Når jeg ind imellem skriver om at jeg har en dag hvor mine sukkertal ikke er helt okay, så er det altså ikke synd for mig. Det er bare sådan at det er . Ja det er træls, men det er der meget der er her i livet.
Jeg ser på min sukkersyge som noget jeg bare må leve med - og jeg skal være glad for at jeg lever.
Min diabetes er som jeg før har fortalt en følgesygdom af en sygdom der ramte mig for 2½ år siden.
Se den var ikke sjov. I flere dage lå jeg og man vidste ikke om jeg overlevede eller ej. Det gjorde jeg heldigvis og det er jeg taknemlig for.
Det kan godt være at jeg får meget bøvl med at jeg nu har fået en følgesygdom, men det må jeg tage derfra. Jeg kan blive kørt over i morgen, få kræft eller blive ramt af lynet. Ingen ved hvad der sker her i livet og det kan ikke nytte noget at fokusere på alt det negative der kan være forbundet med at have for eksempel diabetes, hvad får man ud af det - jeg forstår det ikke !
Det gør ens tilværelse ulidelig, og sådan er jeg ikke. Jeg er altid glad og positiv, det er ikke kun mit sygdomsforløb der har lært mig at være sådan - sådan har jeg altid været. Jeg er ikke overfladisk - tværtimod - jeg er en tænker.
Da jeg var indlagt og det var rigtig slemt lå jeg sammen med Stella, vi blev overvåget og havde en sygeplejerske der kom og så til os hele tiden.
Nu lå jeg der et stykke tid og på et tidspunkt blev Stella og jeg, da vi var i bedring flyttet ind på en seks seng stue, der slet ikke var en stue, men et undersøgelsesrum. 3 af de kvinder der lå der lever ikke i dag.
Den dag jeg blev udskrevet besøgte jeg Stella på hendes stue, hendes tilstand var blevet forværret og hun tog min hånd og sagde "pernille den her klarer jeg ikke" - jo Stella det gør du da - hvad siger man, jeg kunne godt se at hun ikke havde det godt, men hvorfor skulle hun ikke også klare den.
To dage efter blev jeg ringet op af Stellas søn, han syntes at han ville snakke med mig inden at jeg fik læst avisen.
Hvis jeg nogle gange syntes at det er røv og nøgler at jeg har fået diabetes så tænker jeg at Stella hun ville have været glad hvis hun kunne have nøjes med det.
Ja og hvorfor har jeg så skrevet det her - jo for at sige at det ikke er synd og at det godt kan virke nogle gange som om jeg tager let på det - og det gør jeg - jeg gør de ting jeg skal når man har diabetes - fuldt ud - kontrol - livsstil og hvad der ellers er, men jeg er blevet ramt i livet af mange ting der er værre end at få diabetes.
Nu tager jeg i bjergene og får mit blodsukker under kontrol !