Påskekurv

Der er stadig lang tid til påske, men der er nu alligevel lysere tider på vej, og den nærmer sig, så hvis man skal flette en lidt større kurv og den skal nå at pynte lidt på boligindretningen inden påske, så er det nok ikke for tidligt at gå i gang.

Især ikke, hvis man skal nå at finde noget materiale først.

Sidste år flettede jeg selv sådan en kurv.

Heldigvis blev arbejdet med at finde flettemateriale til kurven hjulpet kraftigt på vej af en fletteveninde, som havde fået fat i noget folie til slikposer, som de alligevel skulle smide ud på slikfabrikken.

Det gjorde jo noget lettere at finde slikpapir i gule påskefarver.

Eksperimentet med denne kurv blev hankene - eller ørerne, som det blev til.

For det er jo dét, der sker, når man eksperimenterer. Man ved ikke altid, hvor det ender.

Og denne kurv fik så ører i stedet for hanke.

Ørerne er flettet ud i ét med den øverste ring, så hvis man sørger for at sy dén godt fast - især der, hvor ringen går over i øret, der jo ikke er syet fast på næstøverste ring - får ørerne en rigtig god holdbarhed og kan bære mange kilo.

Fra læbestiftseksperiment til pung

Da jeg på et tidspunkt havde alle mine læbestiftsetuieksperimenter liggende på mit skrivebord, var der så en anden kollega, der så dem alle sammen.

Det kunne hun ikke stå for, og det kan jeg sådan set godt forstå, for det så også ret sødt ud med dem alle samlede på én gang.

Den anden kollega skulle dog ikke bruge læbestiftetui; men hun manglede en pung, hvor hun kunne have sit dankort.

Til en pung dur det ikke rigtigt med det høje format, så hun testede mit allerførste eksperiment med læbestiftetuierne, hvor lynlåsen sad på den lange led (nederst til højre).

Desværre var det lige nummeret for lille til et dankort, og så måtte jeg jo i gang med at flette noget andet til hende.

Vi er rigtigt mange flettere, der har flettet rigtigt mange punge. Det er lige før, man kan kalde det den oprindelige model - med ringe oven på hinanden og en lynlås i toppen.

Hvis pungen skal være så lille, at man kun lige skal have plads til sit kreditkort + lidt mønter og en enkelt seddel, er det dog praktisk, hvis man kan lukke pungen lidt mere op end bare i toppen, så derfor gik jeg ikke 'back to basic' men brugte det første (og fejlslagne) læbestiftetuieksperiment til at arbejde videre ud fra.

I princippet var det jo let nok bare at gøre lapperne større.

En gang imellem er det dejligt, at udfordringerne ikke er større.

Læbestiftseksperiment nr. 2

Der var som sagt plads til forbedring på mit første eksperiment med et læbestiftsetui.

Den vigtigste forbedring var at 'vende åbningen'.

Det lyder mærkeligt, men er alligevel ret simpelt, når man lige ved, hvad det handler om.

Første eksperiment var på den brede led.

Det vil sige, at hvis min kollega skulle bruge den læbestift, der lå nederst, så var hun nødt til at tage den øverste ud.

Upraktisk - men ret let at lave om.

Første etui åbnes med lynlåsen på den lange side.

For at have lige god adgang til begge læbestifter, skal etuiet selvfølgelig åbnes på den korte side, og vupti - så var den fikset meget let.

Læbestiftseksperimenter

Ja, det lyder mærkeligt, at Læbestiftseksperimenter, som overskriften siger, kan have med flet at gøre; men det ér faktisk flet, det handler om.

Jeg har nemlig en kollega, som altid kigger en tur ind omkring mit kontor, når jeg har noget flet liggende - og det har jeg tit.

Det er skønt, når hun kommer og kigger og evt. roder i posen, når det er flere end én taske, jeg har liggende.

En dag fortalte hun mig, at hun egentlig havde brug for et lille etui til sine læbestifter. Hun har altid to forskellige med sig, og når de ligger og roder i hendes taske, kunne låget alt for let falde af.

Sådan noget skal jeg ikke høre to gange, før jeg går i gang.

Idéen med et lille etui er ikke fremmed for mig, for jeg har før flettet til mine earplugs.

Dét etui var dog for smalt. En læbestift fylder lidt mere i bredden end earplugs, nødder eller armbånd.

Jeg måtte altså have fat i nogle større lapper.

Min kollega drikker aldrig anden kaffe end Irma-kaffe, og hun elsker blå, så materialet kunne ikke være andet end Irma-kaffeposer.

Første eksperiment med etuiet endte sådan her:

Der var dog plads til forbedring, så det kommer du til at læser mere om :-)

Mini-lak

Nu vi er ved laktaskerne, så har selskabstasker jo mange faconer og størrelser.

For ja, laktasker først fremmest selskabstasker.

Den sidste laktaske, du så, havde plads til ting og sager.

Den nye taske her har bestemt ikke plads til ting og sager; men kun til det aller mest nødvendige: fx telefon og kreditkort.....og så måske en læbestift.

Det er faktisk ikke en taske, som man har med for at bære ting i. Den har man med for taskens egen skyld. Den er beregnet til at blive set - selv.

Den er også blevet bestilt med det fineste, gyldne logo - som skal ses.

Derfor blev jeg også meget glad, da jeg hos den lokale stofpusher, fandt en sort lynlås med gyldne tænder.

Så kunne den ikke blive finere.

Lak-tasken

En kollega har rigtigt mange gange set mig tage lapper med kaffebønner frem og begynde at flette i frokostpausen, så snart jeg har spist min mad.

Da hun skulle bruge en taske til fint brug, talte vi om, at jeg skulle flette en laktaske til hende - helt i sort.

Heldigvis har jeg fået mange, mange, blanke, sorte kaffeposer af en anden kollega, så det var bare med at komme i gang.

Først skulle vi dog have fundet ud af størrelse og facon på tasken, så den kunne komme til at passe til de ting, hun plejer at have med sig, når hun går i byen, .....og der havde vi i forvejen kaffebønne-louboutin-tasken lige ved hånden til at gå ud fra.

Da dens størrelse var tæt på idealet, var det ikke så svært.

Jeg kom hurtigt i gang med at flette.

En dag på vej hjem fra arbejde cyklede jeg så forbi min yndlings-genbrugs-forretning og fandt et bælte, der faktisk var for dårligt til at bruge som bælte, for det var så slidt, at det var knækket rundt om det hul, som den tidligere ejer havde brugt.

Det gjorde det jo dejligt nemt at beslutte, hvor jeg skulle klippe bæltet over, så jeg fik et lille stykke at nitte fast i den ene side af tasken. Ud over knækket, var bæltet fint og nyt at se på - det kunne ikke være bedre.

Bæltet var slangeskindspræget, så det passede perfekt til en gå-i-byen-laktaske.

Hvad siger I så?

Det er i hvert tilfælde ikke accessories, vi skal gå ned på, når vi går i byen.


Læs også om tasken til søster.




Bestil din egen, lignende taske. Send en mail til ReCyklisten@gmail.com

Havekurv

Der er lysere tider på vej.

Det er der ingen tvivl om, selvom det stadig er mørkt, når jeg sætter mig op på cyklen for at køre på arbejde om morgnen. Ude mod øst kan jeg dog se, at himlen er ved at lysne - og det gør humøret også ved det syn.

Jeg glæder mig uendeligt til, at jeg ikke behøver lys på cyklen om morgenen.

Tankerne om de lysere tider har fået mig til at tænke på en gave, som jeg flettede til en kollega, der fyldte rundt sidste sommer.

Der var ingen tvivl om, at jeg skulle flette en lille personlig ting til hende, men jeg kunne ikke rigtigt finde på noget, der var helt perfekt.

Indtil tre dage før hendes fødselsdag....

Hun skulle selvfølgelig have noget, hun kunne bruge i sin kolonihave, hvor hun bor hele sommerhalvåret.

Hun skulle have en lille kurv, hvor hun kunne samle blomster eller grøntsager, når hun fouragerer i have og drivhus.

Jeg har flettet kurve før - også til haven. Den første fik  Elizabeth i Frihuset; men denne her skulle være anderledes.

Måske har jeg set en lignende, pileflettet facon på tv en gang. Jeg ved det ikke; men da idéen først var der, var det let for mig at se, hvordan designet skulle være.

Faconen på selve kurven skulle være let buet med en lille kant, så den kunne holde godt på indholdet men stadig være rimeligt åben, så grøntsager eller blomster let kunne lægges i kurven.

Hanken skulle være stabil, så den blev bred og syet godt fast næsten rundt om kurven.

Sådan ser det færdige resultat ud med lidt indhold.

Kurven kan ligge let over den ene underarm, mens man har den anden arm og hånd helt fri og stadig kan få lidt hjælp af 'kurvehånden'.

Sådan skal en havekurv bygges!


Bestil din egen kurv. Se mere info og billeder her.

Papirkurv

Apropos frugtskålen i det sidste indlæg, så kom jeg jo lige i tanke om, at jeg vist ikke havde fået vist, hvordan man også kan bruge den model, som jeg brugte til lampeskærm.

Det er så herligt med ting, der kan bruges på mere end én måde - det holder jeg meget af.

Hvis man tager skærmen af lampen og vender den om, ja, så har man den dejligste papirkurv.

Hvis man skal bruge modellen til papirkurv, vil jeg anbefale, at man har fletter af nogle gode, kraftige kaffeposer, for så står papirkurven godt på gulvet, og den kan virkelig tåle at blive brugt.

Det kan være lidt hårdt for fingrene at flette i de kraftige poser, men det lønner sig i det færdige resultat, for hvis man bruger for tyndt eller for blødt materiale, bliver man nok hurtigt træt af, at kurven hele tiden vælter.



Papirkurven er til salg.

Frugter i mørket

I denne mørke tid har vi vist alle godt af at få lidt ekstra c-vitaminer, så vi forhåbentlig kan holde forkølelser på afstand.

Det er der nok ikke så mange, der kan være uenige i.

Men derfra og så til at vi rent faktisk spiser frugt, der er alligevel et stykke.

Først og fremmest skal frugten jo købes. Det er så dejligt nemt, for de fleste supermarkeder har frugt til enhedspris, så det er hurtigt og nemt at få fat i lidt forskelligt.

Og jeg synes faktisk, at det er en god idé, at købe lidt forskelligt frugt i stedet for at købe 10 æbler i en lukket pose.

For ud over at købe frugten, skal den jo også indenbords, før c-vitaminerne virker, og det kommer de altså lettest, hvis frugten ser indbydende ud.

Det synes jeg, at jeg har gjort på to fronter her:

Først og fremmest ved at købe forskelligt frugt, og derefter ved at flette en kurv / skål, så de forskellige frugter kan præsenteres lidt lækkert.

Dét gør altså også noget for appetitten.....eller måske lækkersulten.

Frugtskålen er flettet efter samme model som jeg i sin tid brugte til lampeskærme - man skal bare huske at stoppe lidt tidligere.

Bestil din egen frugtskål - vælg gerne dine egne farver.

Ombygning

En af mine gode, klassiske modeller har fået en mindre ombygning.

Denne kurv har jeg ellers flettet uden lynlås; men der var så en, der godt kunne tænke sig samme model - dog méd lynlås.

....og ja, hvorfor ikke?

Jeg har godt nok aldrig tidligere tænkt mig tasken anderledes end som en åben kurv; men den blev faktisk ret sød med lynlås i - og meget mere anvendelig som taske.

Den pink pangfarve gør jo også sit :o)



Bestil din egen model - med eller uden lynlås
Der er opskrift på tasken. Pris 10 kr.
Bestil på ReCyklisten@gmail.com

Maleritaskens detaljer

Mon ikke jeg skylder at skrive lidt om detaljerne på 'maleritasken'.


Som fast læser har du jo nok opdaget, at jeg lægger meget vægt på, at farverne passer sammen, og jeg holder meget af, når ting kan bruges på mere end en måde.

På denne hank opnåede jeg begge dele.

Først og fremmest fik jeg fuld valuta for mine nye kæder, som passede perfekt til taskens farver. For lidt tid siden havde jeg nemlig købt nogle farvede kæder - tilfældigvis i netop sort og turkis, og der er jo heldigvis ingen, der siger, at man ikke må bruge to kæder til sådan en hank. Jeg synes også, at de så kan hjælpe hinanden lidt med at bære taskens vægt.

Dernæst kunne jeg - ved hjælp af nogle fine postskruer / hankeholdere i oxyderet metal - sætte kæderne på tasken, så tasken både kan bruges med kort hank = håndtaske, og med lang hank = skuldertaske.

De to forskellige farver kæde udnyttede jeg også til at kunne kende forskel på de to rum, så så man ikke behøver at åbne begge rum, hver gang man skal have fat i noget bestemt.

Det ene rum fik turkis vedhæng på lynlåsen og det andet rum fik sort.

Når jeg skal flette taskemodellen igen, kunne jeg godt finde på at sy to forskellige farver lynlås i ....eller tre.

Læs om maleriet her.
Læs om tasken her.
Se taske og maleri sammen.




Tasken er til salg. Se billeder og flere detaljer.
Der er opskrift på tasken. Pris 15 kr. inkl. printark med motiv.
Kæden er til salg her.

Kopi af maleriet

Maleriet, jeg fortalte om i sidste indlæg, er jo malet i yndlingsfarven turkis.

Derfor har jeg længe gået med en idé om at flette en taske med motivet.

Det er let nok at få motivet over på papir. Det er bare at fotografere og så give det en tur i photoshop, så farverne bliver gode, og formatet som man ønsker det.

Det var straks sværere at finde på tasken, og da jeg endelig fik idéen til taskemodellen, kom jeg til at bruge motivet hele to gange.

Jeg elsker alle mine flettasker. De fleste bliver med ét stort rum og det passer helt fint; men en gang imellem kunne det være rart med flere rum til at fordele alt sit habengut i.

Man kan lave flere rum i flettaskerne på mange måder. Det har jeg før gjort bl.a. med en lille flad lomme og med et skillerum i en bred taske inden i en taske og med en lomme uden på en taske eller et telefonetui.

I dette tilfælde ville jeg gerne have lynlås og direkte tilgængelighed i flere rum i samme størrelse.

Idéen udviklede sig efterhånden til, at jeg ville sætte to kuverttasker sammen til én taske.

Det skulle jo nok kunne lade sig gøre med et mellemstykke.

Selvfølgelig kunne det dét.

Så nu har jeg fået den dejligste lille kubistiske taske med to separate lynlåsrum, hvor man kan fordele sine ting + et åbent rum i midten.


Tips om taskens detaljer.
Se taske og maleri sammen.



Tasken er til salg. Se billeder og flere detaljer.
Der er opskrift på tasken. Pris 15 kr. inkl. printark med motiv.

Rød bund

Der er mange inspirationskilder i det daglige, som er med til at skabe de ting, jeg fletter.

Indimellem er det også dyre og lækre mærkevarer, der er inspirationskilde.

Jeg har tidligere ladet mig inspirere af Michael Kors m.fl. Tasken med de spraglede ender og egentlig også sommerfugletasken er begge resultatet af denne inspiration.

Nu har jeg ladet mig inspirere af et andet luksusmærke, nemlig Christian Louboutin.

....ikke af hans tasker; men af skoene. Alle CLs sko har jo den flotte, røde sål (det har hans tasker ikke), og det er den røde sål, min inspiration kommer fra.

Tasken er flettet af røde kaffeposer i bunden, og så flotte, laksorte kaffeposer på selve tasken.

Bunden er flettet med lige kanter, så der ikke kommer noget rødt op ad tasken eller noget sort ned på bunden. Det ville jo være en smule utroskab mod inspirationen, syntes jeg.

Jeg har så snydt lidt, for normalt har CLs sko ikke noget rødt på overlæderet. De to ting hænger ikke sammen; men det gør de altså på min taske.

Hanken har jeg nemlig selv flettet på min marudai i mit eget hjertemønster - sort med røde hjerter - så hank og taske matcher.



Tasken er til salg. Se flere billeder her.

Telefonetui med lomme

Det er ikke så længe siden, jeg flettede et etui til mine øretelefoner.

Senere kom jeg til at tænke på, at det kunne være smart, hvis man ikke både skulle have fat i telefonetuiet og i etuiet til øretelefonerne. Man kunne jo 'bygge' det sammen - altså lave en lomme udenpå telefonetuiet til sine øretelefoner.

....og hvorfor så ikke bygge øretelefonerne ind i etuiet også, når man nu var ved det.

Så det var i gang med eksperimenterne igen.

Jeg gad dog ikke at flette et helt telefonetui i de små tern, som  jeg havde brugt til det lille etui - med det resultat, at jeg igen måtte regne ud, hvor mange lapper der skulle til hhv. etui og lomme.

Selve etuiet skulle være højt nok til, at telefonen kunne ligge der méd stikket til øretelefonerne i. Lommen skulle være stor nok til øretelefonerne.

Efter alt det tænkeri og udregninger måtte jeg på shoppetur - ud og købe øretelefoner i en fin farve.

Derefter klippede jeg lapper i matchende farver fra reklamer og blade, lagde tape på og gik i gang med at flette, mens jeg i tankerne krydsede fingre for, at jeg havde forestillet mig noget, der kunne lade sig gøre.

Det havde jeg heldigvis.

Mens jeg syede lommen på etuiet, skulle jeg lige huske at sy ledningen til ind i samlingen, og jeg skulle også have ledningen til at gå ind igennem etuiets lynlås, så jeg kunne sætte stikket i telefonen inde i etuiet.

Ellers ville øretelefonerne jo ikke være indbyggede.



Telefonetuiet er til salg.

En lille, bitte ting

Det er utroligt så meget, at sådan en ledning kan fylde i en dametaske.

Det handler om ledningen til mine ørepropper til telefonen. Ledningen kommer hurtigt til at fylde hele tasken og vikle sig ind i alting, når man bare snor den sammen og lægger den ned i tasken efter brug.

Derfor havde jeg brug for et lille, bitte etui.


Først skulle jeg bare lige teste, om sådan et lille etui overhovedet duede i flet, så jeg flettede i rester, jeg havde til overs fra gamle projekter. Det var ikke så vigtigt med fine farver.

Derfor blev lapperne ikke ret store. Jeg brugte simpelthen de mindste lapper, jeg havde liggende.

Lapperne var heldigvis lavet som strips (eller kvarte) så det færdige flet ikke blev så kraftigt.

Begge dele var godt til et lille, bitte etui.


Fra begyndelsen tænkte jeg også, at det måtte være smart med god adgang til ørepropperne i etuiet - altså med lynlås på tre sider i stedet for kun i toppen.

Derfor er etuiet også flettet af et fladt stykke, der er foldet sammen på midten.

I daglig brug skulle det vise sig, at være en rigtig god idé.


Mens jeg flettede, kom jeg i tanke om, at det måske også kunne være smart med lidt rundede hjørner.

Normalt har jeg flettet den type tasker og punge helt firkantede. Det er ofte mest praktisk til de ting, man skal have i tasken / pungen. Pengesedler er jo som bekendt firkantede.

I dette tilfælde skulle der noget rundt i etuiet.

Så hvorfor ikke eksperimentere med nogle runde hjørner.

Ud over at passe til faconen på indholdet, ville lynlåsen sikkert også blive lettere at lyne op, når man ikke skulle rundt om de helt skarpe hjørner.

Den beslutning blev jeg også ret glad for.

Så nu fylder ørepropperne næsten ingen ting i tasken.



Etui til salg

En drøm er gået i opfyldelse

Jeg har i flere år gået og drømt om 'min' ærtetaske.

Flere af min veninder har samlet poserne, som Nettos frosne ærter er emballeret i.
En enkelt har endda kørt en omvej, for at købe sine ærter i Netto.
Min mand har måttet spise ærteretter til mange måltider.
Når vi har haft en rest, der skulle strækkes lidt, så der var nok til et måltid, er der oftest kommet ærter i.

Jeg og andre har gjort en del, for at jeg kunne få poser nok til at flette den taske, som jeg har fundet på for rigtig, rigtig lang tid siden. Den har eksisteret meget længe i min fantasi.

Nu er den også blevet virkelig.

Den er ikke bare flettet færdig - det har taget lang tid i sig selv, fordi det har taget lang tid at samle materialet.

Tilbehøret er også færdigt.

Tilbehøret har også taget lang tid, for når tasken er en drøm, skal man selvfølgelig også gøre sig umage med tilbehøret.

Forets farve skulle selvfølgelig matche ærterne perfekt. Kvaliteten skulle også matche.

Hanken skulle matche i farven, og stilen skulle også matche tasketypen. Monteringen skulle også se ordentlig ud.

Jeg må indrømme, at jeg er gået så langt ned i detaljen, så snoren, der bruges til at trække foret sammen og lukke tasken, er håndlavet, for det var den eneste måde, jeg også kunne få dén helt perfekt.

Det ser måske ikke ud af så meget på et billede, ....men.....tadaaaaaa....her er så mit vidunder: ærtedrømmen

Tasken er til salg

Låg til bøtten

I det sidste indlæg, kunne du læse om lakridsskuret.

Eksperimentet med det alt for store låg duede mildest talt ikke, men heldigvis havde jeg kuverter nok, så jeg kunne eksperimentere videre.

Jeg har godt nok fået søde kommentarer, der handler om, at det er smart, hvis låget er let at få af, meeeeen alligevel ;o)

I det næste forsøg flettede jeg låget med samme antal led, som selve bøtten.

For at låget skulle kunne gå ned over bøtten øgede jeg i stedet størrelsen på leddene med 1 cm i længden.

Det kom lige præcis til at passe, så bøtten nu har fået et låg, som ikke får bøtten til at ligne et skur med lidt for stort tag.

Samtidig er låget så tilpas tætsiddende, at det ikke ryger af bøtten af sig selv, når min kollega lukker skuffen op.

Sådan skulle det altså gøres.



Jeg har flere kuverter, hvis du gerne vil have, at jeg fletter din egen bøtte til dig.

Bøtterne i skuffen

Min kollega har flere dejlige bøtter i sin skuffe.

Hun har en bøtte med blandede nødder.

Hun har en bøtte med tyggegummi.

Hun har en bøtte med lakridser.

Jeg kan bedst lide den sidste, for hun er god til at finde gode lakridsblandinger, og hun er rigtigt sød til at dele ud af lakridserne.

På et tidspunkt fik vi pludselig store poser med pistacienødder i vores firmafrugtordning, og så blev lakridsbøtten pludselig udnævnt til pistacienøddebøtte.

Det var rigtigt skidt for os lakridselskere.

Derfor gik der ikke så længe, før vi fandt på, at jeg skulle flette en ny lakridsbøtte til min kollega.

Materialet til lakridsbøtten gav ret hurtigt sig selv, for jeg har gennem længere gemt en bestemt type kuverter fra breve, vi har fået på mit kontor.

Kuverterne har et ensartet sort/hvidt mønster indeni, og hvis ikke en lakridsbøtte skulle være sort/hvid, så ved jeg da snart ikke..... ;o)

Jeg har ikke tidligere flettet bøtter med låg, så i første omgang flettede jeg selve bøtten med 24 led i ringene og låget med 32.

Lad være med at gøre det samme - det var ikke mit bedste eksperiment.

Jeg er bange for, at mine kollegaer var enige, for resultatet blev straks døbt:

LAKRIDSSKURET

Stille tider

Der har været lidt stille her på bloggen den seneste måneds tid.

Fletteriet har ikke været oppe i almindelig hastihed.

Det er bl.a. sager som influenza, familie-jule-hygge, travlt på arbejde og eksperimenter med en ny slags håndarbejde, der har gjort stilheden lidt for larmende.

Det sidste skal I nok høre mere om i allernærmeste fremtid.

Indtil da har jeg dog en enkelt fletteting, som jeg gerne vil vise dig.

Inspirationen kommer fra en sød, sønderjysk fletteveninde, som er dansk mester i penalhus.

Jeg kunne nemlig også godt tænke mig at flette noget rundt, og så må man jo i gang med at eksperimentere, for hun gider ikke at skrive vejledninger.

Det kan jeg bestemt ikke fortænke hende i, for det tager laaaaang tid, og man skal passe godt på med at være nøjagtig i sine ord og billeder.

De tidligere penalhuse, jeg har flettet, har alle været firkantede. Der er denne box til min niece, og denne pung til min kollega samt ikke mindst et kvadratisk, som jeg har til salg endnu.

Som sagt skulle det nu være rundt - det endte dog med at blive ovalt - men det er faksisk heller ikke så ringe, for så er bunden bredere, og tingene lidt lettere at finde nede på bunden.

Der skal eksperimenteres lidt mere med enderne, så de bliver mere harmoniske, og jeg synes også, at jeg skal finde på en helt rund ende på et tidspunkt. Det skal nok komme.

Som du kan se på billedet herover, er penalhuset flettet af tebreve. Når man går tæt på, kan man oven i købet se, at det ikke kun er et eller andet mønster; men på hver lille firkant sidder der et stort sejlskib.

Penalhuset er til salg

Fan-taske 2

Efter den lille håndledstaske skulle den næste fan-taske være en anden model.

For det første ville jeg gerne sætte to hanke på tasken, og så ville jeg også gerne gøre taskens  bund bredere.

Som tænkt, så gjort.

Det blev en ret anderledes lille taske, selvom de begge er flettede af lyserødt genbrugskopipapir, selvom de er lige store, og selvom den lyserøde rem er brugt til begge tasker.

Remme er til salg