Camille fra
Hverdagshjem har åbnet sine køkkenskabe og vist os sine flotte stel......det kunne jeg også tænke mig at gøre.
Det har virkelig været sjovt og også en lidt skræmmende leg. For da først jeg fik åbnet for skabe i køkkenet, skænke, kigget på hylderne - ja så væltede det jo nærmest frem med kaffekopper og krus......hvor mange får du at vide om lidt....først lidt billeder af mine kopper og stel:
Vores hverdags- og fine stel:
Det hvide med blå retro blomster er fra Winterling (det findes også i brun og orange mener jeg). Det andet er fra Danild Tangent. Tangent er komplet med serveringsfade, dybe-, flade-, frokost- og kagetallerkner samt kaffekopper i massevis. Retro er med æggebæger, tallerkner, kopper og krus.
Derudover har vi et hav af mærkelige tallerkner. Firkantede, hvide, farvede, klare i alle mulige størrelser.
Jeg har en svaghed for sjove kopper / krus - gerne retro se bare her:
Krus fra Staffordshire Potteries LTD
Mads Stage fuglekrus - i baggrunden anses brune Sødahl krus (har også kaffekopper i det mærke)
Prikker og hjerter
Solgule krus uden hank
Smølfer og gravhunde
De krus Kim og jeg brugte i morges....
Jeg samler også på Rosti Mepal og har en lille stak tallerkner, æggebæger, skåle osv.
Påfugletallerknen er fra Villeroy & Boch
Skålene er sidste nye loppefund - en varm orange og en Kähler "look a like"
I min søgen efter stel fandt jeg også disse (som vi aldrig bruger):
Romantisk arvestel og retro jeg bare ikke kunne lade stå i en genbrugsforretning...
Derudover har jeg 32 hvide kaffekopper fra Atelier (flytte hjemmefra sæt + fået fra min søster da hun fik et andet stel). Glas krus fra Rosendahl, et par Megamussel krus og så stod der sørme 11 kopper på mit arbejdsværelse til dimse dutter og lignende.
Alt i alt har jeg 106 kaffekopper / krus + de 11 fra arbejdsværelset
Sååå kaffe....anyone?
Dagens projekt giver vist lidt sig selv - sortering.
Er der mon nogle i Blogland der har flere kaffekopper / krus end mig?
PS. Du må gerne ryste på hovedet, grine højt og tænke "hvad sker der for hende".....