Nu er det tid til en lille tænkepause!

Jeg fik ikke lov til at beholde min nystrikkede hue i mange splitsekunder. De to ældste teenagere endte med begge at ville have den, så nu er jeg ikke bare hue-løs, jeg er også kommet til at love jeg  vil strikke en hue til Liv, for det var jo Frej, der var blevet lovet den første. (Hvornår mon jeg lærer at holde min mund?)

Huen er blevet god, så jeg kan godt forstå, at de ville have den. Den er tilpas stor og kan sidde på mange forskellige måder - og så giver den ikke mindst lidt varme og ly til ørerne, der ellers godt kan få det lidt koldt på denne årstid. Så jeg må i gang med at strikke en mere. Eller to - hvis jeg også selv skal have en.

 

 

 

 

 

Det er Liv, der er aftenens model, selvom det er storebror'ens hue. Han har så til gengæld siddet med hue på og spillet computer lige siden. Det er vel også en slags måde at fortælle på, at man er glad for sin nye hue??

Det er lidt svært at få gode billeder, når det er blevet buldermørkt, men jeg synes godt man kan se at huen er meget anvendelig, selvom billederne er mørke og man ikke kan se farverne rigtigt. Det bliver rart, når det begynder at blive lysere igen!

En lille strikke-nørdet og god detaljer ved mønsteret er den usynlige opslagning i rib. Jeg var egentlig lidt skeptisk til at starte med. Jeg kan godt li' min normale opslagning - jeg synes dels den er pæn og så går det hurtigt. Den usynlige rib-opslagning tager noget længere tid, og jeg sad sådan lidt og surmulede over at det tog SÅ lang tid (og nej, det tager ikke specielt lang tid - det føles bare længere end 'normalt') mens jeg tænkte 'hvad skal det her gøre godt for?' Men nu hvor jeg har prøvet huen på, så synes jeg det er en fed måde at slå op på. Og det har givet en super elastisk kant, hvad der jo er rigtig dejligt på en hue. Så næste gang jeg skal lave noget i rib, så bliver det nok igen denne opslagning!

Jeg har set, at Janette Millbom nu har mønsteret på huen til salg på Ravelry, og den gode måde at slå op på til en 1x1 rib kan man finde her.

Nu glæder jeg mig til at skulle finde på noget nyt. I weekenden venter en tur rundt i Kbh efter knapper blandt andet, og måske jeg finder inspiration til noget nyt også? Eller måske jeg burde kigge 'lageret' i gennem? Det sidste synes min bank jo nok.... Godt det snart er weekend, så jeg får bedre tid til at tænke og læse og gramse på noget garn... Jeg glæder mig!

Når man ikke kan vælge selv...

Jeg blev ikke spor klogere af min strikkeprøve til Janette's Coir. Jo - jeg fandt ud af at der skulle strikkes på en pind 3½ - og jeg testede den ukendte opslagning, som ikke er spor svær og som giver en fin elastisk kant og som er super til sådan en 1x1 rib kant. Men med hensyn til farvevalget er jeg stadig helt fortabt. Jeg har siddet og fedtet med de forskellige garnnøgler og lagt dem sammen tre og tre og skiftet ud en ad gangen og tænkt længe og talt højt med mig selv (sikkert til stor morskab for de omkringværende teenagere) og ingenting har det hjulpet. Jeg kan ikke finde ud af at vælge tre farver ud,  hvor jeg bare bliver glad indeni og tænker 'ja - det er jo lige sådan den skal være'. Og hvad gør man så?

Joeh.... man kunne jo tage en stribe af dem alle sammen.... Eller man kunne spørge de forhåndenværende teenagere om hvad de synes. Og meget kan man sige om teenagere, men mine af slagsen har i hvert fald for det meste en ret klar og kontant holdning til stort set alt. Så den mellemste teenager har nu bestemt, at der skal strikkes med to grønne nuancer - og at i-corden skal være en meget lys - næsten sølvfarvet - grå. Og det ser også meget fint ud sammen. Det sølvgrå garn sammen med de to grønne garner minder mig lidt om de sidste morgeners rimfrost på græs og buske ude i haven. Det er meget fint at se på.

Nu cirka halvvejs i huen har storebror'en så spurgt til om der mon var nogen, der skulle have huen - og hvornår den eventuelt kunne være færdig. Det tager jeg som et udtryk for at farvevalget er godkendt! Til gengæld må jeg vist strikke en hue mere, hvis jeg selv vil have en også. Men pyt - så kan jeg jo lave den næste multistribet lige som jeg ellers var ved at bestemme mig for med denne her!

Coir - et nyt bekendtskab

Jeg har mindst tusind planer for, hvad jeg gerne vil lave nu hvor 'efterårsponchoen' er færdig. Jeg har dels et par projekter liggende, som jeg vel burde gøre færdige, fordi jeg strikker dem til nogen, der venter - og så har jeg selv brug for en varm sweater eller cardigan og for varme vanter til den vinter, der ligger og venter forude. Plus alt det nye spændende, der er kommet til inden for den sidste tid. Men mens jeg overvejer om jeg skal gå i gang med gamle ufoer eller nye projekter til mig selv, så har jeg lovet at lave en gang teststrik på et nyt mønster af Janette Millbom. Mønsteret hedder 'Coir' og er lige hvad jeg trænger til lige nu: gode tekniske detaljer - f.eks en ny og for mig uprøvet måde at slå masker op på til en ribkant - striber (ja, jeg kan godt li striber!) i gode farver og ikke mindst: et let projekt (efter at have brugt en uge på pinde 8, 12 og 15 og et stort tungt projekt kan man godt trænge til noget lettere, så skuldrene kan komme ned på plads igen!), der kan fungere som tænkepause, mens jeg spekulerer videre over om jeg skal strikke til mig selv eller til forfrosne familiemedlemmer.

Først skal der vælges garn. Opskriften siger Sublime Lustrous Extrafine Merino, men det har jeg desværre ikke lige på lager. Til gengæld har jeg en del forskellige Arwetta'er liggende.

Mange af farverne blev valgt af pigerne, da jeg strikkede vanter til dem for et år siden. Dvs den ene datter valgte farver i efterårsfarver - gule, orange, brune - og den anden datter valgte flere farver i grå og hvide nuancer. Og så har jeg lidt andre rester fra diverse strømper og hvad jeg ellers har lavet i Arwetta i tidens løb. Alt i alt en lidt broget samling.

Garnet er blødt, men samtidigt relativt slidstærkt. Det har næsten den rigtige løbelængde, men jeg er under alle omstændigheder nødt til at lave lidt strikkeprøver, før jeg går i gang, for jeg ved af erfaring, at jeg strikker lidt løsere end de fleste, og jeg skal jo helst ende med en hue, som jeg kan passe!
Det giver mig samtidigt også muligheden for at strikke lidt forskellige farver sammen, så jeg bedre kan vurdere hvilke farver, der skal strikkes i...

Min første ide var at holde huen i grønne nuancer. Jeg kan godt li' grønt, det er jo ikke en hemmelighed. Men da jeg så havde strikket et par striber grønt i strikkeprøven, så kom jeg i tvivl. Pludselig synes jeg det er for kedeligt og 'for pænt'. Så nu er jeg gået i selvsving over hvilke tre farver, der skal vælges. Tre er jo faktisk et meget lille antal, når nu der findes så mange pæne farver at vælge i mellem, og jeg har så svært ved at vælge.... Det skal jeg vist tænke lidt mere over... :)