I dag kom mine forældre forbi. De havde ekstra kapilær-kasser, som de ikke selv skulle bruge, så dem måtte jeg få til drivhuset. De hjalp mig med at få plantet og gjort klar i drivhuset. Vi havde mange myrer derude, så dem fik min mor forhåbentligt bugt med, da hun brugte myregift. Der blev luget for ukrudt på terasssen indenfor i drivhuset - og nu er det bare så flot og så pænt.
Jeg fik min far til at flytte denne aluminiumspotte, så den nu står foran drivhuset. Og jeg fik plantet "Flittiglise" i den, nogle potter mine forældre havde med. Stenene fandt Thomas, som han blev opfordret til af mormor at lægge pænt :-) Jeg er meget tilfreds med resultatet :-)
Vi fik sat Thomas'
pralbønne tilbage i drivhuset efter, at den har været indendøre pga. nattefrosten. Den har lige været ved at miste modet til at forsætte sin vækst, men nu har den vist igen fået modet til at "prale". Den gør selskab med en margurit og bagved lanternen med det store vokslys, plantede jeg i går 2 begonia-løg.
Peberfrugterne, som Thomas også havde med sig hjem, har fået nye vækstbetingelser. De er blevet plantet ud i et af hullerne på en af kapilærkasserne.
Tomatplanterne kunne derimod ikke tåle, at jeg fik dem sat ud i drivhuset før frosten var helt væk, så der er kun en enkelt tilbage af dem. Den er plantet i urtepotten, som står på gulvet. Ellers er der plantet tomater i hele rækken hen.
Her er der en margurit, som står på bordet og pynter :-)
Jeg opdagede violer, som havde fundet vej op gennem fliserne sammen med ukrudt. Jeg fik dem nænsomt hevet op, og nu har jeg plantet dem i en krukke for sig - spændende om de bliver til flere :-)
Ellers tog jeg kameraet med en tur rundt i haven. Her er det æbletræet, der blomstrer på livet løs

- og det til trods for, at stammen er et "åbent sår. Det har den været de sidste par år, men den giver nu gode æbler alligevel. Mon der er nogen, der læser min blog, som ved hvad det kan skyldes, at træet ser sådant ud - og kan skaden rettes op igen, så træet bliver sundt at se på?
Hele æbletræet :-)
Skt. Hans-urt i potte. Glæder mig til den blomstrer med sine lyserøde farver.
Blommetræet med mange blomster. Der er dog uventede gæster i form af myrerne, som hjælper bladlusene :-( Det vil jeg jo ikke ha, så måske jeg skal have gjort kål på de små kræ.
Solbær-busken dufter af SOLBÆR allerede nu :-)
Brombærranken står også og vidner om, at foråret er her.
Hindbær-rankerne. Elsker de bær. De minder mig SÅ meget om min farmor. Min farfar og hende havde nemlig også hindbær :-)
Kære Sommer <3 Jeg glæder mig virkelig til du kommer endnu mere med solskin, lys og masser af varme :-)