| 1 |
<!--#set var="PO_FILE" |
| 2 |
value='<a href="/philosophy/po/why-free.da.po"> |
| 3 |
https://www.gnu.org/philosophy/po/why-free.da.po</a>' |
| 4 |
--><!--#set var="ORIGINAL_FILE" value="/philosophy/why-free.html" |
| 5 |
--><!--#set var="DIFF_FILE" value="" |
| 6 |
--><!--#set var="OUTDATED_SINCE" value="2002-12-05" --> |
| 7 |
|
| 8 |
<!--#include virtual="/server/header.html" --> |
| 9 |
<!-- Parent-Version: 1.77 --> |
| 10 |
|
| 11 |
<!-- This file is automatically generated by GNUnited Nations! --> |
| 12 |
<title>Hvorfor software ikke bør have ejere - GNU Project - Free Software |
| 13 |
Foundation</title> |
| 14 |
|
| 15 |
<meta name="Keywords" content="GNU, GNU Project, FSF, Free Software, Free |
| 16 |
Software Foundation, Why Software Should Not Have Owners" /> |
| 17 |
|
| 18 |
<!--#include virtual="/philosophy/po/why-free.translist" --> |
| 19 |
<!--#include virtual="/server/banner.html" --> |
| 20 |
<!--#include virtual="/server/outdated.da.html" --> |
| 21 |
<h2>Hvorfor software ikke bør have ejere</h2> |
| 22 |
|
| 23 |
<p>af <a href="http://www.stallman.org/"><strong>Richard Stallman</strong></a></p> |
| 24 |
|
| 25 |
<p> |
| 26 |
Digital informationsteknologi bidrager til verden ved at gøre det nemmere at |
| 27 |
kopiere og ændre information. Vi kan forvente, at computere vil gøre dette |
| 28 |
nemmere for os alle.</p> |
| 29 |
|
| 30 |
<p> |
| 31 |
Det er ikke alle, som vil have det til at være nemmere. Med Copyright |
| 32 |
systemet får programmer “ejere”, som for de meste tilbageholder |
| 33 |
programmets potentielle fordele fra resten af offentligheden. De vil gerne |
| 34 |
være de eneste, der kan kopiere og ændre programmerne, som vi bruger.</p> |
| 35 |
|
| 36 |
<p> |
| 37 |
Copyright systemet voksede op med trykkeri faget, en teknologi for |
| 38 |
masseproduktion af kopier. Copyright passer godt til denne teknologi, fordi |
| 39 |
den kun var gældende for producenter af massekopier. Den tog ikke friheden |
| 40 |
fra læserne af bøgerne. En ganske almindelig læser, som ikke ejede en |
| 41 |
trykkemaskine, kunne kun kopiere bøger med pen og papir, og meget få læsere |
| 42 |
blev sagsøgt for at gøre det.</p> |
| 43 |
|
| 44 |
<p> |
| 45 |
Digitalteknologi er mere fleksibel end det trykte medie. Når informationen |
| 46 |
er på digital form kan man ment kopiere den og dele den med andre. Netop |
| 47 |
denne fleksibilitet gør det meget svært at tilpasse sig copyright |
| 48 |
systemet. Det er grunden til den øgede ubehagelige og drakoniske midler, som |
| 49 |
nu tages i brug for at håndhæve copyright på software. Overvej disse fire |
| 50 |
måder fra Software Publishers Association (SPA) at håndhæve copyright |
| 51 |
systemet på:</p> |
| 52 |
|
| 53 |
<ul> |
| 54 |
<li>Massiv propaganda, som fortæller, at det er forkert ikke at adlyde ejerne |
| 55 |
for at hjælpe dine venner.</li> |
| 56 |
|
| 57 |
<li>Anmodning om stikkere, som skal melde deres medarbejdere og kolleger.</li> |
| 58 |
|
| 59 |
<li>Ransagning (med politiets hjælp) af kontorer og skoler, hvor man bliver |
| 60 |
fortalt, at man skal bevise sin egen uskyld i ulovlig kopiere.</li> |
| 61 |
|
| 62 |
<li>Retsforfølgelse (foretaget af USAs regering og på SPAs anmodning) af folk |
| 63 |
såsom <abbr title="Massachusetts Institute of Technology">MIT</abbr>s David |
| 64 |
LaMacchia ikke for at kopiere software, men blot for ikke at holde øje med |
| 65 |
kopieringsfaciliteter og undladelse af at censurere brugen deraf.</li> |
| 66 |
</ul> |
| 67 |
|
| 68 |
<p> |
| 69 |
Alle fire måder at håndhæve copyright på ligner de metoder, der blev brugt i |
| 70 |
det gamle Sovjet, hvor alle kopimaskiner havde en vagt for at forhindre |
| 71 |
forbudt kopiering. Enkelte personer måtte kopiere information i det skjulte |
| 72 |
og lade det gå fra hånd til hånd ligesom samizdat. Der er selvfølgelig en |
| 73 |
forskel, motivationen i Sovjet var politisk i USA er det økonomisk. Dog er |
| 74 |
det handlingerne, som påvirker os og ikke motivet. Ethvert forsøg på at |
| 75 |
blokkere delingen af information ligegyldig grunden dertil leder til de |
| 76 |
samme metoder og den samme grovhed.</p> |
| 77 |
|
| 78 |
<p> |
| 79 |
Ejerne har adskillige argumenter for at give dem magten til at kontrollere |
| 80 |
måden, hvorpå vi bruger information:</p> |
| 81 |
|
| 82 |
<ul> |
| 83 |
<li id="name-calling">Øgenavne. |
| 84 |
|
| 85 |
<p> |
| 86 |
Ejere benytter nedrakkende ord såsom “pirat” og |
| 87 |
“tyveri”, såvel som ekspert terminologi såsom |
| 88 |
“intellektuel ejedom” og “intellektuel ødelæggelse” |
| 89 |
for at give offentligheden en bestemt måde at tænke over det på. Nemlig, en |
| 90 |
forenklet analogi mellem programmer og fysiske genstande.</p> |
| 91 |
|
| 92 |
<p> |
| 93 |
Vores opfattelse og intuition omkring ejedomsret af materielle genstande er, |
| 94 |
hvor vidt det er rigtig at <em>tage en genstand</em> fra en anden. Det kan |
| 95 |
ikke direkte bruges på det at <em>tage en kopi</em> at noget. Men ejerne vil |
| 96 |
have os til at bruge det på den måde alligevel.</p></li> |
| 97 |
|
| 98 |
<li id="exaggeration">Overdrivelse. |
| 99 |
|
| 100 |
<p> |
| 101 |
Ejere siger, at de bliver “skadet” eller “lider økonomiske |
| 102 |
tab”, når brugere kopiere programmer selv. Men kopieringen har ingen |
| 103 |
direkte effekt på ejeren og det skader ingen. Ejerne kan kun tabe, hvis |
| 104 |
personen, som lavede kopien ellers ville have betalt ejerne for én</p> |
| 105 |
|
| 106 |
<p> |
| 107 |
Hvis man tænker over det, ville de fleste sådanne personer ikke have købt |
| 108 |
kopier. Dog beregner ejerne deres “tab” som om hver enkelt ville |
| 109 |
have købt en kopi. Det er overdrivelse for at sige det mildt.</p></li> |
| 110 |
|
| 111 |
<li id="law">Loven. |
| 112 |
|
| 113 |
<p> |
| 114 |
Ejere beskriver ofte den øjeblikkelige tilstand af loven og de grove straffe |
| 115 |
de kan skræmme os med. Inddirekte foreslår denne tilgang, at de gældende |
| 116 |
love reflekterer et uomtvisteligt syn på moral. Samtidigt bliver vi |
| 117 |
tilskyndet til at opfatte disse straffe som ganske naturlige og at de ikke |
| 118 |
kan bebrejdes nogen.</p> |
| 119 |
|
| 120 |
<p> |
| 121 |
Denne form for overtalelse er ikke beregnet til at blive betragtet |
| 122 |
kritisk. Den er beregnet til at forstærke vanetænkning.</p> |
| 123 |
|
| 124 |
<p> |
| 125 |
Det er elementært, at lovene ikke bestemmer hvad der er rigtigt og hvad der |
| 126 |
er forkert. Enhver amerikaner bør vide, at for 40 år siden var det forbudt |
| 127 |
ifølge loven i mange stater for en sort person at sidde forrest i en bus, |
| 128 |
men kun en racist ville sige at det var forkert.</p></li> |
| 129 |
|
| 130 |
<li id="natural-rights">Ophavsret. |
| 131 |
|
| 132 |
<p> |
| 133 |
Forfattere/programmører hævder ofte at have en speciel forbindelse med de |
| 134 |
programmer de har skrevet. Endvidere påstår de også tit, at deres ønsker og |
| 135 |
interesser vedrørende programmet simpelthen overtrumfer alle andres og endda |
| 136 |
hele verdens. (Typisk er det faktisk firmaerne og ikke programmørerne selv |
| 137 |
som har copyright på programmerne.)</p> |
| 138 |
|
| 139 |
<p> |
| 140 |
Til dem, der siger, at dette er et etisk aksiom, at forfatteren er mere |
| 141 |
vigtig end dig, kan jeg kun sige at jeg, en anset software udvikler, kalder |
| 142 |
det for noget sludder.</p> |
| 143 |
|
| 144 |
<p> |
| 145 |
Men det er kun sandsynligt, at folk i almindelighed har sympati for |
| 146 |
ophavsretten af to grunde:</p> |
| 147 |
|
| 148 |
<p> |
| 149 |
En grund til det er en overbrugt analogi med materielle genstande. Når jeg |
| 150 |
koger spaghetti protesterer jeg, hvis en anden spiser det, fordi så kan jeg |
| 151 |
ikke spise det selv. Vedkommendes handling skader mig nøjagtig ligeså meget |
| 152 |
som det gavner ham. Kun én af os kan spise spaghettien, så spørgsmålet er, |
| 153 |
hvem af os? Den mindste forskel på os er nok til at tippe den etiske |
| 154 |
balance.</p> |
| 155 |
|
| 156 |
<p> |
| 157 |
Men om du kan udføre eller ændre et program, som jeg har skrevet, påvirker |
| 158 |
dig direkte, men kun mig inddirekte. Om du giver en kopi til din kammerat |
| 159 |
påvirker dig og din kammerat meget mere end det påvirker mig. Jeg burde ikke |
| 160 |
have magten til at sige, at du ikke måtte gøre disse ting. Ingen burde.</p> |
| 161 |
|
| 162 |
<p> |
| 163 |
Den anden grund er, at folk har fået at vide, at ophavsretten for forfattere |
| 164 |
er en accepteret og uomtvistelig del af vores samfund.</p> |
| 165 |
|
| 166 |
<p> |
| 167 |
Som en historisk anekdote, er det modsatte faktisk sandt. Idéen om |
| 168 |
forfatteres ophavsret blev foreslået og afvist, da den amerikanske |
| 169 |
forfatning blev udformet. Det er grunden til at den amerikanske forfatningen |
| 170 |
kun <em>tillader</em> et copyright system, men ikke <em>kræver</em> |
| 171 |
et. Yderligere siger den, at formålet med et copyright system skal være at |
| 172 |
fremme udviklingen, ikke at belønne forfattere.</p> |
| 173 |
|
| 174 |
<p> |
| 175 |
Den virkelige etablerede samfunds tradition er, at copyright skærer gennem |
| 176 |
offentlighedens ophavsret, og at dette kun kan blive retfærdiggjort for |
| 177 |
offentlighedens skyld.</p></li> |
| 178 |
|
| 179 |
<li id="economics">Økonomi. |
| 180 |
|
| 181 |
<p> |
| 182 |
Det sidste argument for at have ejere af programmer er, at det leder til |
| 183 |
udarbejdelse af mere software.</p> |
| 184 |
|
| 185 |
<p> |
| 186 |
Modsat de andre har dette argument i det mindste en lovlig tilgang til |
| 187 |
emnet. Det er baseret på en gyldig grund, at tilfredstille brugerne af |
| 188 |
software. Og det er empirisk klart, at folk vil producere mere af noget, |
| 189 |
hvis de får en god hyre for at gøre det.</p> |
| 190 |
|
| 191 |
<p> |
| 192 |
Men det økonomiske argument har en fejl. Den er baseret på antagelsen om, at |
| 193 |
forskellen kun udgøres af hvor mange penge man bliver nødt til at |
| 194 |
betale. Det antager, at <em>produktion af software</em> er det man ønsker, |
| 195 |
uanset om programmet har ejere eller ej.</p> |
| 196 |
|
| 197 |
<p> |
| 198 |
Folk accepterer godvilligt denne antagelse, fordi den følger vores |
| 199 |
erfaringer med materielle genstande. Overvej f.eks. en sandwich, du har |
| 200 |
måske mulighed for at få en sandwich gratis eller betale for en tilsvarende |
| 201 |
sandwich. Hvis det er tilfældet, er den eneste forskel prisen. Om du skal |
| 202 |
købe den eller ej har sandwichen den samme smag og den samme næringsværdi, |
| 203 |
og i begge tilfælde kan du kun spise den én gang. Om du får sandwichen fra |
| 204 |
en ejer eller ej kan ikke direkte påvirke dig efterfølgende udover din |
| 205 |
pengebeholdning.</p> |
| 206 |
|
| 207 |
<p> |
| 208 |
Det er sandt for alle slags materielle genstande. Uanset om det har en ejer |
| 209 |
eller ej påvirker det ikke direkte, hvad genstanden <em>er</em> eller hvad |
| 210 |
du kan gøre med genstanden efter, at du har anskaffet den.</p> |
| 211 |
|
| 212 |
<p> |
| 213 |
Men hvis et program har en ejer påvirker det i høj grad, hvad man kan gøre |
| 214 |
med en kopi, hvis du køber én Forskellen er ikke kun et spørgsmål om |
| 215 |
penge. System med ejere af software opfordrer software ejere til at |
| 216 |
producere noget, men ikke hvad samfundet virkelig behøver. Og det skaber en |
| 217 |
ufølsom etisk forurening, som påvirker os alle.</p></li> |
| 218 |
|
| 219 |
</ul> |
| 220 |
|
| 221 |
<p> |
| 222 |
Hvad behøver samfundet? Det behøver information, som er reelt er |
| 223 |
tilgængelige til dets borgere. F.eks. i form af programmer, som folk kan |
| 224 |
læse, rette, tilpasse og forbedre, og ikke bare betjene. Men software ejere |
| 225 |
leverer typisk en sort kasse, som vi kan studere, men ikke ændre.</p> |
| 226 |
|
| 227 |
<p> |
| 228 |
Samfundet behøver også frihed. Når et program har en ejer mister brugerne |
| 229 |
frihed til at kontrollere dele af deres liv.</p> |
| 230 |
|
| 231 |
<p> |
| 232 |
Og, vigtigst af alt, behøver samfundet at opfordre til frivilligt arbejde og |
| 233 |
samarbejde for borgerne. Når softwareejere fortæller os, at når vi naturligt |
| 234 |
hjælper vores næste, at vi så dermed er “pirater”, forurener de |
| 235 |
samfundsånden.</p> |
| 236 |
|
| 237 |
<p> |
| 238 |
Her er hvorfor vi siger, at <a href="/philosophy/free-sw.html">fri |
| 239 |
software</a> er et spørgsmål om frihed og ikke pris.</p> |
| 240 |
|
| 241 |
<p> |
| 242 |
Det økonomiske argument for ejere er fejlfyldt, men den økonomiske |
| 243 |
problemstilling er ægte nok. Nogle folk skriver brugbar software bare fordi |
| 244 |
de nyder at skrive det eller for beundring og kærlighed. Men hvis man ønsker |
| 245 |
mere software end hvad disse folk laver, skal man til at indsamle penge.</p> |
| 246 |
|
| 247 |
<p> |
| 248 |
For ti år siden prøvede fri software udviklere på forskellige måder at |
| 249 |
indsamle penge med nogen succes. Der er ingen grund til at gøre nogen |
| 250 |
rige. En almindelig amerikansk families indkomst ligger på omkring 35k |
| 251 |
dollar, som viser sig at være indbydende nok til jobs, der er mindre |
| 252 |
tilfredsstillende end programmering.</p> |
| 253 |
|
| 254 |
<p> |
| 255 |
I mange år indtil en venneforening gjorde det unødvendigt, levede jeg af |
| 256 |
skræddersyede tilretninger af det fri software, jeg selv havde skrevet. Hver |
| 257 |
tilretning blev tilføjet til standard udgaven og blev dermed tilgængelig for |
| 258 |
alle. Klienter betalte mig, så jeg arbejdede på netop de dele, som |
| 259 |
klienterne ønskede, istedet for de dele jeg selv betragtede som vigtigst.</p> |
| 260 |
|
| 261 |
<p> |
| 262 |
Nogle fri software udviklere får penge ved at sælge support ydelser. Cygnus |
| 263 |
support med omkring 50 ansatte [da denne artikel blev skrevet] regner med, |
| 264 |
at omkring 15% af de ansatte arbejder med udvikling af fri software. En |
| 265 |
udmærket andel for et software firma.</p> |
| 266 |
|
| 267 |
<p> |
| 268 |
Virksomhederne Intel, Motorola, Texas Instruments og Analog Devices har |
| 269 |
givet penge til den videre udvikling af den fri GNU oversætter til sproget |
| 270 |
C. Samtidigt bliver GNU oversætteren til sproget Ada støttet af det |
| 271 |
amerikanske flyvevåben, som mener at det er den mest effektive måde at |
| 272 |
anskaffe sig en høj kvalitets oversætter på. [Flyvevåbnets støtte er ophørt |
| 273 |
for noget tid siden. GNU Ada oversætteren er dog stadig frit tilgængelig og |
| 274 |
vedligeholdelsen støttes kommercielt.]</p> |
| 275 |
|
| 276 |
<p> |
| 277 |
Den fri software bevægelse er stadig lille, men eksemplet på lytter-støttet |
| 278 |
radio i Amerika viser, at det er muligt at støtte megen aktivitet uden at |
| 279 |
tvinge hver bruger til at betale.</p> |
| 280 |
|
| 281 |
<p> |
| 282 |
Som computerbruger idag kan det være, at du bruger et <a |
| 283 |
href="/philosophy/categories.html#ProprietarySoftware">proprietært</a> |
| 284 |
program. Hvis din kammerat spørger, om du vil lave en kopi ville det være |
| 285 |
forkert at sige nej. Samarbejde er vigtigere end copyright. Men lukket |
| 286 |
undergrundsarbejde udgør ikke et godt samfund. En person bør sigte mod at |
| 287 |
leve at ærligt liv åbent med stolhed. Det betyder at sige nej til |
| 288 |
proprietært software.</p> |
| 289 |
|
| 290 |
<p> |
| 291 |
Du fortjener at være i stand til at samarbejde åbent and frit med andre |
| 292 |
folk, der bruger software. Du fortjener at være i stand til at lære hvordan |
| 293 |
programmet virker og at formidle det til dine elever. Du fortjener at være i |
| 294 |
stand til at hyre din favorit programmør til at rette programmet, når det |
| 295 |
går i stykker.</p> |
| 296 |
|
| 297 |
<p> |
| 298 |
Du fortjener fri software.</p> |
| 299 |
|
| 300 |
<div class="translators-notes"> |
| 301 |
|
| 302 |
<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't have notes.--> |
| 303 |
</div> |
| 304 |
</div> |
| 305 |
|
| 306 |
<!-- for id="content", starts in the include above --> |
| 307 |
<!--#include virtual="/server/footer.html" --> |
| 308 |
<div id="footer"> |
| 309 |
<div class="unprintable"> |
| 310 |
|
| 311 |
<p>Send venligst FSF & GNU henvendelser & spørgsmål til <a |
| 312 |
href="mailto:gnu@gnu.org"><gnu@gnu.org></a>. Der er også <a |
| 313 |
href="/contact/">andre måder at kontakte</a> FSF. Kommentarer til disse |
| 314 |
websider kan sendes til <a |
| 315 |
href="mailto:webmasters@gnu.org"><webmasters@gnu.org></a>.</p> |
| 316 |
|
| 317 |
<p> |
| 318 |
<!-- TRANSLATORS: Ignore the original text in this paragraph, |
| 319 |
replace it with the translation of these two: |
| 320 |
|
| 321 |
We work hard and do our best to provide accurate, good quality |
| 322 |
translations. However, we are not exempt from imperfection. |
| 323 |
Please send your comments and general suggestions in this regard |
| 324 |
to <a href="mailto:web-translators@gnu.org"> |
| 325 |
|
| 326 |
<web-translators@gnu.org></a>.</p> |
| 327 |
|
| 328 |
<p>For information on coordinating and submitting translations of |
| 329 |
our web pages, see <a |
| 330 |
href="/server/standards/README.translations.html">Translations |
| 331 |
README</a>. --> |
| 332 |
Please see the <a |
| 333 |
href="/server/standards/README.translations.html">Translations |
| 334 |
README</a> for information on coordinating and submitting translations |
| 335 |
of this article.</p> |
| 336 |
|
| 337 |
</div> |
| 338 |
|
| 339 |
<!-- Regarding copyright, in general, standalone pages (as opposed to |
| 340 |
files generated as part of manuals) on the GNU web server should |
| 341 |
be under CC BY-ND 4.0. Please do NOT change or remove this |
| 342 |
without talking with the webmasters or licensing team first. |
| 343 |
Please make sure the copyright date is consistent with the |
| 344 |
document. For web pages, it is ok to list just the latest year the |
| 345 |
document was modified, or published. |
| 346 |
If you wish to list earlier years, that is ok too. |
| 347 |
Either "2001, 2002, 2003" or "2001-2003" are ok for specifying |
| 348 |
years, as long as each year in the range is in fact a copyrightable |
| 349 |
year, i.e., a year in which the document was published (including |
| 350 |
being publicly visible on the web or in a revision control system). |
| 351 |
There is more detail about copyright years in the GNU Maintainers |
| 352 |
Information document, www.gnu.org/prep/maintain. --> |
| 353 |
<p>Copyright © 1994 Richard M. Stallman</p> |
| 354 |
|
| 355 |
<!--#include virtual="/server/bottom-notes.html" --> |
| 356 |
<div class="translators-credits"> |
| 357 |
|
| 358 |
<!--TRANSLATORS: Use space (SPC) as msgstr if you don't want credits.--> |
| 359 |
Oversat: 19. maj 2002 Bent Guldbjerg Christensen <a |
| 360 |
href="mailto:bentor@daimi.au.dk">bentor@daimi.au.dk</a></div> |
| 361 |
|
| 362 |
<p class="unprintable"><!-- timestamp start --> |
| 363 |
Sidst opdateret: |
| 364 |
|
| 365 |
$Date: 2020/07/01 15:25:23 $ |
| 366 |
|
| 367 |
<!-- timestamp end --> |
| 368 |
</p> |
| 369 |
</div> |
| 370 |
</div> |
| 371 |
</body> |
| 372 |
</html> |