Lidt om mig

Mit billede
Jeg (Susanne) er en årgang 66, og så er jeg gift med min søde Arne. Sammen bor vi i landlige omgivelser mellem Fredericia og Vejle. Jeg er mor til en voksen søn - der forlængst er fløjet fra reden. Til dagligt arbejder jeg inden for socialpsykiatrien i Kolding. Fritiden går med at istandsætte vores gamle hus fra 1865. Jeg elsker sommeren, hvor haven, drivhuset og kryderurterne optager mig. Og så kan jeg lide at lave god mad. Om vinteren strikker, læser bøger og afsøger nettet for forskellige kreative indslag, jeg kan fordrive den mørke tid med. Og så bruger jeg bunker af tid på vores hunde: Kenzo, vores labrador retriever og Bella, vores flatcoated retriever.
Viser opslag med etiketten Hus og have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hus og have. Vis alle opslag

tirsdag den 12. juni 2012

Det vokser og gror

Se lige denne donutsfersken
lækre små  peberfrugter
Selv om der mangler lidt sommer og sol lige nu, så er det altså bare en fantastisk tid. Alt gror i have og drivhus. Jeg elsker bare den her tid, hvor jeg kan følge med i peber, tomater og agurkers rivende udvikling, og mine krydderurter dufter såååå skønt. Haven blomstre og man kan se hvordan frugterne på frugtræerne bare bliver større og større. Man kan bare ikke ønske sig meget mere.

Nektariner i drivhuset 

Mit strikketøj vokser også. Jeg er i gang med at strikke en sweater fra mit (meget brugte) Dalehæfte.....i lilla naturligvis - cirka sammen farve som de smukke salvier i zinkpotten.  Jeg må hellere få taget nogle billeder af sweateren - og så prøve at pleje min blog lidt mere. Den er noget forsømt.



lørdag den 20. august 2011

Ærten

Ærteblomsten bliver stille og rolig længere og længere, og jeg er nu nået til taljen, den strikkes på pind 2 1/2. Det er nu noget dejlig strik. Jeg har været noget i tvivl om bredden. Syntes den så meget bred ud, og godt nok er jeg lidt bred om måsen - meeeeeen.....så jeg har regnet og reageret for at sikre mig, at det ville ende lykkeligt. Men det ser nu ud til at komme til at passe med strikkefasthed og med de indtagninger, der kommer meget snart. Så jeg krydser fingre (og ellers må jeg jo bare spise noget mere kage eller vaske den lidt varmt!!!!).

Ifølge Lisa Renners opskrift skal der lynlås i ryggen af kjolen. Jeg har nu besluttet, at det skal der ikke i min Ært, så jeg strikker fortsat på rundpind og håber, at jeg kan få det til at gå op i en højere enhed uden lynlås.
National hundeudstilling i Varde
Det er fedt at bo på landet
med rådyr næsten helt
 inde i baghaven.

Dagen i dag har gået med at være på udstilling i Varde med vores Flatcoated Retriever Bella. Det er bare super hyggeligt at være på udstilling. Fed stemning og søde mennesker. Vi vandt ikke udstillingen, men fik en rigtig flot kritik og hun fik betegnelsen Særdeles Lovende.


mandag den 20. juni 2011

Ting ta´r tid

Som tiden dog går stærkt for tiden – og der er lidt for langt mellem mine blogindlæg og imellem, at jeg får strikket. Tjah – der er også lidt langt imellem dage med sommervejr. Jeg trisser lidt rundt i haven og skælder ud på ukrudtet og på lusene i min chokolademynte.

Mit Camomillesjal, som jeg bare troede, jeg ville lave på nul-komma-fem, trækker ud. Jeg syntes det er lidt kedeligt at lave – lange baner og flere lange baner. Jeg er nu nået dertil, hvor jeg skal starte på blonden, så mon ikke det bliver lidt sjovere. Jeg glæder mig til det er færdigt, for jeg syntes jo at modellen er smuk.
Bella til udstilling i Vejen
Stemningsbillede fra Vejen
Jeg bruger en del tid på Bella (Vores lille flatcoatede retriever). Jeg går til træning med hende to gange om ugen og så har vi været på endnu en udstilling (bedste tævebaby i racen = BIM). Hun er altså ubeskrivelig dejlig. Skønne vapse, der alt for hurtigt bliver stor.  
Baggangen, der ville tage sig
bedre ud med klinker

badeværelsesstatus
Hestene blev endelig solgt (snøft) og blev hentet for en god uges tid siden. Så nu står marken gabende tom. Det gør vores badeværelse også. Det er ellers skredet stærkt fremad med det, men nu er der leveringsproblemer med de fliser, vi har valgt....så vi venter på fliserne og på den danske sommer (her er der tydeligvis også leveringsproblemer).

søndag den 1. maj 2011

Det vokser og gror

Blommetræ i blomst
Dejlige Bella :-)
Skønne skønne sol og sommer. Det er simpelthen fabelagtigt i min have lige nu. Frugttræerne blomstrer, farvestrålende sommerblomster, der pryder krukkerne, krydderurterne vokser og dufter fantastiske, kartofler er lagt i snorlige rækker og drivhuset er kørt i stilling (og det kan lige vove på at fryse om natten nu). Ukrudtet gror også i fedeste stil, men det er jo bare en lille detalje, så det undlader jeg at kommentere videre på. Bella (vores Flatcoatet Retriever) er faldet rigtig godt til, og hun giver gerne en hjælpende pote til i haven.

Det skrider stille og roligt fremad med kjolen fra Dale. Den er strikket i Rasmillas Ynglingsgarn i farven ”hindbær”. Nemt strik uden de store udfordringer. Jeg mangler stadig ærmerne og de hæklede detaljer på det brune "mavebælte". Fint at have ved hånden, når man sideløbende skal holde øje med hundehvalp og truende nattefrost :-)





fredag den 15. april 2011

Støv og strik

Sikke dog en støvet affære at afmontere gamle mursten, grave gustne gulve op og nedbryde lofter fra en for længst svundet tid. Jeg arbejder lidt i etapper. For mange fald af heste i tidernes morgen og for meget tungt arbejde, har sat sine spor i ryggen. Så jeg tager 1-2 timer og så skal ryggen lige have et lille hvil. Min søde mand har heldigvis en stærkere ryg en jeg (og han er også langt bedre til at passe på den), så han klør på.

Mobiltaske :-D
Jeg får strikke og hæklet lidt ind i mellem. Jeg skulle lige prøve at strikke en mobiltaske, da en af beboerne på mit arbejde havde spurgt ind til, om jeg kunne hjælpe hende med at lave sådan én til hendes mor. Det kan jeg så nu :-) Den mangler lige lidt finish som en hæklet kant foroven og en smart lukkemekanisme.
60 firkanter (ud af 202)

I morgen står den på strikkecafé i Vejle. Det er simpelhen fantastisk hyggeligt og altid meget velbesøgt. Jow jow – livet er fuld af overspringshandlinger i denne støvede nedbrydningstid.