Viser opslag med etiketten grøn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grøn. Vis alle opslag

fredag den 17. april 2015

Hakket halstørklæde i Semilla - Opskrift


Min far har lige haft fødselsdag og han ønskede sig et nyt halstørklæde (YAY!), så jeg har været i gang med det her. Det er ikke lige sæson for rimeligt tykke uld halstørklæder, men det bliver jo - heldigvis - vinter igen.

Garn: Semilla fra BC garn. Et nøgle af farverne: 126, 129, 01, 127, 114 og 107
Der bruges et helt nøgle af den blå, 114. De resterende farver er der ca. 15 g tilbage af, så man kan lave det længere uden at købe mere garn.

Nål 8 med 40 cm wire (eller længere, det er ikke så vigtigt)

Mål: 20 x 215 cm

Fasthed: 10 x 10 cm = 20 m x 15 r

Det blå er hakket i rib, dvs. *1 ret, 1 vrang*. Venstre kantmaske laves altid ret.
De melerede striber i resten af halstørklædet kommer ved at man skifter farve både i højre og venstre side, således:

Opsaml i farve 1, mask af i farve 2, saml op i farve 3, mask af i farve 4, saml op i farve 5, mask af i farve 1, osv.

Tjek min guide til hakning ud her

Opskrift

1. Slå 41 lm op med blå, 114.
2. Hak 30 rækker rib = 20 cm. Første m hakkes vrang, sidste m hakkes ret
3. Hak 175 cm melerede striber efter beskrivelsen.
4. Hak 1 række ret i blå 114.
4. Hak 30 rækker rib = 20 cm. Første m hakkes vrang, sidste m hakkes ret
5. Luk af med kædemasker. 



 Her ses retten øverst og vrangen, som jeg synes er ligeså fin, nederst. 


Følg mig på: Bloglovin', Instagram og Facebook

tirsdag den 4. december 2012

Hæklede juletræer

Jeg vil lige dele et link med jer til de fineste hæklede juletræer. Jeg har fulgt med i tilblivelsen af dem, når jeg er forbi Yarnfreak stort set hver fredag. De er vidst ret nemme at gå til, og jeg skal i hvert fald have hæklet et par stykker. Opskriften finder du her!



lørdag den 25. august 2012

Regn




Jeg har købt nye roser til vores køkkenaltan. Altankassen var før fyldt med salat, men nu var det hele blevet spist, så tænkte der skulle lidt farve ind derude. Jeg tog nogle billeder efter det havde regnet i går, for regndråber er da bare noget af det smukkeste! 






Tomaterne vokser rigtigt fint (de er dog næsten allesammen grønne stadigvæk), og der er så mange på vores fire planter! Jeppe kan ikke lide tomater, så jeg skal vidst have lavet noget ketchup, når de er modne, ellers ender det med jeg skal leve af tomater i noget tid, hah.

onsdag den 22. august 2012

Sweatshirt

Jeg har med inspiration fra Pinterest, syet en ny sweatshirt til mig selv. Synes den er blevet ret god, men der er nogle ændringer til den næste jeg skal lave. Stoffet på skulderne er noget gammelt noget, jeg har arvet efter min mormor. Synes det er så fedt når jeg kan bruge hendes gamle materialer. Så er det lidt som om, hun stadig er hos mig.



tirsdag den 21. august 2012

Æske makeover

For lang tid siden bestilte jeg BoligMagasinet, hvor der fulgte 3 House Doctor æsker med. Dem her. Jeg har aldrig været særlig vild med den sorte af dem, så derfor har jeg ny givet den en make over. Det med blomsterne er vintage og det andet er fra Ferm Living. Begge dele købt på Trendsales.





Der er også kommet ny knap, nye snørrehuller og nyt neongult elastik. Jeg er meget tilfreds!

mandag den 20. august 2012

Søndagens lopper

Søndag var jeg til bagagerumsmarked oppe på Ingerslevs Boulevard. Mand det var varmt! Stor beundring til dem der havde en stand, og holdt ud hele dagen. Selvfølgelig fik jeg da købt nogle fine fine ting


Lækkert stof og tapet købt af Julia, som har bloggen juliarunge.blogspot.com. Det var ret hyggeligt at møde en blogger i levende live


 Disse tre er jeg hel vild med. 


 Købte også en lille polsk skål i emalje. Jeg er en sucker for østeuropæisk emaljeting. Denne er ikke en undtagelse! Efter en iblødsætning med en opvasketab, var den hel fin og hvid indeni.


 Der er tre blå blomster rundt om. 


 Et hæklet tæppe i de fineste farver. For 20 kr. kunne jeg altså ikke lade det ligge! 


Metallampe som skal op over vores spisebord at hænge (når den er blevet malet. Hvilken farve, ved jeg endnu ikke. Idéer modtages gerne!).



Vi lader lige som jeg ikke har taget en meeeeget lang blogpause, ikke? Jeg skulle lige have "overstået" endnu en ferie, denne gang til Slovenien, og så har jeg bare nydt den danske sommer sammen med Jeppe.

tirsdag den 31. juli 2012

Med på loppemarked 12/8 #1

Jeg har bestilt en stand på loppemarkedet i Mølleparken d. 12/8 kl. 10-16. Derfor har jeg lavet lidt forskellige kurve og en enkelt bordskåner af zpaghetti rester. Den ene lyserøde kurv er aflang. Jeg tænker de kunne være gode som brødkurve, eller måske til entréen til alle de ting der altid ligger og roder.






Udgangspunktet til kurverne er denne opskrift

onsdag den 27. juni 2012

Skammel

For flere år siden købte jeg sådan en rød, gul og blå skammel, som kan drejes op og ned. Den har nu endelig fået sig en make over, og har fået plads i køkkenet.



Jeg har spraymalet stellet med Belton Molotow maling i farven Carambola.

søndag den 17. juni 2012

Dåse leftovers

Da det jo regnede meget til loppemarkedet i Mølleparken, fik jeg desværre ikke solgt særligt mange af mine dåser. Jeg har derfor lagt dem ind på min Amiobutik. Jeg kan også altid kontaktes på pescno@gmail.com, hvis du ser noget du kan lide.


H10,5 cm Ø10,5 cm.

H10,5 cm Ø10,5 cm.

H10,5 cm Ø10,5 cm.

H11,5 cm Ø8,5 cm.

H11,5 cm Ø8,5 cm.

H11,5 cm Ø8,5 cm. 

De viste dåser koster alle 89 kr. eksl. porto. Du kan se flere billeder, andre størrelser og farver på min Amiobutik.

fredag den 15. juni 2012

Krenit

Jeg har - endelig - anskaffet mig en krenit skål. Jeg har ønsket mig en i laang tid. Den er i den flotteste grønne farve, og selvom den har et enkelt ret stort afslag, så knuselsker jeg den allerede! Jeg har købt den af Helene, som har bloggen Genbrug bli'r guld





onsdag den 30. maj 2012

Drenge skuffedarium

Jeg har for noget tid siden, lavet dette skuffedarium til en 13 årig dreng





Jeg er hel vild med tegneseriepapiret i midten! Synes det er så super cool.

I morgen skal jeg hente min nye cykel! Det blev den cremefarvet, og den er bare så knaldflot. Glæder mig til at komme ud og cykle ture i sommervejret (som ikke er til stede lige nu, men det kommer vel). Desværre er jeg blevet syg med feber og ondt i halsen og mine led, så måske sender jeg Jeppe ned efter cyklen.

onsdag den 23. maj 2012

Æske opsamlingsheat

Her kommer lige en opsamling på nogle æsker jeg har lavet det sidste stykke tid.

Æskesæt til min papsøster i fødselsdagsgave

De her har jeg lavet til min mor. Hun har selv valgt papir. 

Jeg tror det her sæt kommer med til loppemarked i Mølleparken d. 10. juni, hvor jeg har en stand. Hvis du er interesseret i dem (eller andet jeg viser frem, måske kan jeg lave en ny), kan du altid skrive en mail til mig.

Inspiration er hentet hos Bettina Holst lige her

Mini altanen

Vi har to altaner. En mini og en lille. Den ene, mini, er i forbindelse med køkkenet. Den anden i stuen. Jeg har forsøgt at plante en masse ting på den mini, så den bliver en slags nyttehave. Den lille skal bare være fyldt med blomster. Indtil videre går det ret godt med mini altanen. Der dufter fantastisk af krydderurter og jord, og ret skønt ser det også ud:





 






søndag den 6. maj 2012

Vindueskarmen

Det spirer helt vildt i min vindueskarm. Her står tomater, rosmarin, timian og masser af basilikum. Jeg prøver at lave en lille nyttehave på den mindste af vores altaner, og indtil videre, synes jeg, det går brandgodt.


 

 


Det ser så lækkert grønt og knasende ud. Jeg glæder mig til at kunne gå ud og plukke basilikum til pesto, krydderurter, salat, ærter, tomater osv. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...