Med sommerferien lige om hjørnet er der for alvor gang i alle forberedelserne herhjemme. Jeg syr bestillinger, lidt til hylderne på Amio, sommertøj til krudtuglerne......nå ja så spiser vi også en masse jordbær fra mine forældres kolonihave (vi passer haven, da de er på ferie) og nyder de første fine blomster fra børnenes lille have.
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
onsdag den 27. juni 2012
torsdag den 24. maj 2012
Bestilling på nederdel og burgere i det grønne...
Jeg åbner op for et par bestillinger på halv-sol-nederdele. Vælg mellem lyserød eller lilla (ikke mere på lager) retro. Nederdelen koster 170 kr inkl. fragt og syes i alle størrelser- er det noget for din datter, så send mig en mail:
mettew@sol.dk
Aftensmaden blev spist i det grønne i går. Jeg havde forberedt byg-selv-burgere -
burgerboller med sesam, grøntsager og en hakkebøf. Mad smager bare særlig godt i det grønne...
onsdag den 11. januar 2012
Fin køkkenhjælp
Prinsesse Ida er bestemt ikke for fin til at give mig en hånd i køkkenet. Her er hun ved at klippe brøndkarse til vores salat...
Det er vores lille hyggestund og den bedste måde at få Ida ned i tempo efter en aktiv dag i børnehaven....så kan hun jo også lige prøvesmage lidt undervejs :-)
tirsdag den 3. januar 2012
Godt Nytår
Godt nytår til jer allesammen.
Vi kom rigtig godt ind i det sammen med et hold nye venner - forældrene til Emil´s klassekammerat. Fire voksne og syv børn var samlet, så en stille og rolig aften vil jeg ikke ligefrem kalde det.....Vi kom med forret og dessert og de stod for hovedret og kransekage. Rigtig god måde at fordele arbejdsopgaverne på....her er lidt billeder fra mine forberedelser.
Jeg er lidt bagefter med det hele her på bloggen....derfor først et nytårsindlæg nu.
Ungerne har ferie indtil på torsdag, så der er rigeligt at holde styr på herhjemme :-)
torsdag den 22. december 2011
Juleferie
I går eftermiddags fik vi endelig tid til at bage lidt pebernødder og julekager pyntet med glasur. Dejen stod klar da børnene kom hjem fra skole og børnehave - en rigtig hyggelig måde at skyde vores juleferie i gang...
Her til morgen fortsatte vi med blok og tegnesager......mon Emil er inspireret af min hippie cirkel?
Som om der ikke er mere end rigeligt at se til her op til jul og Emil´s fødselsdag i morgen - ja så er vi også ved at bygge om ovenpå. Vores soveværelse er blevet delt på midten af en væg. Vi snupper den ene halvdel af rummet - Ida og Sara den anden. Sofia flytter ind på Emil´s gamle værelse og Emil flytter ind på pigernes gamle værelse. Forvirret? Ja men det bliver virkelig godt når vi engang når dertil - men så er det jo skønt med en god lang juleferie forude :-)
fredag den 11. november 2011
11. november
Jeg tog et billede kl. 11.11 i dag - sådan bare fordi det hele var lidt magisk lige der. Jeg sad ellers og syslede med et par bukser med foer til Sofia. Umiddelbart en nem syopgave men det volder mig nu alligevel lidt problemer fordi jeg havde en idé om at sy foer og yderstof sammen nederste i benene for at skjule sømmene - kæmpe tanketorsk så kan bukserne ikke vendes igen.....så ingen færdige bukser endnu...
Et hurtigt kig på genbrug blev det også til - dog var der ikke meget at komme efter...En sjov lege kube....der kan formes til alt muligt samt et gult bæk&bølge sengesæt med fugle. Det er jo ikke de fantastiske eftertragtede retro fugle - men en ret sød syngende variant til en HELT anden pris - 20 kr måtte jeg slippe for begge dele.
By the way - anden blev perfekt i går aftes og jeg kunne spise med - men hold nu op hvor er der meget oprydning efter sådan en menu....
torsdag den 10. november 2011
Kravlenisse
En af udfordringerne ved at have en 1årig i huset er - ja faktisk at hun er overalt! De store ved efterhånden godt at de skal lægge deres stole ned når de går fra bordet.....ja for ellers kravler Sofia rundt oven på spisebordet. De ved også at døren ud til gangen skal lukkes.......ja for ellers kravler hun ovenpå i løbet af no-time. Opvaskemaskinen kan jeg glemme alt om at tømme hvis hun er i nærheden, for hun vil derind. Selv de små røde dukkevogne vil hun ned i.....lyder det bekendt?
Jeg er stadig meget småt spisende så Mortens and menuen i aften må i den grad være en kærlighedserklæring til familien.
Jeg kunne nemlig sagtens have nøjes med en portion yoghurt....men anden er jo ligesom taget op af fryseren så....:-)
mandag den 31. oktober 2011
Blåbærpandekager....
Ja det lyder ret så fancy og tidskrævende men vi fik jo også en hel time nærmest forærende i går og den brugte jeg så i køkkenet - jeg har nemlig en plan. Planen går ud på at jeg indimellem vil overraske familien med et lækkert indslag til morgenmaden en hverdag. Vi sidder altid og hakker os igennem havregryn eller havregrød meeeen lidt fornyelse i form af et lidt mere spændende indslag vil jeg da klart glæde mig til.
Jeg har frosset pandekagerne ned i six paks (en til hver) lige til at tage op om aftenen og lune næste morgen....min plan er at fylde fryseren med andre spændende morgenmadsindslag pakket i six packs - grovboller, lidt stegte pølser og lignende.......men men men det er bestemt ikke hver morgen vi skal sidde og smovse bare en gang imellem ikk´ :-)
Lav en tyk pandekagedej gerne med groft mel.
Bag 3 små tykke pandekager ad gangen.
Put blåbær i hver pandekage (straks de er kommet på panden) og dæk bærrene lidt med dej.
Vend og bag den anden side.....
torsdag den 27. oktober 2011
Suppe må der til...
I et forsøg på at brænde de sidste baktusser ud af kroppen har Sofia og jeg købt ind til en hot suppe vi skal have i aften (opskriften er fra Rollinger og Roulader). Glæder mig til at se hvad resten af familien synes om den idé :-)....
Sofia´s hue var lidt af et fund - hønsestrik med elefanter, så fin til hende.
søndag den 25. september 2011
Solsikker, snobrød og camping
Vi besøgte mine forældre i går eftermiddags til hygge og leg i haven.
Prøv lige at se deres enorme solsikker...
Grillen blev tændt da vi kom hjem igen. Snobrød, pølser og popcorn var på "menuen" bagefter overnattede vi i campingvognen for første gang. Vi sov alle kl. 20.30 - det er godt nok længe siden jeg er gået til køjs så tidligt en lørdag aften :-)tirsdag den 13. september 2011
Gule detaljer
Gul hoptimist, favorit tapet: gult med hvide hjerter, retro plast (hjerte-skåle, æggebægre, smørebræt og opbevaring),
gule tittekanter på et par kjoler der lige mangler de sidste detaljer.
Kähler USB stick, vase med gule detaljer, lys gul porcelænsfugl, ungernes legekøkken
Gule cherrytomater med feta (og basilikum mangler på billedet). Emil skrev "opskrift" og hjalp mig i køkkenet.
fredag den 19. august 2011
Fugle
Flere forberedelser til festen i morgen. Fugle med SOFIA tryk i fondant til mini chokolademuffins. Porcelænsfugle på rad og række står klar til en omgang lyserød maling i vores garage....de skal bruges som bordpynt.
onsdag den 10. august 2011
Campingpynt
Nu hvor landets genbrugsforretninger nærmest er støvsuget for retrostof har jeg heldigvis fundet på noget nyt, så jeg stadig har lidt at komme efter - pynteting til campingvognen. Noget er mere kitchet end kønt men jeg tror det bliver så fint ude i campingvognen. Priserne er også yderste rimelige 1,2 eller 5 kr har jeg givet pr. del.
Rød trækat, havfrue, hane, hare, lille fugl, æble glas tallerken og Danmarksplatte....
Derudover fandt jeg 5 dybe tallerkner med det fine mønster i favorit farverne gul, rød og orange. Min frokost i dag blev spist fra en dem. Tomat fra drivhuset, et stykke groft rugbrød og lidt sprød bacon ikke det vilde men det smagte fantastisk....
mandag den 11. juli 2011
Mere fødselsdag
Beklager allerede på forhånd men der kommer altså lige lidt flere billeder fra Ida´s fødselsdag. Denne gang fra den skønne grillfest vi havde i går. Det var en kombineret fødselsdagsfest for min far og Ida - igen var vi heldige med vejret....
Ida forbereder også mad.....
Så er der klædt om og lagkagen gøres klar....
Pigerne leger med modellervoks - moster kom med i legen og flotte retter blev kreeret...
Tomat,basilikum,squash,pizza med oliven og en chokolademuffin.
mandag den 4. juli 2011
Små forberedelser
Jeg prøver noget nyt her op til Ida´s fødselsdag. I stedet for at stå i køkkenet i flere dage og stresse over alt de der skal bages, så forbereder jeg alt maden stille og roligt og fryser det ned efterhånden. Jeg aner ikke om det hele kan fryses men med langsom optøning og lidt krydsede fingre så går det vel....Vi skal holde fødselsdagen over 3 dage mindre kunne åbenbart ikke gøre det denne gang....:-)
Bittesmå boller pyntet med glasur og kagekrymmel. Der blev 82 boller af en helt almindelig portion dej, så de er bittesmå. Inspiration fra Ulla. De skal med i børnehaven og deles ud efter frokost som et lille sødt indslag sammen med en kop vand med vingummibamse isterninger. Inspiration Fies Fjollerier.
Derudover har jeg fået bagt brunsviger (som efter optøning skal pyntes) og en kæmpe portion cookies. Jeg skulle have haft cookies med til Blogpicnic men Sofia´s tænder driller med feber og lange skrigeture, så jeg måtte melde afbud i sidste øjeblik - SUK.
Jeg har også fået klaret en af hendes gaver. Et af de klassiske spejle købt brugt for 25 kr har fået maling og tapet. Det runde spejl skal limes i senere og så skal det bare pakkes ind....
lørdag den 11. juni 2011
Reception i Cupcake fabrikken
Godt det er pinse for vi har allerede haft nogle hektiske dage.....
I dag har Sofia været i godt selskab hos Oldemor, Mormor og Morfar. Hun skulle jo blære sig lidt og kravle rundt over det hele. Resten af familien har været i Lalandia i Billund.
Krudtuglerne jublede og hoppede da vi kom ind i det KÆMPE store badeland og vi måtte hele tiden mane om at de ikke skulle løbe derinde....ja lidt af et cirkus for Kim og jeg med de 3. Is fik lokket dem op af vandet, da vi skulle hjem.
Ingen billeder fra dagens vand tur tilgengæld kommer der billeder fra min tur til Århus i går sammen med Sara. Vi blev desværre fanget af en kø på motorvejen på vej derop, så vi kom en time senere end beregnet til receptionen i Julia´s Cupcake fabrik. Tak for snak og hygge til alle de andre bloggere der også kiggede forbi....
Alt er så gennemført og fint derinde.. Pasteller, flagranker, smukt logo, masser af cupcakes must haves (købte selv de der bogstaver I ved...) - det hele frister og personligt fik jeg lyst til at pynte en masse cupcakes lige på stedet - bordet stod jo klar :-) Stort tillykke med det hele Julia - jeg glæder mig til at følge dit eventyr med cupcake fabrikken....
Sara og jeg tog efter receptionen til Rasmus Klump huset og fik pandekager.
Det var så hyggelig at have alenetid med min store pige mere af det fremover......
Abonner på:
Kommentarer (Atom)