Uhmm danske jordbær med fløde nydt sammen med familien i eftermiddagssolen - sommerforkælelse når det er allerbedst. Jeg burde have taget et billede af Ida med sin nye hagesmæk, som jeg (og Ida) har været så heldige at vinde hos
Sofie´s verden men vi havde jo travlt med at guffe jordbær. 1000 tak Sofie for den flotte hagesmæk, jeg må satse på foto ved et andet jordbærmåltid.
Efter Kim var kørt på arbejde (helt ærligt arbejde på en fredag aften!!).....drønede børnene og jeg på tur til "den store legeplads" som ret belejligt ligger ved siden af en af de mange genbrugsbutikker. Heldet må følge de tossede.....for en skøn Bjørn Wiinblad Duet vase kom med hjem.
Sidst men ikke mindst vil jeg vise jer aftenens syprojekt (syet i 2. halvleg af Danmark-Japan kampen). Det har været et af de der projekter, der har ligget lidt stand by, og når det så kommer i hænderne igen, tager det jo ikke lang tid om at få afsluttet. Skørt at jeg ikke kan få syet mine projekter færdige i 1. omgang, men jeg har åbenbart også nogle gange brug for en 2. halvleg - bortset fra at mit resultat er tilfredsstillende, hvis jeg da selv skal godkende :-)
Tæppet er syet i samme retrostoffer som Idas
flagranke og
sengetæppe. Så er Ida´s tæppe "serie" komplet, så mangler jeg kun til 3 børn...Emil og Sara skal selvfølgelig ikke have barnevognstæpper men tilgengæld forhæng til deres huler under sengene, så projekter er der nok af - heldigvis :-)