Viser opslag med etiketten dåb kristendom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dåb kristendom. Vis alle opslag

søndag den 1. juni 2014

Barnedåb, outfit og gaver...

Søndag var jeg til den skønneste og fineste barnedåb.
Jeg havde fået det ærefulde hverv at være Fadder til den lille pige og det er første gang jeg er blevet betroet dette hverv.
Hvad vil det så sige at være fadder? En fadder er vidne til dåben, og skal ”tilse at barnet vokser op i den kristne tro”. Det vil derfor være naturligt, at en fadder går i kirke med barnet en gang i mellem, eller taler med det om tro og kristendom. Man er vidne og har sagt ja til at fortælle den lille pige om dåben og hvad der skete inde i kirken da hun fik det fine navn.



Tøjet jeg havde valgt til barnedåben var:
Kjole fra Dorothy Perkins
Sko/ tip toe fra Isabell
Hår fik jeg farvet og klippet hos Neergaard Hairdesign

i Gave fik den lille pige et fint fint patchworktæppe, en puttekasse, en bold og en trøje.



Som en ekstra ting havde jeg en lille ting at fortælle forældrene og Josefine...

Dit navn er fint og Du er fin og derfor skal du ha denne bog

Pejebogen for de lidt finere børn!

Det at være fin forpligter... 
Og hvad HAR så fine piger, smukt hår, fin hud, og den smukkeste kjole... Men ikke at forglemme de fineste sko... Ja det starter allerede nu! I kan godt vende jer til det!

I har fået den yndigste lille pige og alle piger drømmer om eventyr om soldater og prinser og derfor en fin plakat til værelset

Plakat med soldat

Dog må det hele ikke blive alt for fint
Du skal have jord under neglene og blive en robust pige

Du skal give dine forældre de udfordringer det indebærer at være forældre til en pige og de så vel som vi skal føre dig gennem livets snørklede vej så du bliver et helt menneske...

Facts om Josefine 
-Som betyder noget med at øge eller tilføje noget
I januar 2014 var der 6920 med dette navn
Navnet Josefine ligger på 8 pladsen i top 10 i 2014


Thomas og jeg vil ønske dig alt godt i fremtiden og endnu en gang tillykke med dit SÅ fine navn
Lad os alle skåle for Josefine.

mandag den 25. november 2013

barnedåb og digte til den døbte.

I Søndags var jeg til barnedåb og tænkte at jeg ville skrive et fint lille digt til den lille pige som i kristendommen fik sit navn.



Når man døbes, bliver man medlem af kirken og indlemmet i den kristne menighed.
Dåben har mange traditioner og ritualer, blandt andet dåbskjolen, salmesang og korsets tegn.
I kirkens første tid var voksendåb det almindelige, men i folkekirken døber man børn. Er man ikke blevet døbt som barn, kan man blive døbt senere i livet. Mange frikirker fastholder voksendåben.

Tre vigtige historier i Bibelen handler om dåb

En handler om Jesus´ egen dåb. En anden om dengang Jesus sagde, "lad de små børn komme til mig." Den tredje er Jesus´ sidste ord til disciplene om, at de skulle gå ud i hele verden for at fortælle alle folkeslag om ham og døbe dem. De to sidste bliver læst højt, hver gang der er dåb.

Da Jesus blev døbt

Historien om Jesus´ dåb bliver fortalt flere steder i Bibelen. De er ikke helt ens, men fortæller alle, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Efter dåben åbner himlen sig over Jesus. Guds stemme løyderfra himlen og siger, at Jesus er hans elskede søn. Jesus´ dåb er det øjeblik, hvor det bliver klart, at han er Guds søn.
Lad de små børn komme til mig
En anden handler om engang, nogle forældre kom med deres små børn og ønskede, at Jesus skulle røre ved dem. Disciplene ville ikke forstyrres, og forsøgte at jage dem væk. Men Jesus blev vred, og sagde, at de skulle lade de små børn komme til ham. Han understregede, at Guds rige er de små børns, og brugte børnene som et billede på, hvordan vi skal tage imod Guds rige åbent og tillidsfuldt ligesom et lille barn. Så lagde Jesus hænderne på børnene og velsignede dem.

Dåbsbefalingen

Før Jesus forlod sine disciple og denne verden, samlede han dem for at tage afsked. Det fortæller Matthæusevangeliet i det, vi kalder dåbsbefalingen eller missionsbefalingen. Jesus giver dem befaling om, at gå ud i hele verden og gøre alle folkeslag til hans disciple. Det skal de gøre ved at døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. De skal også lære dem at holde alt det, han har befalet.

Et Fint Indslag ved denne barnedåb var at pigen der skulle døbes, bror bar et DÅBSLYS som er et festligt indslag på dåbsdagen. 
Lyset tændes førstegang ved barnets dåb og herefter hvert år på barnets dåbsdag.
i Flere kirker er det blevet en god tradition, at give de nye dåbsbørn et dåbslys i dåbsgave fra kirken. det er smukt ud og er et godt minde fra dagen i årene fremover, det kan også bruges ved konfirmationen, det giver en rød tråd og en fin sammenhæng at bære dette ved konfirmationen.




Så blev et navn 
til den lille givet! 
Ja tænk blot, 
navnet for hele livet. 
Og der er knyttet 
til denne dåb 
så gode ønsker - 
så lyse håb.



Et navn blev dig i dåben givet,
bær det stolt og med ære hele livet. 


Der er rigtig mange fine små digte og jeg valgte bare 2 men er er lidt flere til inspiration!

Tre engle små
dig følge må!
Den ene håb
den anden tro 
den tredie kærlighed 
Lille knop på livets træ,
lille stump på voksenknæ,
nu er livet godt begyndt,
kærlighedens håb forkyndt:
Du skal blomstre smukt,
bære evig dejlig frugt!
"Lykken er som en lille fugl, der flyver og kommer tilbage.
Gid den hos dig må finde et skjul, og blive der alle dage."

Når forandringens vinde blæser, vil nogen bygge læhegn, andre vil bygge vindmøller. Vi glæder os til at følge dig fremover, og er sikker på at du får bygget masser af vindmøller.