Kurv og klude til loppemarked

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg for alvor har flettet, men da jeg har en stand sammen med nogle venner ved loppemarkedet bag Frederiksberg Rådhus på lørdag (9. juni 2018) var jeg så småt gået i gang med at strikke klude af nogle bomuldsrester.

De hjemmestrikkede karklude er klart de bedste OG de kønneste.

Det er der heldigvis mange andre end mig, der synes, og så er det en hyggelig måde at få brugt garnresterne på og holde hænderne i gang foran fjernsynet eller til et seminar. Bomuldsgarn er desuden det eneste garn, jeg kan holde ud at strikke af, når det er så skønt varmt, som maj måned har været i år.

Hvad har det egentlig at gøre med at jeg ikke har flettet længe?

Jo, til loppemarkedet strikker jeg selvfølgelig i nogle farver, som jeg normalt ikke bruger i mit eget køkken eller bad. En aften sad jeg og læste lidt i en avis og så en del annoncer, der farvematchede med den karklud, jeg sad med.

Det gav mig en idé til at gøre lidt ekstra ud af kludene til loppemarkedet: Det ville da være specielt og fint at  udstille kludene i en kurv, der havde samme farve.

....og så måtte jeg i gang med at klippe lapper.

Som du kan se, var der ikke farvede annoncer nok til en ensfarvet kurv, så jeg gjorde en dyd af nødvendigheden og sørgede for, at man kan se, at kurven er lavet af avispapir.

Det passer jo også med genbrugs-loppe-ånden.

De allermindste garnrester hækler jeg så matchende rondeller af.

De har endnu mere brug for at blive holdt i orden af en kurv.

Pung til mig selv

Måske kan du huske, at jeg tidligere har eksperimenteret punge, der skulle have plads til et dankort.

Desværre for mig selv, var pungen i den rigtige størrelse allerede lovet væk, så den kunne jeg ikke bare tage, da min egen tegnebog efterhånden var blevet så laset, at den ikke kunne holde på pengene mere ;o) .....eller kunne repareres.

Den havde ellers tjent mig godt i rigtigt mange år, og jeg var rigtigt glad for den gode indretning med rum til mønter, sedler kort og diverse.

Men man skal jo være omstillingsparat - også over for sig selv, og jeg vidste jo, at jeg havde ramt en størrelse på pungen, så dankort, mønter og sedler alle kunne være i den, så jeg måtte i gang med at flette en pung til mig selv og så bare håbe på, at jeg ville kunne vænne mig til den.

Der ér mildt sagt en del forskel på de to punge; men det er faktisk gået meget godt med at vænne mig.

Især nu hvor flere og flere forretninger har berøringsfri betaling.

Så er det bare lige at holde pungen hen til terminalen, for 'signalet' går fint igennem flettematerialet (slikpapir), og jeg behøver ikke at stå og fumle med at få kortet ud af pungen i en små-stresset situation, som det ofte er, når man skal betale i supermarkedet.

Læs historien om, da jeg ramte den rigtige størrelse.
Læs historien om, da læbestiftetuiet blev til en pung.

Påskekurv

Der er stadig lang tid til påske, men der er nu alligevel lysere tider på vej, og den nærmer sig, så hvis man skal flette en lidt større kurv og den skal nå at pynte lidt på boligindretningen inden påske, så er det nok ikke for tidligt at gå i gang.

Især ikke, hvis man skal nå at finde noget materiale først.

Sidste år flettede jeg selv sådan en kurv.

Heldigvis blev arbejdet med at finde flettemateriale til kurven hjulpet kraftigt på vej af en fletteveninde, som havde fået fat i noget folie til slikposer, som de alligevel skulle smide ud på slikfabrikken.

Det gjorde jo noget lettere at finde slikpapir i gule påskefarver.

Eksperimentet med denne kurv blev hankene - eller ørerne, som det blev til.

For det er jo dét, der sker, når man eksperimenterer. Man ved ikke altid, hvor det ender.

Og denne kurv fik så ører i stedet for hanke.

Ørerne er flettet ud i ét med den øverste ring, så hvis man sørger for at sy dén godt fast - især der, hvor ringen går over i øret, der jo ikke er syet fast på næstøverste ring - får ørerne en rigtig god holdbarhed og kan bære mange kilo.

Konfirmation med sølv

Her kommer en af de tasker, som er så s....svære at fotografere.

Den lille taske, er nemlig flettet helt i blank, sølvfarvet emballage.

Når man er mere håndarbejds-og-krea-menneske, end man er fotograf, så er det altså næsten umuligt at fotografere sådan en taske, så man rigtigt kan se genskin fra den blanke taske.

Derfor må I nøjes med billedet, som mine ringe fotografevner formår og så forestille jer resten.

For historien víl jeg fortælle.

Det var nemlig moderen til en konfirmand, der gerne ville give en forskudskonfirmationsgave, så datteren kunne bruge tasken på selve dagen.

Både mor og datter er rimeligt perfektionistiske (hvad er der galt i det???) :-o så jeg var nu lidt stolt af at blive spurgt.

Konfirmationskjolen var selvfølgelig hvid, og så var alt tilbehør - fx sko og smykker - sølv / sølvfarvede.

Jeg måtte hjem og finde, hvad jeg havde af genbrugsmaterialer i sølvfarve.

Heldigvis havde en veninde været kreativ og havde gemt bag'en fra flere bag-in-box-vine. De havde den perfekte farve.

For at få lidt farvespil brugte jeg også indersiden af lidt poser fra frosne grøntsager. De er også rigtigt gode til sølvfarve.

Det endte så med, at konfirmanden blev rigtigt fin med denne lille taske, hvor der lige var plads til telefonen og en læbepomade.

Du kan også bestille din egen konfirmandtaske. Skriv til ReCyklisten@gmail.com

Endnu et flet-bælte

En kollega lod sig inspirere af, at jeg havde brugt et gammelt, flettet bælte til en taske.

Sådan et bælte havde hun da også liggende på loftet. Det havde ligget der i mange år, og nu kunne hun pludselig se, at det kunne bruges til noget fornuftigt.

Jeg måtte så i gang med at klippe flere lapper af kaffeposerne med billede af kaffebønner.

Det er jo en stor fornøjelse, for selvom det er længe siden, kaffen er drukket, så går der rigtig lang tid, før kaffeduften forsvinder helt, selvom poserne er tørret grundigt af.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig nogensinde kommer til at forstå, hvordan noget kan dufte så dejligt og så smage så grimt, som kaffe gør......??

Nå, men dette her skulle jo ikke handle om kaffens smag. 

Min kollega er fuldstændig ligeglad med rødsålede sko, som den første taske med fletbæltehank, er inspireret af. 

Derfor brugte jeg ikke tid og kræfter på at lave en separat sål / bund med lige kant, som jeg gjorde sidst. Denne gang blev hele tasken med kaffebønnemotiv.

Det er mange kaffebønner, men ret imponerende.

....og se hvor flot, den gyldne nøglering passer til de brune farver :-)

Tasken er solgt, men tilsvarende kan bestilles.
Desværre har jeg ikke flere flettede bælter, men en gylden kæde eller et andet sort eller brunt bælte vil også være flot.

Læbestiftseksperimenter

Ja, det lyder mærkeligt, at Læbestiftseksperimenter, som overskriften siger, kan have med flet at gøre; men det ér faktisk flet, det handler om.

Jeg har nemlig en kollega, som altid kigger en tur ind omkring mit kontor, når jeg har noget flet liggende - og det har jeg tit.

Det er skønt, når hun kommer og kigger og evt. roder i posen, når det er flere end én taske, jeg har liggende.

En dag fortalte hun mig, at hun egentlig havde brug for et lille etui til sine læbestifter. Hun har altid to forskellige med sig, og når de ligger og roder i hendes taske, kunne låget alt for let falde af.

Sådan noget skal jeg ikke høre to gange, før jeg går i gang.

Idéen med et lille etui er ikke fremmed for mig, for jeg har før flettet til mine earplugs.

Dét etui var dog for smalt. En læbestift fylder lidt mere i bredden end earplugs, nødder eller armbånd.

Jeg måtte altså have fat i nogle større lapper.

Min kollega drikker aldrig anden kaffe end Irma-kaffe, og hun elsker blå, så materialet kunne ikke være andet end Irma-kaffeposer.

Første eksperiment med etuiet endte sådan her:

Der var dog plads til forbedring, så det kommer du til at læser mere om :-)

Lak-tasken

En kollega har rigtigt mange gange set mig tage lapper med kaffebønner frem og begynde at flette i frokostpausen, så snart jeg har spist min mad.

Da hun skulle bruge en taske til fint brug, talte vi om, at jeg skulle flette en laktaske til hende - helt i sort.

Heldigvis har jeg fået mange, mange, blanke, sorte kaffeposer af en anden kollega, så det var bare med at komme i gang.

Først skulle vi dog have fundet ud af størrelse og facon på tasken, så den kunne komme til at passe til de ting, hun plejer at have med sig, når hun går i byen, .....og der havde vi i forvejen kaffebønne-louboutin-tasken lige ved hånden til at gå ud fra.

Da dens størrelse var tæt på idealet, var det ikke så svært.

Jeg kom hurtigt i gang med at flette.

En dag på vej hjem fra arbejde cyklede jeg så forbi min yndlings-genbrugs-forretning og fandt et bælte, der faktisk var for dårligt til at bruge som bælte, for det var så slidt, at det var knækket rundt om det hul, som den tidligere ejer havde brugt.

Det gjorde det jo dejligt nemt at beslutte, hvor jeg skulle klippe bæltet over, så jeg fik et lille stykke at nitte fast i den ene side af tasken. Ud over knækket, var bæltet fint og nyt at se på - det kunne ikke være bedre.

Bæltet var slangeskindspræget, så det passede perfekt til en gå-i-byen-laktaske.

Hvad siger I så?

Det er i hvert tilfælde ikke accessories, vi skal gå ned på, når vi går i byen.


Læs også om tasken til søster.




Bestil din egen, lignende taske. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com

Kaffe med rød sål

Som mange andre kvinder er jeg glad for sko, og det er specielt de der med røde såler, som jeg ofte falder for.

Kreativiteten bag, synes jeg, er noget helt specielt - og jeg er ikke så god til helt almindelige ting.

Hos mig må tøj, sko, tilbehør, indretning, smykker - ja, og meget mere - gerne være helt specielt.

Du har før set en taske fra min hånd, der var inspireret af de rødsålede sko, og jeg har også teaset denne taske i en tidligere blogpost.

Nu er tiden kommet, hvor jeg kan vise dig den færdige taske....

....i flotte kaffebønner og så med den røde sål.

Alt er flettet af de flotte poser, som BKI-kaffe brugte tidligere. Jeg har bare byttet om på top og bund ;o)

Tasken er til salg. Se flere billeder og detaljer her.

Materiale til havekurven

Materialet til havekurven til min kollega er bestemt af to ting.

Den første er tid.

Jeg fik først den rigtige idé til gaven tre dage før, den skulle afleveres, så det skulle gå lidt hurtigt.

Den anden er mere praktisk, for kurven skulle kunne tåle jord og kunne rengøres.

Både et og to blev opfyldt, da jeg valgte at bruge slikfolie i lange baner, som jeg har fået fra en dejlig fletteveninde.

Hurtigheden blev opfyldt, fordi jeg kun skulle skære folien i passende lapper. Der skulle ikke også bruges tid på at lægge tape på lapperne.

Det praktisk blev opfyldt af, at folien kan vaskes - endda spules - uden den tager skade.

Og så har den måske endda godt af at stå udendørs, mens den tørrer. Det kunne ikke være bedre :o)

Betty Boop hardware

Jeg har fortalt, at hanken på Betty Boop-tasken blev monteret, så den både kunne være helt lang til crossbody og kortere til lille skulderhank eller håndtaske.

Denne montering kræver et par ringe og en hægte / karabinhage-lignende dims.

Jeg synes selv, jeg har fået fat i noget hardware, som er ret flot, for jeg har fundet nogle nøgleringe i rødt metal og en hægte i den samme farve.

Det er i hvert tilfælde ikke en farve, jeg  ser hver dag.

En af grundene til, jeg selv fletter tasker, er jo, at jeg godt kan lide noget, der er lidt specielt, så selvfølgelig er jeg også vild med dem, selvom de ikke har været helt billige.

Hvis du også kan lide dem, sælger jeg lidt af mit overskud.

1 ring koster 37 kr.
2 ringe koster 54 kr.
5 ringe koster 104 kr.

1 hægte koster 23 kr.
2 hægter koster 26 kr.
5 hægter koster 35 kr.

Et sæt som dette på tasken med to nøgleringe og 1 hægte får du for 60 kr.

Alle priser er + evt. porto.

Hægterne fåes også i andre farver: sort, turkis, grøn, rød og orange.

Livsbølge

Marudai'en har været på arbejde igen.

Jeg fandt noget brodérgarn i en skuffe og jeg fandt nogle fine, blå farver, der passede godt sammen.

Da jeg satte dem sammen, tænkte jeg på, at de ville passe flot til jeans, for jeg synes, det er svært at finde tilbehør, der matcher jeans. Jeg synes, det er mærkeligt, når der er så mange mennesker, der går i jeans. Der er vel ikke mange danskere, der ikke ejer et par...?

Hvorfor kan tilbehøret så ikke matche? Hvorfor findes der så lidt, der matcher?

Heldigvis kan man gøre noget ved det, når man selv kan lave ting.

Da jeg stadig ikke havde flettet så meget med kumihimo-metoden endnu, tog jeg den lille, flettede snor med på arbejde, så min kollega kunne se den, og pludselig tog det hele en helt ny drejning.

Min kollegas søster sælger helseplastre og -pulvere, og min kollega har samlet en del af den folie, som pulveret er pakket i, til mig. Der er nemlig nogle meget fine farver og mønstre på folien.

Som det så ofte sker, tog den ene idé den anden, og da min kollegas søsters fødselsdag nærmede sig, havde vi pludselig planlagt dén fødselsdagsgave, for mønstret på pulveremballagen havde de samme blå farver som snoren.

Dermed var det bestemt, at jeg skulle flette en lille taske, der passede til snoren.

Endnu en inspirationskilde havde set dagens lys.

Rød bund

Der er mange inspirationskilder i det daglige, som er med til at skabe de ting, jeg fletter.

Indimellem er det også dyre og lækre mærkevarer, der er inspirationskilde.

Jeg har tidligere ladet mig inspirere af Michael Kors m.fl. Tasken med de spraglede ender og egentlig også sommerfugletasken er begge resultatet af denne inspiration.

Nu har jeg ladet mig inspirere af et andet luksusmærke, nemlig Christian Louboutin.

....ikke af hans tasker; men af skoene. Alle CLs sko har jo den flotte, røde sål (det har hans tasker ikke), og det er den røde sål, min inspiration kommer fra.

Tasken er flettet af røde kaffeposer i bunden, og så flotte, laksorte kaffeposer på selve tasken.

Bunden er flettet med lige kanter, så der ikke kommer noget rødt op ad tasken eller noget sort ned på bunden. Det ville jo være en smule utroskab mod inspirationen, syntes jeg.

Jeg har så snydt lidt, for normalt har CLs sko ikke noget rødt på overlæderet. De to ting hænger ikke sammen; men det gør de altså på min taske.

Hanken har jeg nemlig selv flettet på min marudai i mit eget hjertemønster - sort med røde hjerter - så hank og taske matcher.



Tasken er til salg. Se flere billeder her.

Hjælp med tebreve

Jeg bliver lige nødt til at afbryde serien om Dagens urt fra altanen et øjeblik.

Der er nemlig noget, der har gjort mig rigtigt glad i dag.

I går er der kommet en kuvert i min postkasse, som beviser, at det kan betale sig at spørge pænt.

For et stykke tid siden spurgte jeg i facebook-gruppen FletteForum, om der mon var nogen, der havde tebreve fra Frellsens økologiske kamillete i deres samlinger, og om de ville dele et par stykker med mig.

Jeg har faktisk været glad gennem hele forløbet, for mange af mine medflettere har været rigtigt søde til at kigge gemmerne igennem og også se efter teen i deres lokale supermarkeder.

Desværre ser det ud som om, der er alt for få steder, hvor Frellsens te forhandles.

Min forespørgsel gav ikke rigtigt pote.

Jeg bed derfor hovedet af al skam og skrev til Frellsen, om de mon ikke skulle drikke teen selv på kontorerne og have lidt tomme tebreve, de kunne sende til mig.

Først fik jeg desværre nej.

Efter kun et par dage, blev dette nej vendt til et ja af den selvsamme dame, for i min postkasse lå der en kuvert med disse tebreve. Jeg kender ikke denne te i forvejen, men den dufter fantastisk. En rigtig sød gestus.

Da jeg først fik nej var jeg lidt fræk og skrev også til en af Frellsens chokoladeforretninger, for jeg tænkte, at det kunne være, at personalet dér drikker Frellsens te.

De svarede straks tilbage, at de desværre ikke har te i chokoladeforretningerne, men at de ville sende min forespørgsel til hovedafdelingen.

...og se så her, hvad der lå til mig i postkassen

I mellemtiden har jeg endda også fået nogle tebreve af en kollega, hvis kone samler ind til mig på sit arbejde.

Jeg har sagt det før, og det passer nu igen. Jeg er en heldig kartoffel!

Tusind tak til Frellsen  og min kollega - nu kan jeg få min taske færdig.

En drøm er gået i opfyldelse

Jeg har i flere år gået og drømt om 'min' ærtetaske.

Flere af min veninder har samlet poserne, som Nettos frosne ærter er emballeret i.
En enkelt har endda kørt en omvej, for at købe sine ærter i Netto.
Min mand har måttet spise ærteretter til mange måltider.
Når vi har haft en rest, der skulle strækkes lidt, så der var nok til et måltid, er der oftest kommet ærter i.

Jeg og andre har gjort en del, for at jeg kunne få poser nok til at flette den taske, som jeg har fundet på for rigtig, rigtig lang tid siden. Den har eksisteret meget længe i min fantasi.

Nu er den også blevet virkelig.

Den er ikke bare flettet færdig - det har taget lang tid i sig selv, fordi det har taget lang tid at samle materialet.

Tilbehøret er også færdigt.

Tilbehøret har også taget lang tid, for når tasken er en drøm, skal man selvfølgelig også gøre sig umage med tilbehøret.

Forets farve skulle selvfølgelig matche ærterne perfekt. Kvaliteten skulle også matche.

Hanken skulle matche i farven, og stilen skulle også matche tasketypen. Monteringen skulle også se ordentlig ud.

Jeg må indrømme, at jeg er gået så langt ned i detaljen, så snoren, der bruges til at trække foret sammen og lukke tasken, er håndlavet, for det var den eneste måde, jeg også kunne få dén helt perfekt.

Det ser måske ikke ud af så meget på et billede, ....men.....tadaaaaaa....her er så mit vidunder: ærtedrømmen

Tasken er til salg

Bøtterne i skuffen

Min kollega har flere dejlige bøtter i sin skuffe.

Hun har en bøtte med blandede nødder.

Hun har en bøtte med tyggegummi.

Hun har en bøtte med lakridser.

Jeg kan bedst lide den sidste, for hun er god til at finde gode lakridsblandinger, og hun er rigtigt sød til at dele ud af lakridserne.

På et tidspunkt fik vi pludselig store poser med pistacienødder i vores firmafrugtordning, og så blev lakridsbøtten pludselig udnævnt til pistacienøddebøtte.

Det var rigtigt skidt for os lakridselskere.

Derfor gik der ikke så længe, før vi fandt på, at jeg skulle flette en ny lakridsbøtte til min kollega.

Materialet til lakridsbøtten gav ret hurtigt sig selv, for jeg har gennem længere gemt en bestemt type kuverter fra breve, vi har fået på mit kontor.

Kuverterne har et ensartet sort/hvidt mønster indeni, og hvis ikke en lakridsbøtte skulle være sort/hvid, så ved jeg da snart ikke..... ;o)

Jeg har ikke tidligere flettet bøtter med låg, så i første omgang flettede jeg selve bøtten med 24 led i ringene og låget med 32.

Lad være med at gøre det samme - det var ikke mit bedste eksperiment.

Jeg er bange for, at mine kollegaer var enige, for resultatet blev straks døbt:

LAKRIDSSKURET

Lille valmuepung

Sammen med en veninde arbejder jeg på at flette den perfekte taske til hende, og det kræver ind imellem nogle prøver, for at blive sikker på, at det er det rigtige, vi gør.

Min veninde elsker - som jeg selv - valmuer. Hvis de blomstrer sammen med kornblomster og margueritter er det endnu bedre. ....og hvis man ser dem som ukrudt i en kornmark, er det bare helt perfekt.

Jeg kunne huske, at jeg havde set og fotograferet dette, da vi gik tur efter min optræden i FriHuset, så jeg troede, at vi kunne bruge billederne derfra; men jeg havde åbenbart glemt, hvor meget korn der var på billedet og hvor lidt valmuer.

Det var trods alt valmuerne, vi gerne ville bruge.

Heldigvis er jeg ikke den eneste i verden, der er vild med valmuer og har fotograferet dem.

Derfor var det ikke svært at finde billeder, som jeg kunne få lov at bruge.

Jeg printede nogle af billederne bag på kopipapir, som skulle have været smidt ud; men desværre fik jeg forstørret dem lidt for meget, så det var ikke så let at se, at det var valmuer.

En anden gang skal jeg huske, at jeg højst printer ét stykke papir, før jeg lige kigger på, hvordan billedkvaliteten gør sig, så jeg ikke resikerer at printe affaldspapir til affaldspapir.

 

Det skulle alligevel prøves, hvordan det ville komme til at se ud, når det var flettet - og for øvrigt smider man da ikke godt papir ud, når det oven i købet er printet og skåret til, så det er lige parat til at flette af, så snart de er kommet tape på lapperne.

Derfor blev denne lille pung, der er så fint domineret af valmuernes smukke farver, det første af eksperimenterne  på vej til min venindes taske.

Pungen er til salg.

Fan-taske 2

Efter den lille håndledstaske skulle den næste fan-taske være en anden model.

For det første ville jeg gerne sætte to hanke på tasken, og så ville jeg også gerne gøre taskens  bund bredere.

Som tænkt, så gjort.

Det blev en ret anderledes lille taske, selvom de begge er flettede af lyserødt genbrugskopipapir, selvom de er lige store, og selvom den lyserøde rem er brugt til begge tasker.

Remme er til salg

Hjertematerialer

Hjertetasken fortjener egentlig et indlæg mere.

Jeg vil nemlig gerne fortælle lidt om materialerne.

Først og fremmest er selve tasken flettet af nogle af de kataloger, som blev til overs efter årets teaterfestival i København, Cph Stage.

Jeg gjorde mig meget umage med at få fat i en stak kataloger, da festivalen var slut, for årets farve var denne smukke koralfarve, som ses bag et par af de andre udklædte frivillige programuddelere.

Farven gik selvfølgelig igen på kataloget, og jeg kunne hurtigt se, at den koral farve ville være flot til tasker....og jeg er nok ikke færdig med at bruge farven.

Lynlåsen vil jeg også gerne kommentere.

Det var faktisk meget tilfældigt, at den blev, som den blev.

For hvis jeg ikke havde veninder, der ofte tænker på at gemme materialer til mig, og oven i købet tænker "mon ikke det kan bruges" selvom vi ikke har en aftale, så ville jeg aldrig have fået det brugte gavebånd, der passer perfekt i farven til teaterkataloger.

Båndet er syet på lynlåsene, så de er brede nok til tasken.

Det har jeg tidligere skrevet om her.

Til hankene var jeg så heldig, at jeg fandt de sidste meter koralfarvet, flettet rem hos en forhandler i Østen.

Sådan nogle flettede remme er ikke så lette at afslutte pænt; men en god veninde foreslog at sy små læderstykker på enderne. 

Jeg havde én hvid skindhandske, og i sådan én handske er der lige præcis læder nok til, at man kan klippe otte små lapper.

Desværre var min symaskine ikke så meget for at sy de små skindstykker pænt sammen, så det endte med at jeg limede dem sammen. Dét blev til gengæld rigtigt pænt.

Hvor mange gange har man mon lov at være heldig med materialer til én taske?

Jeg har det sidste af remmen til salg.

Tveæggede magazin-tvillinger

Noget af det, jeg holder rigtigt meget af ved fletteriet, er, at man sjældent helt præcist ved, hvordan det færdige resultat ender.

Selvfølgelig får man mere og mere erfaring i, hvordan effekter virker; men jeg tror ikke, at teknikken nogensinde holder helt op med at overraske på den ene eller anden måde.

Lige før jul skulle jeg flette en taske til en kollega, hvis veninde skulle bruge til en 'gave-kræsen' svigerdatter.

For at matche min kollegas type, og det billede hendes veninde havde set af en anden taske, fandt jeg et elegant damemagazin, jeg kunne flette af.

Da hun så det færdige resultat, bestilte hun straks en taske, der skulle være lige sådan, til en anden af hendes egne veninder.

Her var det så, at jeg for en sikkerheds skyld lige måtte fortælle hende, at, selvom den nye taske skulle flettes af det samme blad og i samme facon, kunne de to tasker godt blive ret forskellige.

...og ja, de blev ret forskellige i (farve)udtrykket.

.....men hvis ikke de var forskellige, så ville de jo heller ikke være unikke.

Lysestager

Jeg har skrevet om, at de gyldne kaffeposer ikke er brændbare.

Derfor er der også noget logik i, at flette lysestager af poserne.

Jeg har allerede flettet lysestager beregnet til bloklys.

Det er der en del andre flettere, der også har.

Jeg har dog ikke set lysestager til almindelige lys.

Det er vi da også nødt til at have i flet.

....og det har vi nu.

Jeg ville nok ikke have flettet disse lysestager af papir, selvom tapede led nok ikke brænder sådan lige med det samme, når alle de lag af papir og plastic ligger så tæt, som de gør.

Men i metalfolie, er man rimeligt sikker.

Jeg har dog ikke tænkt mig at efterlade lysene tændt uden opsyn alligevel.


Lysestagerne er til salg.