Genbrugspåske'æg'

Det har været det skønneste forårsvejr flere gange den sidste uges tid.

Solen har skinnet en del, og det har været lunt.

Det giver højt humør + overskud og kreativitet, så jeg har gået og spekuleret på at lave nogle genbrugspåskeæg i år.

Det lyder måske ikke særligt lækkert; men det er nu ikke så ringe endda.

På arbejde får vi jævnligt pakker, hvor indholdet er beskyttet af noget brunt papir, der er krøllet sammen, så alting i pakken ikke rasler rundt.

Jeg plejer at gemme papiret, så jeg kan bruge det, når jeg selv sender pakker.

I år bliver lidt af papiret så brugt på påske'æg'.

Eller rettere påskeharer - og de er med æg, for det kan påskeharer jo være. Det er helt naturligt :o)

Idéen er, at klippe to harer ud af papiret og så sy dem sammen med nogle små chokoladeæg i midten - og sidst men ikke mindst skal haren have en hale, der er lavet af en ponpon.

Her ser du forløbet i ét billede:

....og en lille flok af de kære små med æg i maven

klar til at hoppe ud i verden og skabe påskeglæde.

Den grimmeste lampeskærm

Selvom man har et bestemt projekt i tankerne, kan det alligevel være lidt svært at forestille sig, at sådan en beskidt, og grim lampeskærm, som man køber på et loppemarked til en femmer, kan blive til noget fornuftigt.

Jeg skulle dog kun bruge stativet, så der var trods alt ikke et kæmpestort rengøringsarbejde, der ventede.

Det værste var dog næsten at tage skærmen af. Pyha, hvor støv og spindelvæv svinede. Det var ikke lækkert.
Jeg kunne selvfølgelig bare have gjort det udendørs og med handsker.

Men jeg havde det vist sådan, at det var med at få dén del af arbejdet overstået i en fart og få stativet smidt i sæbevand og behandlet med grydesvampen.

Med et dejligt rent stativ, kunne jeg nu gå i gang med at lave mønster til en ny skærm.

Det kræver lidt finesse, men i princippet er det 'bare' at rulle stativet hen over et stykke papir, mens man tegner langs kanten.

Derefter kan man klippe stoffet til.

Jeg fandt en gammel cowboynederdel (tyndt stof), som passede til formålet. Jeg overvejede, om jeg skulle bruge de fint stukne sømme som effekt, det kunne blive rigtigt flot (og gøre det lettere at se, at stoffet (også) var genbrug), men jeg syntes, at min lampefod krævede en helt enkel skærm.

For at gøre skærmen professionel at se på, skulle stoffet stives godt af. Da jeg havde et stykke kraftig vlieseline liggende, brugte jeg selvfølgelig det; men et stykke karton kunne have tjent formålet mindst lige så godt.

For at give det flotteste resultat, skulle stoffet først stryges helt glat.

Derefter kunne jeg stryge vlieselinen på og sy skærmen sammen.

Til sidst sidst skulle jeg sætte skærmen på stativet, og jeg valgte for nemheds skyld at lime den fast med limpistolen.

Her opdagede jeg, at jeg burde have lavet mere end én cm sømrum forneden. Halvanden til to cm havde været bedre. Så lærte jeg dét....og kan give det videre, så andre ikke behøver at begå samme fejl.

Det gik heldigvis alligevel

Når man limer skærmen på stativet, skal den passe helt nøjagtigt i højde og ikke mindst i omkreds - men det skal den måske også, hvis man bruger andre metoder :o)



Indlæg i serien om lampeskærmen:
Den grimmeste lampeskærm
Den fineste lampeskærm
Lampeskærm på toppen

Rå rangle

Da jeg i går var i gang med at skrive om gaverne til navngivningsfesten og særligt om min hjemmelavede rangle, fik jeg sådan lyst til at sy en mere, selvom jeg ikke umiddelbart har en baby at give den til.

En dag for længe siden, da jeg gik og hyggesnakkede med Signe fra Givrum i KreaLoppen viste hun mig, at de havde en hel masse af de store træ-gardinringe, som de gerne ville bruge til noget baby-noget.  

Denne hyggesnak har sikkert ligget i baghovedet, da jeg fandt på ranglen i første omgang, og da jeg også har fået benene fra nogle brugte jeans med hjem til at finde på noget af, var det jo egentlig oplagt ar sy en rangle mere af dette stof.

Denim er ellers lige det tykkeste at bruge og noget besværligt at tape fast på de små femkantsskabeloner, men hvornår har det stoppet mig, at det ikke er nemt...?

Jeg synes faktisk også, at denne rangle - med sit lidt rå udtryk - er blevet vældigt sød, og da stof og lidt af idéen stammer fra KreaLoppen, så ender den nok snart nede i LoppeShoppen.

Campinghabitter i en anden form

Jeg har lige været inviteret til navngivningsfest, hvilket gjorde mig glad og stolt.

Da jeg så oven i købet blev spurgt, om jeg ville være toastmaster, var jeg ikke til at skyde igennem.

Forældrene havde heldigvis sendt en ønskessedel med invitationen, og den var flot varieret med både dyre og billige, sjove og praktiske ting, men der var ikke rigtigt noget, jeg havde lyst til at købe.

Nå ja, så måtte det jo blive noget hjemmelavet.

Jeg havde lyst til at sy en yndig lille kjole; men da jeg fandt mønstret til den sødeste lille sommerbuksedragt (eller vinter med strømpebukser og langærmet t-shirt), så var det dén, jeg blev nødt til at sy.

...og når man nu skal sy selv, så blev jeg også nødt til at sy mig en skjorte i det samme stof, så vi - meget campinghabit-agtigt - kan matche hinanden, når vi skal være sammen. Det glæder jeg mig meget til.

Mens jeg syede, var jeg faktisk på udkig efter en rangle i forskellige økologiske butikker; men jeg kunne ikke finde noget, som jeg syntes var helt godt.

I sidste øjeblik fandt jeg på, at jeg kunne sy en rangle selv.

Jeg har tidligere syet en masse, masse, masse legetøjsbolde i femkanter af alle mine stofrester, så femkanterne blev udgangspunktet. Selvfølgelig af resterne fra skjorte og buksedragt.

Der skulle så en lille bjælde i, så der var både lyd og den dejlige tekstur, som en udstoppet stofbold giver, og som er interessant for en baby, der lige har lært at flytte ting fra hånd til hånd.

Selvom der er lyd i, så er stofbolden dog ikke helt så rangleagtig, så jeg måtte kigge i gemmerne og fandt en stor, ubehandlet træ-gardinring, og på dem måde blev min bold både mere rangleagtig OG mere interessant for en baby med de forskellige strukturer, der nu blev mulighed for at udforske.

Når det handler om babylegetøj, skal sikkerhed være i højsædet, så derfor blev bolden stoppet med et stykke af en tennissok, der engang har mistet sin makker til sokketrolden, der bor i min vaskemaskine.
I den sætning er ordene 'et stykke' det vigtigste, for selvom jeg har syet grundigt, så kunne baby måske få revet bolden i stykker, og så er garnrester ikke særligt sikkert.

....at jeg så ikke kunne finde mine bjælder, så ranglen kunne komme til at give lyd, er en helt anden historie.

Se rangle i denim her

Udregning af nederdel

Da jeg skulle designe skørtet til min sort / pink kjole, var det ikke helt tilfældigt, hvordan jeg konstruerede det.

Jeg havde besluttet mig for, at skørtet skulle være en kvart sol.

Derfor skulle jeg regne ud, hvor stor radius skulle være, når jeg skulle tegne mønster.

Jeg kan godt regne ud, hvordan jeg skal gøre, men ikke forklare det :-) så jeg forklarer udregningen, men forvent ikke en forklaring, så du kan forstå, hvorfor det er sådan.... det ER det bare!

Jeg målte først omkredsen nederst på t-shirten = 88 cm.

Der skal kun bruges en kvart sol (= en fjerdedel af en cirkel), derfor ganger jeg med fire = 352 cm.

Omkreds/3,14 (pi) = diameter = 352/3,14 = 112 cm.

Radius = diameter/2 = 112/2 = 56 cm.

Indsæt dine egne tal i stedet for de røde tal.

Upcycling af upcyclet t-shirt

Selvom jeg syntes, at min udvidede t-shirt fra sidste blogpost var blevet rigtigt fin med de pink paneler i siderne, fik jeg den ikke rigtigt brugt.

Grunden var nok, at t-shirten egentlige var liiiige kort nok, og på et tidspunkt måtte jeg erkende, at jeg måtte gøre noget mere, for at komme i gang med at bruge min dejlige t-shirt.

Upcycling-kreativiteten måtte i gang igen.

Først overvejede jeg at lade den forblive en t-shirt og bare forlænge med et lille stykke - noget lignende dette.

Heldigvis havde jeg mere af det pink stof, så det var intet problem.

Jeg har dog ikke så meget tøj, der passer til pink, og med et par sorte bukser til, syntes jeg, at det var en kraftig overskæring - sådan visuelt altså - af mig lige på midten.

Heldigvis havde jeg endnu mere nok af det pink stof, så der kunne blive til et helt skørt, og jeg kunne få en kjole ud af min t-shirt i stedet.

Det synes jeg faktisk, er kommet til at fungere ret godt, selvom jeg normalt er forsigtig med at have en mørk farve på øverst og en lysere farve underst.

Nu får jeg endelig brugt min t-shirt igen.

Upcycling af t-shirt

Det ærger mig sådan, hvis godt tøj skal smides ud, og så må man nogle gange have kreativiteten på arbejde, for at kunne komme til at bruge noget dejligt tøj (igen).

Jeg har tidligere fortalt, hvordan jeg har upcyclet en top til en kjole, men før det, havde jeg faktisk gang i en helt almindelig, figursyet t-shirt i en rimelig god kvalitet, som var blevet lidt stram. Jeg nænnede ikke at sende den til genbrug - netop på grund af den fine kvalitet og den gode facon.

Lige som med bukserne, valgte jeg at udvide med kontrastfarve.

T-shirten blev ganske enkelt sprættet op i begge sider og så satte jeg et stykke pink stof ind - helt fra ærmekanten og ned til t-shirtens underste kant.

Det blev faktisk ret sødt; men lige som på bukserne, syntes jeg, at det var vigtigt, at det indsatte stykke stof blev en del af en større sammenhæng i designet.

Derfor fandt jeg noget 3D stofmaling i den samme farve som det pink stof og malede nogle streger midt på forsiden, som oven i købet understregede den gode facon.

De fleste mennesker ser sikkert ikke, at der er sat et stykke stof ind i siderne; men andre vil gennemskue 'tricket' med det samme.

Forhåbentligt bliver jeg ikke 'afsløret' helt så ofte, når jeg gør noget ekstra ud af at der bliver sammenhæng mellem gammelt og nyt.

Upcycle cargopants

Ups - det blev da en meget engelsk overskrift....men jeg kan ærligt talt ikke finde på nogle bedre ord på dansk om denne blogpost.

Det handler nemlig om et par cargo pants, jeg har købt for længe siden i fuld forvisning om, at jeg liiiiige kunne tabe de par (læs: fem) kilo, jeg skulle tabe mig, for at de var gode at gå i. Der var nemlig kun det ene par tilbage i forretningen.

Efterhånden måtte jeg jo erkende, at jeg ikke kom til at tabe mig, men tværtimod tog på, så hvis jeg ville bruge bukserne, så måtte der ske noget. Bukserne skulle gøres større.

Sådan et par færdigsyede bukser er lettest at gøre større ved at sætte paneler ind i sidesømmene, og der er to måder at gøre det på rent design-mæssigt.

Man kan enten bruge noget stof, der passer med buksernes stof, så man forhåbentlig ikke kan se, at bukserne er blevet udvidet.

Man kan også gå i den modsatte grøft, og gøre opmærksom på det stykke stof, man sætter ind i bukserne.

Jeg gik i den sidste grøft.

Når man går i den grøft, og bruger stof der er i stor kontrast til det oprindelige stof, bliver det endnu mere vigtigt, at man gør sig umage med, at det ser ud som om, stoffet hører til de oprindelige bukser.

Det gør man ved, at sørge for at sprætte ordentligt op (linning, bæltestropper, bindebånd, sidesøm) og lade noget af det oprindelige stof gå ud over det påsatte.

På disse bukser har jeg gjort det ved at sætte et ekstra stykke af mit blomstrede stof ind i linningen foran

- altså en andet sted end sidepanelerne. ....og her understregede jeg det nye stofs tilhør ved at have bæltestropperne syet fast uden på stoffet.

Jeg satte også ekstrastof i bindebåndet bag på - igen et nyt sted.

Sidst men ikke mindst klippede jeg lidt blomster ud og syede / strøede dem på lidt tilfældigt rundt på bukserne.

Nu er det så endt med, at jeg alligevel (næsten) har tabt mig, så nu er bukserne til salg. Sig til, hvis du kan bruge disse helt unikke bukser.

Lav taljevidde = ca. 100 cm. Sidder gerne løst og strammes ind med bindebånd
Indvendig benlængde = ca. 78 cm.

Fra sommertop til kjole

Der var engang den sødeste lille sommertop med fine blondestropper.

De små modbydelige kalorier havde efterhånden krympet toppen så meget ind, at toppens ejerinde, som skulle gå med toppen og sørge for, at den kom ud og blev luftet i sommervejret, umuligt kunne presse sig ned i toppen længere, uden at toppen blev spændt til bristepunktet.

Måske burde toppen have fået sig en ny og mindre ejerinde - det er let at få i den lokale genbrugsforretning - men de to kunne ikke få over deres hjerter at skulle skilles.

Efter alt for lang tid blev de begge kede af, at toppen skulle blive ved med at ligge inde i skabets mørke og vente på, at ejerinden skulle begynde at spise noget mere salat og noget mindre chokolade, så de besluttede sig for, at de måtte gøre noget andet ved det.

Derfor blev der fundet kasser frem med forskellige stofrester, og der blev planlagt, hvordan man kunne få toppen ud i sommervejret igen.

Der skulle nu blive en kjole ud af toppen.

Først blev toppen klippet op i siderne.

Derefter blev toppen forlænget både foran og bag på med sammensyede stykker stof, der passede med toppens for- og bagstykke og blev bredere nedefter.

Derefter blev der syet store trekanter ind i siderne, så der blev noget mere plads til venindes runde former.

I første omgang var trekanterne desværre ikke store nok, men det gjorde ikke så meget, for man kunne bare klippe trekanterne midt over og sy endnu en trekant ind. Det gjorde bare toppe-kjolen endnu mere sprælsk.

Nu er både top og ejerinde glade igen, og toppe-kjolen kommer ofte med på tur - især når der skal vises genbrug frem, for det er den blevet et rigtigt godt eksempel på.

Stofkræmmerhus

Julen er ved at være ovre os, og da jeg havde et par julestofrester liggende, som jeg har fået af en veninde, så hun ikke skulle smide dem ud, lod jeg mig inspirere.

Jeg synes, at julepynt i stof er lækkert.

Glanspapir er også godt; men stoffet gør pynten mere holdbar og ser ud som om, der er gjort noget mere ud af det.

Modellen her har jeg ofte vredet i papir, for den er dejlig enkel. Den er simpelthen vredet af et kvadrat.
Nu skulle den prøves i stof.

For at gøre kræmmerhuset ekstra lækkert, syede jeg for i, og selvfølgelig skulle det have en strop, så det kan hænge.....på juletræet, på døren, eller.....?

...og sidst men ikke mindst en lille knap til pynt.

Der er masser af genbrug:
Stoffet er som sagt fra en veninde, og det ville nok være blevet smidt ud, hvis ikke jeg havde fået det.
Foret er fra et gammelt reklameflag.
Stroppen er et bændel, der har siddet inde i en trøje, så den ikke skulle ryge af bøjlen i butikken.
Knappen er klippet af en gammel bluse.

Det eneste nye er sytråd og vlieseline, som stiver af mellem stof og for.

.....men det kan man jo ikke se :o)

Foer i tasken

Selvom det er meget sjældent, jeg syr for til mine flettede tasker, har jeg lige fra begyndelsen vidst, at der skulle for i ærtetasken.

Foret er så at sige en del af designet.

Det har nemlig hele tiden været meningen, at tasken skulle lukkes med stof i toppen, der skulle trækkes sammen af en snor i en løbegang - som en helt almindelig posetaske.

D.v.s. jeg har syet for og lukning til tasken ud i ét og så i princippet beklædt det nederste af stof-posetasken med flet :o)

Hullerne, som snoren skal komme ud af løbegangen af, kan laves på mange måder; men jeg valgte at montere snørehuller i metal. Jeg syntes, at det ville være med til at give tasken et flot, og professionelt look.

Snoren, der trækker stoffet sammen og lukker tasken, er i sig selv et lille stykke design:

Jeg var så småt gået i gang med at eksperimenter med at flette snore selv, og løb så over et mønster, som jeg syntes, passede godt til mine ærter.

Mine tanker bag farvekombinationen i mønstret var, at den grønne farve - ærterne - poppede ud fra den sorte baggrund lige som motivet på tasken.

Og sådan fik jeg den perfekte snor til min taske.

Og sådan fik den første af mine flettede tasker en håndlavet snor.



Tasken er til salg

Kaffeposer

Jeg tror, dette er den første taske, jeg har helt færdig, der er flettet af kaffeposefolie - endelig :o)

De sølvfarvede er faktisk lige rigeligt kraftige til at flette af, men for pokker - nu hvor tasken er færdig, har det altså givet et rigtigt godt, gedigent resultat.

Det har bestemt været de ømme finger- og armmuskler og den hårde hud værd.

Jeg har faktisk flere projekter af kaffeposer i gang - kender I det? :o) .....altså at have flere projekter i gang?

Der er altid fare for, at projekter, der er i gang samtidig, kan ende som UFO'er (ufærdige objekter); men jeg er forholdsvis god til at tage mig sammen til at NU skal det altså gøres.

Mon ikke jeg skulle tage billede til jer af mit store, håndsyede patchwork-tæppe, der pynter på sengen. Det lignede i mange år en UFO, men jeg syede lidt på det i ny og næ, og det endte da også med til at blive færdigt, og - synes jeg selv - blev et imponerende værk. Det vil jeg se at få gjort.

Det er faktisk lidt det samme med de kaffepose-projekter, jeg har i gang. Det er store arbejder, som er rigtigt rare at have liggende klar til at arbejde videre på, når der ikke er andet fra den store idé-bank, der trænger sig på og vil flettes.

....eller når jeg skal et eller andet, hvor jeg ikke kan nå at gøre lapper klar til at flette af, fx to timer på en færge, ventetid på et hospital, seminar hvor der skal lyttes meget. Så er den type projekter geniale at have stående i en pose.

Lige til at smide i rygsækken og tage med.

Hund på bestilling

Endnu en gang var jeg heldig at få en sjov bestillingsopgave.

Det var en hundeejer, der skulle bruge en ny pung, og gerne ville have en med hendes smukke hund på. Pungen ville selvfølgelig være en nydelse at bruge til daglig; men endnu bedre når hun skulle på udstilling med sin hund.

Hun var ikke en taskepige, så pungen skulle være så lille som muligt men med plads til kort, yndlingsfarven var grøn, og der skulle være rum til mønter.

Uha - så fik jeg alligevel min første gang med fór :o) Heldigvis har jeg syet rigtigt meget, så det ville ikke blive noget problem.

....men disse var de konkrete krav.

Jeg fik mailet en masse dejlige billeder af hunden - en japansk spids - og hundeejerinden var oven i købet ude og tage flere billeder med grøn græsplæne som baggrund, som skulle passe til pungens bundfarve.

Det er dog meget svært at tage billeder af en hvid, energisk hund med alt det solskinsvejr, vi har haft denne sommer, så jeg endte med at vælge et billede, som så ud som om, det er taget professionelt i studie, så lys og skygge er helt perfekt. (man bliver vel lidt miljøskadet af at være gift med en fotograf).

Jeg tror, at vi begge hyggede os meget, mens vi snakkede om pungens endelige facon, og jeg fik mange gode bonusoplysninger, så pungen endte med at se sådan ud:

....og foret endte på denne måde:

Hundeejerinden endte med at tage en spontan københavnertur for at hente sin pung selv.

Det var skønt at mødes på Hovedbanen, for det er jo det lidt kedelige for mig, når jeg skal sende noget, jeg har flettet.....at jeg ikke får lov at se, når modtageren får sin pung.

Ud over dén fornøjelse kom vi oven i købet til at stå og snakke, så jeg fik en masse historier fra hundeudstillinger, som er en helt ukendt verden for mig; men netop derfor spændende at høre om.

Lige kanter

I går fortalte jeg om studentertaskerne, jeg flettede i foråret; men der var så meget historie at fortælle om taskerne, at der slet ikke blev plads til at fortælle om det, der var eksperimentet med disse tasker.

Det nye ved tre af de fire tasker var den lige overkant.

Oftest fletter vi taskerne med den almindelige zigzag-kant for oven, som du ser på tasken til venstre på billedet. Jeg synes, det ser sødt ud, og at det er en af de egenskaber, der gør flettaskerne særegne.

Der er dog nogle, der ikke bryder sig så meget om de takker og/eller synes, at de stikker, når man skal åbne tasken.

Så må man jo finde på noget andet til dem. Det var ikke, fordi jeg vidste, om nogle af studinerne havde det sådan, men det skulle jo prøves alligevel på et tidspunkt, så hvorfor ikke nu :o)

Man kan lave den lige kant på flere måder.

Man kan simpelthen bukke den øverste halve tern ned i tasken og sy den fast.

....eller man kan bukke den halve tern ind i sig selv, mens man fletter.

Ved begge metoder gælder det, at det er lettest og pænest, hvis flettematerialet ikke er alt for kraftigt.

I vejledningen til at flette smalle hanke, viser jeg også, hvordan man bukker ledet ind i sig selv.

På taskerne med lige kant har jeg syet lynlåsen i helt øverst. Det stiller ret store krav til, at man kan sy lynlåsen rigtigt flot i tasken, skal jeg hilse at sige :o)

En lidt mindre perfekt isyning kræves, hvis man syr lynlåsen i et halvt led længere nede i tasken :o)




Se modeller til salg

Grøn skillevæg

På FletteForum (gruppen på facebook for flettere) er der tidligere blevet talt om, hvordan man mon fletter en taske med skillevæg. Det var så endnu en af de udfordringer, jeg ikke kunne lade ligge :o)

For jeg er en af dem, der synes, at fletterierne er så flotte indvendigt, at det er synd at sætte foer i taskerne. Hvis man har brug for opdeling, må man finde ud af, om det kan løses med flet.

Så nu er den her: Tasken med flettet skillevæg.

Jeg har ganske enkelt flettet en taske med ret bred bund. Skillevæggen er så et fladt stykke - flettet på helt almindelig vis af flade rammer som en bund - og så syet den inden i tasken på højkant. Elementært, kære medfletter ;o)

Fordi det var et eksperiment og første gang, jeg skulle sætte skillerum i en taske, flettede jeg først skillevæggen, efter jeg havde flettet og syet tasken sammen, så jeg kunne regne formatet på skillerummet ud.

Det vil jeg gerne fraråde! Hvis du finder på at flette skillerum til en taske, så skal du sy skillerummet på, efterhånden som du syr ringene på. Det er simpelthen for svært at komme til med selv mine små hænder, når det skal sys fast nede i tasken.

Den brede hank har jeg selv syet af et stykke lærred, der er forstærket med vlieseline i, og så er kanterne broderet med små blade, som jeg syntes passede godt til det grønne tema.

Jeg syede to hanke, men det blev alt for meget med to så brede hanke til tasken, så sig til, hvis du kan bruge den overskydende.

Tasken blev tilfældigvis gjort færdig på Skt. Patrick's day, hvor grønt må siges at være dagens farve.

Tasken er til salg.

Der er opskrift på tasken.

Chagall

Nu skal vi tilbage til den søde veninde, der forærede mig en ordentlig r..fuld plakater.

Denne gang gik det ud over en rigtig, rigtig smuk, blå Chagall-plakat. Hvis ikke det var fordi, hjørnerne på plakaten var blevet noget slidt, havde jeg bestemt ikke nænnet at skære plakaten i stykker.



Tasken havde faktisk været flettet færdig længe, og lynlås i den helt rigtige farve var klar. Stoffet til hanken havde også været bestemt i lang tid; men jeg syntes åbenbart, at der manglede noget, siden jeg ikke rigtigt kunne tage mig sammen til at få tasken gjort færdig.

Endelig en lørdag morgen, hvor jeg egentlig ikke rigtigt havde tid til at være kreativ (jeg skulle holde flettekursus hele dagen), begyndte hovedet at arbejde med noget med at sy på hanken i en af de blå farver, der passer til tasken.

Jeg gik op til computeren og fandt billedet af plakaten frem for at lade mig inspirere. Kuglepennen begyndte at tegne, og jeg gjorde virkelig meget for at begrænse tegneriet, så det var til at sy efter det tegnede.

Det gik dog ikke, for Chagall-inspirationen fik tag i mig, og pludselig var beslutningen taget, at jeg skulle tegne løs og blot lade det tegnede stå for sig selv. Så må jeg jo håbe, at det ikke forsvinder, når tasken bliver brugt.

For at sikre motivet lidt ekstra, er hanken blevet sprayet med hårlak. Hårlak er god som usynlig beskyttelse, der ikke påvirker hverken motiv eller materiale (man bruger det fx også på kul- og blyantstegninger)

Hanken blev syet sammen med lidt vlieseline i, stukket i kanten og er nu syet usynligt på tasken.

Og sådan endte dén plakat som unikt genbrug.

Tasken er til salg

Sport i den

Det var lige før, der gik sport i at flette alle størrelser.

For da jeg havde flettet både den kvadratiske taske og nummeret større, ville jeg prøve at flette nummeret større igen.

....og ny farve....denne gang yndlingsfarven turkis.

På samme måde som jeg forlængede centrum på den kvadratiske bund fra i forgårs til centrum på bunden fra i går, forlængede jeg blot endnu en gang, så tasken lige blev en tak bredere.

Hanken skulle denne gang også være lidt anderledes. Jeg fandt en rest turkis stof, som passede perfekt i farven, så jeg kunne sy hanken selv; men stof er ikke så velegnet til hank, når man ikke kan komme til at vaske det. Derfor skulle hanken kunne tages af.

Det løste jeg ved at sætte en nøglering i hver side af tasken og montere en karabinhage i hver ende af hanken. Så kan den tages af og vaskes, når det er nødvendigt.

Som bonus fik jeg med, at hanken nu både kan bruges kort som på billedet, hvis man sætter begge karabinhager i samme nøglering - og som lang, for karabinhagerne kan også sættes i hver sin nøglering.

En af grundene til, at der gik sport i at flette flere forskellige størrelser, er nok også, at jeg så kan bruge taskerne på mine kurser, så kursisterne kan se forskellen på de forskellige. 

.....og der er forøvrigt stadig ledige pladser på kurset den 21. september kl. 9 - 16. Det foregår på Platanvej på Frederiksberg, så kom glad ;o)

Tilmeldingsfristen er ved at nærme sig.

Tyl

På et tidspunkt havde jeg lyst til at eksperimenter lidt med stof.

Da jeg også har syet meget, har jeg en del stof liggende, og det var sjovt at prøve, om stoffet også kunne bruges til denne nye hobby.

Eksperimentet blev til denne lille håndtaske med tyl på....og matchende nederdel.

Selve tasken er flettet af små stykker tyl, der er limet på genbrugs-kopi-papir og derefter lamineret med tape, så tasken kan tåle vejr og vind. 

Hanken er af samme stof som nederdelen: Hvid lærred med tyl ud over.

Store tyl-blomster på nederdelen og små på tasken. Alle blomster har en lille matchende blomsterperle som pynt.


Så er jeg for øvrigt en lille smule træt i dag. Poul Krebs var nemlig i Glassalen i Tivoli i går og gav en fantastisk, fænomenal, magisk og helt vidunderlig koncert som afslutning på sommertouren. Det er ikke så mærkeligt, at veninden og jeg endnu ikke er blevet trætte af hans koncerter. De er meget forskellige hver eneste gang, og på trods af vi efterhånden har været der en del gange, kan vi stadig bliver overraskede over, hvor god og glad han er på en scene.

Det blev svært at finde i seng efter den oplevelse :o)


Taske og nederdel til salg