Selvgjort er velgjort

Det er godt nok en halvgammel artikel på DR's hjemmeside, der handler om, at vi beholder ting, vi selv har lavet, meget længere end ting vi bare går ud og køber færdige.

....men det er måske endnu mere aktuelt, end dengang den blev skrevet.

Jeg ved ikke med Norge, men i Danmark er det i hvert tilfælde blevet endnu mere populært at gøre det selv, end det var dengang.

Klik her, læs med glæde og hav en rigtig dejlig dag.

Frugter i mørket

I denne mørke tid har vi vist alle godt af at få lidt ekstra c-vitaminer, så vi forhåbentlig kan holde forkølelser på afstand.

Det er der nok ikke så mange, der kan være uenige i.

Men derfra og så til at vi rent faktisk spiser frugt, der er alligevel et stykke.

Først og fremmest skal frugten jo købes. Det er så dejligt nemt, for de fleste supermarkeder har frugt til enhedspris, så det er hurtigt og nemt at få fat i lidt forskelligt.

Og jeg synes faktisk, at det er en god idé, at købe lidt forskelligt frugt i stedet for at købe 10 æbler i en lukket pose.

For ud over at købe frugten, skal den jo også indenbords, før c-vitaminerne virker, og det kommer de altså lettest, hvis frugten ser indbydende ud.

Det synes jeg, at jeg har gjort på to fronter her:

Først og fremmest ved at købe forskelligt frugt, og derefter ved at flette en kurv / skål, så de forskellige frugter kan præsenteres lidt lækkert.

Dét gør altså også noget for appetitten.....eller måske lækkersulten.

Frugtskålen er flettet efter samme model som jeg i sin tid brugte til lampeskærme - man skal bare huske at stoppe lidt tidligere.

Bestil din egen frugtskål - vælg gerne dine egne farver.

Hotdog på diæt....??

I den seneste tid har jeg været i gang med et mindre, men dog meget mærkbart vægttab. Det er indtil videre blevet til lidt mere end 10 kg.

Det har været hårdt, men jeg er alligevel ved at vænne mig til at spise færre kalorier, end jeg plejer.

Min metode har været at tælle kalorier ved hjælp af en app, som jeg har kunnet downloade til både min telefon og iPad.

For at holde mig på et lavt antal kalorier hver dag, har jeg bl.a. holdt mig nogenlunde fra de hurtige kulhydrater: hvidt brød, pasta, ris og kartofler.

En gang imellem skal man have lov at synde lidt, hvis sådan en omgang kalorietælleri skal være til at holde ud.

Til gengælde kan man finde masser af hjemmesider og blogs, hvor man kan få hjælp, så synden ikke blive så 'alvorlig'.

Da vi en aften fandt på, at vi ville have hotdogs - bare for sjov - ville jeg finde et brød uden for mange kulhydrater i. Det var ikke så svært, og her på bloggen KitchenbyK fandt jeg hurtigt en opskrift på noget brød (eightie), jeg kunne lave om i faconen til pølsebrød.

Jeg syntes ikke, at mine eighties blev lige så luftige som K's ser ud til at være; men det kommer nok, hvis jeg øver mig lidt mere.

De blev dog helt fine til vore hotdogs.

Strikkebio

Der findes et helt skønt koncept, der hedder Strikkebio.

Kender du mon det?

Det handler om præcis det samme, som det lyder til.

Man tager sit strikketøj (eller andet -tøj. Man må gerne hækle, flette eller hvad man har lyst til) med i biografen, og så bliver lyset ikke dæmpet helt så meget, som det plejer at blive.

Derfor kan man se til at samle op, hvis man taber en maske, og man er sammen med en hel flok, der også hygger sig med deres håndarbejde. Det giver en helt særlig stemning i salen, og man får tit vekslet et par ord med nogle omkringsiddende, inden filmen går i gang.

Derudover er filmen tit en forpremiere, og i det halve års tid, hvor jeg har været med næsten hver gang, har vi kun oplevet rigtigt gode film.

Jeg strikker ikke så meget for tiden, så derfor er Strikkebio en rigtig god lejlighed til at få lidt gang i pindende, selvom det kun bliver til den ene gang om måneden.

Derfor har jeg også kun fået et enkelt, enkelt projekt færdigt.

Jeg vidste jo ikke, hvor meget lyset ville blive dæmpet, før jeg havde været der først gang, så jeg havde valgt et projekt med et helt enkelt sjal, hvor jeg ikke skulle andet end slå 6 masker op og så tage en maske ud i slutningen af hver pind. (Her fik du så også opskriften.)

Jeg strikkede det fra den spidse ende, for jeg vidste ikke , hvor meget sjal jeg havde garn liggende til, og ved at strikke det fra spidsen kunne jeg bare lukke af, når der ikke var mere garn.

Det hele sluttede med en hæklet kant af to runder fastmasker hele vejen rundt i en anden slags garn.

Jeg kan ikke engang huske, hvordan jeg fandt Strikkebio; men jeg ved, at jeg til daglig finder info hos bloggeren Rock'n'roll Hausfrau. Måske ses vi...?

Chagall

Nu skal vi tilbage til den søde veninde, der forærede mig en ordentlig r..fuld plakater.

Denne gang gik det ud over en rigtig, rigtig smuk, blå Chagall-plakat. Hvis ikke det var fordi, hjørnerne på plakaten var blevet noget slidt, havde jeg bestemt ikke nænnet at skære plakaten i stykker.



Tasken havde faktisk været flettet færdig længe, og lynlås i den helt rigtige farve var klar. Stoffet til hanken havde også været bestemt i lang tid; men jeg syntes åbenbart, at der manglede noget, siden jeg ikke rigtigt kunne tage mig sammen til at få tasken gjort færdig.

Endelig en lørdag morgen, hvor jeg egentlig ikke rigtigt havde tid til at være kreativ (jeg skulle holde flettekursus hele dagen), begyndte hovedet at arbejde med noget med at sy på hanken i en af de blå farver, der passer til tasken.

Jeg gik op til computeren og fandt billedet af plakaten frem for at lade mig inspirere. Kuglepennen begyndte at tegne, og jeg gjorde virkelig meget for at begrænse tegneriet, så det var til at sy efter det tegnede.

Det gik dog ikke, for Chagall-inspirationen fik tag i mig, og pludselig var beslutningen taget, at jeg skulle tegne løs og blot lade det tegnede stå for sig selv. Så må jeg jo håbe, at det ikke forsvinder, når tasken bliver brugt.

For at sikre motivet lidt ekstra, er hanken blevet sprayet med hårlak. Hårlak er god som usynlig beskyttelse, der ikke påvirker hverken motiv eller materiale (man bruger det fx også på kul- og blyantstegninger)

Hanken blev syet sammen med lidt vlieseline i, stukket i kanten og er nu syet usynligt på tasken.

Og sådan endte dén plakat som unikt genbrug.

Tasken er til salg

Jeg elsker valmuer

Denne skønne, skønne valmueplakat fik jeg sammen med en masse andre flotte plakater af en sød danseveninde, som vist havde været en tur på loftet og samlet alle sine plakater sammen til mig - ja, med den slags veninder løber man aldrig tør for flettemateriale :o)

.....og gad vist om valmuen egentlig ikke er en af mine yndlingsblomster. Jeg bliver i hvert tilfælde altid meget glad, når jeg ser valmuer. Er der noget kønnere end en kornmark, der er lige ved at skulle høstes, og som i kanten er fyldt med bl.a. valmuer?

Da vi gik en lille geocaching-tur i omegnen efter min optræden med fletterier i FriHuset, var det meget svært at modstå dette smukke sceneri.

Det er da lige til at blive glad i låget af, eller hvad? Tænk at have arbejdsplads sådan et sted :o)

Valmuetasken blev en helt almindelig clutch, for jeg syntes, at motivet i sig selv bar hele tasken - ikke så meget andet halløj der!

I ved sikkert, at hvis man plukker valmuer for at tage dem med sig indendørs og sætte i vand, mister de meget hurtigt kronbladene - men vidste I også, at hvis man plukker valmuerne lige før de springer ud og piller bægerbladene af, så der kommer en meget krøllet valmue frem, retter den sig hurtigt ud og beholder kronbladene i dagevis?

Taske i samme størrelse kan bestilles