Farveriget - tak Fru Rømer....

Uden held har vi forsøgt at sælge Ida´s gamle tremmeseng - godt for det, for nu har vi en lille sofa i stedet. Den står i gangen mellem børnenes værelser. Her kan de sidde med bøger, bamser og hygge sig med små dyner....

fredag den 2. marts 2012

Bambi pude

En lille pude og en lang nøglesnor er kørt igennem maskinen. Puden har fået lynlås - jeg har fulgt den nemme Kirkesjov DIY og pyntet med en sløjfe se min DIY. her

lørdag den 21. januar 2012

Etagenederdel og en kattepude

En lang etagenederdel i kombinationen blå, hvid og rød er blevet færdig. Ida prøvekører den her ved dukkehuset. Nederdelen er str. 4 år og nok lidt rigelig stor men det var hun da fuldstændig ligeglad med....

I dag fik jeg også langt om længe taget mig sammen til at kigge lidt på stakken af tøj der skal repareres. To bukser er nu shorts (pga. huller på knæene), en hæklet vest har fået knap igen, en nederdel har fået ny elastik i taljen og så har jeg syet en lille kattepude......skønt med tid og overskud til den type projekter.

tirsdag den 10. januar 2012

Kreaklubben søger...

Første mandag aften hver måned er hellig for mig - der mødes jeg nemlig med kreaklubben - har du lyst til at være med? 

Vi kunne godt tænke os lidt flere medlemmer, så bor du i trekantsområdet og vil gerne byde klubben indenfor en gang imellem - jamen så er vi klar til snak, hygge og masser af inspiration. Vi skiftes til at holde et møde og arbejder med vores igangværende projekter. Jeg har selv hæklet, syet Sofia´s julekjole og håndsyet patchworkfjer til denne ugle.
Spørgsmål og tilmelding sker gennem vores skønne frk. regnbue - klik HER

Uglen her er til min svigerinde men jeg er ved at sy en mere til salg. Ida har også en i lidt andre farver så uglesæsonen er ikke helt forbi her i huset...

fredag den 20. maj 2011

Pude med påfugl

En stor pude (hovedpude som fyld) pynter nu i Junosengen. Påfuglen er et stort strygemærke fra Jane - Brilleting. Stoffet er fra forskellige byttehandler rundt om i Blogland og et genbrugsfund - de små blå blomster ved siden af påfuglen. Jane havde sendt en fin vejledning med strygemærket så det var virkelig nemt at arbejde med....
Mine smykker og hårpynt har fået ny bolig. Tidligere lå de i en kedelig sort kasse fra Ikea.....nu i denne fine skattekiste købt til 30 kr i en lokal genbrug....lidt nyt tapet og lidt rengøring så var kisten klar.
Øverst - før
Nederst - efter

tirsdag den 22. februar 2011

Endnu en dråbe...

Jeg kan ikke helt slippe dråberne. Denne pude i hvide og gule striber med sort grafisk mønster i siderne er den seneste dråbe til samlingen. Den er ret stor og flad (fyldt med pladevat på samme måde som mine uglepuder). Desuden er det ikke første gang jeg syr en lidt anderledes pude se gerne mine blomsterpuder lige her og her.
Jeg tager et par stykker med til markedet.
Til vores mad i går aftes fik vi lækkert nybagt Ciabatta brød. Det er nemt nemt nemt at bage tager bare pokkers lang tid med alt den hævning - så beregn god tid. Jeg bagte 4 brød nu mel og gær alligevel var fundet frem...

fredag den 10. december 2010

Patchwork pude - ny variant

Jeg kom lidt ud på et sidespor i går. Jeg skulle jo sy på mine tophemmelige projekter...men denne pude blev et projekt jeg bare måtte have igennem symaskinen. Det er for mig en ny måde at sy patchwork lapperne sammen på. Trekanter der ender som firkanter....
Pudebetrækket er bare det første af mange nye varianter med denne teknik. Jeg drømmer også om tæpper, sengetøj, tasker og selvfølgelig flere puder...

Pudebetrækket kan købes lige her.http://www.amio.dk/produkt/19886/

søndag den 18. juli 2010

Valmuepuder og nu Amio

Jeg har længe gerne ville være med på Amio. Min undskyldning for ikke at tilmelde mig har været, at med 3 børn og en mere på vej.....hvordan skulle jeg dog finde tid til også at sy et større lager op til en butik hos Amio?  Men men men LYSTEN til at afprøve Amio er der, og jeg behøver jo ikke have et kæmpe sortiment derinde...lidt har også ret ikke sandt? 
Jeg har derfor taget det store spring, og er så småt ved at sætte varer på hylderne derinde. Hold da op hvor er jeg spændt på om der vil dukke kunder op i min butik.....

Efter succesen med de orange blomsterpude (forrige indlæg) har jeg rodet hele mit stoflager igennem, jeg fandt da sørme et passende stort valmuemotiv - igen en bekræftelse i, at have et kæmpe stoflager :-) Jeg har fået syet 3 af de sjove blomsterpuder og de ligger allerede i min nye butik.

mandag den 7. juni 2010

Gaver i god tid

Om nøjagtig en måned fylder Ida 2 år. Jeg er derfor allerede nu gået lidt igang med de egenproducerede gaver. Ida elsker dyr, og derfor var det lidt oplagt med en uglepude til hende. Nu er der så bare lige det....at hendes mor ELSKER patchwork, og jeg har derfor udtænkt en kombination, så der kunne snige sig lidt patchwork på uglen.....

Voila en uglepude med patchworkfjer:
Jeg har syet uglen i mit sædvanlige mix.....isblåt bomuldslærred, sommergrønt stof og patchwork i gule, orange og grønne retrostoffer. Hovedet er i mørkebrunt babyfløjl med øjne og næb af filt. Siderne er de små lyseblå kløvere. Samme kombi som mit Give Away Sommernet.

Bemærk da også lige det skønne vattæppe uglen sidder på - det er sidste nye loppefund.

Næste gaveprojekt til Ida bliver en gravhund lignende den jeg har set på Bournonville´s blog.

torsdag den 7. januar 2010

Lappeløsning, fødselsdag og en pude mere

Kim har fødselsdag i dag. Vi har fejret ham i lyntempo, for han skulle på arbejde her til eftermiddag. Morgenmad, frokost og lagkage har vi hygget os med, så ja lidt af et ædegilde faktisk :-) Sara og Emil havde tegnet og klippet / klistret nogle fine tegninger til ham, og det vækker jo glæde hos den stolte far.
Jeg skulle liiige forbi genbrug igen igen. Der var altså nogle hæklede sager, jeg overvejede, at købe sidst vi var der....og i en genbrugsforretning er der ikke plads til overvejelse - de hæklede sager var desværre solgt meen der kom da alligevel en del med hjem.
Sara´s sengetæppe skal være en lappeløsning. Hæklede lapper, små håndklæder og servietter skal indgå, derudover vil jeg måske også strikke lidt / sy lidt hvad ved jeg for at "koble" det hele sammen tilsidst. Jeg vil dekorere de store ensfarvede flader (håndklæderne) med symærker eller andre applikationer. Indtil nu ser lappeløsningen således ud:
Der er stadig lang vej for jeg skal lige på jagt efter flere lapper :-)

Jeg fik syet den sidste pude til sofaen. Igen et miks med fugle og vintage og som ekstra pynt en lille applikeret fugl, som også Fruens syslerier præsenterede den anden dag. Derudover fandt jeg jo en broderet fuglepude på genbrug i dag, så pudesamlingen er ved at være komplet. (Men altså puder, kan vi jo ikke få for mange af vel?)

tirsdag den 5. januar 2010

Genbrug og en ny pude

Emil og jeg tog skitøj på i morges og vandrede nærmest i snestorm til vores læge få km herfra. Vores vænge er snekaos og vi har ikke fået tømt skraldespand i 4 uger nu, så overalt står der sække fyldt med skrald adrrrr - ikke et kønt syn og minder mig konstant om vores overforbrug her i december....nå men Emil skulle til 5 års undersøgelse. Han er nu officielt 18 kg og 113 cm - store dreng! Medaljens bagside - et stik i skulderen og mundvigerne kom godt nok nedad. Uff jeg hader at se mine børn blive vaccineret, og det bliver bestemt ikke nemmere selvom han er 5 år og prøver at snakke sig udenom.

For at muntre knægten (og mor) lidt op kørte vi en tur til en ny favorit genbrugsbutik her i Kolding. Jeg fandt en del hæklede sager og symærker (fade og sengetøj) og med lidt trylle trylle og temmelig meget strik, skal det blive til et sengetæppe til Sara - mere herom en anden dag :-)
Dagen var efterhånden så fremskreden, at det kun blev til én pude til sofaen (og ikke en masse, jeg troede på i går). Den er syet af diverse vintage / retro og Ikea fuglestof. Mit mål for i morgen er derfor justeret lidt, og jeg drømmer bare om at sy en mere af disse skønheder :-)

søndag den 20. december 2009

Min nye følgesvend

Jeg har simpelthen fået mig en ny følgesvend og nej det er ikke Sara - selvom billedet viser noget andet. Hun elsker bare at være hos mig, når jeg syr og i går fandt vi ud af at jeg sagtens kunne sy med hende hængende på min ryg :-) Nej min nye følgesvend er en skridttæller (Kim plejer, at have den med på arbejde og praler altid med, hvor mange skridt, han går). Nu er det min tur og målet er jo hel klar:

10.000 skridt eller mere som anbefalingen lyder

Piece of cake tænkte jeg meeeen nu var det bare lige sådan, at i går sad jeg stille i syrummet og fik de 7 hulehynder syet....yes endelig en sydag. Jeg manglede derfor rigtig mange skridt, og gik en lille tur helt alene i det flotte vejr - sol, sne og s.... koldt :-) Hvor var det dog skønt, og ja jeg nød stilheden ahhhh.

I går eftermiddags besøgte vi julemandens hus og gik en lille tur i midtbyen. (godt så kom der flere skridt på tælleren). Vi blev da lige fristet af en kop varm kakao og en ris a la mande....ja det kan vi altså ikke gå forbi. Prøv lige at se uglerne over forretningen (gennem vinduet) - mosaik eller lignende men jeg tænker jo straks perler på perleplader og måtte lige have et nærbillede.
Jeg er ved at nå ned på detaljeniveau inde på legeværelset, og hvor fedt er det ikke lige. Jeg har jo fundet på noget lidt genialt :-) Min mormor har i timevis broderet en klokkestreng og den passer jo perfekt over den første tapetsamling jeg fik klokket i (haha - undskyld men den var oplagt). Nu skal den bare hænges op og vupti et professionelt look og klokkestrengen skal ikke længere samle støv på hylden.Denne lille runde pude fik jeg også syet i går aftes. Den fine taburet har min morfar selv fremstillet og det brun/hvide stof er også derfra. De grønne retroblomster er fra genbrug (5 kr) og er da bare super skønne meeen dækkeservietter er nu ikke noget vi bruger herhjemme, så hellere en pude.

Her til formiddag har vi leget i sne, jeg har bagt lidt mere rugbrød (hold op hvor vi da grovæder brød), pakket alle julegaver og fødselsdagsgaver til Emil ind og ja så har vi simpelthen taget anden op og ind i køleskabet. Det var min moster der anbefalede mig at tage den op 4 dage før - noget med den skulle ligge og modne et eller andet....jeg blev i hvert fald overbevidst, så nu fylder kræset en hel hylde i vores køleskab :-)

Om lidt drager vi til julehygge sammen med hele vores vænge hos naboen. Vi skal klippe julepynt og spise os en pukkel til i æbleskiver....og jeg skal lige gå en lille tur først, for har altså kun gået 4500 skridt og resten af dagen er jo mest på bagdelen. Så jeg skal da lige love for at den kan holde en igang sådan en lille følgesvend :-)

Fortsat god søndag