Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

søndag den 4. marts 2012

Vente vente vente

Denne weekend har været en lidt mærkelig en af slagsen.. Mærkelig fordi jeg går og venter på noget måske ubehageligt. I morgen får jeg nemlig tildelt mit nummer. Et nummer som har stor betydning for hele min lille families fremtid de næste par år.

Det er næsten ikke til at holde ud nej..men alligevel har det nu været en ganske ok weekend og det er da en gave med sådan nogle skønne børn, der kan få en til at smile trods heftige dårlige nerver over fremtiden.

Kryds fingre for mig i morgen ikke??


Fordybelse

En glad pige, der ikke tænker et klap over skolefremtid og alt det andet bøvl (:


Basse har fået nye fodbold løbesko. De kan trippe og hoppe og løbe mægtig stærkt og svært stolt er han over sine nye sko ham lillebror


Lykken er at sidde på taget af legehuset i forårssolen med en kasse små vingummier


Fin gadekunst i vores skønne kvarter


og mere af slagsen


Det er ganske vist, det ér forår nu (:



Lørdags pandekager til morgenmad


Pandekager med tyskersmør aka nutella


Lovebox fra paradis. Perfekt tl fire (:


Is på den lokale byggeplads hvor solen er allerbedst


En smuk eftermiddag var det



Detaljer fra vores byggeplads. Her har Reden (værested for narkoprostituerede) ligget, men er nu revet ned. En beslutning som vi er mange her i kvarteret som synes er en skam og vi håber at vi kan byde reden velkommen tilbage til kvarteret snart. I mellemtiden nyder vi solen mellem husene her..


torsdag den 19. januar 2012

Forandring

Som jeg måske får har nævnt så bor vi ganske småt her hvor vi bor. Nærmere betegnet en 2 værelses lejlighed på 68 m2..

Ofte giver dette faktum anledning til frustration og klaustrofobi. Vi kan ikke invitere hele familien på en gang når vi holder fødselsdage og jul, børnene kan ikke bare gå ind på deres eget værelse når de trænger til en fredelig stund og forældrene må leve med briotog og lego blandet sammen med leverpostejsmad og symaskiner på spisebordet, men vi elsker vores opgang, vores gade, vores have og allermest vores nærmiljø som er sådan lidt landsbyagtigt her lige midt i byen

For nogle uger siden hørte vi en rigtig spændende nyhed -Nogle af vores venner havde hørt om en 4 værelses lejlighed der blev ledig i deres forhus -Jubel, en appelsin i turbanen og alt muligt..
Søde mennesker, masser af børn og et dejligt havemiljø.

Jeg kunne næsten ikke få armene ned og var allerede mentalt i gang med at indrette de mange kvadratmeter da vi fandt ud af at den altså allerede var lejet ud..

Efter denne nyhed har det været dobbelt øv at bo her, så vi besluttede os for endnu en gang at se hvad vi kan gøre for at udnytte pladsen lidt bedre og gøre det endnu rarere at bo her og det førte til at alle vores babyting er røget ud -Ud med puslebord, barnevogn og junoseng (piv..) og lillebroren her har fået underkøje under sin storesøster.

Jeg var også blevet godt træt af det blå tapet i børnenes legehjørne i vores køkken så det har jeg skrællet ned og noget nyt gammelt tapet er kommet op (aprpos kill your darlings... dette tapet har jeg også haft liggende på hylden et par år...)

Mine varme følelser for Retro villas tapeter blev dog nooooget kølet af under tapetprocessen da det undervejs viste sig at der ikke var de lovede 10 men kun 8 meter tapet i rullen! Derfor den kun halvvejs tapetserede væk... Resultatet er nu ok..

I dag kommer min far og hjælper med at lave et stort bord til ungerne i stedet for det lille bord og komfuret som de ikke rigtig leger med mere. Så er der plads til at tegne og skrive og bygge lego der og vi håber på at køkkenbordet bliver fredet en periode..

Her lidt billeder fra det nye legehjørne som altså kun er halvfærdigt



 
Det gamle tapet vaskes ned..


Og det nye sættes op...


Billedet med duerne har jeg haft liggende længe (surprise) men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at beskære og indramme det og fint er det (:





fredag den 16. september 2011

Overskud

-Det er ikke det jeg synes vi har alt for meget af herhjemme. Med arbejde og skole, unger, venner, børn og alt for mange aftaler og mit studies allersidste og allerstørste eksamen hængende som en sort sky over hovedet 24-7 kan det hele somme tider virke en lille smule uoverskueligt

-Hvad er så skønnere end et par forældre, der kommer forbi med nærvær og overskud til både store og små. De ordner og fikser og arrangerer og serverer så man lige kan lidt igen og sørme om ikke også de tager de 2 små guldklumper med hjem og beholder dem helt til Lørdag morgen.

Jeg savner dem allerede de små, men hold op hvor er det skønt med sådan en fredag, hvor man kun skal tænke på sig selv. Vi har fået nybagte boller til morgenmad i bedste weekendstil, der har været tid til at lave kage (blomme naturligvis...) og ro på med læsningen for jeg fortsætter da bare så længe jeg orker og i aften skal jeg ud og spise med min kæreste.

Sådan skal en Fredag se ud. Så kan man lige lidt igen..

Tusind tak mor og far. I er de allerbedste af slagsen (:

Også god weekend til i andre derude


Ja blomster har de skam også med. Disse skønheder er fra vores kolonihave


Morgenmad som den skal se ud. Det er naturligvis Genbrugsboller




søndag den 11. september 2011

Fridag

Vores Lørdag i billeder. Vi har været en tur på landet med gode venner og plukke frugt, som i rigtig meget frugt. Hindbær, brombær, æbler, pærer og blommer. Turen gik til Karensminde frugtplantage i Bjergager og der blev naturligvis prøvesmagt en hel del undervejs og når man er lille er det et helt eventyr for sig selv at lege gemmeleg med sin ven mellem alle de skønne frugttræer.

Selvom man har spist et kg blommer plus det løse er der altid plads til lidt mere mad og vi endte på Fru Møllers Mølleri, som ud over at være et mølleri og kafferisteri også rummer en skøn gårdbutik, med eget bageri, kødvarer, delikatesser, kunsthåndværk og grøntsager, foruden en dejlig frokostrestaurant. Mølleriet er helt sikkert et besøg værd, hvis man nu lige skulle befinde sig på de kanter.

Vi voksne nød en lækker tapastallerken i Septembersolen mens ungerne legede i den kæmpe have og hyggede sig med hunde og kattekillingerne som bor på gården.

Herhjemme har aftensmaden stået på blommetærte og her til aften mens resten af hytten sover har jeg så lavet blommesaft, blommemarmelade, blommegrød og blommerelish og så er der stadig blommer til overs. Tror vi skal prøve nogle bagte blommer med vanilieis til i morgen (; Mums






























About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009