Viser opslag med etiketten arkitektskolen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arkitektskolen. Vis alle opslag

onsdag den 12. december 2012

Arkitektskolens julemarked 2012

I weekenden var der julemarked på Arkitektskolen, og jeg skulle som sædvanlig lige ned at kigge. I år var det dog også for at holde udkig efter om der var nogle vi i Smuksak kunne tænke os som kommittenter. Jeg købte kun prints og fotos, og så snart de har fundet en plads herhjemme, lægger jeg billeder af dem op.

Her er der lidt billeder af de ting, jeg synes var allerfedest


Lækre strikkede puder fra Kaja Sofie Skytte. Hun kan kontaktes på hendes Facebookside, SkyttesJulestrik
Fotos og betonlysestager fra Maja Bøgh
Fantastiske keramikfade fra Lærke Langballe
"Malede" puder og tasker. Desværre fik jeg heller ikke fat i hendes navn
Fine akrylhalskæder, som jeg ikke fik fat i, hvem havde lavet. Råb højt, hvis du ved det
Bløde og dejlige lædertasker og lærredsnet med læderrester på af Lærke Krabbe
Lækre smykker af valnøddetræ. Designet af Lea Marie Franck
Filt iPadtasker i rævelook af Marianne Krogbæk
Smukke smykker af Hep. Jeg var speciel vild med halskæderne med flintesten i

onsdag den 7. december 2011

Hvad jeg købte #4

Sidste del i den lille føljeton omkring mine køb på Arkitektskolens Julemarked:

Et lille fad med en gorilla fra Lærke Langballe. Jeg synes bare, det er mega fedt, og er meget ked af at det er til en julegave. Jeg ville have købt et til mig selv, men Jeppe sagde meget bestemt nej. Det er sjældent, han gør det, så jeg måtte hellere makke ret.










Lige det hele samlet. Jeg er vild med, hver eneste ting!

tirsdag den 6. december 2011

Hvad jeg købte #3

Endnu et køb fra Arkitektskolens Julemarked. Denne gang en super lækker, blød og fisket pung. Jeg købte den af min veninde Signe, som jeg delte stand med. Hvis du er interesseret, så kan jeg sikkert overtale hende til at sælge en eller to. Bare skriv en mail til mig på pernillenorup (@) hotmail.com









søndag den 4. december 2011

Status efter julemarkedet + hvad jeg købte #1

Jeg fik stort set udsolgt af dåser allerede lørdag på Arkitektskolens julemarked. Havde kun tre af de store tilbage til søndag, hvilket jeg synes, er helt vildt! Jeg fik selvfølgelig også købt nogle ting. Bl.a disse fine PH lampe ophæng i neon orange akryl. Er du gal, jeg synes, de er fede!








Flere køb følger i morgen. Nu skal jeg nemlig i seng! Sov godt og god 2. advent

torsdag den 1. december 2011

Arkitektskolens Julemarked

I weekenden er der julemarked på Arkitektskolen (Nørreport 16-20, 8000 Århus C), og i den forbindelse kommer to designere/kunstnere, som jeg i hvert fald skal have en ting eller to af. Det drejer sig om Anne Boysen og Daniel van der Noon (som faktisk har tegnet den super fede plakat til julemarkedet. Kan ses her).

Anne Boysen har hendes Arch Oak huse med. Dem er jeg bare hel vild med, og jeg regner med at jeg selv skal have et sæt, og nok også nogle til gaver. Se dem lige, er de ikke skønne?



Billede lånt her



Daniel van der Noon laver de fedeste plakater, og jeg skal helt bestemt have en med hjem. Håber på han har nogle med i gul, ellers bliver det en blå eller sort/hvid. Se lige:



Billede lånt her



Kommer du forbi Arkitektskolen i weekenden? Jeg har jo en stand, hvor jeg sælger dåser. Håber det kommer til at gå ligeså godt som i Hinnerup!

søndag den 16. oktober 2011

Autotile

Torsdag og fredag har vi (1. års studerende på Arkitektskolen) hygget på Officerspladsen foran ARoS som en del af Kulturnatten. Projektet hedder Autotile, og er blevet sponsoreret af Egernsund Tegl (hver sten koster 6 kr., så det er en ordentlig slat penge de har lagt. Mega svedigt) Her er hvad vi har lavet:






















Hvis du har tid, så synes jeg lige du skal smutte forbi. Det ser altså ret godt ud, selvom det er skide skævt og dårligt "muret". Vi er trods alt ikke håndværkere! Heldigvis var der jo super vejr både torsdag og fredag, så sådan et par dage under åben himmel, har været rigtigt dejligt. At det så også var en smuk scene, er jo helt fantastisk.


I samme anledning vil jeg lige vise en super fed video, som nogle andre studerende har lavet. Den har stået nede i vores udstillingsbygning, men til Kulturnatten stod den ved Ridehuset. Her er en timelapse af, hvordan de sætter den op. 




torsdag den 29. september 2011

Modul 1.0 - Re-making

Så er første opgave på Arkitektskolen overstået. Det har været hårdt, og det har været pisse fedt. Modulet hedder Re-making og alle grupper fik tildelt 3 objekter, som vi skulle omtænke til et opbevaringsmøbel og derefter tegne. Oplægget og andet kan findes her. Objekterne i vores opgave var stol, brødrister og væg. Vores løsning ser således ud:

 











torsdag den 15. september 2011

Materialeliste

Så har vi fået vores foreløbige materialeliste. Det er sindsygt mange penge der skal lægges i ting, og specielt her i starten. Jeg trøster mig med, at der ingen bøger er, som vi SKAL købe. Der kommer man jo også op på de omkring 3000 kr. pr. semester, som vi skal bruge på materialer. Hvis du vil have et lille indblik i de mange mærkelige ting en arkitektstuderende skal anskaffe sig, så kig her:


- A3 mappe, lavformat, sort pap
- Malertape
- Bordpap
- God skærekniv
- Manifold 30/45 cm
- Målepind
- Skærelineal, 60 cm
- Parallellineal, minumum 100 cm (sådan en satan koster 650 kr., købte den i går. Shit)
- Skærunderlag A2
- 2 stk. tegnetrekanter 30/60 grader og 45 grader
- Logbog, minimum A5 uden tern/linjer
- Tegneblok A3
- A1 mappe
- Raderskjold
- Bord kost
- Viskelæder (elefantsnot)
- Stiftblyant eller caran dache HB - 2B
- Scotch removable magic tape


Det med fed har jeg anskaffet mig, så jeg mangler egentlig ikke så meget. Til gengæld kommer der mere i løbet af året, det bliver dyrt. Men gud hvor vil jeg bare meget hellere have linealer og sådan nogle ting, jeg kan bruge for evigt, end at købe bøger som man kun bruger et semester.

lørdag den 27. august 2011

Det der med en photochallange, er ikke så skide sjovt, når man ikke kan finde sit kabel til at overføre billeder med. Derfor må i altså lige undvære. De kommer ligeså stille, når jeg har fundet kablet.

I mens kan jeg lige lave lidt status opdatering. Starter officielt på Arkitektskolen i Århus på torsdag, men der er intro dag søndag og rustur mandag til onsdag. Jeg er pisse nervøs, spændt, glad, genert og en masse andre ting. Jeppe er taget til England for at se fodbold. Han kommer hjem mandag, efter jeg er taget af sted, så tuller rundt her hjemme alene, og får ordnet de sidste ting. Burde skrive en liste, det virker så uoverskueligt nu.

Som sagt er min far i gang med at bygge Marina House på Pier 4 i det der hedder De Bynære Havnearealer. De skal altså snart til at finde et lidt smartere navn til det område. Det lyder bare for dumt det andet. Nå men når ens far bygger, så kan det jo være man måske har mulighed for at få en super fed lejlighed. Når jeg siger man, så mener jeg vi, og når jeg siger måske, så mener jeg ja. Så hvis vi kan få aftalt en husleje vi har råd til, så flytter vi til januar. Hvis det bliver for dyrt, så overvejer han bare at leje en ud, indtil vi har råd til at betale. Vi er stadig en smule i tvivl, om vi rent faktisk vil ned og bo i et område, hvor der går nogle år, før det bliver rigtigt fedt, nu når vi er vant til at bo i et område med så meget sjæl og charme. Men se det lige:

















Der er to typer, hvor den ene har en altan på "sølle" 15 kvm (vores er 3 kvm) og en hvor altanen er, hold nu fast, 30 kvm! Der er udsigt over by, skov, hav og lystbådhavn, og så ligger det tæt på min skole. OG jeg ville få et af værelserne til "arbejdsrum". Eller kontor/arbejdsrum, men stadig. Det ville bare være fantastisk. Når det lyner og tordner, som det gør nu, kunne man stille sig op på den 150 kvm store tagterrasse, så ville man da kunne se nogle lyn!

Undskyld for det lange indlæg (det kunne være meget længere endnu, hvis jeg begyndte at tale om de negative ting ved at flytte derned, men det synes jeg ikke rigtigt er nødvendigt). Hav en dejlig weekend :)

søndag den 15. maj 2011

Så er det overstået

Optagelsesprøven til arkitektskolen, that is. Jeg er skide træt, og burde være gået i seng for længe siden. For øvrigt synes jeg det var et super tidspunkt Blogger valgte at gå i fuck, for har slet ikke været på hele weekenden! Prøven gik fint, tror jeg. Håber det er godt nok........ Ved ikke rigtigt hvad dælen jeg skal gøre, hvis jeg ikke kommer ind. Hmm.. Nå men, godnat!

mandag den 25. april 2011

Videre til 2. runde

Jeg har da fået et lille meget dejligt brev fra Arkitektskolen med super fede nyheder! Yes jeg er videre til optagelsesprøverne 14. og 15. maj. Jeg glæder mig, men er samtidig skide nervøs.

Til prøven skal vi medbringe de viste ting. Mangler bare noget nyt kul, kridt og et høreværn (eller bare ørepropper).

mandag den 21. marts 2011

Optagelsesprøve

Så fik jeg taget billeder af min hjemmeopgave/optagelsesprøve til Arkitektskolen.




Yes, jeg har passet super godt på den! Overhovedet ikke krøllet eller noget. Godt at den jeg har afleveret var i boblekuvert. Jeg er egentlig ret tilfreds med den. Det burde jeg også være efter 96 timers modelbyggeri (!) og omkring 30-40 forskellige plantegninger. Jeg får svar sidst i april, om jeg kommer videre til optagelsesprøven 14. og 15. maj. Jeg krydser fingre!

tirsdag den 15. marts 2011

Hejhej

Jeg er altså stadig i live. Jeg har bare haft så travlt og ikke rigtigt orket noget når jeg endelig kom hjem. Afleverede hjemmeopgaven til Arkitektskolen i fredags, og weekenden blev brugt på rigtigt meget afslapning! Jeg har fri i den her uge, så regner med at billederne af min opgave kommer op en af de næste dage :)


onsdag den 2. februar 2011

Arkitektsskolens optagelsesprøve

Så er vi gået i gang med Arkitektskolens hjemmeopgaven på mit kursus. Det er vildt spændende, og jeg er egentlig ret nervøs. For hvad nu hvis jeg ikke kommer ind? Så skal jeg jo finde på noget at lave et år, før jeg kan søge ind igen. Nåmen, opgaven ligger lige her (opgaven ligger i bunden, side 8-9), hvis der er nogle derude, der er interesseret i at se hvad jeg skal bruge de næste 6 uger af mit liv på, minus uge 7 altså, der står den på skiferie til Østrig. 


Og når man nu sådan skal til at lave den vigtigste opgave i sit liv, så skal man da også lige have lidt nyt udstyr. Så er det jo godt man har ArchiTegn + er udstyret med et studiekort der giver 10% rabat på alt dernede. Det blev til 4 sorte tusser i forskellige tykkelser (0,05, 0,1, 0,5, 1 mm), sort og grå farve blyanter, en ny metallineal og en sort poscatus (den er dog ikke til opgaven, men til mit dørprojekt. Indlæg kommer, når skitser er klar). Det er nogle meget lidt farverige tusser, men opgaven skal afleveres i sort/hvid + en anelse rødt. Bogen er fra boghandler Kristian F. Møller. Jeg er vildt spændt og som sagt super nervøs, men jeg tror, det kommer til at gå godt.

Puha, det blev et lidt langt indlæg. God onsdag aften, min bliver brugt på broderi og lakering af tallerkenrække.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...