Hvor heldig kan man være :-)
Før st. bededagsferien var nogle arbejdsmænd fra kommunen ude at pille en bro ned, som har været lagt hen over et rimeligt sumpet område her bag ved, hvor vi bor. Broen ligger skilt ad lige ved siden af vores matrikel - vi har 2 sider af vores grund, der ligger ud til natur.
Mine svigerforældre var forbi forrige fredag og min svigerfar kiggede på alt det træ og Kurt gik med. Min svigerfar mente, at det bare var noget rigtig godt træ, og Kurt mente, at det ville være nemt at lave højbede af træ, der er savet til. (Min svigerfar har lovet at han vil forvandle den sandkasse han lavede for nogle år siden til højbede til mig)
Nå, men jeg synes jo ikke bare sådan vi kunne tage alt det træ - det ville jo være at stjæle det. Kurt ringede til kommunen sidste tirsdag for at spørge om vi måtte tage det - og det måtte vi gerne. De havde skrevet på arbejdslisten, at de en af dagene ville komme at hente det.
Kurt ringede til sin far og han kom så hurtig han kunne - så sidste tirsdag gik de begge og knoklede med alt det træ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar