Ida gik i grøften så altså ret sjovt ud...
Lige lidt billeder fra vores Skt. Hans aften. Vi gik ned til det skønne naturområde Troldhedestien (ligger nærmest i vores baghave), hvor der var bål, snobrød til ungerne og masser af kendte ansigter fra skole og børnehave - en lille fest i det fri - skønt at sidde og sludre og drikke en kold øl en midsommeraften...
Ikke verdens bedste billede af bålet men der var masser af ild og RØG!
Jeg har fulgt de spændende indlæg rundt omkring med at forvandle gardinringe til noget sjovt - det er Louise der har givet os den kreative udfordring. Især Blåmejsens forslag har været så fine, der lå en pose til 5 kr i genbrug i går - HAPS. Inspireret af Mejses halskæde og det nye Boligliv er første gardinring blevet brugt.
Jeg har viklet en rest Liberty stof stramt omkring gardinringen.
Enden er syet med fine sting og en neon pink murersnor er bundet på. MEGET nemt....