Kender I decoupage teknikken? Jeg har været igang med et uglebillede (ordre fra hjemmeside) samt nogle kagebilleder som Sara skal have i kalendergave. Ja altså når jeg har besluttet at mange af julegaverne i år skal være i eget design, ja så kræver det altså, at skrue op for juleproduktionen allerede nu :-)

For at lave dine egne flotte billeder skal du bruge:
- 1/4 serviet kun det yderste tynde lag
- Blød pensel
- Lærred 15 x 15 cm
- Decoupage lim

Klip 1/4 serviet ud og pil det alleryderste lag af (det med motivet). Lim nu under servietten med decoupage lim, glat med penslen ovenpå servietten. Tag et lille stykke af gangen oppefra og ned. Pas på servietten er meget tynd og tåler ikke du river for meget i den. Når hele lærredet er dækket af servietten lader du det tørre.

Klip til sidst kanterne rene.

Jeg maler ofte kanterne i akrylmaling, det giver et flot finish. Du kan også købe en svæveramme og sætte dit lærred i. Voila ca. 10 mins arbejde - det er da nemt.

Jeg laver gerne færdige lærreder for kun 20 kr pr. stk. f.eks. kagerne eller uglen, bare send en mail til:
mettew@sol.dk. Du kan også købe servietterne på min
hjemmeside. Kun 2 kr pr. stk. og ja så har du jo til 4 billeder. God fornøjelse :-) Spørg hvis du får brug for hjælp, og husk du kan lave decoupage på glas, tekstiler, pap......mm. der er rigtig mange muligheder, og det er da en flot og billig gave :-)
En anden mulighed er at bruge decoupage og akrylmaling i en herlig kreativ kombination. Herunder et par uglebilleder jeg har kreeret.
Selve uglens krop og vinger er decoupage, resten er akrylmaling.
Uglerne og skyerne er decoupage, resten er akrylmaling
Jeg vil også gerne lige vise jer Ida´s og mor´s bedste trøje lige nu. Det er en lille fin cardigan (ved faktisk ikke, om det er en kombination af strik og hækling?) men den er over 30 år - for det har nemlig været min, og så er den bare så sød stadigvæk er det ikke herligt?